Fra Leo Fondets nye kontor er der udsigt til Kalkbrænderihavnen, hvor skibene den dag vi møder Jesper Mailind lå skruet ned i en tæt pakis. Udsigten til de fastfrosne skibe står i skarp kontrast til den transformation fonden er ved at undergå, hvor alt fra fundats til strategier har været i bevægelse. Og i kontrast til fondens ambition om at sætte sejl og stævne mod internationale forskningsmiljøer. Og så bider frosten i huden.
“Huden er menneskets største organ – det vejer i gennemsnit omkring 4 kilo og har en størrelse på 2 kvadratmeter,“ siger Jesper Mailind.
Hud og forskningen i hudlidelser er det centrale omdrejningspunkt for Leo Fondet – både som den aktive ejer af Leo Pharma og i fondens filantropiske aktiviteter.
“På globalt plan har mindst én ud af fire en hudlidelse på et tidspunkt i deres liv. I modsætning til mange andre sygdomme er hudlidelser ofte synlige og kan derfor være stigmatiserende. Og faktisk er en del hudlidelser så alvorlige, at de er invaliderende. Så der er en betydelig samfundsværdi i den forskning vi støtter, hvis den kan hjælpe til at finde bedre behandlinger til patienterne.”
Fondens fokus på det dermatologiske område er ifølge Jesper Mailind også med til at forbedre balancen indenfor fondsstøtten til life science-området i Danmark. Det vender vi tilbage til. Men først skal vi høre mere om Leo Fondets samfundsnytte, når Jesper Mailind svarer på det første stafet-spørgsmål fra Augustinus Fondens direktør, Frank Rechendorff Møller.
– – –
Stafet-spørgsmål 1: Samfundsnytte
Hvilke overvejelser gør Leo Fondet sig i den aktuelle omstillingsproces
om sin fremtidige rolle og samfundsrelevans?
“Overordnet gør vi samfundsnytte på to plan. Det ene er ved at være en engageret ejer af Leo Pharma. Ved at få virksomheden til at blomstre og skabe arbejdspladser. Det andet plan er vores filantropiske aktiviteter, hvor vi især bidrager til dansk og global forskning inden for det dermatologiske område.”
“Leo Pharma er en stor, succesfuld, dansk virksomhed, der i 2017 havde en omsætning på over 10 mia. kr., en indtjening på 852 mio. kr., en vækst på 8%, en betydelig eksport og med omkring 5.000 arbejdspladser, hvoraf halvdelen er i Danmark. Der er både de direkte arbejdspladser og de indirekte arbejdspladser – og dermed selvfølgelig også en associeret skattebetaling fra alle medarbejderne og fra vores leverandører og samarbejdspartnere. Og der er et forbrug. Alle de aktiviteter bidrager bredt til det danske samfund. Og så prøver vi at gøre Leo Pharma endnu mere succesfuld, så vi kan blive ved med at øge denne samfundsnytte.”
“Det andet område, hvor vi gør samfundsnytte, er gennem vores støtte til forskning, især indenfor det dermatologiske område. Ifølge vores fundats uddeler vi til medicin, kemi og farmaci. Leo Pharma fokuserer primært på det dermatologiske område, og da det er vores fornemste opgave at understøtte virksomheden, har vi fra fondets side valgt at støtte forskning inden for det samme sygdomsfelt.”
“I dag har vi en klassisk ansøgningsdreven uddeling og et par awards. Det er nok en rimelig antagelse, at vi fremover også skal arbejde med nogle strategiske initiativer. Jeg får selvfølgelig ofte spørgsmålet om vi også skal ligne vores søsterfonde indenfor life science-området, med investeringer i både tidlig og mere venture-præget forskning. Det ved vi ikke endnu – det skal vi først afklare i vores overordnede strategi, og vi er simpelthen ikke kommet så langt endnu.”
Nye strategier og en fordobling af uddelingerne
Leo Fondet er midt i en moderniseringsproces, hvor fonden med inspiration fra andre danske forskningsfonde har justeret sin fundats og opdateret sin governance- og kapitalstruktur. Fonden er nu i gang med at udarbejde en ny strategi for det aktive ejerskab, for investeringsområdet og for uddelingsområdet. Strategierne vil være klar i løbet af forsommeren, og i løbet af de kommende år vil fonden fordoble sine uddelinger, som de sidste tre år har ligget på 60 mio. kr. i gennemsnit.
“I 2016 besluttes det, at Leo Fondets og Leo Pharmas opgaver skal adskilles, sådan at Leo Pharma kan fokusere på at drive deres lægemiddelvirksomhed, og Leo Fondet kan fokusere på sine opgaver – nemlig at være en aktiv ejer af Leo Pharma, forvalte formuen og udvikle uddelingsområdet. Og det bliver hurtigt klart, at man bliver nødt til at etablere en lille organisation til at varetage fondets opgaver. Man starter med at hyre en administrerende direktør – det er mig. Jeg starter den 1. april 2017 med at bygge en mindre organisation op, der kan varetage de nævnte opgaver.”
Jesper Mailind har været i life science-branchen i mange år, men har ikke nogen specifik baggrund inden for det filantropiske område. Han angriber arbejdet i Leo Fondet fra en ledelsesmæssig vinkel.
“Jeg har stor erfaring i at drive virksomhed og har en professionel general-management-vinkel på tingene – vi skal have nogle mål, en strategi og en plan for, hvordan vi eksekverer. Og det er i min optik ikke anderledes inden for uddelingsområdet, end det ville være inden for andre områder.”
“Det seneste år har vi arbejdet med at få vores governance på plads og bygge en basisorganisation. Vi har præciseret governance mellem Leo Fondet og Leo Pharma i en samarbejdsaftale, som fastlægger spillereglerne mellem parterne, og den er vi i gang med at eksekvere på nu. Vi har fået foretaget nogle ændringer i vores fundats og har etableret et holdingselskab – fuldstændig på linje med, hvordan en række andre erhvervsdrivende fonde har organiseret sig. Vi følger anbefalingerne for god fondsledelse. Vores ejerskab af Leo Pharma og vores finansielle aktiver ligger i holdingselskabet og bliver varetaget derfra, og vores overordnede fondsgovernance og vores uddelingsaktiviteter bliver varetaget fra fondet. Holdingselskabet gør det nemmere at støtte Leo Pharma rent finansielt.”
“I forhold til uddelinger er vores aspirationsniveau at sætte Danmark på landkortet og støtte den bedste dermatologiske forskning – at yde samfundsnytte og arbejde for long term benefit for Leo Pharma. Det er på baggrund af disse aspirationer, at vi er i gang med at finde ud af, hvad vi skal gøre – hvilke virkemidler vi skal aktivere – for at sikre, at vi kan måle og få den ønskede impact.”
“Og dér er det faktisk en fordel, at vi ikke har delt ud i så mange år. Fordi vi dermed har en rigtig god mulighed for at prøve at sætte det op, så vi kan få og måle impact af det vi gør.”
Vil tænke impact ind fra starten
“Vi vil gerne prøve at tænke impact ind fra starten – og vi gør os en del overvejelser om, hvordan vi starter det på den rigtige måde. Men der er jo ikke nogen grund til at starte med at opfinde hjulet, så vi lytter til hvad vores kloge kollegaer i de andre fonde har lært. Og en af de ting, de siger til mig, er, at man nok skal lave nogle større, længerevarende indsatser for bedst muligt at kunne sikre sig impact. Så det er klart, at den type virkemidler indgår i vores overvejelser.”
“Vi har lavet en ti-årig bevilling på 40 mio. kr. til et forskningscenter under Københavns Universitet, der forsker i hvordan lægemidler kommer ind i huden. LEO Foundation Center for Cutaneous Drug Delivery er et center, som tiltrækker dygtige udenlandske kræfter, og som vi forventer vil bidrage til at skabe nye opdagelser og dermatologisk forskning på højt niveau. Det giver også en samfundsmæssig nytte, at det ligger i Danmark. Både på grund af de arbejdspladser og den aktivitet centeret skaber – og fordi det bidrager til Danmarks image som et stærkt forskningsmiljø.”
“Vi har også nogle uddelinger indenfor det generelle naturvidenskabelige felt. Vi støtter interessen for de naturvidenskabelige fag i udskolingen og på gymnasiet – blandt andet gennem støtte til det, der hedder Unge Forskere og til konferencen Big Bang.”
“Vores ambition er at støtte den bedste forskning indenfor det dermatologiske område, og der mener vi stadigvæk, at der er rigtig meget mere vi kan gøre. De sidste tre år har vi i gennemsnit uddelt 60 mio. kr. om året, så når vi de kommende år fordobler vores uddelinger, kommer vi et stykke over 100 mio. kr. Og det kan man sagtens anvende med god fordel indenfor det dermatologiske område. Så vi har ikke brug for at gå bredere ud.”
Til gengæld har fonden ambitioner om at nå videre ud i verden. Ud til de internationale forskningsmiljøer. Det er en ambition, der giver nogle særlige udfordringer i forhold til fondens kommunikation.
“Vi har et globalt sigte, og derfor har vi lavet vores hjemmeside på engelsk. De bedste forskningsmiljøer er i forvejen flydende på engelsk.”
– – –
Stafet-spørgsmål 2: Kommunikation
Hvilke særlige kommunikationsudfordringer er der, når man som fond er
forskningsfinansierende på sundhedsområdet i Danmark? Og internationalt?
“På kommunikationsområdet har vi tre udfordringer. Den ene er, at vi skal være kendte for det vi gør, så vi får ansøgninger fra de dygtigste forskere med de bedste projekter. Man skal vide, at vi er der, og man skal vide, at vi støtter den bedste dermatologiske forskning. Så vi er meget opmærksomme på at være i kontakt med de mest fremtrædende forskningsmiljøer. Nationalt er der ikke noget problem – i Danmark kender man Leo Fondet. Internationalt er der stadig et stykke vej at gå. Fordi vi ikke har eksisteret så længe, og fordi vi ikke har haft en så markant kommunikationsprofil. Så det skal vores fremadrettede kommunikationsindsats rette op på.“
“Den anden udfordring er, at vi skal sikre os, at kriterierne for at få støtte er kendte. Det gør vi en del ud af at kommunikere via vores hjemmeside og i vores ansøgningsproces, så det er helt transparent, hvad der skal til for at få støtte fra os. Og så vi undgår en masse ansøgninger, som ikke er relevante. Både dem der får og dem der ikke får støtte skulle gerne kunne forstå hvorfor.“
“Vi har adopteret de evalueringskriterier som National Institutes of Health (NIH) i USA anvender. NIH er verdens største støttegiver til videnskabelig forskning indenfor det lægevidenskabelige område, og de har et rankingsystem, som vi har valgt også at bruge. Det betyder, at alle projekter får en omfattende bearbejdning allerede inden vi beslutter, om vi vil støtte dem. Der er rigtig mange kriterier, der indgår i en sådan en evaluering. Vi kigger på, om det er en god idé, hvad forskerne bag hidtil har lavet, hvor anerkendte de er, om noget af det de skriver er så godt, at det bliver publiceret, om det bliver publiceret de rigtige steder – om de er del af en gruppe, der ser ud til at skabe resultater.”
Armslængde til Leo Pharma
“Den tredje kommunikationsudfordring er at adskille fondets filantropiske aktiviteter fra Leo Pharmas kommercielle aktiviteter. På sundhedsområdet er både Leo Pharma og Leo Fondet aktive i de samme miljøer – for eksempel på de samme universitetshospitaler. Leo Pharma er aktive, fordi de har en kommerciel indsats – det kan være at køre nogle kliniske forsøg, som de betaler for. Samtidig kan Leo Fondet være aktivt samme sted, for eksempel ved at støtte basal-forskningsprojekter eller nogle forskningsprojekter inden for det translationelle område, som ligger mellem det basale og det kliniske.“
“Det er vigtigt, at man er klar over, at Leo Fondet er der for det filantropiske. Vores krav til forskerne er, at de resultater, der bliver skabt, skal være til gavn for almenvellet – det vil sige, at resultaterne skal publiceres, og at vi ingen rettigheder har til dem. Det er nogle helt andre forhold, der gør sig gældende, når man kører et kommercielt klinisk forsøg, der skal bruges til registrering af et lægemiddel. Så det er vigtigt i vores kommunikation at vise, at der er to forskellige tilgange til forskning. Det er også vigtigt, at forskerne ved, at når man henvender sig til Leo Fondet, så er det med ‘arms length’ i forhold til Leo Pharma. Der vil ikke i fremtiden sidde nogen fra Leo Pharma og kigge med her i fondet.”
– Vil I også arbejde på at blive mere kendt i den almindelige befolkning?
“Nej, det er vi ikke så fokuseret på på nuværende tidspunkt. Det kommer nok på et senere tidspunkt, men vi har jo ikke været i gang så lang tid. Jeg mener, det er vigtigt at bringe nytte til det danske samfund. Og det er vigtigt, at de relevante stakeholders ved, hvad vi står for.
– – –
Stafet-spørgsmål 3: Arbejdsdeling
Hvilken rolle vil fondet med sin støtte til medicinsk forskning spille i forhold til andre fonde?
Og i forhold til den offentlige finansiering på området?
“I Franks spørgsmål ligger der nok også, om vores støtte på et særligt område skaber en skævvridning. Efter vores opfattelse hjælper vores støtte på det dermatologiske og immunologiske område til at skabe en balance i faglighed og prioriteringer, fordi det er med til at sætte fokus på et område, der ellers ikke ville få så meget opmærksomhed som der for eksempel er på cancer, diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme.“
“Vi ser vores finansiering som et supplement til den offentlige forskningsfinansiering – og som en mulighed for et vældig positivt offentligt-privat samarbejde. Det offentlige sørger for, at der er en infrastruktur og undervisning. De private fonde kan lægge midler ovenpå, som kan gøre områderne endnu mere attraktive, skabe endnu mere forskning og få flere resultater og mere synlighed, end man ellers havde kunnet. Det bør give en synergistisk effekt.“
“Vi håber, at vores beskedne bidrag i forhold til for eksempel Novo Nordisk Fondens vil bidrage til at sætte fokus på de muligheder, der er indenfor den dermatologiske forskning, og derigennem tiltrække både dygtige danske, men også udenlandske forskere, til projekter i Danmark.”
“Kombinationen af offentlige og private midler er rigtig fin, for vi er en lille nation, og vi får bedre kritisk masse inden for nogle områder, hvis vi koncentrerer os. Hvis vi spredte det hele fladt ud, var det nok sværere for Danmark at markere sig. Men Danmark markerer sig rigtig, rigtig flot på det forskningsmæssige område. Det vil jeg nok påstå blandt andet er fordi fondene har været med til at støtte forskningen. I min optik er det positivt. Kombinationen skulle gerne betyde, at to plus to giver fem.”
Stafetten sendes til Industriens Fond
“Jeg vil gerne sende stafetten videre til Mads Lebech fra Industriens Fond. I de fleste fonde kan man forholde sig til stifters vilje, som er nedfældet i fundatsen, men i Industriens Fond eksisterer der ikke en oprindelig ejer eller stifter. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man forholder sig til uddelingsspørgsmålene, når man i princippet administrerer herreløse penge – hvordan har de valgt deres uddelingsformål og hvad er begrundelsen for de valgte formål?“
“Og så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke udfordringer tidens udvikling, hvor det klassisk industrielle er under forandring, giver Industriens Fond. Hvordan fornyer fonden sig – både med hensyn til sit uddelingsformål og for at sikre fremadrettet relevans.”
