Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, vil inden længe invitere fonde og universiteter til at deltage i regeringens nye forskningspolitiske initiativ – Forum for Forskningsfinansiering. Ambitionen er bla., at parterne skal finde fælles løsninger på universiteternes problem med at finansiere de indirekte omkostninger, som følger med offentlige forskningsprojekter, når fondene støtter med milliarder af kroner i almennyttige uddelinger.
Men manglende og utilstrækkelig økonomistyring på universiteterne gør, at de ikke kan dokumentere de fulde omkostninger ved at bedrive forskning på de enkelte institutter. Regeringen vil derfor som første tema under det nye forum finde løsninger og fordelingsprincipper, som på den ene eller anden måde kan få fondene til at betale mere af de indirekte omkostninger ved forskningsprojekterne. F.eks. husleje, HR-personale, anlæg til forsøgsdyr, bibliotekarer, jurister og regnskabsfolk, der dækkes af universiteternes egne basismidler.
Men forskningsministeriets agenda for det kommende forum får en lunken modtagelse af to af dansk erhvervslivs tungeste fondsbestyrelsesformænd – Jørgen Huno Rasmussen og Sten Scheibye, der tilsammen var ansvarlige for donationer på mere end 5,4 mia. kroner i 2016.
”Man skal huske, at alle ansøgninger om forskningsbevillinger er frivillige og godkendt af universitets- og hospitalsledelserne hos værtsinstitutionerne. Derfor må man forvente, at de til enhver tid har det nødvendige overblik over de samlede – og af dem selv godkendte – forskningsbevillinger, herunder det såkaldte overhead,” siger Jørgen Huno Rasmussen, der er bestyrelsesformand for både Lundbeckfonden og for Trygfonden.
Heller ikke hos den absolut største forskningsfond kan regeringen forvente at møde opbakning til løsninger, som indebærer, at fonden skal fylde hullerne i universiteternes offentlige basismidler.
”I vores fundats er det tydeligt angivet, at vi kan give midler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. At varetage universiteters generelle drift ser vi ikke som omfattet af vores vedtægtsmæssige uddelingsområde, og det er i øvrigt noget, vi mener, er et offentligt anliggende,” siger bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye der også er formand for Industriens Fond og Knud Højgaards Fond.
Strukturel indflydelse på forskningsindsatsen
Fondenes donationer til landets universiteter og forskningsinstitutioner har i en årrække været stigende, og i 2016 nåede uddelingerne næsten 8 mia. kr. Udviklingen ser ud til at fortsætte i 2017 og 2018, og selvom både universiteterne og regeringen betragter det som en stor gevinst at få tilskud fra den private sektor – med penge som allerede er beskattet – så er situationen nu ved at udvikle sig til et problem. Det skyldes, at fondenes bevillinger i stort omfang trækker universiteternes egne midler med sig, mener regeringen:
"Det kan have implikationer for universiteternes evne til at tilgodese forskningsbredden og bevare deres strategiske handlerum," står der i regeringens nye forskningspolitiske strategi, ’Danmark – klar til fremtiden’, som blev præsenteret kort før jul.
Som et af initiativerne i strategien har forskningsministeriet altså sat sig for at facilitere en dialog mellem fonde og forskningsinstitutioner.
”Initiativet er en konsekvens af, at flere og flere af de konkurrenceudsatte midler kommer fra de private fonde. Vi er gået fra et regime, hvor fondene kun havde en marginal betydning og støttede et projekt hist og pist, til den nuværende situation, hvor de har en strukturel indflydelse på, hvordan universiteternes forskningsindsats bliver sammensat,” forklarer Nicolai Zarganis, der er kontorchef for Forsknings- og Innovationspolitik i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.
Han forventer, at en håndfuld af de største fonde vil få tilbuddet om at deltage i det nye forum
”Processen vil være, at ministeren inviterer parterne til at deltage i Forum for Forskningsfinansiering. Vi håber naturligvis at kunne skabe en forståelse for, at det er fornuftigt at sætte sig sammen og finde fælles modeller for f.eks. overhead eller full cost finansiering,” siger Nicolai Zarganis
Skal sikre strategisk handlerum
Flere danske og internationale undersøgelser viser, at det meget typisk forholder sig således, at når et givet forskningsprojekt koster 100 kr. i direkte projektrelaterede omkostninger, så følger der typisk 60 kr. med i de indirekte omkostninger.
Det betyder, at hver gang universiteterne får held med en fondsansøgning til et forskningsprojekt, så koster det universitetet ca. 60 pct. af bevillingerne til den type omkostninger, der har karakter af driftsomkostninger. Enkelte fonde dækker en del af disse omkostninger med et såkaldt overheadtillæg på mellem 5 og 20 pct. Men de fleste støtter ikke den type omkostninger.
Når universiteterne modtager mange fondspenge, vokser disse omkostninger, som universiteterne derfor betaler ud af deres såkaldte basismidler. Men basismidlerne er samtidig de penge, som universiteterne skal bruge til at gennemføre deres egne strategiske planer – eksempelvis ansættelse af nye forskere og undervisere. Eller til at gennemføre prioriterede forskningsprojekter, som ikke kan opnå fondsstøtte.
”Universiteterne skal løse en samfundsmæssig opgave, som de er forpligtet til, og de skal have deres strategiske handlerum, det er ikke til diskussion, for det står i loven. Initiativet går ud på at sikre, at de også fremover har deres strategiske handlerum, selv i en situation, hvor der kommer endnu flere penge fra de private fonde,” siger Nicolai Zarganis og understreger, at det er positivt, at der kommer så mange fondsmidler til dansk forskning.
I de største fonde er man allerede i dialog på jævnlig basis med de enkelte universiteter. Jørgen Huno Rasmussen er da også åben over for selve forummet.
”Både Trygfonden og Lundbeckfonden indgår altid gerne i dialog, både med andre fonde, ministeriet og universiteter om forskningsfinansiering, sådan som der lægges op til i regeringens forskningspolitiske udspil,” siger han.
Fondsmidler kan doneres til udlandet
Men idéen om, at fondene skal betale en større del af statens omkostninger ved at drive universiteter, er bestyrelsesformændene i de største forskningsfonde lidt mere skeptiske over for. For er det fondenes ansvar, at universiteternes handlerum begrænses, når de søger eksterne fondsmidler?
”Jeg kan ikke tage stilling til, hvorvidt universiteternes strategiske handlerum er under pres. Det er jo universiteterne, der ultimativt bestemmer, om de ønsker at ansøge om og modtage en bevilling. Set med fondsøjne er det også glædeligt, at der er så mange dygtige forskere fra ind- og udland ved de danske vidensinstitutioner, som lever op til de høje kvalitetskrav, det kræves for at tiltrække fondsmidler,” siger Sten Scheibye fra Novo Nordisk Fonden, som i 2016 bevilgede 4,2 mia. kr. til danske forskningsinstitutioner.
En ikke uvæsentlig del af de penge gik faktisk til indirekte omkostninger. Det skyldes, at fonden opdeler bevillingerne i to kategorier: de strategiske satsninger og bevillinger givet i åben konkurrence.
”De strategiske satsninger, eksempelvis de forskningscentre, som vi har givet støtte til på KU og DTU, er klassiske eksempler på partnerskaber, hvor ledelsen af universiteterne og fonden er blevet enige om, hvordan centrenes økonomi skal opbygges, og hvem der betaler for hvad. På baggrund af en ansøgning fra det pågældende universitet, hvor ansøgningen har undergået et omfattende kvalitetscheck af uafhængige eksperter, har Novo Nordisk Fonden herefter besluttet en bevilling, som skal sikre centerets udvikling og drift over en længere årrække. Centrene har fuld forsknings- og publiceringsfrihed, og har typisk egen ledelse og administration, som Novo Nordisk Fonden er med til at finansiere, hvilket man normalt vil kategorisere som indirekte omkostninger,” siger Sten Scheibye.
Og hvor Novo Nordisk Fondens vedtægter sammenholdt med erhvervsfondsloven sætter grænser for, hvilken type formål fonden må støtte, så er der derimod ikke nationale grænser for uddelingerne, påpeger Sten Scheibye:
”Forskningsniveauet er så højt på de danske universiteter og hospitaler, at vi kan fokusere størstedelen af vores forskningsbevillinger på danskejede institutioner. Novo Nordisk Fondens vedtægt begrænser os ikke til dette valg,” siger han.
Scheibye: Ideelt set burde det offentlige yde mere
Jørgen Huno Rasmussen peger på, at både Lundbeckfonden og Trygfonden har forsøgt at komme universiteterne i møde, mens hverken ministeriet eller universitetsledelserne har rykket på de områder, hvor de kunne afhjælpe problemerne:
”Ministeriet og universiteterne i Danmark har ikke til dato skabt transparens i niveauet for det hidtidige forbrug eller fremtidige behov for afledte omkostninger på eksternt finansierede forskningsbevillinger, eller hvad der mere præcist skal dækkes. Eksisterende procentsatser til overhead på offentlige bevillinger er således politisk bestemte og afspejler ikke afholdte omkostninger. I erkendelse af, at der kan være afledte omkostninger fra private forskningsbevillinger, har Trygfonden eksempelvis en politik om at bevilge 5 pct. i indirekte omkostninger, og Lundbeckfonden har også besluttet at bidrage til sådanne, afledte omkostninger med op til maksimalt 10 pct. på en række af vores bevillingstyper,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Med udsigterne til at flere af landets største, internationale selskaber tjener flere penge ind til almennyttige formål i deres moderfonde, er der dog også den mulighed, at staten skaber fundamentet for, at samfundet kan profitere yderligere af de ekstra forskningskroner, som fondene lægger på toppen af de statslige bevillinger.
”Det ideelle scenarie set med vores øjne er, at der både fra offentlig og privat side kommer til at være en stigning i støtte til universiteternes forskning i de kommende år. Det er en vigtig investering i vores fremtidige videnssamfund, som er en forudsætning for vores velfærdssamfund,” siger Sten Scheibye.
