Kontrasterne står skarpt på Bornholm. I Allinge er forberedelserne til året store begivenhed, folkemødet, i fuld gang. En mindre hær af mediefolk og arbejdsmænd har travlt med at sætte telte op og gøre klar til de mange tusinde gæster, der de følgende dage flokkes i byen. En del danske fonde er med i år, og de skal blandt andet diskutere fondenes rolle som katalytiske forandringsagenter og om impact investment er det nye sort.
Ti kilometer derfra, nær Helligpeder Havn, er der anderledes roligt. Det er her – med en smuk udsigt over en næsten havblik Østersø – vi mødes med Jens Olsen og Svend Erik Pedersen. Jens er bestyrelsesformand og Svend Erik direktør i Sparekassen Bornholms Fond.
Ved første øjekast er det forskellene, der springer i øjnene. Forskellen mellem folkemødets menneskehav og den stille Helligpeder Havn, mellem debatternes smarte begreber og de mere ydmyge ord, som Svend Erik og Jens bruger til at beskrive fondens arbejde.
Men kontrasterne bliver mindre, når man kommer tæt på. For selvom Sparekassen Bornholms Fond arbejder lokalt og med begrænsede midler – den uddeler omkring 5 mio. kr. om året på Bornholm – har den meget til fælles med sine storebrødre og -søstre i den danske fondsfamilie.
Sparekassen Bornholms Fond har – som navnet antyder – sine rødder plantet på Bornholm og i sparekassebevægelsen. Fonden blev oprettet i 1990, da Sparekassen Bornholm blev fusioneret med Sparekassen SDS, som kort efter blev til Unibank og senere Nordea. Egenkapitalen, som på det tidspunkt var på omkring 110 mio. kr., blev kanaliseret ind i en fond, som siden da har uddelt penge til et hav af lokale projekter. Og det er netop arbejdet som lokalsamfundsfond Martin Dahls stafetspørgsmål kredser om.
– – –
Stafet-spørgsmål 1
Som lokalsamfundsfond (Community Foundation) hvordan finder man balancen mellem
at være noget for hele samfundet og samtidig arbejde inden for bestemte støtteområder?
Ifølge Jens Olsen og Svend Erik Pedersen har balancen indtil nu ikke været svær at finde. Det skyldes blandt andet, at fondens formål er meget bredt defineret – ifølge fundatsen er det “at virke til gavn for almennyttige og velgørende formål på Bornholm, alt efter bestyrelsens frie skøn.”
Fondens uddelinger er geografisk klart afgrænset, men den er til gengæld ikke bundet til nogle snævre støtteområder.
Jens: “Vi støtter meget bredt.”
Svend Erik: “Vi støtter de kulturelle fyrtårne på Bornholm – de to museer, Rønne Theater, NaturBornholm og Musikhuzet.”
Jens: “Musikhuzet støtter vi meget, fordi det henvender sig bredt. Der støtter vi dels for at de lokale kan komme og høre en koncert, og dels for at turister kan komme og høre koncerter.”
Svend Erik: “Og derunder kommer så hele underskoven af frivillige foreninger, sportsforeninger, spejderklubber og så videre. Vi har ikke en fordelingsnøgle, men vi støtter bredt.”
Jens: “For eksempel en ny væv til en vævekreds. Det kan være ned til 25 medlemmer eller mindre.”
Svend Erik: “Vi uddeler omkring 5 mio. kr. om året, og vi kan kun uddele til 0,8 procent af den danske befolkning, fordi vi jo kun er på Bornholm. Hvis vi forholdsmæssigt ganger det op og regner det om til hele landet, så ville uddelingsniveauet være omkring 5-600 mio. kr. Derfor er fondens uddelinger faktisk ret betydende her på Bornholm.
“Vi får omkring et par hundrede ansøgninger i løbet af et år, og vi imødekommer vel de godt 100. Vi støtter det frivillige arbejde med børn og unge, idræt og kultur.”
Fra beach party til kontorcontainere, fra flygel til traktorslæde, fra dukketeaterfestival til skaterhal, fra vandingsanlæg og varmepumpe til saunabygning og bordtennisborde. Og til en skulptur af en åbo.
Svend Erik: “For nogle år siden fik vi en ansøgning til en skulptur af en åbo, som skulle stå ved Gudhjem Museum. Den ville koste omkring 300.000 kr. at få lavet, så vi kontaktede en anden fond, som også uddeler mange penge her på Bornholm, for at høre, om de kunne tænke sig at være med. Det kunne de godt.”
Jens: “Vi kalder edderfugle for åboer.”
Samarbejdet vender vi tilbage til. Men ligesom fugle kan få nye navne på Bornholm, på samme måde bruger Jens og Svend Erik andre, og ofte mere ydmyge ord, til at beskrive fondens arbejde. For eksempel har de længe arbejdet med en form for impact-investeringer.
Bornholmsk Impact Investment
Svend Erik: “Fondens vedtægter giver os mulighed for både at købe aktier og obligationer, som ligger i vores beholdning, men vi har også mulighed for at købe unoterede aktier i bornholmske virksomheder. Så dér kan vi også understøtte med kapital til bornholmske virksomheder.”
En del af støtten til de bornholmske virksomheder går gennem fondens datterselskab Sparbo Finans, der har som formål at låne risikovillig kapital ud til iværksættere eller eksisterende bornholmske virksomheder. Særligt virksomheder, der kan øge beskæftigelsesmulighederne.
Traditionelt har fondenes uddelinger og investeringer været skarpt adskilt. Men flere og flere er begyndt også at bruge investeringerne til både at skabe sociale eller miljømæssige resultater og finansielt overskud – på samme tid. Det bliver kaldt impact-investeringer, og det er så spændende og nyt, at det på årets folkemøde bliver diskuteret, om det er ‘det nye sort’.
På Bornholm har det i mange år været en del af fondens arbejde for øens lokalsamfundsmæssige og økonomiske udvikling.
Svend Erik: “Da Danish Crown ville lukke den bornholmske afdeling for 4-5 år siden lovede forskellige landmænd, at de ville udbygge deres svineproduktion, så man kunne levere flere svin til slagteriet. Men enkelte landmænd havde svært ved at finde finansiering til deres svinestalde. I et par tilfælde har vi gennem vores datterselskab ydet mindre lån til nye svinestalde.”
– Accepterer I så også en højere risiko og et lavere afkast på projekterne i Sparbo Finans?
Jens: “Ja, dér er vi meget large. Vi har også lige støttet en keramikfabrik. Bornholm var jo kendt for sine keramikfabrikker, men det har man outsourcet til Kina. Og nu har en del keramikere så slået sig sammen og lavet en fabrik i Nexø. Den har vi også været inde og låne penge til. Men den passer jo perfekt til Bornholms brand – kunsthåndværk – så det er vi jo næsten forpligtet til at støtte. Og det vil vi også meget gerne.”
Svend Erik: “Den slags projekter laver vi typisk ikke alene – 500.000 fra os er ikke altid nok. Men Bornholms Erhvervsfond låner også penge ud, og vi har også samarbejde med forskellige andre aktører, som godt vil understøtte et projekt. Så kan der måske være en lille en kreds af investorer, der går ind i et bestemt projekt, for at understøtte et erhverv eller en særlig igangsætning.”
– Hvor starter den slags projekter typisk henne?
Svend Erik: “Det starter faktisk typisk med, at for eksempel landmændene går i banken hver for sig. Og så siger banken eller kreditforeningen, at de ikke kan låne til deres projekt. Så går de måske til Bornholms Erhvervsfond, eller de ringer til os og spørger, om vi vil bidrage, og om vi kan mødes og finde ud af et eller andet – eventuelt i samarbejde med private investorer – og så får man ligesom stykket det sammen på den måde.”
“Revisorerne og rådgiverne kender vores ordning – blandt andet dem, der sidder i Bornholms Erhvervsfond og Business Center Bornholm. De ved, hvor de skal spørge efter kapital til sådan nogle ting.”
Det er ikke kun landmænd, der mangler penge – til tider er det også kommunerne. Det var Martin Dahl fra Frederiksbergfonden kritisk overfor i den seneste interviewstafet – og han sender diskussionen videre til Sparekassen Bornholms Fond.
– – –
Stafet-spørgsmål 2
Hvis kommunestyret har gode ideer, men samtidig har svært ved at finde pengene i kommunekassen, er det så i orden, at rådhuset sender projekter videre til fonden?
Eller skal man sige, at henvendelser til fonden skal komme fra
borgerne eller foreningerne direkte?
Svend Erik: “På vores hjemmeside skriver vi, at vi ikke yder tilskud til skatteudskrivende virksomheder, så det ved kommunen godt.”
Jens: “Der ligger vi nok lidt på linje med Martin fra Frederiksbergfonden. Det må vi sige. Men derfor kunne det jo godt være, at der var visse projekter man kunne samarbejde med kommunen om.”
“Vi er jo en ø, som har kunsthåndværk som et af vores fremmeste områder. Vi har Glas- & Keramikskolen, som har internationalt præg, og vi har utroligt dygtige glaskunstnere og keramikere, så det har vi prioriteret. Vi har en glasbiennale og en keramikbiennale, som afholdes på kunstmuseet, som vi støtter hvert år. Indirekte bliver det jo også en støtte til kunstmuseet – men det er ligesom den mulighed der er, for at få samfundet til at køre på en fornuftig måde.”
Svend Erik: “Vi kan godt tage initiativer til at støtte noget, der er offentligt. For nogle år siden støttede vi en skovlegeplads inde i Almindingen. Den kostede vel en halv million på det tidspunkt. Der var snak om, at den skulle nedlægges, men vi syntes, den skulle blive der. Sådan nogle ting kan vi godt finde på at støtte – på vores eget initiativ.”
“Fonden har også ydet et tilskud på 500.000 til den private havn Arnager Bådehavn. Det er den ø-havn, der har Nordeuropas længste træbro som forbindelse til land. Efter tilsagn fra os og en anden fond kom kommunen på banen og gav tilsagn om også at være med. Derudover er man i gang med en form for crowdfunding blandt de lokale beboere i Arnager. Sådan kan samspillet mellem kommune og fond også se ud.”
– Får I flere ansøgninger til projekter, hvor det tidligere var kommunen eller staten, der finansierede området?
Svend Erik: “Ja, vi får med jævne mellemrum ansøgninger fra skoler eller fra plejehjem – altså det enkelte plejehjem, den enkelte skole, det enkelte sociale sted. De søger for eksempel om cykler, sansehaver eller et specielt redskab, de bruger i hverdagen. De ansøgninger får vi mere og mere, for det har kommunen ikke rigtig råd til.”
Jens: “Vi mener i og for sig, at de skal andre veje rundt, men vi er også åbne for samarbejdet, det skal vi være ærlige at sige.”
– – –
Stafet-spørgsmål 3
I udlandet ser man ofte, at en Community Foundation modtager private mid-ler fra f.eks. familieejede virksomheder, testamenter, indsamlinger mv. for at private på den måde kan samle kræfterne til større indsatser i stedet for mange enkeltstående enkeltlegater eller uddelinger. Tror I den tankegang kan vinde indpas i Danmark? Og kunne Sparekassen Bornholms Fond se sig i rollen som forvalter og rådgiver i forhold til nye midler?
Jens: “Vi ville da bestemt være åbne overfor, om det kan lade sig give sig – men vi ved ikke meget om det på nuværende tidspunkt.”
Svend Erik: “Jeg har ind imellem tænkt, at hvis der var én, der kunne tænke sig at give til Bornholmske projekter eller testamentere en arv, så er der ikke noget i vejen for, at vi som fond kunne modtage testamentariske gaver, lægge det ind i grundkapitalen og så uddele afkastet. Det minder måske lidt om det – og alligevel ikke helt. Hvis det kunne gavne lokalsamfundet, så er det noget vi godt kunne være interesseret i.”
Jens: “Jeg har været med, hvor der er blevet oprettet nye legater – formuende folk, der for eksempel har sagt, at det skulle gå til en særlig forening. Tanken om at fonden kunne forvalte nye midler kunne være meget spændende – men vi ville nok ikke være de første, der gør det.”
Bovspryd for lokale projekter
Bortset fra forvaltningen af nye midler, ligger ideen med Community Foundations ikke langt fra den måde Sparekassen Bornholms Fond arbejder på. Særligt tankerne om at fungere som bovspryd for lokale projekter i forhold til andre samarbejdspartnere – for eksempel store fonde.
Jens: “Vi er bevidste om at støtte op om projekterne på en måde, så andre fonde kan se, at vi siger god for dem. Vores penge danner grundlaget for, at andre kan se, at der er opbakning til projektet på Bornholm.”
Sven Erik: “Bornholms Højskole skulle for eksempel bygge for 7-8 millioner kroner. Vi gav på det tidspunkt 1 million, og så bidrog en af de store landsdækkende fonde med 6 millioner.”
De afledte effekter spiller en væsentlig rolle i den måde fonden støtter på.
Svend Erik: “Vi gav tilskud til etableringen af mad- og kulturhuset Gaarden, som er blevet en stor succes med formidling af bornholmsk madkultur, og som er en vigtig driver for små og større lokale fødevareproducenter.”
En del af fondens projekter henvender sig både til øboerne og til turisterne.
Svend Erik: “Vi støtter også en del events, fordi vi mener, at det kan bidrage til, at der kommer turister her til ferieøen. At øen bliver kendt på den måde. Sidste år vi fik en ansøgning fra nogle kajakroere i Nexø, som nu tager initiativ til at samle penge til at etablere fem sheltere helt ude ved kysten, fra Nexø og så hele vejen rundt om øen, så man kan sejle, overnatte, og så sejle videre.”
Jens: “Vi var de første, der gav penge til projektet, og det åbner op for, at der kommer penge flere steder fra. Kommunen kom med og gav lidt, og det var der også flere andre der gjorde.”
Svend Erik: “Sådan et projekt ville være håbløst at få etableret, hvis ikke der er en fond, der vil være med til at støtte det. Det kan man ganske enkelt ikke skaffe penge til uden.“
Jens: “Vi gør os umage med at hjælpe med at åbne døre på den måde, hvis vi kan komme af sted med det.”
