Allerede når man klikker sig ind på Tuborgfondets hjemmeside og ser logoet og den meget levende, visuelle kommunikation aner man, at fonden henvender sig til ungdommen og samtidig har et nært slægtskab til bryggerikoncernen.
Tuborgfondet får sine midler fra Carlsbergfondet og har været en selvstændig afdeling i den erhvervsdrivende fond siden 1991.
”Vi er en selvstændig fond. Vi har vores egen fundats, og vi er almennyttige, så det betyder jo, at vi ikke er et sponsorat eller en CSR-afdeling. Når det så er sagt, så synes jeg jo, det er utrolig vigtigt, at vi som fond er bevidste om, at Carlsberg har 40.000 medarbejdere, som meget gerne skulle være stolte af, at de arbejder for en koncern, som giver sit overskud tilbage til samfundet,” siger Anne-Marie Skov bl.a. om forholdet til bryggerikoncernen.
”Vi er også den frække lillesøster, som tør tage nogle frække initiativer og eksperimentere med formerne,” siger hun videre, og forklarer, at Tuborgfondet har arbejdet meget med at udvikle en kommunikation i øjenhøjde med deres primære målgruppe – de unge.
Blandt andet har fonden arrangeret et åbent bestyrelsesmøde på Folkemødet på Bornholm, hvor fondsbestyrelsen sad på scenen og argumenterede for, hvorfor nogle projekter skulle have støtte og andre ikke. Fonden har også præsenteret Tuborgfondets årsskrift live, hvor de inviterede folk fra projekter, fonden havde støttet, på scenen for at vise og fortælle om projekterne.
Fokus på de tre F’er
”Tuborg gør noget ved musikken” hedder Tuborgs slogan, og Tuborgfondet har også altid støttet op om musik og festivaler for at støtte ungdommens fællesskaber.
Fra at have fungeret som en mere traditionel mæcen, der støttede ”næsten alt og dermed intet” har Tuborgfondet inden for de senere år indskærpet sin uddelingsstrategi til at fokusere særligt på ”De tre F’er”: Fællesskab, frivillighed og det folkelige. Det vil sige, at fonden støtter foreninger og projekter, der er drevet af frivillige ildsjæle med særligt henblik på at støtte unges deltagelse og engagement i samfundet.
Desuden er fonden begyndt at arbejde langt mere proaktivt og ønsker desuden at agere katalysator for at bringe civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige tættere sammen og samarbejder også med andre fonde.
På ønskelisten over mulige udviklingspunkter står støtte af projekter, baseret på frivillige organisationer og ildsjæle i udlandet.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Anne-Marie Skov oplever myter og fordomme om fondene, svarer hun:
”Ja, jeg synes, at vi som fonde i fællesskab stadigvæk har et stort arbejde at gøre med at fortælle, hvad det egentlig er, vi laver.”
Hun oplever, at fondene befinder sig i en brydningstid, hvor der stadig er et stort behov for at nedbryde myter om fondene, men også at der sker rigtig meget, som betyder at fondenes omdømme er ved at ændre sig. I hvert fald for nogle af de grupper, der har haft glæde af fondsmidlerne.
”Men der er et stykke vej endnu, og det, synes jeg, er noget, vi skal arbejde med”.
