Indsamlende organisationer under fondsloven kan nu se frem til endnu større handlefrihed, når de modtager arv og gaver fra mennesker, der ønsker at støtte deres humanitære, sociale eller sygdomsbekæmpende arbejde.
Justitsministeriet har revideret det lovforslag om ændring af fondsloven, som blev sendt i høring i sommer. Hvis det reviderede forslag vedtages i Folketinget kan ngo-fonde fremover selv bestemme om uspecificerede arvemidler skal bruges direkte til organisationens formål eller om pengene skal lægges til fondens bundne kapital.
Efter Justitsministeriet i august modtog høringssvar på lovforslaget valgte embedsmændene at ændre på betingelserne for brug af arveindtægter og har nu sendt forslaget i fornyet høring hos de indsamlende ngo-fonde og deres brancheorganisation, ISOBRO.
Professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen finder det meget positivt, at Justitsministeriet på baggrund af de indkomne høringssvar har revideret lovforslaget.
”I stedet for blot at korrigere lovforslaget og fremlægge det i Folketinget, vælger ministeriet at sende det ændrede forslag til genhøring. Al ære og respekt for det – dermed sikrer man en ordentlig høringsproces, inden lovforslaget går til behandling i retsudvalget,” siger han.
Tvangsformue, tvangsuddeling eller valgfrihed
Lovforslaget fra i sommer skyldtes, at flere ngo’er er blevet forhindret i at uddele millionvis af arvemidler til de aktiviteter, som organisationerne arbejder for. På grund af fondslovens regler skal de ikke-erhvervsdrivende fonde i stedet sætte pengene i banken som permanent bunden kapital. Kun afkastet må uddeles. Konsekvensen har været, at pengene ikke kunne bruges på den måde, som de afdøde ønskede i deres testamenter, har organisationerne forklaret.
I det oprindelige lovforslag ville arv og gave nu skulle anvendes til uddeling, hvis gavebrevet eller testamentet var tavst om, hvad midlerne skulle gå til. Pengene måtte ikke længere lægges til den bundne kapital.
”Den løsning ministeriet har fremlagt i det reviderede lovforslag er fornuftig, fordi bestyrelsen nu får frie hænder til selv at vurdere om arv eller gave skal benyttes til uddeling eller i stedet lægges til fondens formue – eller evt. at foretage en fordeling på uddelingsbeløb og formue. Det vil i praksis bl.a. have betydning, hvor en fond modtager et stort beløb,” siger professor Rasmus Feldthusen.
Bestyrelsen får ifølge det nye lovforslag seks måneder efter afslutningen af det regnskabsår, hvori arven eller gaven er modtaget, til at beslutte om pengene skal bruges til forøgelse af formuen eller til uddelinger, medmindre arvelader udtrykkeligt har skrevet, at pengene skal lægges til formuen.
”I stedet for at lovgiver bestemmer hvilken status en arv eller gave skal have i fonden, overlades det til bestyrelsen ud fra en vurdering af fondens behov. Det kræver, at fondsbestyrelsen er lidt vågen, men det mener jeg også man bør forvente, når fonden modtager midler,” siger han.
I forbindelse med den fornyede høring har Justitsministeriet slået lovforslaget sammen med et andet lovforslag, som vedrører indsamlende organisationer. Lovforslaget om ændring af lov om indsamling skal sikre at penge, der gives til en organisation i forbindelse med en indsamling, går til det tiltænkte formål.
Den fornyede høring har frist til den 31. oktober. Læs lovforslaget og det nye høringsbrev her.
