Man skal have lyst og vilje til at gå ind i en udviklingsproces, hvis man ønsker at samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, forklarer Esben Danielsen, der er administrerende direktør i fonden.
Derfor skal man ikke få en arkitekt til at tegne en færdig løsning til de fritidsfaciliteter, man ønsker fondsmidler til, og sende den ind til fonden med en detaljeret beskrivelse. I stedet skal man turde præsentere sin problemstilling.
Lokale og Anlægsfonden arbejder i disse år hen imod en tilgang, der er 100 pct. problembaseret og ønsker rent faktisk slet ikke at få tilsendt ansøgninger.
”Vi er et videnscenter og en udviklingsfond for fritidsfaciliteter,” siger Esben Danielsen.
Det vil sige, at fonden tager udgangspunkt i en given problemstilling og udvikler nye løsninger på denne problemstilling ud fra den viden, de har opsamlet på området.
”Vi har brug for problemet og partnerskabet for løsningen og slutbrugeren i kvalificeringen af løsningen,” forklarer han.
Og netop slutbrugeren arbejder Esben Danielsen på at komme endnu tættere på. Ligesom han søger de ”reelle, betydningsfulde og oplevede problemer. Det skal være nogle, der gør en forskel”.
Fondens første donation til et projekt er altid en videns- og udviklingsproces. Og ofte kan det slutte der. Eksempelvis hvis løsningen på problemet viser sig at være noget, der allerede er prøvet før.
”Vi skal løse et problem med den bedste viden, vi har samlet op. Og vil man så udvikle en ny løsning, som ikke er prøvet før, så kan vi finde penge til det,” forklarer Esben Danielsen og kalder den slags projekter for eksempelprojekter.
Forfejlet kritik
En central målestok for om fonden gør sit arbejde godt nok er, ifølge Esben Danielsen, at folk får noget ud af dialogen og udviklingsprocessen – også selvom de ikke får penge til den endelige løsning.
”Hvis det vi laver, ikke har værdi for dem, vi ikke kan give penge, så har vi fejlet”, siger han.
Desuden er det vigtigt for ham, at ansøgere og samarbejdspartnere taler rent ud af posen over for ham og fortæller, hvis noget af det, de oplever i en udviklingsproces med Lokale og Anlægsfonden, ikke giver mening for dem.
”Det er udfordringen ved, at man hedder fond til efternavn. Folk tør ikke sige, hvordan de virkelig oplevede det, der foregik”, siger han.
”Vi sorterer ikke projekter fra, fordi de siger, at noget af det vi har lavet, giver da ikke helt mening. Det gør det nærmest mere interessant.”
I podcasten forholder Esben Danielsen sig også til den kritik, som han og andre fondsdirektører ofte møder i relation til det at arbejde problembaseret som fond. De kritiseres for at bevæge sig meget aktivt ind i udviklingen af projekterne fremfor at overlade det til ansøgerne selv at pege på konkrete løsninger, som de mener er rigtige for dem. Han mener, kritikken er forfejlet:
”Vi lavede jo virkelig vores arbejde dårligt, hvis vi ikke havde tænkt over, hvad pengene gik til, men bare delte dem ud på lykke og fromme. Så jeg synes, kritikken er meget forfejlet og faktisk er en opfordring til uansvarlig opførsel som fond.”
Lokale og Anlægsfonden har støttet produktionen af podcasten Moderne Filantropi.
