Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I Danmark skal offentlige aktører konkurrere på fair og lige vilkår med private aktører. Det er slået fast flere gange, ikke mindst her i starten af april hvor Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev enige om emnet i en delaftale.
Parterne er bl.a. enige om, at offentlige aktører skal prisfastsætte deres tilbud ved erhvervsaktivitet (eller indtægtsdækket virksomhed) på en sådan måde, at det ikke er konkurrenceforvridende over for private aktører.
Det er der sådan set ikke noget nyt i. Økonomistyrelsen fastlagde beregningsmodellen for selv samme i den stadigt gældende Vejledning om prisfastsættelse i 2006. Det nye er nærmere, at den offentlige aktørs omkostninger skal tillægges en endnu større mængde af fiktive poster – omkostninger som en privat aktør er underlagt – samt fortjeneste for at fastsætte en fair og lige pris.
Det er relevant, fordi den offentlige aktør, nu som før, som udgangspunkt skal sikre sig, at der opnås dækning af alle omkostninger, direkte og indirekte, i forbindelse med salget. Dermed er der en bredt anerkendt beregningsmodel, der angiver, hvordan en offentlig aktør prisfastsætter en aktivitet, herunder at de indirekte omkostninger er en del af prisen.
Prisen for forskning ved indtægtsdækket virksomhed
Højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark kan hver især præcist angive, hvad det koster at drive institutionen. Det gør de i deres årsrapporter – hvor det dog skal indrømmes, at der er forskelle på årsrapporternes udseende og måske også deres opgørelsesmetoder.
Fælles er dog, at omkostningerne ved højere uddannelses- og forskningsinstitutioner i Danmark groft kan opdeles i:
- Omkostninger ved institutionens former for virksomhed:
- Almindelig drift
- Tilskudsfinansieret virksomhed
- Indtægtsdækket virksomhed
- Omkostninger forbundet med institutionens formål:
- Direkte omkostninger
- Indirekte omkostninger
Hvor man måske ikke finder opdeling b) nævnt i årsrapporterne, så lad os i stedet beregne direkte omkostninger som omkostninger, der er direkte forbundet med institutionens lovmæssige formål (uddannelse, forskning, formidling og andre videnoverførselsaktiviteter), og indirekte omkostninger som omkostninger, der ikke er direkte forbundet med samme (fx husleje, rengøring, økonomiafdelingen mv.).
Lad os antage, at en lille forskningsinstitution i deres årsrapport angiver, at de har forskningsopgaver, der i direkte omkostninger koster en million kroner. De indirekte omkostninger angiver de til 800.000 kr. Samtlige omkostninger betales af staten over finansloven. De 1,8 millioner kroner svarer altså til forskningsinstitutionens almindelige drift.
Simpel hovedregning tilsiger nu, at forskningsinstitutionen, for at prisfastsætte en opgave med én krone i direkte omkostninger, skal tillægge 0,8 kr. i indirekte omkostninger for at komme til den pris, der som udgangspunkt dækker alle forskningsinstitutionens omkostninger ved opgaven.
Prisen for forskning ved tilskudsfinansieret virksomhed
Ovenfor er beregnet de direkte og indirekte omkostninger for prisfastsættelse ved indtægtsdækket virksomhed. Det er nøjagtig samme omkostninger, der gør sig gældende for tilskudsfinansieret virksomhed, hvilket er den virksomhedsform fondsfinansierede aktiviteter hører under for offentlige aktører.
Forskningsinstitutionen i eksemplet bør altså også prisfastsætte en opgave med én krone i direkte forskningsomkostninger til 1,8 kr., når opgaven skal finansieres af en fond. Med andre ord bør forskningsinstitutionen ansøge om 80 pct. i overhead af de direkte omkostninger.
Bemærk venligst, at hvis en fond finansierer samtlige 1,8 kr., opgaven koster, så finansierer fonden på ingen måde forskningsinstitutionens almindelige drift. De 1,8 kr. dækker alene de forventede direkte og indirekte omkostninger forbundet med opgaven.
113 pct. i overhead
Her tænker du måske, at eksemplet med 80 pct. i overhead er urealistisk højt, og at ingen dansk forskningsinstitution har så høje indirekte omkostninger, at de bør søge om 80 pct. i overhead.
Det tænker du måske især, når du i Danmarks Fondes artikelserie om indirekte omkostninger har læst problemet som om, det handler om, at private fonde giver en mindre (eller ingen) overheadsats end de offentlige forskningsfondes gavmilde 44 pct.
Virkeligheden er dog, at flere institutioner har indirekte omkostninger, der er langt højere end 44 pct. Aarhus Universitet beregnede i 2017 deres overheadsats til 113 pct. på baggrund af de indirekte omkostninger i deres årsrapport. Aalborg Universitet beregnede i 2017 deres overheadsats til 90 pct. på baggrund af de indirekte omkostninger i deres årsrapport.
Det skal siges, at de to universiteter (desværre) bruger forskellige beregningsmetoder til at komme frem til satserne, men fælles er dog, at de langt overstiger både nul pct. og 44 pct., og dermed kan jeg med nogen sikkerhed sige: Ingen dansk fond har nogensinde betalt den reelle pris for forskning – offentlig som privat.
Måske det bare er godt købmandskab fra fondenes side, men som ved anden købmandsvirksomhed gælder reglen: betaler den ene kunde ikke, så gør en anden, for omkostningerne skal hentes hjem.
Direkte vs. indirekte omkostninger
Alle der har arbejdet med projektregnskaber ved, at man i princippet kan fakturere indirekte omkostninger ned på en aktivitet og derved gøre de indirekte omkostninger kontrollér- og sporbare (”full cost accounting”). Det vil løse et par problemer, offentlige aktører har med indirekte omkostninger, nemlig transparensen af og regnskab på indirekte omkostninger på aktivitetsniveau.
Men som den kvikke læser allerede har fanget, vil full cost accounting ikke gøre de indirekte omkostninger til direkte omkostninger i henhold til definitionen ovenfor – omkostningerne er stadig kun indirekte forbundne med forskningsopgaven i aktiviteten. Af samme grund kan fondenes fundatser stadig umuliggøre finansiering af omkostningerne – det er ikke forskning!
Full cost accounting er en administrativ tung byrde, som måske ikke står til mål med den potentielle indtægt ved at kunne modtage en højere overheadsats, og da slet ikke hvis man alligevel ikke modtager en højere overheadsats pga. fondenes fundatser.
Jeg ser frem til at følge med i, hvad Forum for Forskningsfinansiering finder frem til. Tak til Danmarks Fonde for at gøre det muligt.
