Der er mange politikere, der siger at samarbejdet med fondene skal gøres endnu bedre. Sådan sagde direktøren for Det Obelske Familiefond i oktober i et interview med Nyhedsbrevet Danmarks Fonde. Michael Bjørn Nellemann valgte at sende stafetten videre til kulturministeren, fordi han gerne ville høre hendes bud på, hvordan fondene og Kulturministeriet i fællesskab kan fremme den positive udvikling, som kulturen er midt i.
Mette Bock (LA) tager her depechen fra fondsverdenen op og svarer på tre spørgsmål om samspillet mellem det offentlige og fondene i forhold til det danske kulturliv.
– – –
Stafet-spørgsmål 1
Kulturministeren taler om fondene som vore dages mæcener
– hvad er fondenes væsentligste opgave i dag, set med ministerens øjne?
”Fondene støtter hvert år dansk kultur med enorme beløb, der sikrer både kulturarv og nye initiativer. Vores tal for fondenes bidrag til kulturen taler deres tydelige sprog: Fondene tildeler knap 1,3 mia. kr. til museer årligt - det er knap en halv milliard mere end den statslige støtte på 840 mio. kr. Som eksempler kan jeg nævne, at fonde som Augustinus Fonden og Ny Carlsberg Fondet har stor betydning for de danske kunstmuseers indkøb af nye værker. A.P. Møller Fonden har ligeledes enorm betydning for kulturinstitutioner overalt i landet – blandt andet i grænselandet.
"Jeg mener, at fondenes væsentligste opgave er at bidrage til nye og spændende projekter og initiativer, der til stadighed udvikler og hæver kvaliteten i kulturlivet. Vi må se i øjnene, at der ikke bliver flere statslige kulturkroner i de kommende år og at den statslige kulturstøtte i høj grad er bundet til faste formål og drift."
"Som kulturminister arbejder jeg for at skaffe et større kulturpolitisk prioriterings- og råderum, bl.a. gennem omprioriteringer, men det er et langt, sejt træk. Så meget desto vigtigere er fondene for kulturen, da de netop støtter nye projekter og indhold af høj kvalitet."
"Jeg synes også, det er vigtigt for kunsten og kulturen, at der er pluralisme, og at der er flere indgange og muligheder for projektstøtte.”
– – –
Stafet-spørgsmål 2
Kan synergien mellem de offentlige og de private kulturmidler øges, og i så fald hvordan?
”Det er vigtigt, at vi bevarer pluralismen, og at der dermed er diversitet i det, fondene støtter."
"Jeg synes at kunne se en tendens i fondenes strategier til at satse på store, bredt anlagte kulturprojekter og på den måde at give færre, men større bevillinger. Det er forståeligt, fordi det kan skabe synlige resultater med langsigtet effekt, og jeg forstår til fulde fondenes ønsker om at bidrage til samfundets forandring og udvikling."
"Samtidig håber jeg, at vi kan bevare den gode pluralisme således, at der også bliver plads til nogle af de nytænkende projekter, som måske rammer knap så bredt. Derfor er der også er brug for fonde, der vil støtte det smalle, det eksperimenterende og det elitære, som ikke er i så høj kurs for tiden."
"Vi har i Danmark en lang tradition for at bruge den statslige kulturstøtte som en slags 'rugbrød', der skal sikre den basale drift, så derfor skal vi måske til at gøre tingene på en lidt anden måde. Her spiller både kommunerne, de private fonde og civilsamfundet en nøglerolle."
"Jeg ved, at der allerede i dag er masser af synergi og gode strategiske samarbejder mellem de offentligt støttede kulturinstitutioner og de private fonde – heldigvis! Men selvfølgelig kan det blive endnu bedre."
"Jeg har sagt mange gange, at jeg mener, at den offentlige kunststøtte skal bevæge sig mere i retning af seed money. Den skal hjælpe kunstnerne med en form for blåstempling og skabe et grundlag for deres videre karriere og herunder også et konstruktivt samarbejde med fondene om konkrete projekter. Jeg vil derfor gerne give de statsstøttede kulturinstitutioner større handlefrihed, så de kan prioritere elite og vækstlag."
"Og så ser jeg meget gerne, at både kommunerne, de private fonde og civilsamfundet bidrager med at fremme denne udvikling.”
– – –
Stafet-spørgsmål 3
Kan fondene og Kulturministeriet i fællesskab gøre noget for at fremme den positive udvikling, kulturen er midt i? Kulturen føler sig sat under pres af et kontant finansministerium og et kulturministerium uden stort råderum, men overordnet set klarer den sig godt med flere publikummer og øget bevågenhed. Kan vi i fællesskab gøre den sandhed selvforstærkende?
”Jeg er meget glad for det stikord! Det går nemlig slet ikke dårligt med kulturen. For eksempel har kunstmuseerne aldrig haft flere gæster, musikfestivaler og biograferne er velbesøgte og kulturen blomstrer i hele landet. Danskerne interesserer sig både for bred kultur og udfordrende kunst, og er villige til at lægge både tid og penge for at få gode og inspirerende oplevelser."
"Jeg vil derfor hellere fokusere på, at vi fortsat har en høj og bredt funderet støtte til kulturen der stammer fra stat, kommuner og fonde."
"I den forbindelse spiller civilsamfundet også en vigtig rolle gennem tusindvis af frivillige, der lægger en stor indsats i bl.a. festivaler og kulturinstitutioner. F.eks. er Rigsarkivets digitalisering af arkivalierne fra De Vestindiske Øer kun blevet til virkelighed ved et enestående samarbejde mellem offentligt ansatte forskere, private fondsmidler og civilsamfundets engagement. Rigsarkivets forskere og medarbejdere har ledet projektet, AP Møller Fonden har bidraget med finansiering, og frivillige har lagt tusindvis af timer i det langsommelige arbejde med indtastning, scanning og 'oversættelse' fra gotiske til latinske bogstaver."
"Denne treklang mellem stat, marked og civilsamfund ser jeg meget gerne styrket i de kommende år.”
Stafetten sendes videre
Mette Bock vil gerne sende stafetten videre til direktøren i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, for blandt andet at høre hans vurdering af samarbejdet med staten og civilsamfundet – og om hvordan pluralismen i fondenes støtte til kulturlivet bevares.
