Efterhånden som flere forskere evaluerer de populære intensive læringsforløb, bliver det stadig sværere at få øje på de ønskede positive effekter.
De intensive læringsforløb – også kaldet turboforløb – har længe været populære blandt flere danske fonde, som har iværksat, støttet eller promoveret forløbene for at hjælpe fagligt udsatte unge.
Trygfondens Børneforskningscenter har netop præsenteret nye foreløbige evalueringer af to forskellige intensive læringsforløb. Det ene er Københavnerakademiet, som er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med Løkkefonden og Bikubenfonden. Det andet er satspuljeprojektet ‘Dit liv, din læring’ fra Undervisningsministeriet. I begge tilfælde viser evalueringerne ingen eller kun meget svage faglige effekter af forløbene. Samtidig viser evalueringerne, at forløbene muligvis kan have en negativ effekt på især deltagernes trivsel.
Københavnerakademiet skaber ikke flere uddannelsesparate
Det intensive læringsforløb Københavnerakademiet skal efter hensigten udvikle både faglige og personlige kompetencer hos de deltagende elever for at støtte dem i på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overborgmester i København, Frank Jensen (S), har tidligere meldt ud, at konceptet bør udbredes til alle folkeskoler i København. Men med den helt nye rapport fra Trygfondens Børneforskningscenter er der indtil videre ikke meget, der tyder på, at Københavnerakademiet reelt har den ønskede effekt.
Ifølge rapporten klarer deltagerne sig en smule bedre i den nationale test i dansk end sammenligningsgruppen, men forskellen er så lille, at forskerne ikke kan afvise, at den skyldes tilfældigheder. Rapporten fortæller videre, at Københavnerakademiet ikke fører til, at eleverne bliver mere parate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket ellers er hovedformålet med forløbet.
I rapporten undersøger forskerne også elevernes selvvurderede trivsel. Deltagerne i Københavnerakademiet trives efter forløbet en smule dårligere end eleverne i sammenligningsgruppen. Det gælder både for vurderingen af ro og orden i klasselokalet, af den sociale trivsel og den faglige trivsel.
Forskerne fra Trygfondens Børneforskningscenter understreger, at alle målinger er foretaget for eleverne i 8. klasse, fordi der endnu ikke foreligger data for elevernes senere udvikling. Derfor er det endnu for tidligt at udtale sig om de langsigtede effekter af at deltage i Københavnerakademiet.
Piger lidt frem og drenge lidt tilbage i Undervisningsministeriets satspuljeprojekt
Udover den nye rapport om KøbenhavnerAkademiet præsenterede Trygfondens Børneforskningscenter for godt to uger siden de foreløbige resultater fra en undersøgelse af Undervisningsministeriets satspuljeprojekt 'Dit liv, din læring.' Undersøgelsen er baseret på tal fra over 500 elever fra 8. klasse, som har været igennem et turboforløb på to uger med lærere og pædagoger fra deres egen skole, som forinden havde modtaget såkaldt opkvalificering i to dage.
Undersøgelsen er speciel, fordi den for første gang i en dansk kontekst undersøger effekten af et intensivt læringsforløb ved hjælp af et lodtrækningsdesign, der skal sikre den bedste mulige evidens.
"Ved den nationale test i dansk i slutningen af 8. klasse løftede de ikke-uddannelsesparate elever fra turboforløbene sig i alt med 0,02 standardafvigelser. Deres score i sprogforståelse og afkodning trak ned, mens de var blevet bedre til tekstforståelse. Samlet set er der ikke tale om statistisk signifikante effekter i den nationale test i dansk,” forklarede professor Alexander Koch ved skolekonferencen afholdt af Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.
Alexander Koch kunne også fortælle om andre resultater end de faglige. For imens pigernes selvkontrol, selvværd og ihærdighed er øget en lille smule efter deltagelse i Undervisningsministeriets turboforløb, så er drengenes dalet. Ingen af effekterne var statistisk signifikante, selvom tendensen var størst for pigernes vedkommende.
Forskere: Tid til at stoppe op
På baggrund af den samlede viden om effekten af intensive læringsforløb bør man overveje nytten af intensive læringsforløb. Der er behov for at udvikle et mere realistisk billede af, hvad der kan udrettes med intensive læringsforløb. Det siger to forskere i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogisk Universitet, AU, Christian Christrup Kjeldsen og Søren Langager i et interview med DPU’s magasin Asterisk.
”Vi er nødt til at stoppe op og diskutere, hvad vi egentlig forstår ved intensiv undervisning, og hvordan den skulle kunne skabe de forandringer for børn og unge med faglige og sociale problemer, som en langvarig, almindelig skolegang ikke er i stand til,” siger Christian Christrup Kjeldsen i interviewet.
Baggrund
Søren Langager tilføjer, at når Undervisningsministeriet og de store fonde valgte at gå ind i intensive læringsforløb, så var det fordi selve idéen tændte dem, og fordi de havde en forventning om, at konceptet kunne give positive resultater for de unge. Men han mener også, at intensive læringsforløb ”har været en måde at lægge låg på det ubehagelige og besværlige faktum, at der bør ske forandringer i den almindelige skole, så den bliver gearet til også at rumme børn med faglige og sociale problemer.”
– afsnittet om Undervisningsministeriets satspuljeprojekt er opdateret den 11.10.2018 kl. 14.25
