Historiens vingesus fornægter sig ikke, når man sidder i Carlsbergfondets bestyrelseslokale i fondens palæagtige og mere end 120 år gamle domicil på H.C. Andersens Boulevard i centrum af København – lige over for Ny Carlsberg Glyptotek.
En bronzebuste af Carlsbergs og fondens grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, står centralt i den ene af side af lokalet på en sort marmorsokkel, og en væg er besmykket med portrætmalerier af de 15 formænd, som fonden har haft, siden den blev grundlagt i 1876.
Skulle man være i tvivl, afslører farverne på flere af kunstværkerne med al tydelighed, at de har endog særdeles mange år på bagen. Og de markante, klare farver på portrættet af den nu forhenværende formand Flemming Besenbacher understreger samtidig, at han er den seneste i rækken af mænd, der er blevet portrætteret.
Derimod er bestyrelsens nye frontperson endnu ikke kommet på lærred – og når det sker, bliver hun den første kvinde, hvis portræt kommer op at hænge på væggen i det højloftede bestyrelseslokale.
I godt en uge, siden den 1. januar, har den 63-årige professor på Copenhagen Business School Majken Schultz kunnet kalde sig forkvinde i Carlsbergfondet. Og dét med at blive portrætteret og komme op at hænge på væggen i bestyrelseslokalet side om side med forgængere som blandt andre Københavns Universitets rektor frem til 1879 Johan Nicolai Madvig, rigsarkivar Kristian Erslev og forgængeren Flemming Besenbacher står ikke øverst på to-do-listen, understreger den nye forkvinde med et smil.
Jeg mener samtidig, at man skal passe på ikke at have så meget ærefrygt, at man bliver overvældet af historien og størrelsen på arven
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
I det første interview, efter at hun har sat sig for bordenden i bestyrelsen i én af verdens ældste erhvervsdrivende fonde, lægger Majken Schultz dog samtidig ikke skjul på, at fondens og bryggeriets historie forpligter og fylder hende med ydmyghed. Men Carlsberg-familiens vitale plads i historiebøgerne giver hende samtidig en trang til at videreføre grundlæggerens dynamiske og visionære tankegang.
”Jeg går til opgaven med ydmyghed og stor respekt for historien. Carlsberg er en grundpille i det danske samfund og en ekstremt vigtig del af vores samlede kulturarv. Men jeg mener samtidig, at man skal passe på ikke at have så meget ærefrygt, at man bliver overvældet af historien og størrelsen på arven – og det ér der absolut en risiko for, når man sidder i fondet og finder ud af, hvor store forgreninger der er langt ud i samfundet,” siger Majken Schultz til Fundats.
”J. C. Jacobsen var en usædvanligt dynamisk og visionær grundlægger af Carlsberg, og hvis tingene skal køres videre i hans ånd, er det sidste, jeg skal gøre, at sætte mig på hænderne og sige: ’Nu skal vi varetage historien’. Det vil være helt forkert. Bestyrelsen og jeg skal forsøge at gå ind og lave en aktiv fortolkning, så vi er med til at sikre fornyelse og fondets fortsatte relevans. Derfor er vi allerede i gang med en lang række moderniseringsprocesser, som afspejler en ændret holdning til governance og uddelinger, og som er vores bud på, hvordan vi kan modernisere og udvikle fondet, så det svarer til de forventninger, man med rette i 2022 kan have til en erhvervsdrivende fond,” fastslår Majken Schultz.
Har nået kapacitetsgrænse
Den største og mest vidtrækkende modernisering af fonden ses ved, at det allerede fra i år er slut med, at fondens fem bestyrelsesmedlemmer alene skal læse og vurdere samtlige indkomne fondsansøgninger, uden at der har været en forudgående screening af de største ansøgninger fra bedømmelsespaneler og fageksperter.
Carlsbergfondet er gået ind i 2022 som den eneste af de store private forskningsfinansierende fonde i Danmark, hvor bestyrelsen ikke bruger bedømmelsespaneler og fageksperter, når den modtager ansøgninger. Og så sent som i februar 2021, da Fundats beskrev Carlsbergfondets sologang, blev det i et skriftligt citat fra fonden understreget, at der ikke var planer om at ændre på dén praksis.
”Baggrunden for, at ansøgningerne om støtte til videnskabelige projekter behandles direkte af bestyrelsens medlemmer, har udspring i den oprindelige fundats fra 1876, hvor brygger J.C. Jacobsen bestemte, at bestyrelsen for Carlsbergfondet skulle bestå af fem medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Videnskabernes Selskab. Stifters vilje med denne model var at sikre, at forskningsansøgninger til fondet bliver vurderet af fagligt kompetente bestyrelsesmedlemmer. (…) Carlsbergfondets bestyrelse mener ikke, at det er relevant at indføre bevillingskomitéer i vores tilfælde. (…) Vi har for øjeblikket ingen konkrete planer om at ændre denne,” oplyste fonden for knap et år siden.
Vi har simpelthen nået en kapacitetsgrænse, som gør, at vi ikke kan fortsætte med at foretage bedømmelser på samme måde som tidligere
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
Når bestyrelsen radikalt har ændret sit syn på dette spørgsmål, skyldes det ifølge Majken Schultz primært den vækst i uddelinger, der har været de senere år, og som forventes at fortsætte med yderligere styrke – og den samtidige forventede vækst i ansøgninger.
”For fem-syv år siden delte fondet årligt omkring 200 millioner kroner ud, og når vi kigger ind i de næste fem år, kommer vi sandsynligvis til at dele omkring 750 millioner kroner ud om året. Den udvikling medfører en meget stor forskel på den måde, fondet og fondets bestyrelse bør arbejde. Vi har simpelthen nået en kapacitetsgrænse, som gør, at vi ikke kan fortsætte med at foretage bedømmelser på samme måde som tidligere,” siger Majken Schultz.
”I 200 millioner kroners tiden og frem til nu har der siddet fem dybt kompetente professorer i bestyrelsen, som har læst og vurderet alle ansøgningerne og haft kontakten til ansøgerne. Men uanset, om det var det, vi gerne ville, så kan den måde at arbejde på som bestyrelse ikke fortsætte – det vil være fuldstændig uholdbart. Det er ikke urealistisk at forvente, at der om få år kommer 2.000 ansøgninger årligt, og at hver af dem skulle behandles af en bestyrelse på fem personer, er dels umuligt rent praktisk og dels heller ikke fagligt forsvarligt,” understreger Majken Schultz.
Brug af paneler ligger i tidsånden
Vejen frem for bestyrelsen er derfor at involvere bedømmelsespaneler.
”Moderniseringen af fondet handler meget om at finde nogle måder at gøre tingene på, så bestyrelsen fremover kan bruge sin tid på det, der er den væsentligste opgave, nemlig at sætte de strategiske retningslinjer og principper. Derfor skal vi fremover involvere bedømmelsespaneler. Selvom vi i bestyrelsen er kompetente, skal de store bevillinger ud til faglige paneler. Det ligger i tidsånden, og nu skal vi finde ud, hvordan det konkret skal ske. Det er en central prioritet for den nye bestyrelse i det kommende år,” siger Majken Schultz, som står på mål for, at ændringen skal være gennemført inden 1. oktober i år.
Hun pointerer samtidig – og gentager for god ordens skyld pointen et par gange i løbet af interviewet – at involveringen af bedømmelsespaneler ikke betyder, at bestyrelsen i Carlsbergfondet fremover outsourcer beslutningen om, hvem der skal have bevillinger, til komiteer eller paneler.
Det er ikke min idé, at vi begynder at involvere bedømmelsespaneler, men det udspringer af en proces i bestyrelsen, som længe har kunnet se, at når vi har et kapacitetsproblem, går det også hen og bliver et kompetenceproblem
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
”Afgørelsen og de strategiske prioriteringer er i sidste instans selvfølgelig stadig bestyrelsens,” fastslår Majken Schultz.
Samtidig gør Majken Schultz det klart, at den markante ændring er en bestyrelsesbeslutning og ikke en konsekvens af, at en ny person har sat sig i formandsstolen i fonden.
”Det er ikke min idé, at vi begynder at involvere bedømmelsespaneler, men det udspringer af en proces i bestyrelsen, som længe har kunnet se, at når vi har et kapacitetsproblem, går det også hen og bliver et kompetenceproblem. Også Videnskabernes Selskab har sagt det gennem en periode – det skal ikke være nogen hemmelighed,” siger Majken Schultz.
Også når det gælder kontakten til fondens bevillingshavere, kommer der nye boller på suppen. Hidtil har bestyrelsen i stor stil taget sig af at holde møder med bevillingshaverne.
”Dén model kan bruges, hvis man har 20 store bevillinger om året. Men modellen er fremadrettet helt urealistisk, når vi formentlig om få år vil have langt flere forskere med bevillinger hvert år,” forklarer Majken Schultz.
Skal udvide paletten af virkemidler
Bestyrelsen i Carlsbergfondet mødes den 20. januar til strategiseminar, og her vil et andet stort emne på dagsordenen være virkemidler. På forhånd går Majken Schultz ikke i detaljer med, hvilke virkemidler fonden overvejer, men essensen er ifølge den nye forkvinde at få virkemidlerne udviklet, så de matcher de kommende års højere uddelingsniveau.
”Vi skal have udvidet paletten af virkemidler, der passer til vores adelsmærke, som er støtte til den fri grundforskning genereret af forskere,” siger Majken Schultz.
Måske er det fordi, vi i Carlsbergfondets bestyrelse selv er forskere og ikke advokater, men vi har faktisk en tro på, at det er forskerne selv, der bedst véd, hvor de bedste ideer er
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
Samtidig fastholder hun, at de fremtidige fondsansøgere trods nye og flere virkemidler ikke kommer til at opleve en fond, der ønsker at styre ansøgerne i en specifik forskningsmæssig retning inden for naturvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab.
”Der er en stærk tendens i mange bestyrelser til at ville bestemme, hvad der skal forskes i. Måske er det fordi, vi i Carlsbergfondets bestyrelse selv er forskere og ikke advokater, men vi har faktisk en tro på, at det er forskerne selv, der bedst véd, hvor de bedste ideer er. Selvom der igen kan komme situationer, hvor vi vil gøre noget specielt – ligesom i starten af covid-19-krisen, hvor vi blandt andet finansierede Hope-projektet – er vi meget optaget af at lade forskerne selv komme med emnerne. Det ligger mig meget på sinde, i og med jeg selv er forsker og har søgt hér og dér og mange steder gennem mit liv. Den måde, man som forsker skal bøje og vende tingene, så de passer ind i et bestemt bestyrelsesbestemt tema, tror jeg ikke får det bedste frem i forskningen,” understreger Majken Schultz.
Ønsker at ansætte direktør
To andre store ændringer, der er på tegnebrættet i Carlsbergfondet, er ansættelsen af en direktør og valget af en næstformand i bestyrelsen.
Behovet for at få foretaget en fundatsændring, så der kan blive ansat en direktør, begrunder Majken Schultz blandt andet med, at det i dag er bestyrelsen, der har driftsansvaret for de underliggende afdelinger, blandt andre Tuborgfondet og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
”Jeg tror, enhver kan se, at det ikke er holdbart, at Carlsbergfondets bestyrelse sidder med eksempelvis Tuborgfondets momsregnskaber og skatteforhold. Derfor er vi i dialog med Videnskabernes Selskab om at få lavet en ændring i fundatsen, så det bliver muligt for os at ansætte en direktør. Vi har allerede en fremragende sekretariatsleder og kvæstor, men i tillæg er der brug for en direktør, som kan varetage driftsansvaret for de underliggende afdelinger, og som i relation til uddelingsområdet har et stort kendskab til forskning og kan hjælpe med at opbygge de nye strukturer,” siger Majken Schultz.
Forkvinden finder det samtidig uholdbart, at hun nu sidder i spidsen for en bestyrelse, der – ganske usædvanligt – ikke har en næstformand og dermed ikke et formandskab. Det ønsker hun hurtigst muligt at få lavet om på, hvilket ligesom ansættelsen af en direktør kræver en fundatsændring.
”Carlsbergfondet har som den eneste bestyrelse, jeg kender, ikke en næstformandskonstruktion. Og et af de klare, gode råd, som jeg har fået, når jeg blandt andre har talt med bestyrelserne i andre fonde, er: ’Du skal have en næstformand, som blandt andet kan hjælpe med at tage arbejdsgiveransvaret’. Det vil være naturligt, at næstformanden samtidig bliver fondets anden repræsentant i bestyrelsen for Carlsberg A/S ud over formanden, men om det bliver sådan, er endnu ikke mur- og nagelfast,” siger Majken Schultz.
Her refererer Majken Schultz til den beslutning, fondsbestyrelsen offentliggjorde i februar 2021 om, at der fra og med Carlsberg A/S´ generalforsamling i 2023 kun skal sidde to medlemmer af fondsbestyrelsen i AS-bestyrelsen. Den ene skal være fondens formand, mens den anden kandidat – som det blev formuleret for 11 måneder siden – ’vælges blandt og af fondets bestyrelse baseret på relevante kompetencer i relation til bestyrelsen i Carlsberg A/S’.
Og her vil det altså ifølge Majken Schultz være oplagt at lade næstformanden være den anden repræsentant i selskabsbestyrelsen.
”Det var en enig fondsbestyrelse, som sidste år besluttede, at vi dels fra 2023 skal overgå fra fem til to medlemmer i Carlsberg A/S´ bestyrelse, dels at formandsposten i A/S fremover skal varetages af en professionel erhvervsmand- eller kvinde, og dels at formanden/forkvinden fra Carlsbergfondet tiltænkes at være næstformand i Carlsberg A/S´ bestyrelse. Og de beslutninger er truffet fuldstændig uafhængigt af min person,” understreger Majken Schultz.
God løsning at Henrik Poulsen bliver formand for A/S
Hun fastslår samtidig, at dét at være formand for Carlsberg A/S er en, som hun udtrykker det, ’enormt stor opgave’.
”Og det er alt andet lige meget tilfældigt, om der er en person blandt de fem i fondets bestyrelse, som har de rigtige kompetencer til at varetage formandsopgaven i A/S´et. Historien har også vist, at det ikke altid er gjort lige godt. Så vores beslutning er truffet med respekt for den ansvarlighed og de kompetencer, der skal til for at lede bestyrelsen i et A/S,” siger Majken Schultz.
Forventningen er, at den tidligere Ørsted-topchef Henrik Poulsen, der i øjeblikket er næstformand i Carlsberg A/S´ bestyrelse, bliver valgt som ny formand, når Flemming Besenbacher på generalforsamlingen i marts stopper. Og Majken Schultz afviser pure, at der har været planer om, at hun i en overgangsfase ligesom sine forgængere skulle bære begge formandskasketter.
”Det er noget sludder, når der nogle steder har været skrevet, at jeg skulle være formand for både Carlsbergfondet og Carlsberg A/S. Jeg ville måske nok have kompetencerne til det, fordi jeg har så stor bestyrelseserfaring, men jeg har ikke Henrik Poulsen-erfaring i at drive en virksomhed. Så for Carlsberg A/S og for min sjælefred er det en rigtig, rigtig god løsning, at Henrik Poulsen bliver formand og jeg næstformand. Og Carlsberg er heldigvis en type virksomhed, der er i stand til at rekruttere fra øverste hylde,” siger Majken Schultz.
Og det er alt andet lige meget tilfældigt, om der er en person blandt de fem i fondets bestyrelse, som har de rigtige kompetencer til at varetage formandsopgaven i A/S´et. Historien har også vist, at det ikke altid er gjort lige godt
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
Majken Schultz er ligesom de øvrige medlemmer af fondsbestyrelsen udpeget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvilket hun i forhold til Carlsbergfondets uddelingsopgave betegner som en ’kæmpe fordel’.
”Jeg vil,” som hun siger, ”hellere have fem forskere end fem advokater, der ikke véd noget om forskning! Vi er alle fem erfarne og dybt kvalificerede forskere, og vi er alle nået til et punkt i vores karriere, hvor vi kan tænke ud over egen navle.”
Men i forhold til bestyrelsesarbejdet i Carlsberg A/S er det en udfordring, mener Majken Schultz, idet de færreste har en bestyrelseserfaring a la den nye forkvindes. Og det er endnu en grund til, at hun betegner det som et stort plus, når fonden fra 2023 overgår fra fem til to medlemmer af Carlsberg A/S´ bestyrelse.
”Uanset, om man kun skal sidde i fondens bestyrelse eller også i A/S-bestyrelsen, skal man være klar til at tage de nødvendige bestyrelseskurser. En del af professionaliseringen i bestyrelsesarbejde handler om at uddanne sig så godt, som man kan, og det er jeg sikker på, at mine kolleger også fremover vil gøre. Men det er klart, at de færreste kan konkurrere med Henrik Poulsen på erfaring og kompetencer, og derfor skal formanden for fondet heller ikke være formand for A/S-bestyrelsen,” understreger Majken Schultz.
Fri forskning under et ekstremt pres
I den pressemeddelelse, Carlsbergfondet udsendte i midten af december i forbindelse med Flemming Besenbachers exit fra fonden og Majken Schultz´ nye position, var den nye forkvinde blandt andet citeret for, at hun og bestyrelsen i den kommende tid vil udfolde en række visioner for fonden i fremtiden.
Adspurgt, hvad hendes vision for Carlsbergfondet er, siger Majken Schultz:
”Jeg kommer ikke ind med en ny version, men bygger videre på den strategiproces, som jeg selv har været meget aktiv i udviklingen af de seneste to år. Vi har brugt utrolig meget tid på at skabe et fundament for fondets rolle omkring den fri grundforskning og omkring et vidensbaseret samfund, der er internationalt i sit udsyn. Det vil vi gerne holde fast i, og det kan jeg som bestyrelsesforkvinde i høj grad stå på mål for. Jeg synes, at den fri ikkestyrede forskning er under et ekstremt pres, og jeg har ikke grund til at tro, presset bliver mindre fremadrettet. Det er måske ikke nogen stor vision, men det er noget, jeg synes er vigtigt.”
Der er flere, der har siddet i bestyrelsen i længere tid end jeg, og derfor var det meget vigtigt for mig, det var en enig bestyrelse, som pegede på mig. Og det var det
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
Uanset, om Majken Schultz selv mener, hendes vision er stor, har hun haft et stykke tid til at tænke over den. Hun lægger nemlig ikke skjul på, at hun gennem et godt stykke tid har vidst, at pilen pegede på hende, når Flemming Besenbacher på et tidspunkt valgte at sige farvel og tak.
”Jeg kom ind i bestyrelsen i 2019, og i 2020 var der en bestyrelsesevalueringsrunde, hvor mine kolleger sagde, at når den dag kommer, hvor Flemming Besenbacher vælger at træde ud, peger vi på dig. Der er flere, der har siddet i bestyrelsen i længere tid end jeg, og derfor var det meget vigtigt for mig, det var en enig bestyrelse, som pegede på mig. Og det var det,” fortæller Majken Schultz.
Flemming Besenbachers beslutning om at gå af blev meldt ud den 16. december, og selvom intet var sikkert for Majken Schultz, før formanden havde truffet og offentliggjort sin beslutning, kom den, som hun udtrykker det, ikke som et chok.
”Mentalt har jeg kunnet forberede mig på det i et stykke tid, og det seneste år har jeg været meget aktiv i strategiprocessen og taget større ejerskab som bestyrelsesmedlem, end jeg nok ellers ville have gjort,” siger hun.
Kvindelig rollemodel
Majken Schultz har således også i et stykke tid kunnet forberede sig på, at det ville vække en vis opsigt, at de 15 tidligere formænd – med streg under mænd – for bestyrelsen i Carlsbergfondet blev efterfulgt af en kvinde. Og hun har ingen problemer med at være meget eksplicit omkring sit køn i relation til den nye position.
”Jeg har i al beskedenhed haft ganske meget succes både som forsker og i bestyrelser, og det har jeg haft, fordi jeg er dygtig, og ikke fordi jeg er kvinde. Men vi kan se både i forskningen og i erhvervslivet, hvor langsomt det går med ligestillingen, og hvor få kvinder, der stiller sig frem. Derfor vil jeg gerne fremhæve mig selv som kvindelig rollemodel og italesætte det i de sammenhænge, hvor det er relevant. Det, synes jeg, er et historisk ansvar, jeg har på vegne af mit køn. Jeg bliver jo derudover som næstformand den første kvinde i Carlsberg A/S´ formandskab, og det er også noget, der er værd at bemærke,” siger Majken Schultz.
Jeg kommer stadig selv hver anden gang til at omtale mig selv som formand, og jeg udlodder en meget stor kasse øl til dem, der kan finde på noget bedre
Majken Schultz – Forkvinde, Carlsbergfondet
Hun erkender dog samtidig med et smil, at hun lige skal vænne sig til at bruge betegnelsen ’forkvinde’.
”Vi har en unik situation med Anne-Marie Skov som forkvinde for Tuborgfondet og Christine Buhl Andersen som forkvinde for Ny Carlsbergfondet – man kan sige, at de er kommet mig i forkøbet, og så ville det være mærkeligt, hvis jeg ønskede at blive kaldt formand. I betegnelsen ligger et signal om at stå ved, at man er kvinde, og det er et lille skridt på vejen til at sige, at kvinder kan være med på lige fod med mænd. Men når dét er sagt, synes jeg ikke, at forkvinde-betegnelsen er elegant. Jeg kommer stadig selv hver anden gang til at omtale mig selv som formand, og jeg udlodder en meget stor kasse øl til dem, der kan finde på noget bedre,” siger Majken Schultz.
- Hvad kommer det til at betyde for Carlsbergfondet, at fonden nu har en forkvinde?
”Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget på det strategiske område. Men jeg tror, at vi med endnu større vægt kan slå et slag for at få endnu flere gode kvindelige ansøgere, og at jeg kan være med til at profilere nogle af de mange dygtige kvindelige forskere, vi har i Danmark. Min forgænger har helt genuint også været meget optaget af diversitet, men jeg kan symbolisere det noget mere,” siger Carlsbergfondets forkvinde.
BLÅ BOG MAJKEN SCHULTZ
- Født: 28. oktober 1958 (63 år).
- Professor, ph.d. Institut for Organisation, Copenhagen Business School.
- Indvalgt i Carlsbergfondets bestyrelse i 2019 og formand fra 2022.
- Bestyrelsesmedlem i Carlsberg A/S siden 2019 og forventes at tiltræder som næstformand marts i år.
- Erfaring fra en række bestyrelser, herunder Realdania, Bang & Olufsen og Danish Crown.
- Stiftende medlem af Bestyrelsesforeningen og underviser på CBS’s bestyrelsesuddannelser.