Fle­re fon­de ud­de­ler pen­ge til så­kald­te in­ten­si­ve læ­rings­for­løb, der har til for­mål at op­kva­li­fi­cere ud­sat­te børn og un­ges ba­sa­le sko­le­fær­dig­he­der som læs­ning og reg­ning. En­kel­te ka­ta­ly­tisk ar­bej­den­de fon­de har end­vi­de­re en­ga­ge­ret sig som sam­ar­bejds­part­ne­re i under­vis­nings­pro­gram­mer, der har profes­sionaliseret de kor­te og in­ten­si­ve læ­rings­camps og turboforløb.

De po­si­ti­ve ef­fek­ter på bør­ne­nes kom­pe­ten­cer er ble­vet flit­tigt kom­mu­ni­ke­ret i og uden­for fonds­sek­to­ren til in­spira­tion for end­nu fle­re fonde.

Men fle­re for­ske­re står nu frem og på­pe­ger, at lang­tid­s­ef­fek­ten af de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb fak­tisk kan vi­se sig at væ­re negativ.

”Man kan ri­si­ke­re, at hå­bet sluk­kes hos nog­le af de her del­ta­ge­re. Det har jeg tid­li­ge­re be­skre­vet, og det er en re­el ri­si­ko. At man tror, at nu kø­rer det for mig og nu er jeg på vej, og så kom­mer man til­ba­ge og syn­ker ned i den sam­me sump igen. Det er en me­ka­nis­me, der kan for­klare, hvor­for et in­ten­sivt læ­rings­for­løb kan ha­ve en ne­ga­tiv ef­fekt. Man kan få den der enor­me skuf­fel­se, for­di man kortva­rigt fik en tro på sig selv, der så helt ven­der sig om. Det kan ske. Der­for er op­følg­ning vir­ke­lig vig­tigt,” for­kla­rer Frans Ør­sted An­der­sen, der er lek­tor i pæ­da­go­gisk psy­ko­lo­gi ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Universitet

Intensive læringsforløb er populære

I ja­nu­ar 2016 ud­gav Mi­ni­ste­ri­et for Børn, Un­der­vis­ning og Li­ge­stil­ling en er­fa­rings­op­sam­ling om in­ten­si­ve læ­rings­for­løb. I rap­por­ten be­skri­ves blandt an­det, at fo­re­lø­bi­ge er­fa­rin­ger med in­ten­si­ve læ­rings­for­løb ty­der på, at ele­ver­ne ud­vik­ler sig po­si­tivt bå­de fag­ligt og personligt.

Og vi­de­re be­skri­ver rap­por­ten, at man­ge kom­mu­ner og sko­ler har valgt at del­ta­ge i el­ler til­ret­te­lægge in­ten­si­ve læ­rings­for­løb di­rek­te an­spo­ret af de fo­re­lø­bi­ge, po­si­ti­ve rap­por­ter fra blandt an­det Eg­mont Fon­dens sig­na­tur­pro­jekt Lær for Li­vet, Løk­ke­fon­dens Dren­ge­A­ka­de­mi­et, Plan T i Oden­se Kom­mu­ne og Kø­ben­havns Kom­mu­nes Turboforløb.

Men de man­ge po­si­ti­ve ud­sagn fra de fo­re­lø­bi­ge rap­por­ter om in­ten­si­ve læ­rings­for­løb kan ik­ke do­ku­men­te­res vi­den­ska­be­ligt, selv­om de iføl­ge mi­ni­ste­ri­ets erfarings­opsamling har med­virket til for­lø­be­nes sto­re popularitet.

Intensive læringsforløb har muligvis en negativ effekt

For at un­der­sø­ge lang­tid­s­ef­fek­ter­ne af de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb har Eg­mont Fon­den sam­men med Bi­ku­ben­fon­den iværk­sat et stør­re effekt­målings­projekt af in­ten­si­ve læ­rings­ind­sat­ser. Ind­til vi­de­re er det ene­ste pro­dukt af for­sø­get på at må­le langtids­effekterne et ik­ke-of­fent­lig­gjort no­tat ud­ar­bej­det af me­d­ar­bej­de­re ved Tryg­fon­dens Børneforskningscenter.

I no­ta­tets ana­ly­se fin­der Tryg­fon­dens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter blandt an­det, at de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb Plan T og Dren­ge­A­ka­de­mi­et har ”en ne­ga­tiv ef­fekt på karakter­gennemsnittet i dansk og ma­te­ma­tik ved fol­ke­sko­lens af­gangs­prø­ve.” I no­ta­tet un­der­stre­ges det, at re­sul­ta­tet er be­hæf­tet med usik­ker­hed og har ”gi­vet an­led­ning til over­vej­el­ser om, hvor­vidt den an­vend­te me­to­de fan­ger de san­de læ­rings­ef­fek­ter af indsatsen.”

Men at in­ten­si­ve læ­rings­for­løb kan ha­ve en ne­ga­tiv ef­fekt bør ik­ke kom­me som no­gen stor over­ra­skel­se, si­ger fle­re forskere.

In­ge Hen­nings­en er lek­tor eme­ri­ta ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet for Ma­te­ma­ti­ske Fag og har tid­li­ge­re kri­ti­se­ret PISA-un­der­sø­gel­ser­ne for at dra­ge for­ker­te kon­klu­sio­ner om blandt an­det dan­ske børns læ­se­ev­ner. Hun fin­der det ik­ke spe­ci­elt over­ra­sken­de, hvis det skul­le vi­se sig, at in­ten­si­ve læ­rings­for­løb kan ha­ve en ne­ga­tiv ef­fekt på fag­lig­he­den hos ud­sat­te børn og unge:

”Det in­ten­si­ve for­løb og de ind­byg­ge­de før- og ef­ter­må­lin­ger kan sag­tens ha­ve skabt nog­le for­vent­nin­ger hos ele­ver­ne om, at de har for­bed­ret sig vir­ke­lig me­get. Og så bli­ver de fak­tisk skuf­fe­de, når de kom­mer til­ba­ge til sko­len og det vi­ser sig, at de re­elt ik­ke er ble­vet bed­re. Og så går det galt. Det er en for­kla­rings­me­ka­nis­me, som man for så vidt ik­ke kan afvise.”

Chri­sti­an Kjeld­sen er lek­tor i so­cio­lo­gi ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, hvor han blandt an­det be­skæf­ti­ger sig med kvan­ti­ta­ti­ve ana­ly­ser af læ­rings­ind­sat­ser. Hel­ler ik­ke han fin­der det us­and­syn­ligt, at in­ten­si­ve læ­rings­ind­sat­ser kan vir­ke mod hensigten:

”Det sluk­ke­de håb kan væ­re én for­kla­ring på, hvor­for man kan ri­si­ke­re en fag­lig til­ba­ge­gang. En an­den for­kla­ring, som skal un­der­sø­ges nær­me­re, kan væ­re, at ele­ver­ne får at vi­de, at de har for­bed­ret sig mar­kant fag­ligt, og så kan der jo væ­re en ri­si­ko for, at de slæk­ker på den fag­li­ge ind­sats ef­ter­føl­gen­de. Dét er og­så en psy­ko­lo­gisk fak­tor, der kan spæn­de ben for den vi­de­re fag­li­ge progression.”

Meget positive resultater bør give anledning til undren

Mens idéen om, at in­ten­si­ve læ­rings­for­løb kan ha­ve en ne­ga­tiv fag­lig ef­fekt iføl­ge eks­per­ter­ne ik­ke er us­and­syn­lig, så er der til gen­gæld god grund til at for­hol­de sig skep­tisk over for på­stande om, at in­ten­si­ve læ­rings­for­løb i sig selv kan ryk­ke ved del­ta­ger­nes fag­li­ge ni­veau. Så­le­des si­ger In­ge Henningsen:

”Hvis no­get er over­ra­sken­de, er det al­le ud­mel­din­ger­ne om de me­get po­si­ti­ve re­sul­ta­ter. De er ik­ke fag­ligt ve­lun­der­byg­ge­de og egent­lig langt me­re over­ra­sken­de, end at de in­ten­si­ve for­løb kan ha­ve en ne­ga­tiv ef­fekt. Helt ær­ligt – at man skul­le kun­ne flyt­te det fag­li­ge ni­veau mar­kant på 14 da­ge – det ly­der i mi­ne ører som et sær­de­les over­ra­sken­de fund. Jeg kan fak­tisk godt be­brej­de mig selv, at jeg ik­ke tid­li­ge­re har sagt, at det er sgu løgn, dét der,” si­ger hun.

Frans Ør­sted An­der­sen læg­ger sig på linje med Henningsen:

”Pro­ble­met har væ­ret, at nog­le af de her for­løb har over­solgt kort­tid­s­ef­fek­ten af de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb,” me­ner han.

Og og­så Chri­sti­an Chri­strup Kjeld­sen me­ner, at rap­por­ter om en po­si­tiv fag­lig ef­fekt bør mø­des med en vis skepsis:

”Os, der har ar­bej­det med og for­sket in­den for om­rå­det, vil­le væ­re tem­me­lig over­ra­ske­de, hvis der vir­ke­lig var en me­get stor po­si­tiv ef­fekt af for­lø­be­ne på del­ta­ger­nes fag­lig­hed. Ale­ne af den grund at nu har en el­lers dyg­tig fol­ke­sko­le for­søgt at knæk­ke nø­den i de sid­ste man­ge år og prø­vet ual­min­de­ligt man­ge ting af. Og hvis det nu skul­le vi­se sig, at det kan la­de sig gø­re at for­bed­re fag­lig­he­den hos de her ele­ver så mar­kant på kort tid, så vil­le det vir­ke­lig væ­re over­raskende,” slut­ter han.

Fle­re fon­de for­tæl­ler nu, at de vil over­ve­je de­res støt­te til in­ten­si­ve læ­rings­for­løb, hvis kom­men­de eva­lu­e­rin­ger pe­ger på små el­ler ne­ga­ti­ve langtidseffekter.

Se Fle­re fon­de vil genover­ve­je støt­ten til in­ten­si­ve læ­rings­for­løb.