Hvad gør det egentlig ved den danske folkeskole, at fonde i stigende grad kaster deres kærlighed på skolen – med flere fondsmidler og fondsprojekter til følge? Det vil Danmarks Lærerforening gerne have en offentlig debat om, og derfor er foreningen pt. i gang med det forberedende arbejde til en fondspolitik, der hvis den vedtages af foreningens hovedstyrelse, skal bruges til at skabe en samfundsdebat.
”Vi overvejer behovet for en fondspolitik, fordi vi kan se, at brug af fondsmidler påvirker folkeskolen – og ikke altid på en hensigtsmæssig måde. Der ses ofte modsatrettede indsatser, som skolens lærere ikke har efterspurgt. Lærere, der vel at mærke står med den daglige kerneopgave, som skal løses. Lærere, der sjældent inddrages i beslutninger og proces omkring fondsprojekter. Projekter, der dermed sættes i værk uden forankring og ejerskab. Så vi mener, der er brug for en åben, bred og folkelig debat om, hvilken påvirkning og indflydelse fondsmidler har i folkeskolen,” siger Jeanette Sjøberg, hovedstyrelsesmedlem og formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Fondspolitikken skal derfor bruges til at skabe debat – både ude i de lokale lærerkredse og i den brede offentlighed.
”Vi kommer ikke med færdige svar. Vi mener bare, det er nødvendigt, at vi som samfund har øjnene åbne for, hvad der sker ude i skolerne i forhold til fonde. Og at vi får diskuteret, hvad de mange fonde og et stigende antal fondsmidler og fondsprojekter gør ved folkeskolen som samfundsinstitution,” fortsætter Jeanette Sjøberg.
En væsentlig udvikling er, ifølge Jeanette Sjøberg, mængden af fondsmidler og hele udvælgelsesprocessen.
”Lige så længe jeg kan huske, har der været fonde og virksomheder, der har stillet ting og sager til rådighed for folkeskolen; materialer, besøg og andet. Men det har altid været lærerne, der med deres viden om fag og undervisning foretog vurderingen. De valgte til og fra ud fra kvalitet, behov og relevans, men den udvælgelsesproces er forsvundet mange steder. Nu ligger den ofte i forvaltningsregi, fordi vi taler meget større pengebeløb.”
Særlige interesser
Ud over topstyringen og det manglende ejerskab blandt skolens fagprofessionelle peger Jeanette Sjøberg også på fondes særinteresser, som en problemstilling, der skal debatteres.
”Fondene er velmenende og har almenvelgørende formål, men flere af de erhvervsdrivende fonde arbejder også ud fra egne interesser i forhold til arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og fremtidens konkurrenceevne. Vi ser mange projekter med fokus på naturfag, science og teknologi og med det sigte at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser og ingeniøruddannelser, og her kan man hurtigt komme i modstrid med folkeskolens formål,” siger Jeanette Sjøberg.
”Folkeskolen skal være almendannende, men konsekvensen kan være en skævvridning af skolens formål, når der kommer nogle store spillere med rigtige mange penge, der begynder at sætte en dagsorden. Det bliver sådan nogle private interessepenge, der pludselig skubber folkeskolen i en særlig retning.”
Hun mener, at både fonde og samfundet skal have skarpt øje for, at folkeskolen drives efter en formålsparagraf med rammer besluttet af politikerne på Christiansborg.
”Her i landet har vi en særlig pædagogik, en særlig dansk skoletradition, et børnesyn og en politisk besluttet almendannende folkeskole, og det skal man have for øje,” siger hun.
Tvivlsomme effekter
En anden problemstilling i forhold til fonde i folkeskolen er selve effekten af de mange fondsmidler og fondsprojekter.
”Hvad giver det egentlig af effekt med alle de her midler fra de forskellige fonde? Lige nu ser vi simpelthen for mange projekter, som ikke er til glæde for folkeskolen, og hvor man tænker: For hvis skyld sættes de mange projekter og indsatser egentlig i verden? Der er tale om mange ressourcer, arbejdskraft, brug af konsulenthuse, evalueringsinstitutter til effektmålinger, forvaltningsfolk osv., og det har ingen forskel gjort, når projektet er slut. Ingen ejerskab, man lærte ikke noget af det. Det har bare lagt beslag på folks arbejdstid eller taget fokus væk fra det, der er vigtigt,” mener Jeanette Sjøberg.
Derudover peger hun på drypvise indsatser eller særlige forløb, som lige pludselig bliver meget populære hos fondene. Uden at man egentlig ved, om indsatserne overhovedet har effekt.
”Mange fonde tilbyder eller støtter de såkaldte turboforløb – korte intensive læringsforløb for de ældre elever op til de kommende afgangseksamener. Men de første undersøgelser viser en korttidseffekt, men ingen langtidseffekt. Ville det ikke være langt bedre at bruge pengene forebyggende, mens eleverne gik på mellemtrinnet – i stedet for til f.eks. turboforløb på 14 dage i 9. klasse, da vi pt. kun har lidt viden om de reelle effekter,” spørger Jeanette Sjøberg.
Lige nu er fondspolitikken i proces hos Danmarks Lærerforening, hvor foreningen er ved at beskrive det nærmere indhold af politikken.
