Med svenske Gretha Thunberg, og oprøret fra de unge arvtagere til klodens tilstand, er klimakampen tilsyneladende på vej til at blive mainstream. Det betyder også ny vind i sejlene for dansk klimafilantropi. Pakket ind i verdensmålenes FN-farver ser klimadagsordenen nu ud til at være nået en modningsfase, som også gør den spiselig for en bredere del af fondssektoren.
Og den udvikling vækker glæde hos formanden for VKR Foundation i New York, Astrid Kann-Rasmussen. Fonden har i mange år været vidensgenerator for de klimafilantropiske initiativer, som senere er blevet brugt i flere af de andre Velux-fonde, således at investeringerne er i overensstemmelse med – og ikke indirekte modarbejder – de mange donationer på miljø- og klimaområdet.
”Jeg har trådt mine filantropiske barnesko i miljøbevægelsen i USA, og har udelukkende fokuseret på miljø- og klimaområdet i snart 20 år. Det er spændende at se, at de emner, som vi har arbejdet rigtig meget med i fonden, nu er blevet mainstream, og pludselig vil de fleste gerne høre mere, når jeg fortæller om vores arbejde," siger Astrid Kann-Rasmussen.
Klimaviden fra New York
VKR Foundation blev stiftet i 1991 af manden bag Velux-vinduet – Villum Kann Rasmussen. Og Astrid Kann-Rasmussen tilhører tredje generation af familien bag blandt andet Villum Fonden og Velux Fonden, der tilsammen uddeler ca. en milliard kr. til en lang række almennyttige formål, hvoraf Villum Fonden er den største. Den amerikanske VKR Foundation er langt mindre og har fra begyndelsen haft et mere snævert fokus:
”Firmagruppen havde et amerikansk selskab, og min farfar stiftede derfor fonden i 1991 ud fra en forståelse af, at pengene var tjent i USA, og derfor ville man også give noget tilbage til lokalsamfundet. Det er anden generation af familien, som har tegnet den fond, og fokus har fra starten fortrinsvis været på miljø. Det har så udviklet sig med tiden, og formålet er gået fra miljø til klima i bred forstand,” siger Astrid Kann-Rasmussen.
Hun fortæller også, at det fra starten var vigtigt for bestyrelsen at tænke stort og internationalt, på trods af de begrænsede midler.
Noget af det, vi har lært gennem årene er, at alle klimaproblemerne starter med de systemer, vi mennesker har skabt i bedste mening, men som ikke længere servicerer den verden, vi lever i i dag.
Astrid Kann-Rasmussen. – Formand, VKR Foundation, New York
”Verdens førende klimatologer er stort set enige om, at klimaforandringerne kommer til at få enorme konsekvenser for alt liv på vores planet, så for at få mest mulig effekt ud af hver eneste doneret dollar, måtte vi tænke strategisk, skalerbart og ret kreativt. Vi var nødt til at tænke stort og tro på, at vi kunne gøre en forskel, selv om vi er en mindre fond, når vi nu havde muligheden.”
Hun fortæller at meget af den viden, som familien og fondene har tillært sig på fondsområdet, stammer fra arbejdet i den New York-baserede VKR Foundation.
"Fordi der var relativt få i USA dengang, der beskæftigede sig med miljø og klima i et internationalt perspektiv, fik vi adgang til nogle superspændende projekter, for der var kun få andre steder for modtagerne at gå hen. Med tiden er der i de amerikanske fondsmiljøer kommet langt større fokus på klima, og vi har i dag stor glæde af de mange spændende muligheder for erfaringsudveksling og partnerskaber, på trods af vores størrelse. Så vi har tit gjort det, at når der er kommet nye folk ind i vores fondssystemer, så har vi sendt dem til USA for at møde vores sekretariat og vores netværk. Det er en gave, som generationerne før mig har bygget op over 30 år gennem fondens virke," siger Astrid Kann-Rasmussen.
Stifter dansk fond i klimakampen
En af de ting der karakteriserer VKR Foundations klimafilantropiske arbejde er, at der er fokus på ganske langsigtede forandringsprocesser, som tager udgangspunkt i både systemforandring og menneskelige adfærdsændringer.
”Noget af det, vi har lært gennem årene er, at alle klimaproblemerne starter med de systemer, vi mennesker har skabt i bedste mening, men som ikke længere servicerer den verden, vi lever i i dag. Et eksempel er de økonomiske paradigmer, som er skabt for mange år siden i en anden verden og i en anden tid. Vores erfaring er, at der grundlæggende findes to tilgange – enten kan du symptombehandle, eller også kan du forebygge via systemforandring. Det ligger dybt i den måde, vi arbejder med systemforandring og afklaring af de underliggende årsager.”
Vi bilder os ikke ind, at vi har svaret, men vi vil gerne have en dybdegående debat og dialog omkring klimakatastrofen, så vi i fællesskab kan sætte en ny kurs.
Astrid Kann-Rasmussen. – Formand, VKR Foundation, New York
Og selv om Kann-Rasmussen-familien bestemt ikke er en familie, der taler højt om egne bedrifter, så står det klart, at når det kommer til klimafilantropi og impact-investeringer, er der i Danmark ingen over eller ved siden af de fonde og medarbejderne her, som næres af VKR Gruppens succesfulde forretninger.
I 2014 stiftede Villum Fonden den danske fond, KR Foundation, som med årlige uddelinger på 100 mio. kr. arbejder videre med de erfaringer, som er skabt i VKR Foundation. Fonden har med bestyrelsesformand Connie Hedegaard i spidsen i de første år haft fokus på de økonomiske systemers betydning for de grundlæggende årsager til klimaforandringer, herunder også den finansielle sektor og den økonomiske væksttankegang. Astrid Kann-Rasmussen er næstformand og medstifter af KR Foundation.
”Mange af de ting, vi arbejder med i KR Foundation, bygger videre på den viden vi har opbygget i VKR Foundation. Vi bilder os ikke ind, at vi har svaret, men vi vil gerne have en dybdegående debat og dialog omkring klimakatastrofen, så vi i fællesskab kan sætte en ny kurs. Vækstparadigmet er f.eks. helt centralt i vores samfund. Samtidig ved man, at væksten ikke tager højde for eksempelvis brugen af naturens ressourcer, eller at CO2-udledningen ikke er prissat. Hvordan man kan arbejde med de problemstillinger i forhold til den globale opvarmning var ikke mainstream for bare 3-4 år siden. Det er en af de mange vigtige klimaproblematikker, som vi som samfund simpelthen bliver nødt til at forholde os til, og det går desværre for langsomt," siger Astrid Kann-Rasmussen.
Yngre bestyrelsesmedlemmer
Men selvom klima har været længere tid på dagsordenen i det filantropiske miljø i USA, så har det traditionelt heller ikke fyldt meget i de amerikanske uddelingsstatistikker, fortæller Astrid Kann-Rasmussen.
Det tog adskillige år at tage beslutningen, men i dialog med en lille gruppe af andre amerikanske fonde fik vi modet til at sætte handling bag vores overvejelser.
Astrid Kann-Rasmussen. – Formand, VKR Foundation, New York
”Men USA er jo ekstremernes land og det gælder også den filantropiske sektor, som derfor er meget diversificeret og med mange meget forskellige fonde og uddelingsformål. Heldigvis er der mange unge mennesker i de familiestiftede fonde, som kommer relativt hurtigt ind bestyrelserne, og i det hele taget er der en del af sektoren, som er præget af yngre mennesker under 40 år. Det har muligvis også haft en betydning for klimafilantropien, fordi den yngre generation måske typisk ser på klimaforandringerne, som et mere presserende problem end den ældre generation.”
Investeringerne er mission aligned
En stor del af den klimafilantropiske bevægelse i USA har fokuseret omkring impact-investeringer. Her har man i en årrække arbejdet med, om man kunne medvirke til at reducere CO2 udledningen ved at reducere investeringer i virksomheder, der producerer kul, olie og gas. Og i stedet placere fondsformuerne i klimavenlige virksomheder, som eksempelvis arbejder med ren energi eller med teknologiske løsninger på klimaproblemerne.
”Vi begyndte at undersøge mulighederne i 2008, men det var faktisk et emne, der dukkede op allerede omkring år 2000, da 3. generation begyndte at deltage i bestyrelsesarbejdet. Det tog adskillige år at tage beslutningen, men i dialog med en lille gruppe af andre amerikanske fonde fik vi modet til at sætte handling bag vores overvejelser. Vi begyndte at undersøge mulighederne og udvekslede erfaringer og lærte af andre, der også eksperimenterede med investeringer, der flugtede med fokus på klimaet. I den amerikanske VKR Foundation er vores investeringer nu 91 pct. mission-aligned, og det er vi faktisk stolte af, for det beviser, at det kan lade sige gøre på trods af de mange forhindringer, vi har mødt på vores vej. Vi kan ikke investere os ud af klimaproblemer, vi betragter det egentlig mere som en selvfølgelighed for en fond som vores. Vi har været heldige med vores dygtige rådgivere, og indtil videre går det rigtig godt med at omlægge formuen, og vi tror på, at vi kan få et ordentligt afkast på investeringerne.”
Man kunne godt som fond have tanken om, at man ville investere mission aligned, men derfra til at finde en investeringsrådgiver, der havde en rimelig track record – det var svært.
Astrid Kann-Rasmussen. – Formand, VKR Foundation, New York
Erfaringerne med impact-investeringer er en af de klimafilantropiske tiltag som fondsfamilien har taget med til Danmark og med succes har implementeret i Villum Fonden og Velux Fonden. Nu er målsætningen, at 10 pct. af Villum og Velux Fondens bundne formuemidler skal investeres i klimavenlige investeringer. Og sidste år var det netop de unoterede investeringer herunder de bæredygtige og grønne investeringer i fondenes investeringsporteføljer, som stod for de bedste afkast. Harvard Business School har netop afsluttet en business case om strategien.
Bedre afkast på grønne investeringer kombineret med det generelt øgede fokus på at skabe løsninger på klimaproblemer, skaber derfor forventninger om, at flere fonde og formueforvaltere vil engagere sig endnu mere i klimainvesteringer. Særligt de steder hvor der er en oplagt sammenhæng mellem klima og uddelingsformål. Og Astrid Kann-Rasmussen er derfor spændt på at følge udviklingen de kommende år.
Om VKR og KR FoundationsLæs mere om VKR Foundations og KR Foundations arbejde med de grundlæggende årsager til klimaforandringer her:
”Udfordringen er, at det ikke er nemt. Da vi begyndte at interessere os for dette her i 2008, var der jo heller ikke så mange i USA, der havde erfaringer med det. Man kunne godt som fond have tanken om, at man ville investere mission aligned, men derfra til at finde en investeringsrådgiver, der havde en rimelig track record – det var svært. Den del af rådgiverbranchen var ikke moden, og det kan måske også være en af årsagerne til, at det ikke rigtig er kommet i gang i Danmark endnu. Problemet er også, at jo flere midler en fond råder over, jo sværere er det," siger Astrid Kann-Rasmussen.