Aktive og rørige seniorer som strømmer til kulturelle aktiviteter, højskoleophold og foredrag. De ressourcestærke ældre, der søger fællesskaber og bidrager med deres livserfaring, udgør en stadigt voksende gruppe i det danske samfund.
Men der findes også en anden gruppe af ældre, som lever et ganske andet ældreliv. Det er ældre, som af forskellige årsager ikke selv er i stand til at opsøge fællesskaber eller udnytte de mange tilbud om kulturelle og sociale aktiviteter for mennesker i deres livs efterår.
Og det er netop denne gruppe af ældre, der er omdrejningspunkt for det arbejde, der foregår i Fonden Ensomme Gamles Værn
”Dem, der har mindst, fylder mest hos os,” siger direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane, da vi møder hende i Fondenes Hus i København, hvor fonden holder til.
Hun forklarer, at fondens målgruppe er de ældre mennesker, som ikke selv har sociale eller økonomiske ressourcer til at deltage i de etablerede ældretilbud.
”Det er blandt andet ældre indvandrere og flygtninge, socialt udsatte, minoriteter og ældre, der bliver marginaliseret på forskellige måder i vores samfund,” fortæller Christine E. Swane.
Udover at donere penge til sociale projekter er fonden også direkte involveret i projekter, fortæller Christine E. Swane.
Eksempelvis arrangerer fonden særlige højskoleophold for udsatte ældre mennesker, hvor der er socialt samvær, omsorg og forskellige aktiviteter. Det sker i et samarbejde med Samvirkende Menighedsplejere, som bl.a. via deres besøgstjeneste finder ældre, der trænger til at komme ud blandt andre.
Fortæl for Livet – samtalegrupper for udsatte ældre
Fortæl for Livet er et andet projekt, som Fonden Ensomme Gamles Værn selv agerer katalysator for. Det består af samtalegrupper på 4-6 ældre og en særligt uddannet gruppeleder. Gruppen mødes som regel hver uge i ti uger, hvor gruppelederen hjælper og guider deltagerne til at fortælle hinanden om betydningsfulde dele af deres liv og lytte og spørge ind til de andres livsfortællinger.
Formålet er at skabe nye, stærke relationer og styrke deltagernes selvforståelse. Mange gamle mennesker oplever at miste de nære relationer og dermed deres livsvidner – de mennesker, som har kendt dem og fulgt dem i livet, forklarer Christine E. Swane. Fortæl for Livet kan være med til at skabe nye livsvidner.
”De ting, man taler om i grupperne, er så betydningsfulde, at man lærer hinanden bedre at kende i forhold til, hvis man sidder i et aktivitetscenter og drikker kaffe og modtager forskellige former for underholdning eller fysisk træning,” siger hun.
Det er vigtigt at støtte unge mennesker i at synes, at gamle er interessante.
Christine E. Swane – direktør og forskningsleder, Fonden Ensomme Gamles Værn
Projektet blev skabt i 2013, da to specialestuderende fra psykologistudiet henvendte sig til Fonden Ensomme Gamles Værn for at få støtte til at undersøge betydningen af gamle menneskers fortællinger om deres liv, fortæller Christine E. Swane. Hun og bestyrelsen syntes, specialet var så vigtigt og interessant, at fonden lod det folde sig ud i virkeligheden. Fortæl for Livet blev hurtigt en succes, og nu har samtalegrupperne spredt sig til hele landet og er på vej til Færøerne og Grønland. Det er typisk kommuner, der køber et Fortæl for Livet-kursus for medarbejdere og frivillige i ældresektoren. Den ene af de tidligere specialestuderende, Andreas Nikolajsen, er nu fastansat i Fonden Ensomme Gamles Værn og tager rundt i landet og uddanner gruppelederne.
Christine E. Swane glæder sig over, at stærke projekter som Fortæl for Livet kan spire frem på baggrund af ny, værdifuld viden, som hun og fonden har været med til at støtte og bære frem. Flere af de studerende, som har været under hendes vinger er kommet videre i ph.d.-forløb, hvoraf nogle er initieret og finansieret af fonden – bl.a. om fattigdom og udsathed i alderdommen, fortæller hun.
Vigtigt at unge forsker i alderdom
I Fonden Ensomme Gamles Værn sætter man en stor ære i at gøde og give vækstbetingelser til unge studerende, som interesserer sig for gamle menneskers sociale liv. Et ’gerontologisk gartneri’ kalder Christine E. Swane indsatsen for at støtte op om ny forskning inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige felt i gerontologien, som er læren om alderdom, aldring og gamle mennesker.
”Det er vigtigt at støtte unge mennesker i at synes, at gamle er interessante,” siger Christine E. Swane.
Der forskes meget i sundhedsmæssige aspekter af det at blive gammel og det sunde og lange liv. Men der er ikke så stor interesse for at undersøge de sociale aspekter ved alderdommen, forklarer Christine E. Swane.
”Når man tænker på, at mange mennesker i dag bliver 80-90 år gamle og dermed lever i op til en tredjedel af livet i det, vi kalder seniorlivet eller alderdommen, giver det mening at undersøge nærmere, hvordan ældre mennesker trives socialt,” siger hun.
”Man tænker typisk, at alle muligheder og al udvikling er knyttet til børn og unge. Det er også tit sådan, at man synes, at når man taler om børn og unges problemer, så er de væsentlige. Det forstår vi alle sammen intuitivt. Men det er knapt så intuitivt at forstå, hvor vigtigt det er at hjælpe gamle mennesker, som for eksempel føler sig ensomme, eller som er plaget af sorg eller brud i familien,” forklarer Christine E. Swane.
Hun har selv beskæftiget sig med det humanistiske felt inden for gerontologien, lige siden hun studerede kultursociologi på Københavns Universitet i 1980’erne. Hun er ph.d. og har arbejdet som forsker i mange år og blandt andet været leder af Gerontologisk Institut og Videnscenter på Ældreområdet.
Meget af direktørens arbejde i Fonden Ensomme Gamles Værn er stadig relateret til forskningen. Hun fungerer jævnligt som forskningsleder og er med i forskellige ekspertudvalg. Og så fungerer hun som vejleder og mentor for de studerende, der henvender sig til fonden med en interesse for at fordybe sig i ældre menneskers sociale liv.
Ensomme gamle og ungdommen
Allerede i 1910, da den københavnske præst Hermann Koch etablerede Ensomme Gamles Værn, var der en forbindelse mellem ungdommen og de gamle.
Det var med hjælp fra frivillige studerende, at Hermann Koch begyndte at samle penge ind til fattige gamle mennesker. Han var en af de første i Danmark, der gjorde opmærksom på de gamles vilkår i en tid, hvor fattigdommen var udbredt og det var vanskeligt at klare sig, hvis man ikke havde familie med ressourcer til at drage omsorg for én i alderdommen.
Det første initiativ var ’Studenternes indsamling til fattigfolks jul’. Senere blev der blandt andet samlet ind til sommerophold på landet for fattige gamle mennesker fra København samt vinterstuer.
Helt frem til 2. Verdenskrig arrangerede Ensomme Gamles Værn vinterstuer med op til 3.000 mennesker hver uge. Vinterstuerne bød på samvær, fællessang og underholdning for de socialt udsatte ældre.
”Her fik man mulighed for at bidrage med noget og være en del af et fællesskab,” fortæller Christine E. Swane, der ser en tydelig rød tråd i hele organisationens historie: Lige siden Hermann Kochs tid og frem til i dag har fonden haft fokus på at bekæmpe ensomhed blandt de ældre mennesker, som har mindst – både socialt og økonomisk.
I 1911 oprettede Ensomme Gamles Værn et alderdomshjem på Christianshavn. Efterhånden udviklede organisationen sig til at bygge plejehjem og dagcentre over hele landet under navnet EGV. Senere overtog kommunerne bygninger og driften.
I 1986 oprettede EGV Ældre Sagen, som i dag er Danmarks største medlemsorganisation og politisk talerør for ældre og deres vilkår. Fonden fortsatte sit virke under navnet Ældre Fonden og senere EGV Fonden.
Når journalister ringer og vil have mig til at udtrykke fondens holdning til et eller andet, så siger jeg, at vi ikke har en holdning – vi har viden.
Christine E. Swane – direktør og forskningsleder, Fonden Ensomme Gamles Værn
I dag er Fonden Ensomme Gamles Værn og Ældre Sagen to selvstændige enheder. I modsætning til Ældre Sagen kommunikerer fonden ikke specifikke holdninger til konkrete spørgsmål på ældreområdet.
”Når journalister ringer og vil have mig til at udtrykke fondens holdning til et eller andet, så siger jeg, at vi ikke har en holdning – vi har viden,” fortæller fondsdirektøren, som også tager ud og holder foredrag for at formidle viden om alderdom og ensomhed og nuancere billedet af selve det at blive gammel. Her oplever hun, at fondens navn sætter gang i mange vigtige samtaler om, hvordan man omtaler alderdom, og hvorfor ensomhed er vigtig at tale om og gøre noget ved.
Da fonden i 2010 fyldte 100 år, besluttede hun sammen med bestyrelsen at ændre fondens navn fra EGV til det oprindelige navn Ensomme Gamles Værn, fordi de færreste vidste, hvad forkortelsen stod for.
”Så må jeg tage de lussinger, det giver, når jeg er ude og holde foredrag for seniorer, for de yngre ældre bryder sig ofte ikke om at blive kaldt gamle,” fortæller hun.
”Ordet gammel er associeret med forfald og eksklusion og med manglende værdi. Og det er der ikke mange af de 1,1 mio. over 65-årige, der synes er rart at blive associeret med. Og det kan jeg dælme godt forstå!” understreger Christine E. Swane.
”Jeg håber, det altid skinner igennem, at jeg har meget stor respekt for alle mennesker – også dem der er gamle.”
Konference med fokus på forskellighed
Formidling er en vigtig del af arbejdet i Fonden Ensomme Gamles Værn. Hvert andet år afholder fonden en konference for at formidle den viden om ældre menneskers sociale liv, som fonden har støttet eller på anden måde været med til at frembringe. Formålet er blandt andet at inspirere fagfolk og frivillige til at skabe indsatser, der kan bidrage til at forbedre forholdene for de udsatte ældre.
Den 9. maj afholder fonden en konference med overskriften ’Atypiske Ældreliv – overset forskellighed’, som har fokus på ældre mennesker, der falder udenfor normen.
På konferencen vil der blandt andet blive præsenteret resultater fra et nyt forskningsprojekt, som fonden støtter, der handler om, hvor homo- og biseksuelle ældre søger støtte og fællesskab. Et andet emne på konferencen er ældre, der ikke har stiftet familie. ”De fleste af os taler ud fra en norm om, at vi alle vokser op og finder en partner, som vi får børn med. Men der er over 10 pct. ældre, som aldrig fik børn,” forklarer hun.
”Når vi taler ud fra en norm, kan det blive sværere at huske på at inkludere mennesker, der ikke lever på den måde.”
Det er magtpåliggende for Christine E. Swane, at fonden bidrager til at skabe en bredere forståelse for det at være gammel. Der hersker stereotype kulturelle forestillinger, som spænder ben for samspillet på tværs af generationer, påpeger hun, og hun oplever, at det er svært at trænge igennem med, hvor forskellige gamle mennesker er.
”Der er alt for stor tendens til at tale om de ældre eller de gamle på en kategoriserende måde. Derfor kan jeg sagtens forstå, at ældre gør oprør. Men man kan også gøre oprør ved at blive ved med at gøre opmærksom på nuancerne og derved skabe en bredere forståelse for en befolkningsgruppe, som måske især yngre og politikere har en tendens til at generalisere groft omkring,” påpeger Christine E. Swane.
Lyt til Moderne Filantropi #12
Podcast: Trine Gammelgaard
