Først var det Ungarn, så var det Holland, og nu bevæger Danmark sig også ud i meget restriktive regler omkring både offentliggørelse af og deciderede forbud mod donationer. I en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ”Bedre rammer for styrket tilsyn med de frie skoler” handler 3 ud af 11 initiativer nemlig om begrænsninger for donationer.
De nye regler om donationer er at finde i aftalens donationspakke for frie grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier.
Reglerne gælder dels et totalforbud mod helt anonyme donationer, hvor ingen kender donoren.
Dels et forbud mod at modtage donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms fra lande uden for EU/EØS medmindre skolen har fået en dispensation fra Undervisningsministeriet.
Og dels en forklar- eller afvis-model, hvor donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms kræver en skriftlig redegørelse for, om donationen lever op til krav om ‘uafhængighed’ og ‘frihed og folkestyre’.
De her regler er simpelthen et opgør med civilsamfundets kraft.
Peter Bendix Pedersen – formand, Dansk Friskoleforening
En redegørelse, der skal underskrives af skolens bestyrelse, og hvor blandt andet donors identitet og beløbets størrelse skal fremgå. Reglerne gælder såvel danske donorer som donorer fra EU/EØS. Og reglerne er ens for alle – fonde, virksomheder, organisationer og privatpersoner.
Da lovforslaget blev sendt i høring, skulle den skriftlige redegørelse offentliggøres på den enkelte skoles hjemmeside, men efter høringsfasen er det nu pillet ud af lovforslaget, så pt. ved skolerne ikke, hvor offentliggørelsen skal finde sted.
Et opgør med civilsamfundets kraft
Blandt de frie skoler er man både hovedrystende og ærgerlig over de nye regler:
”Helt grundlæggende er det i et demokrati og folkestyre godt med gennemsigtighed, så man kan se, hvor pengene stammer fra, men de her regler er meget restriktive, og alle de forældre, bedsteforældre og håndværkere ude lokalt, der støtter de frie skoler, men som gerne vil være anonyme, dem skubber man væk. De her regler er simpelthen et opgør med civilsamfundets kraft,” mener Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.
Formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen er enig:
”Helt overordnet er det helt hen i skoven, at vores medlemmer ikke længere kan modtage donationer uden, at donorernes navne bliver nævnt. Vi har fondseksempler i millionklassen, hvor fonde ønsker at være anonyme, og så har vi alle de private donationer, hvor folk testamenterer penge eller giver penge til en skole før deres død, fordi de selv har gået på skolen eller har veneration for skolen. Men hvor de ikke ønsker, at hele området skal vide, at de har mange penge, eller de blot ikke vil have, at deres arvinger får noget at vide om donationen,” siger han.
Endnu en stramning
Allerede fra 2017 har de frie grundskoler skullet offentliggøre navn og beløb på donationer over 20.000 kr. ekskl. moms i deres årsrapporter, men fremover skal ikke kun de frie grundskoler, men altså også efterskoler, frie fagskoler og private gymnasier også offentliggøre navn og beløb.
”Der er blevet strammet løbende på det her område de seneste år, men vi har bestemt ikke brug for flere stramninger, så det ærgrer mig,” mener Peter Bendix Pedersen.
I alt er der pt. 240 efterskoler i Danmark og omkring 550 friskoler og privatskoler.
Kan lukke skoler i Udkantsdanmark
Begge foreninger er nervøse for, hvad den manglende mulighed for at være anonym vil gøre ved skolernes økonomi fremadrettet. Begge kan berette om privatpersoner og lokale virksomheder, som giver op mod 100.000 kroner til en ny fodboldbane, betaler regningen på savværket, når der skal bygges nyt, giver midler til at bygge spisesal, ny elevfløj, men også penge til drift. Og at donorerne over en bred kam ikke vil have deres navn frem.
”Reglerne kommer til at betyde færre penge til de frie skoler. Det kan betyde, at en skole ikke kan få penge til et udviklingsprojekt, ingen ny gymnastiksal, elevfløj, eller at en skole bliver lukningstruet. For i Udkantsdanmark er det et vilkår, nogle frie skoler lever under – at uden private donationer kan de ikke opretholde skolen,” siger Torben Vind Rasmussen.
Rasmus Munch, der er partner i virksomheden Fundraiseren, der mange gange har hjulpet frie skoler med fundraising, bakker op.
Mange – både privatpersoner, virksomheder og fonde – vil gerne være anonyme, så det vil begrænse skolernes muligheder for at få støtte.
Rasmus Munch – partner, Fundraiseren
”Den her aftale sigter efter at ramme udenlandske donationer til muslimske skoler, men den kommer til at ramme alle de helt normale, danske frie skoler. For mange – både privatpersoner, virksomheder og fonde – vil gerne være anonyme, så det vil begrænse skolernes muligheder for at få støtte. Dermed bliver konsekvensen færre midler, og da mange frie skoler ligger i Udkantsdanmark og ofte har en anstrengt økonomi, kan skoler også risikere at skulle lukke på grund af reglerne,” siger Rasmus Munch.
Også Peter Bendix Pedersen frygter skolelukninger.
”Mange friskoler i Udkantsdanmark har svært ved at opnå kreditværdighed, de kan ikke nødvendigvis låne penge i banken eller i kreditforeninger, så donationer er for nogle skoler afgørende, men rigtig mange af de privatpersoner, lokale håndværkere, landmænd ønsker på ingen måde at få frem i offentligheden, at de har støttet en skole økonomisk. Så ja, i yderste konsekvens kan det blive en kamp for livet,” mener han.
For at ramme oliepenge fra Mellemøsten
Endnu er aftalen ikke vedtaget som lov, men med et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti er forventningen, at loven vedtages og træder i kraft pr. 1. august i år. Førstebehandlingen af loven sker i morgen onsdag den 3. april.
Selvom både Dansk Friskoleforening og Efterskoleforeningen gerne så aftalen ændret, så nærer de ikke store forhåbninger.
”Det ser ud til, at ministeriet har lyttet i forhold til det med offentliggørelse på hjemmesiden, men jeg tror ikke, vi lykkes med at få aftalen ændret ret meget. For den her aftale er baseret på politisk motiveret frygt, som i særlig grad handler om, at muslimske skoler ikke skal kunne få oliepenge fra Mellemøsten. Da alle er lige for loven, kommer reglerne så til at gælde for alle skoler,” siger Peter Bendix Pedersen.
”Der er politisk flertal for aftalen, så jeg tror ikke, vi kan få den ændret ret meget. Vi har dog fået at vide, at det med krav om offentliggørelse af donationer på skolens hjemmeside er taget ud af lovforslaget efter høringssvarene. Vi ved ikke, hvordan offentliggørelsen så skal foregå, men vi vil gerne have det ændret til, at kun skole, revisor og ministerium skal have besked om donationerne,” fortæller Torben Vind Rasmussen.
Ved offentliggørelsen af lanceringen i januar måned gjorde undervisningsminister Merete Riisager det ret klart, at aftalen hverken var et oplæg til debat eller forhandling.
92 mio. kr. i donationer– til frie grundskoler
- De frie grundskoler – men ikke de øvrige frie skoler - har siden 2017 skullet oplyse i deres årsrapport om donationer på mere end 20.000 kr. ex moms med donators navn, adresse og donationens størrelse.
- De frie grundskoler modtog i 2017 i alt 92 millioner kroner i donationer – heraf stod donationer på over 20.000 kr. ex moms for de 82 millioner kroner.
- Ud af de 82 millioner kroner var 83 procent indenlandske donationer, mens udenlandske donationer stod for 11 procent – i alt 8,7 mio. kr., og anonyme donationer for 6 procent – i alt 5,1 mio. kr.
- Af de samlede udenlandske donationer på 8,7 mio. kr. i 2017 kom 8,3 mio. kr. fra den tyske stat - doneret til Sankt Petri Skole i København.
- Af de samlede anonyme donationer på 5,1 mio. kr. tegnede Esbjerg International School sig for de 4,2 mio. kroner.
Kilde: Undervisningsministeriet
De europæiske fondsorganisationer
Om de danske fonde eller europæiske fondsorganisationer vil klage over de nye restriktive regler for donationer til de frie skoler, vides endnu ikke.
I sagen fra Ungarn protesterede over 80 medlemmer af The European Foundation Centre (EFC) over regeringen i Ungarn, der blandt andet stillede krav om, at alle ngo’er, som modtager udenlandske donationer for mere end 24.000 euro, skal lade sig registrere i et offentligt register.
I sagen fra Holland kritiserede de europæiske fondsorganisationer EFC og Donor and Foundations Network in Europe (DAFNE) et hollandsk lovudkast om øget donortransparens, der vil have civile organisationer til registrere donationer på over 15.000 euro på deres hjemmesider.
EFC har syv danske fonde som medlemmer, og Danmark er repræsenteret i DAFNE gennem Fondenes Videnscenter.
Fondenes Videnscenter har ikke ønsket at udtale sig som medlem af DAFNE, da foreningen ikke kan udtale sig på vegne af de danske fondsmedlemmer
