For et par år siden tog Poul Due Jensens Fond sin uddelingsstrategi op til revision.
Tidligere uddelte man bredt til velgørende formål og ildsjæles gode idéer. Nu ville man gøre en større indsats for at sikre, at fondsmidlerne blev uddelt respektfuldt til formål, der rent faktisk virkede efter hensigten og løste de problemer, man ønskede at fokusere på. Så man tog hul på en strategiproces, der tog udgangspunkt i Grundfos’ historie og gik i stifteren Poul Due Jensens fodspor.
I interviewet fortæller Christian Hartvig, hvordan man nåede frem til at fokusere på de tre hovedområder, som i dag udgør kernen i fondens daglige arbejde med uddeling af fondsmidler. Nemlig rent drikkevand til samfund på ”the very last mile” i udviklingslande, udvikling af tekniske og naturvidenskabelige forskningsmiljøer og styrkelse af social inklusion i Midtjylland. Alt sammen formål, der ligger i forlængelse af Grundfos’ forretning og Poul Due Jensens interesser.
Christian Hartvig forklarer, at fonden har droppet den traditionelle ansøgningsprocedure for i stedet at arbejde ud fra en såkaldt partnerskabsmodel. Han fortæller om balancen mellem at sikre bæredygtighed i projekterne og samtidig sikre, at fonden agerer risikovilligt ved at bidrage til at afprøve nye, utraditionelle metoder til at løse et givent problem. Og han forklarer, hvordan fonden tager sig af kommuners ”flytteomkostninger” i disse pilotprojekter.
Fonden arbejder opsøgende og med en klar strategisk effekt for øje. ”Hvad så med alle ildsjælenes gode idéer?”, bliver han spurgt. Christian Hartvig forklarer, hvorfor det kan være spildte penge at støtte den slags projekter, og at fonden helt bevidst har valgt ikke at støtte ildsjæles såkaldte selvrealiseringsprojekter for i stedet at fokusere på strategisk problemløsning.
Christian Hartvig karakteriserer den danske fondsbranche som dynamisk. ”Den flytter sig med lynets hast i disse år”. Og han forklarer, hvorfor han ikke er tilhænger af forslaget, der popper op fra tid til anden, som går ud på at samle de private fondes formuer i en pulje, som de folkevalgte derefter skal stå for at uddele ud. Hensigten er at gøre fondsuddelingerne mere demokratiske.
”Jeg er ikke sikker på, at de 179 folkevalgte er de bedst egnede til at disponere over fondenes formuer. Jeg kan ikke se, hvad det er for særlige kompetencer, de har til at disponere på den måde,” siger han og henviser til, at fondene i øvrigt ikke er født ud af en demokratisk tradition.
”Men hvis man alligevel accepterer præmissen et øjeblik, kan man sige, at den form for brugerinddragelse, som finder sted i vores vandprojekter, universitetsprojekter og sociale ansvarlighedsprojekter er jo demokrati på et meget nært niveau,” siger han.
