Flere kommuner ansætter professionelle fundraisere til at udforme og eksekvere en kommunal fundraisingstrategi. Tidligere var området i højere grad præget af tilfældig fundraising, men tendensens går nu mere i retning af strategisk styrede indsatser, som er forankret i kommunens overordnede mål og opgaveporteføljer.
I dag har 36 af landets kommuner fundraisere ansat i den centrale forvaltning. Mange af dem sidder med ansvaret for at udvikle en fundraisingplan eller at eksekvere en politisk vedtaget fundraisingstrategi. Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes undersøgelse af kommunernes fundrasingpolitikker (se tabel nedenfor).
I Kommunernes Landsforening (KL) er man opmærksomme på den voksende betydning af at hente eksterne midler fra private fonde og offentlige puljer, og KL har netop besluttet at relancere et netværk for kommunale fundraisere. Det oplyser specialkonsulent i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, Mette Skovbjerg, der skal være koordinator for det nye netværk.
KL har i dag ikke et fuldstændigt overblik over omfanget og udviklingen af fundraisingfunktionerne siden det forrige netværk blev nedlagt for tre år siden. Men det er tydeligt, at mange kommuner de senere år har gennemgået en professionalisering på området, fortæller Mette Skovbjerg:
”Fundraising giver kommunerne mulighed for at udvikle nye partnerskaber og afprøve nye metoder, og ikke mindst medvirker det til at indfri kommunernes ambitioner om at levere et højt serviceniveau til borgere og virksomheder. Kommunerne er lykkedes med en professionalisering af indsatsen, hvor det tidligere lå mere tilfældigt ude i de enkelte forvaltninger,” siger hun.
Fundraising til myndighedsopgaver
Mette Skovbjerg vurderer, at mange kommuner er ved at forlade den ad hoc-prægede strategi, hvor fundraising sker ude i fagkontorerne, når der opstår et udviklingsprojekt, og man derfor bliver opmærksom på, at der måske er mulighed for medfinansiering fra fonde.
”Fundraising i kommunerne har gennemgået et modningsspor. Man er blevet mere opmærksomme på at fundraising fra private fonde ikke er en model, der fikser alle problemer. Udviklingsprojekterne skal have et andet ophæng end, at man løber mere eller mindre blindt efter fondsmidler. Det skal forankres i forhold til kommunens primære mål. Spørgsmålet i dag er i højere grad, hvordan man kan anvende det mere strategisk og professionelt ved at få det til at passe ind i de myndighedsopgaver, kommunen skal løse. For opgaveporteføljen i en kommune er ret kompleks og involverer et potpourri af partnerskaber, hvor fondene er et delelement af det,” siger Mette Skovbjerg.
Det fremgår desuden af flere af de kommunale strategipapirer, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i, at embedsværket forsøger at forankre indsatsen så højt oppe i kommunens planlægning som muligt.
Det er også tilfældet i Kolding Kommune, som i flere år har haft en strategisk tilgang til fundraising.
”Når vi arbejder med fundraising, skal der være et direkte link til kommunens overordnede vision. Vores fundraisingindsats skal understøtte mål, som kommunen i forvejen har valgt at satse på, og som der både er politisk fokus på og er afsat ressourcer til i forvejen,” siger fundraisingkoordinator i Kolding Kommune, Mette Kuntz Jensen.
Konkurrence og samarbejde
Kolding Kommune er en af de kommuner, der har presset på for at få KL-fundraisingnetværket op at stå igen. Kommunen har to fuldtids-fundraisere ansat i den centrale forvaltning, og de oplever, at den stigende professionalisering skaber behov for mere tværkommunalt samarbejde om fundraising. Mette Kuntz Jensen ønsker derfor det genopståede fundraisingnetværk velkomment:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at kommunerne er presset på økonomien, og er nødt til at tænke i alternative finansieringskilder, hvis vi skal kunne indfri nogle af de mange ønsker og ambitioner for udvikling af kommunerne, som ikke vil kunne gennemføres med det eksisterende indtægtsgrundlag. Vi er alle i konkurrence med hinanden, fordi det er de samme penge, der er derude, og alle vil gerne have en bid af kagen. Men jeg oplever, at der er kommet en fælles forståelse af, at kommunerne i stedet for at konkurrere kan have mere ud af at udveksle erfaringer og samarbejde. Det sker i en erkendelse af, at det i bund og grund er de samme udfordringer, vi forsøger at løse,” siger hun.
Men et samarbejde mellem kommunerne kan i nogle tilfælde også øge chancerne for at få succes med ansøgningerne hos de private fonde, vurderer Mette Kuntz Jensen:
”Når vi går sammen og adresserer nogle større udfordringer og får nogle større målgrupper, som vi forsøger at skabe nogle løsninger for, så har man også en langt større chance for at skaffe midlerne hjem. Det er de samme ønsker og behov kommunerne møder i befolkningen, så derfor giver det ofte mening at se på fælles løsninger også på tværs af regionerne,” siger hun og nævner projekter inden for beskæftigelsesområdet, foreningslivet eller klimaløsninger som mulige områder at samarbejde og videndele om.
”Jeg har selv haft stor gavn af at udveksle erfaringer med mine fundraising-kollegaer, fra andre kommuner. Vi har jo hver især vores spidskompetencer – hvorfor det giver god mening at tale sammen i stedet for at sidde med kortene tæt til kroppen,” siger Mette Kuntz Jensen.
De første tre møder i KL’s nye fundraising-netværk finder sted den 12. april, 16. august og 22. november. Man kan tilmelde sig her.
Kommuner med fundraiser ansat i den centrale forvaltning
Kommuner | Har strategi vedtaget i byråd el. direktion | Har retningslinjer el. vejledninger om fundraising | Strategi for fundraising er under udarbejdelse/vedtagelse | Har ikke strategi eller retningslinjer | Fundraiser ansat i den centrale forvaltning |
---|---|---|---|---|---|
– Antal kommuner: | 15 | 10 | 6 | 67 | 36 |
Albertslund | x | ||||
Allerød | x | ||||
Assens | x | x | |||
Ballerup | x | x | |||
Billund | x | ||||
Bornholms Regionskommune | x | x | |||
Brøndby | x | ||||
Brønderslev | x | x | |||
Dragør | x | ||||
Egedal | x | ||||
Esbjerg | x | x | |||
Fanø | x | x | |||
Favrskov | x | x | |||
Faxe | x | ||||
Fredensborg | x | x | |||
Fredericia | x | ||||
Frederiksberg | x | x | |||
Frederikshavn | x | ||||
Frederikssund | x | ||||
Furesø | x | x | |||
Faaborg-Midtfyn | x | ||||
Gentofte | x | ||||
Gladsaxe | x | ||||
Glostrup | x | ||||
Greve | x | x | |||
Gribskov | x | x | |||
Guldborgsund | x | ||||
Haderslev | x | ||||
Halsnæs | x | ||||
Hedensted | x | ||||
Helsingør | x | ||||
Herlev | x | ||||
Herning | x | ||||
Hillerød | x | ||||
Hjørring | x | ||||
Holbæk | x | ||||
Holstebro | x | ||||
Horsens | x | ||||
Hvidovre | x | x | |||
Høje-Taastrup | x | ||||
Hørsholm | x | ||||
Ikast-Brande | x | ||||
Ishøj | x | ||||
Jammerbugt | x | ||||
Kalundborg | x | x | |||
Kerteminde | x | ||||
Kolding | x | x | |||
København | x | ||||
Køge | x | ||||
Langeland | x | ||||
Lejre | x | ||||
Lemvig | x | ||||
Lolland | x | ||||
Lyngby-Taarbæk | x | x | |||
Læsø | x | ||||
Mariagerfjord | x | x | |||
Middelfart | x | x | |||
Morsø | x | x | |||
Norddjurs | x | ||||
Nordfyn | x | ||||
Nyborg | x | x | |||
Næstved | x | x | |||
Odder | x | ||||
Odense | x | x | |||
Odsherred | x | ||||
Randers | x | x | |||
Rebild | x | x | |||
Ringkøbing-Skjern | x | ||||
Ringsted | x | ||||
Roskilde | x | ||||
Rudersdal | x | ||||
Rødovre | x | ||||
Samsø | x | ||||
Silkeborg | x | ||||
Skanderborg | x | ||||
Skive | x | x | |||
Slagelse | x | x | |||
Solrød | x | ||||
Sorø | x | ||||
Stevns | x | ||||
Struer | x | ||||
Svendborg | x | ||||
Syddjurs | x | ||||
Sønderborg | x | x | |||
Thisted | x | ||||
Tønder | x | ||||
Tårnby | x | ||||
Vallensbæk | x | ||||
Varde | x | x | |||
Vejen | x | x | |||
Vejle | x | x | |||
Vesthimmerland | x | x | |||
Viborg | x | x | |||
Vordingborg | x | x | |||
Ærø | x | ||||
Aabenraa | x | x | |||
Aalborg | x | x | |||
Aarhus | x | x | |||
Antal kommuner | 15 | 10 | 6 | 67 | 36 |