Revisorerne finder overraskende få fejl, når de reviderer de 1.360 erhvervsdrivende fonde i Danmark. Siden den nye erhvervsfondslov trådte i kraft i 2015 har revisorerne kun indberettet fem fondsbestyrelser for forhold, der strider imod erhvervsfondslovens regler eller fondenes vedtægter.
Det viser en aktindsigt, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået fra Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen tager dog forbehold for at enkelte indberetninger kan være overset i søgningen på grund af den måde, sagerne er registreret i systemet.
Med den reviderede erhvervsfondslov blev det besluttet at styrke tilsynet med erhvervsfondene ved at skærpe revisorernes pligt til at indberette fejl og forsømmelser i fondenes administration.
På den baggrund er antallet af revisorindberetninger klart mindre, end man kunne have forventet, vurderer professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen.
”Med den nye erhvervsfondslov blev der desuden vedtaget en række nye og strengere krav til fondsledelserne samtidig med, at reglerne er blevet mere komplekse. Med andre ord steg risikoen for at begå fejl. I det lys forekommer fem indberetninger på næsten fem år umiddelbart at være mindre end forventet,” siger han og påpeger, at resultaterne af Erhvervsstyrelsens løbende kontrolvirksomhed også kan indikere, at tallet måske burde være højere.
Fem indberetninger på fem årErhvervsstyrelsen har siden 1. januar 2015 modtaget fem indberetninger fra revisorer i medfør af den skærpede indberetningspligt i erhvervsfondslovens § 74 (se note nederst i denne boks).
Fynske Købstæders Fond
- Revisor: RSM Plus (senere opkøbt af Beierholm)
- Indberetning: april 2015: Muligvis for højt ledelsesvederlag (778.440 kr. fordelt på fire medlemmer). Og ingen opgørelse af kapitalen på uddelingstidspunkt (dog ingen likviditetsproblemer).
- Afgørelse: Erhvervsstyrelsen har påbegyndt sagsbehandling, men ikke afgjort sagen.
Fonden Biografklub Danmark
- Revisor: EY.
- Indberetning: december 2016: Uddeling mere end 6 mdr. efter årsrapport uden ny, revideret mellembalance. Bestyrelsen var ikke opmærksom på reglen, men fonden har rigeligt frie reserver.
- Afgørelse: Erhvervsstyrelsen indskærper reglerne, men foretager sig ikke yderligere, da fejlen skyldes en forglemmelse og der utvivlsomt var frie reserver på uddelingstidspunktet.
Københavns Bagerafdelings Fond
- Revisor: BDO (fonden udskifter revisor efter sagen).
- Indberetning: marts 2017: Fonden betaler studietur til New York for bestyrelsen med ægtefæller og administrator.
- Afgørelse: Påbud: Rejseudgifter til ægtefæller betragtes som ulovlig uddeling og skal tilbagebetales.
Johs. V. Jensens Fond
- Revisor: RIV Revison (fonden skifter revisor efter sagen).
- Indberetning: maj 2017: Bestyrelsen har ikke en forretningsorden, fører ikke tilstrækkeligt protokollater. Uddeling på 40.000 kr. til bestyrelsesmedlem i fonden i strid med § 87. Det 100 pct. ejet datterselskab har i strid med momsloven ikke indberettet momsefterangivelse.
- Afgørelse: Påbud: Bestyrelsesmedlem tilpligtes at tilbagebetale ulovligt modtaget uddeling. Bestyrelsen udarbejder forretningsorden og momsproblem bliver bragt i orden i løbet af sagsbehandlingstiden.
BørneKulturhuset i Karlebo’s Fond
- Revisor: Piaster Revisorerne
- Indberetning: Juni 2019: Seks bestyrelsesmedlemmer har ikke underskrevet forhandlingsprotokollat fra bestyrelsesmøde. Fire bestyrelsesmedlemmer har ikke underskrevet revisionsprotokollat. Iflg. vedtægten skal der være 8-9 medlemmer i bestyrelsen. Kun seks medlemmer er registreret.
- Afgørelse: Ny sag, ikke sagsbehandlet endnu.
Note: Erhvervsstyrelsen tager forbehold for, at enkelte indberetninger kan være overset i søgningen i sagsbehandlingssystemet pga. af den måde, sagerne er registreret på. Men Erhvervsstyrelsen har søgt grundigt på forskellige måder og fundet fem sager.
Kun toppen af isbjerget
Rasmus Feldthusen bakkes op af advokat ph.d. Søren Bergenser, der er ekspert i erhvervsfondsledernes erstatningsansvar. Han mener ikke, at det lave antal indberetninger afspejler virkeligheden blandt de mange erhvervsdrivende fonde.
”Systemet virker ikke. De få indberetninger taler for sig selv. Det er tankevækkende, og det er en meget lille top på et – formentlig – relativt stort isbjerg. Vi har 1.360 erhvervsfonde i Danmark, og jeg kan ikke forestille mig, at der kun er fem overtrædelser af erhvervsfondsloven på fem år, ” siger Søren Bergenser.
Den skærpede indberetningspligt blev foreslået i Erhvervsfondsudvalgets rapport fra 2012 for at sikre et mere effektivt tilsyn med fondene. Skærpelsen bestod i, at revisor fik fremrykket sin oplysningspligt, så revisor skal indberette med det samme i stedet for at vente til årsrapporten.
”Det betyder, at revisor skal kende vedtægten og monitorere, at fondsledelsen overholder den,” siger Rasmus Feldthusen.
Som eksempel på revisors ansvar peger han på sagen om Traugot Møller Fonden, som dog var før den nye fremrykkede indberetningspligt i erhvervsfondsloven.
Det fremgik bl.a. af fondens vedtægt, at fondsbestyrelsen ikke måtte fortsætte erhvervsdriften længere end, hvad klare driftsresultater berettigede til.
”I sagen nåede Sø- og Handelsretten frem til, at såvel fondens bestyrelse som revisor lod erhvervsdriften, i det nu skrantende selskab, fortsætte ud over hvad vedtægten fastsatte, og dermed til skade for en anden fond, der var berettiget til et provenu ved Traugot Møller Fondens likvidation,” siger Rasmus Feldthusen.
”Sø- og handelsretten når frem til, at revisor ved sit hverv påtog sig en forpligtelse til løbende at overvåge, om vedtægtens regler blev efterlevet af fondens bestyrelse. Herunder likvidationsbestemmelsen hvor den omtalte bestemmelse stod. Revisor burde have indberettet til Erhvervsstyrelsen, at bestyrelsen ikke levede op til sin forpligtelse til løbende at påse, om fonden skulle likvideres. Revisor ansås derfor at have handlet ansvarspådragende, og den eneste grund til, at revisor ikke blev idømt at betale erstatning sammen med bestyrelsen var, at Sø- og Handelsretten ikke vurderede, at der var ført et tilstrækkeligt bevis for, at der var lidt et tab,” siger han.
Han understreger, at revisor efter den nye erhvervsfondslov, og i henhold til Erhvervsstyrelsens vejledning om revisors rolle og funktion i erhvervsdrivende fonde, har pligt til straks at indberette såkaldt væsentlige forhold, uanset om bestyrelsen beslutter at rette op på fejlene. Derudover har revisor også pligt til at indberette mindre væsentlige forhold, såfremt bestyrelsen ikke retter forholdet umiddelbart efter revisor har gjort opmærksom på det.
”Både formelle og substantielle forhold kan være væsentlige. En manglende mellembalance kan eksempelvis være en væsentlig overtrædelse, hvis uddelingerne betyder, at der ikke er nok kapital til, at fonden kan betale sine kreditorer. Hersker der omvendt ikke tvivl om fondens kapitalberedskab er overtrædelsen formentlig ikke væsentlig. Og hvad angår mindre væsentlige forhold, er der, som loven er udformet, i princippet ikke noget, der virker for småt til, at det skal indberettes, hvis ikke bestyrelsen retter det hurtigst muligt. Bestyrelsen skal dog have tid til at kunne konsultere en advokat eller anden sagkyndig, inden der tages stilling til det konkrete forhold,” siger Rasmus Feldthusen.
Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant
Af de fem indberetningssager, som Erhvervsstyrelsen har modtaget i perioden, er tre af dem afsluttet. De drejer sig eksempelvis om uddeling uden af have frie midler, ulovlig uddeling til et medlem af bestyrelsen, manglende udpegning af et eller flere bestyrelsesmedlemmer eller manglende forretningsorden og bestyrelsesprotokol.
Søren Bergenser peger på, at Erhvervsstyrelsen i sin daglige tilsynsvirksomhed ikke har mulighed for at være så langt nede i sagerne hos samtlige 1.360 fonde, at tilsynet selv kan opdage overtrædelserne.
”Derfor er det vigtigt at forstå, at den eksterne revision er en ekstrem vigtig samarbejdspartner for hele den tilsynsfunktion, som fondsmyndigheden er. Styrelsen er nødt til at have det samspil med den eksterne revision, som ifølge revisorloven jo er offentlighedens tillidsrepræsentant. De er nødt til at stå back to back med fondsmyndigheden, sådan at der er den alarmfunktion ude hos revisorerne, som i hvert fald minimum én gang om året har kontakt til fondene, hvor de er forpligtet til at tjekke, om fondene har forbrudt sig mod erhvervsfondsloven eller fondens vedtægter," siger han.
Søren Bergenser har skrevet bogen ‘Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar’, hvori han gennemgår alle domme og afgørelser, der har været på området i årene 1963 til 2016. På baggrund af sine erfaringer med erstatningsansvarssager, har han tidligere påpeget, at revision af fonde kræver dyb og opdateret indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende. Mange af fondsreglerne skyldes netop, at der – i modsætning til aktieselskaber og anpartsselskaber – ikke er nogen ejere, der holder bestyrelsen i ørerne. Den rolle skal revisorerne påtage sig. Han mener derfor, at de nye oplysninger om revisorindberetningerne understreger, at lovgivers hensigt med den skærpede indberetningspligt ikke virker.
”I Danmark er det heldigvis sådan, at når vi vedtager en lov, så er det fordi vi gerne vil have, at det skal virke og have en effekt. Men i dette tilfælde har man vedtaget en bestemmelse uden at få systemet til at virke. Indberetningstallet viser klart, at det system, man har ønsket at bygge op, det fungerer ikke. Det behøver vi ikke at diskutere. Man kan spørge, hvad Erhvervsstyrelsen kan gøre for at få det til at fungere. Men det største ansvar for, at systemet ikke fungerer ligger hos revisorerne, for det er dem, der ifølge loven har initiativpligten,” siger Søren Bergenser.
FSR: ordlyden af loven er forvirrende
Revisorforeningen, FSR, er dog ikke enig i, at det lave indberetningstal er et problem. Chefkonsulent i FSR og statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, mener desuden, at selve lovteksten i § 74 stk. 2 er uklar og meget let kan misforstås derhen, at der ikke er indberetningspligt selv for væsentlige forhold, hvis blot de straks berigtiges af bestyrelsen.
”Af de årsager havde jeg personligt ikke forventet en tsunami af indberetninger. Hvis revisor støder på et væsentligt forhold, der udbedres, skal der således ikke indberettes efter lovens umiddelbare ordlyd. Tallene dokumenterer efter min vurdering i hvert fald ikke, at der underindberettes, eller at erhvervsfondsudvalgets hensigt ikke er opnået. Alt andet lige er formålet jo, at fondene følger reglerne, og hvis dette kan ske efter et gult kort fra revisor, er det at foretrække frem for indberetningen,” siger han.
FSR har da også en pointe i, at lovparagraffen er kluntet formuleret og det kan skabe forvirring om sondringen mellem indberetning ved væsentlige forhold og ved ikke uvæsentlige forhold, mener professor Rasmus Feldthusen.
”Lovbestemmelsen er desværre ikke så sprogligt præcis, og den skaber derfor tvivl for læseren, om der skal ske indberetning ved væsentlige overtrædelser, når disse straks berigtiges af bestyrelsen, hvilket er uheldigt og meget vel kan have indebåret, at revisorer ikke har foretaget en række indberetninger,” siger han.
Professor Rasmus Feldthusen henviser dog til, at Erhvervsstyrelsen har udlagt sin fortolkning af bestemmelsen i Erhvervsstyrelsens revisorvejledning pkt. 5.1.
Certificering af fondsrevisorer
Chefkonsulent i FSR Lars Kiertzner erkender, at Erhvervsstyrelsens vejledning på området er klar og tydeligt slår fast, at alle væsentlige forhold skal indberettes, og at også uvæsentlige forhold skal indberettes, med mindre de straks berigtiges.
”Men efter min opfattelse går vejledningen længere end formuleringen i selve loven giver basis for. Det kunne tænkes, at en revisor ville fokusere på hovedsagen – at forhold bringes på plads. Ret beset har jeg også svært ved at forstå, hvad en underretningspligt skulle tjene til. Har bestyrelsesmedlemmer eksempelvis tilbagebetalt den private del af en rejse, har jeg svært ved at se underretningsformålet.”
Ekspert i erstatningsansvar, Søren Bergenser, fastholder behovet for et stærkt samspil mellem fondsrevisor og fondsmyndighed, og at problemet peger tilbage på revisorernes kompetencer sammenholdt med det relativt lave antal erhvervsdrivende fonde.
”Løsningen må i mine øjne være at stille krav om uddannelse eller en certificeringsordning til de revisorer, der reviderer erhvervsdrivende fonde. Jeg tror, at for mange af de revisorer ikke er tilstrækkeligt opmærksom på, at der gælder nogle helt særlige forpligtelser for en revisor, der reviderer en fond, end der gør for eksempel, hvis man reviderer et aktieselskab. ”
Men en certificeringsordning for fondsrevisorer er dog et unødigt omfattende redskab at tage i brug, mener revisorforeningen:
”Min erfaring er, at kompetencerne sædvanligvis er tilstrækkelige. Området har specielle træk, ja, men ikke i så udtalt grad, at der er behov for en særlig certificeringsordning,” siger chefkonsulent i FSR Lars Kiertzner, der selv er statsautoriseret revisor og har undervist på fondsområdet.
Honorartruslen
Af de fem revisorindberetninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget, har to af dem ført til påbud i den alvorlige ende. I de to tilfælde havde fonden foretaget ulovlige uddelinger til medlemmer af bestyrelsen, eller dækket udgifter for bestyrelsens ægtefæller, som var at betragte som en ulovlig uddeling. I begge tilfælde blev de pågældende bestyrelsesmedlemmer påbudt at erstatte de ulovligt udbetalte beløb overfor fonden.
Og i netop de to tilfælde blev fondens revisor udskiftet inden det efterfølgende årsregnskab. Det fremgår dog ikke af sagerne, hvorvidt udskiftningen af revisor skyldes uenighed eller utilfredshed med indberetningen.
Alligevel kan hensynet til kundeforholdet være en af flere mulige årsager til, at ganske få revisorindberetninger har fundet vej til erhvervsstyrelsen, vurderer fondsretsprofessor Rasmus Feldthusen.
”En medvirkende årsag kan jo eventuelt være, at revisorerne ikke bryder sig om at skulle agere tilsynsmyndighed over fondsbestyrelsen, men jeg har ikke noget grundlag for at kunne vurdere, om det er tilfældet. Det er naturligvis uheldigt såfremt, at revisorer måtte opleve, at de udsættes for sanktioner, hvis de overholder indberetningspligten,” siger han.
Og risikoen for at blive fyret for at sladre til myndighederne er da også et almindeligt vilkår, som revisorerne lever med, forklarer chefkonsulent i FSR Lars Kiertzner:
”Selvfølgelig er der altid en latent honorartrussel. Sådan er det altid, og revisor skal kunne tåle at miste enhver af sine klienter. Det er mit subjektive indtryk, at revisorer i almindelighed er opmærksomme på dette, og at det kun i helt særlige tilfælde udgør et reelt problem, som kræver særlige overvejelser,” siger han.
Revisors indberetningspligt
- Revisor skal straks indberette ikke uvæsentlige overtrædelser af erhvervsfondsloven eller vedtægten.
- Hvis der er tale om mindre forhold, der umiddelbart kan berigtiges af bestyrelsen, skal revisor dog ikke underrette fondsmyndigheden, hvis bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtiger forholdet.
- Desuden skal revisor altid oplyse om forhold, som kan medføre straf- eller erstatningsansvar, herunder overtrædelser af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelse af regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Kilde: Erhvervsstyrelsens vejledning vedr. revisor i erhvervsdrivende fonde.
Erhvervsfondsloven har været i kraft i fem år. Og professor Rasmus Feldthusen så derfor gerne, at der blev lavet en evaluering af loven i forhold til, hvad der virker, og hvad der omvendt har vist sig ikke at være så hensigtsmæssigt i praksis.
”I den anledning kunne man også se nærmere på revisor-bestemmelsen med henblik på at gøre den klarere samt som en anledning til at vurdere, om man har lagt det rette snit,” siger Rasmus Feldthusen.
Hos fondstilsynet er der dog foreløbig ingen planer om at evaluere om hensigten med revisors skærpede indberetningspligt er indfriet. Det fortæller fuldmægtig i Erhvervsstyrelsens fondstilsyn, Casper Quvang Hansen i en skriftlig kommentar:
"Vi har som fondstilsyn ikke nogen holdning til, om reglerne i praksis har levet op til lovgivers hensigt. Ligeledes kan vi oplyse, at der ikke at aktuelle planer om at evaluere erhvervsfondsloven, ligesom der heller ikke i forbindelse med lovens vedtagelse blev aftalt nogen senere evaluering," siger han.
