“Frederiksbergfonden vil gerne stå åbent frem og sige – vi definerer os helt klart som en community foundation.”
Martin Dahl er ved at svare på Mads Lebechs stafetspørgsmål, som kredser om en central del af Frederiksbergfondens identitet: det lokale. Han har store ambitioner for det lokale filantropiske arbejde, og mener, at community foundations kunne få en stærk plads i det danske fondslandskab. Men selvom fænomenet er stort og slagkraftigt i den internationale fondsverden, er det stadig stort set ukendt i Danmark. Det vender vi tilbage til. Men hvad er Frederiksbergfonden for en størrelse?
Som navnet antyder, har Frederiksbergfonden dybe lokale rødder. Fondens penge stammer fra Sparekassen for Frederiksberg og Omegn, som blev stiftet i 1894 og som dengang lå på Gammel Kongevej 160. Da Bikuben små 100 år senere overtog sparekassen, blev egenkapitalen anbragt i en fond, som ifølge fundatsen har til formål “at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål på Frederiksberg i Frederiksberg Sparekasses hidtidige virkeområde.”
De første 25 år lever fonden en forholdsvis stille tilværelse på et advokatkontor, men i 2015 beslutter bestyrelsen, at fonden skal have en mere markant identitet.
“Bestyrelsen efterstræber på det tidspunkt en relancering af fonden. At flytte kontoret ud fra et advokatsadministrativt setup til et selvstændigt fondssekretariat. Så de leder efter en direktør, der skal kunne noget økonomi, noget generel ledelse, noget om legalitetsforhold, forretningsudvikling og strategi – én som kender Frederiksberg godt. Og én med ejendomsfaglig kompetence.”
Selvom Martin Dahl oprindelig er fra Esbjerg, passer beskrivelsen godt på ham.
“Jeg er uddannet som cand.oecon og arbejdede de første 8 år af min erhvervsperiode som fagøkonom. Derefter bevæger jeg mig over til mere generel virksomhedsledelse i det private, siden til ledelse af en offentlig organisation – og i 2009 til ledelse af en medlemsorganisation, da jeg blev generalsekretær for Det Konservative Folkeparti med kontor på Christiansborg.”
“Men jeg har også det med i bagagen, at jeg har været bestyrelsesformand for en ejendomsfond på Frederiksberg, hvor vi driftede 2400 boliger. Så jeg har både lokalt kendskab til, hvordan Frederiksberg er skruet sammen og har også drevet en ejendomsvirksomhed. Så bestyrelsen har nok sagt – han kommer ikke fra fondsbranchen, men det finder han nok ud af.”
– – –
Stafet-spørgsmål 1
Hvordan oplever Frederiksbergfonden skiftet fra at være en advokatkontorfond
til en fond med sin egen identitet?
“Helt overordnet er der tre ting, der har været gode ved skiftet. Det ene er, at vi har fået stimuleret vores økonomi. Vi kan se, at vi kan løfte fondens økonomi og blive en vigtigere spiller i det filantropiske landskab i vores by. Det andet er, at vi kan løfte synligheden – og det tredje, at vi har fået mere tid til rådgivning af ansøgere.“
“Frederiksbergfonden har lige siden stiftelsen i 1990 besiddet sin egen ejendomsportefølje, og vi ved, der ligger en upside i at få gjort mere ved den. Vi har lånt 100 mio. kr. i husene, som vi investerer i de samme huse. Ét hus er vi ved at energioptimere, et andet hus skal vi måske bygge en hel overetage på, lave altaner og sætte nye boliger ind.”
“Da jeg startede i 2015 tjente vi fire mio. på vores ejendomme om året. I dag tjener vi 6. Med en mere aktivistisk plan for vores ejendomme kan vi i løbet af 20 år få et afkast på omkring 5% i stedet for 2%. Det er den plan vi styrer efter. “
Den anden væsentlige gevinst ved at få sin egen identitet og sit eget sekretariat er, at flere borgere kender til fonden.
Alle borgernes penge
“Vi vil gerne have større synlighed, fordi vi mener, vi er født til at være forvalter af borgernes penge. Vi vil gerne have, at folk ved vi eksisterer, og at de ved, hvorfor vi er der.”
“Det er jo det man har investeret i, ved at få et nyt selvstændigt sekretariat, fremfor at være administreret i et mindre ressourcekrævende sekretariat. Vi har tid til at lave kampagner og prisuddelinger, til at have en hjemmeside, som bliver opdateret – og til at være til stede på de sociale medier.”
“Folk skal kunne genkende os på vores tre uddelingsområder: opvækst, oplevelser og medborgerskab. Og hvis de for eksempel har planer om en bogudgivelse eller et studieophold, så skal de vide, at det nok ikke er relevant at søge os.”
For tre år siden modtog Frederiksbergfonden omkring 130-140 ansøgninger om året, og i år er de oppe på 180-190 ansøgninger – en stigning på omkring 30 procent.
“Men det har ikke bare været volumenvækst, det har faktisk også været kvalitativ god vækst, fordi vi får færre ansøgninger, som rammer uden for skiven. Det mener jeg helt klart har med en bevidst og kvalitativ synliggørelse at gøre.”
Spilfordeler og videndeler
Ifølge Martin Dahl er den tredje store fordel ved, at fonden har fået sit eget sekretariat, at det har gjort det muligt at arbejde mere aktivt med at skabe bedre relationer og nye samarbejdsformer.
“Det har givet os tid til at spille bolden mere rundt mellem arrangører, kulturskabere og udviklere indbyrdes. Vi har fået konsultativ aktivitet ind og kan nu fungere som spilfordeler.”
“Vi har for eksempel betalt for etableringen af et netværk for kulturskabere. Netværket, der hedder SLÆNG, mødes 6-8 gange om året og diskuterer alt muligt – fra om der er nogen, der kender en god materielleverandør, eller om det er realistisk at lave et særligt arrangement i en bestemt park. Altså videndeling – såvel praktisk som i forhold til udvikling af koncepter.”
“Det kræver, at man sætter sig dybere ind i det, og det kræver, at man kan se perspektiverne i det. Og det tror jeg, at man bedre kan, når man har tid til at tage imod folk, der henvender sig med gode projekter.”
“I runde tal har vi nok forøget vores omkostninger med 500.000-600.000 kr. svarende til cirka 35 procent. Meromkostningen har vi udnyttet til at styrke vores filantropiske indsats, og samtidig har vi fået sat mere kraft på vores erhvervsdrivende aktiviteter. Alt i alt har det været lønsomt at få mere ledelses- og rådgivningskraft.”
– – –
Stafet-spørgsmål 2
Hvordan skaber man forandring med et relativt begrænset uddelingsniveau?
Og hvilke muligheder har fonden for at påvirke kommunens beslutninger
inden for uddelingsområderne?
“Sidste år havde vi omkring 90 uddelinger for cirka 10 millioner. Set forholdsmæssigt – pr. borger – er 10 mio. til godt 100.000 indbyggere et stort uddelingsniveau, og jeg synes også, at det er ret synligt, hvad der sker.”
“I virkeligheden er Frederiksbergfonden i en størrelse per capita, som minder om fonde i 500-700 millioner kroners-klassen – som for eksempel Nordea-fonden. Det er så kun Frederiksbergborgerne, der har fordelene, og ikke dem der bor i Brønderslev.”
“Frederiksbergfondens midler alene for det uddelingsområde vi kalder oplevelser, er faktisk på niveau med de midler, vores kommune har til direkte støtte til kulturarrangementer. Det er klart, at kommunen har nogle andre budgetkonti til for eksempel biblioteker og idrætshaller. Men hvis man tager posterne til kulturaktiviteter – museer, teatre og så videre – så er vi en lige så stor spiller, som kommunen selv er. Så man kan sagtens være markant som mindre fond.“
Politik er politik – og filantropi er filantropi
Frederiksbergfonden vil gerne skabe forandringer – men ikke ved at påvirke kommunens beslutninger, som Mads Lebech spørger til.
“Jeg synes vi skal respektere, at en kommunalbestyrelse er valgt af borgerne. Vi lever i et demokratisk samfund, så der er ingen over vores politisk valgte her i Danmark. Jeg gør mig derfor heller ikke forhåbninger om at lave om på de beslutninger, som politikerne måtte træffe, fordi de er forankret i, hvem borgerne har valgt.”
Men der er også en anden side af medaljen. For ligesom Martin Dahl ikke vil blande sig i politikernes beslutninger, så mener han også, at politikerne skal holde fingrene fra fondenes penge, i hvert fald når det drejer sig om basisservice.
“Politikerne har det helt specielle privilegium, at de kan udskrive skatter, som borgerne ikke kan modsætte sig. Og derfor synes jeg også, at det kommunale serviceniveau bør gå hånd i hånd med det skattetryk og den skatteudskrivning, som politikerne vælger sig ind på. Ind imellem skal vi også huske, at politik er politik og filantropi er filantropi.”
“Jeg synes ikke det er rimeligt, at når budgetforhandlingerne ikke kan mere i efteråret, og politikerne ikke har fået skaffet sig penge til alle de ting, de vil, at de så skal bede embedsværket på rådhuset om at gå ud og skaffe resten af pengene ved at søge fonde – så nu laver vi et ansøgningssekretariat på rådhuset.”
“Bare fordi pengene kommer fra en fond, så er pengene ikke plukket på et træ. Det er forkert, at politikerne supplerer med fondenes penge i stedet for at skrive skatter ud. Det bliver en slags skattebetaling ind ad bagdøren – og det mener jeg, at politikerne skal holde sig for gode til.”
“Det betyder ikke, at en kommune og en fond ikke sagtens kan lave noget i fællesskab. Det gør vi jo ofte.”
– – –
Stafet-spørgsmål 3
Hvad vil det sige at være en Community Foundation
– og hvilke tanker gør I jer i forhold til også at være almennyttig?
“Community Foundations er en meget stor og slagkraftig del af den filantropiske verden. USA er mest fremtrædende, men det fylder også meget i Storbritannien – og i Tyskland er community foundations i kæmpe vækst. Men det er et helt underbelyst begreb i Danmark.”
“Der er mange forskellige slags community foundations, men det overordnede fællestræk er, at man koncentrerer sig om et geografisk område. Og at man ofte også har en mere åben adgang til at involvere forskellige økonomiske interesser i at udvikle projekter.”
En community foundation er kort fortalt en velgørende organisation, som er skabt af og for en befolkningsgruppe – den er knyttet til et lokalsamfund eller et geografisk område. En community foundation støttes af lokale donorer og ledes gerne af en bestyrelse bestående af almindelige borgere, som arbejder for lokalsamfundets fælles bedste. Pengene indsamles typisk fra mange forskellige kilder. I løbet af de seneste 25 år er lokalt baserede fonde for alvor blevet et globalt fænomen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Community Foundation Atlas er der omkring 1.847 community foundations i verden, som tilsammen råder over 424 mia. kr.
Men på verdenskortet over community foundations er Danmark stadig en hvid plet.
“I Danmark er vi helt offline. Jeg blev ringet op af European Initiative for Community Foundations, som er ved at kortlægge fænomenet i hele Europa. De kunne godt tænke sig at vide, hvor mange community foundations, der er i Danmark, hvor de ligger henne og hvad de hedder. Jeg måtte svare, at det ved jeg ikke. Det kan være alt mellem 5 og 100, og jeg ved ikke hvordan folk definerer sig selv – om for eksempel Færchfonden mener de er en community foundation, og om Spar Vest Fonden i Skive eller Sparekassen Bornholms Fond definerer sig sådan. Frederiksbergfonden vil gerne stå åbent frem og sige – vi definerer os helt klart som en community foundation.”
– Kan en community foundation være almennyttig?
“Ja, men du kan ikke lave meget smalle bevillingsmæssige retninger og sige – nu er det balletten eller barokmusikken. Det er simpelthen for lille en population i et lokalområde. Almennytte er for os både at vælge nogle uddelingsmæssige retninger, men også at have nogle forholdsvis rummelige retninger. Fonden bør henvende sig til mange borgere. Og for os er det som sagt blevet til opvækst, oplevelser og medborgerskab. Hvilket vi kan lægge mange ting ind i.”
– Hvordan kunne en community foundation se ud i Danmark? Og hvilke fordele er der ved den konstruktion?
“I Danmark deler vi fondens penge op i grundkapital, som stifteren har sagt, at den må vi ikke bruge af – og rådighedskapitalen, som fondsbestyrelsen må give af. Sådan er det også i udlandet, du har en grundkapital og en rådighedskapital. Men de lægger et lag mere på, som vi ikke har herhjemme. Det er ’andre menneskers’ penge.“
“I dag er det kun Frederiksbergfondens egne penge, der er på banen, men jeg så gerne, at andre kom og sagde til os – vi har et beløb, som vi gerne vil have lavet noget spændende for i lokalområdet.”
“Det kunne for eksempel være en frederiksbergfamilie, hvor den velhavende bedstefar i sit testamente har skrevet, at han ønsker at betænke teatrene i byen med en del af sin formue. Familien kan så vælge at lave en ny fond med alt, hvad det indebærer af formalitet og administration, sætte en bestyrelse ind, antage en revisor og holde møder på et advokatkontor. Men de kunne også bede Frederiksbergfonden om at stå for alt det praktiske.”
“Pengene ryger over til vores kapitalforvalter, som allerede forvalter 200 millioner af vores penge, og familien får mulighed for at godkende et forventet afkast.”
Penge med restriktioner
“Pengene fra familien er så ikke rådighedskapital og det er heller ikke grundkapital – det er ‘restricted money’. De gives til os, men vi må kun administrere dem efter de restriktioner, som vi har accepteret at gå ind på, for eksempel at pengene kun går til teatrene. Det er en form for kontrakt.“
“Restriktionerne kan sagtens komme til udtryk ved, at familien vil have deres eget bevillingsudvalg. De kan holde uddelingsmøder, hvor Frederiksbergfonden kommer med nogle forslag til, hvad de kan støtte.”
“Man kan sige, at familien køber sig til et servicekoncept hos Frederiksbergfonden, som vi modtager et administrationsbidrag for. Den model er meget udbredt specielt i USA.”
“Og det vil også være meget sjovere at være uddelingskomité, for jeg tror de helt små fonde har vanskeligt ved at få de rigtig spændende fondsansøgninger frem, eller at komme med i interessante partnerskaber. I stedet føler man, at mange penge går til administration og formalia.”
Martin Dahl tror, at danske lokalsamfundsfonde kan hente meget inspiration fra community foundations i andre lande. Og fra hinanden.
“Jeg kunne godt ønske mig, at der blev videndelt mere på det filantropiske område. I dag handler det meget om implementering og alt det regulative, som fondene har bøvlet med siden 2015 – fondslov, god fondsledelse, Danmarks Statistik og senest persondatabeskyttelse. Skulle vi ikke prøve at sige, at governance er governance, og så komme videre med at dele viden om de filantropiske succeser og fiaskoer vi er med i. Blive klogere på at støtte på den rigtige måde. Og tænke i alliancer og større indsatser, som kan flytte noget på tværs af uddelingsområder og på tværs af lokalsamfund.”
Stafetten sendes videre
Martin Dahl sender depechen videre til Sparekassen Bornholms Fond, for at høre mere om, hvordan de arbejder med lokalsamfundsfondenes særlige udfordringer. Og om de ser sig selv som en community foundation.
