Hvis de omkring 40 medarbejdere i Elsass Fonden bliver vækket midt om natten, skal de, inden chokket over at blive vækket har lagt sig, kunne fortælle, hvad det er for en fond, de arbejder i, og hvem den blev stiftet af.
Kravet bliver udtrykt med et smil på læben af fondens bestyrelsesformand siden 2002 og medlem af bestyrelsen siden 1989, den 71-årige Nick Elsass, som er nevø til fondens stifter Helene Elsass.
Men der er samtidig ingen tvivl om, at der bag ordene gemmer sig en grundholdning til betydningen af fondens arbejde og en dyb respekt for dens stifter.
”Som formand føler jeg i dén grad en forpligtelse til, at fonden videreføres i min fasters ånd – det er simpelthen vores ledestjerne, og det fortæller jeg til alle, der gider høre på det, herunder vores nye medarbejdere: ”At du nu arbejder her, Kristine, skyldes dén person, som startede fonden, og som donerede alt, hvad hun ejede og havde, til fonden.” Vi har en enorm forpligtelse til at efterleve hendes tanker og hendes livssituation. Den dag i dag gennemsiver hendes tanker alt, hvad vi foretager os i fonden,” siger Nick Elsass i et interview med Fundats.
Danmarks rigeste kvinde
Helene Elsass var født med cerebral parese – forkortet CP og dengang kendt som spastisk lammelse – og var meget hårdt ramt. I 1975 stiftede hun fonden, der i dag er kendt som Elsass Fonden, for derigennem at kunne støtte mennesker med CP eller andre handicaps.
Helene Elsass´ far, Ludvig Elsass, var direktør og storaktionær i Sophus Berendsen-koncernen til sin død i 1959, og det økonomiske fundament for fonden stammer fra hendes arv af aktier i virksomhederne Sophus Berendsen og Rentokil.
Helene Elsass var i perioder frem til sin død i 2003 besmykket med den uofficielle titel som Danmarks rigeste kvinde, og efter 2003 overgik hele hendes formue til Elsass Fonden.
Der er simpelthen nogle geografiske barrierer for mennesker i Jylland, som lever med CP, og dem skal vi forsøge at blive bedre til at løse.
Nick Elsass – bestyrelsesformand, Elsass Fonden
”Fonden arvede jo en forfærdelig masse penge, så derfor satte vi os ned og sagde: ”Hvordan kan vi bedst udleve Helenes præmis og gøre det relativt hurtigt, hvormed så mange som muligt så hurtigt som muligt kan få glæde af pengene?” Det lå os meget på sinde, at fonden dels ikke skulle være en patientforening, for en sådan fandtes jo allerede, og dels ikke være en erstatning for det, som samfundet skulle tage hånd om. Derimod var det vigtigt for os at have friheden til også at arbejde internationalt i bestræbelserne på at hjælpe målgruppen bedst muligt,” siger Nick Elsass.
De endnu større økonomiske muskler blev i 2004 brugt til at købe den store ejendom kaldet Uglemose i Charlottenlund, hvor fonden fortsat holder til, og i 2007 etableredes Helene Elsass Center – siden omdøbt til Elsass Instituttet – med det formål at forene børn og unge med CP, forældre og forskere.
Langt fra Løkken til Gentofte
I dag rummer fondens brede vifte af aktiviteter alt fra legater over forskning, boligudlejning, prisuddelinger og sponsorater af parasport til at være økonomisk fundament for Center for Cerebral Parese på det kommende børnehospital Børneriget på Rigshospitalet.
Står det til bestyrelsesformanden, skal der ikke skæres ned på mængden af og alsidigheden i fondens aktiviteter, hvoraf en meget stor del foregår på hovedsædet i Charlottenlund.
Til gengæld løfter han sløret for, at fonden har et strategisk mål om i de kommende år at blive bedre til at tænke hele danmarkskortet ind i sine aktiviteter frem for ofte at tage fysisk udgangspunkt i den 4.500 kvadratmeter store bygning i Gentofte Kommune.
”På mange måder er Danmark jo et stort land, og der er langt fra Løkken til Gentofte. Der er simpelthen nogle geografiske barrierer for mennesker i Jylland, som lever med CP, og dem skal vi forsøge at blive bedre til at løse. Så nu prøver vi at lave en indsats vest for Storebælt i enten Kolding, Vejle eller Odense kaldet ’Elsass Vest’ – en jysk filial af Elsass Fonden,” siger Nick Elsass.
Konkret er planen at skyde et tocifret millionbeløb – formentlig i størrelsesorden 40-45 millioner kroner, anslår Nick Elsass – ind i opførelsen af et boligbyggeri med cirka 150 lejligheder. Samtlige lejligheder indrettes og designes på en måde, så alle, uanset graden af et eventuelt handicap, kan bo der.
”Opførelsen af boliger skal ske i samarbejde med Bevica Fonden, Lejerbo og en kommune. Ideen er spejlet i de lejlighedskomplekser, som vi har været med til at lave på Østerbro og Hvidovre, men med den væsentlige forskel, at det nu skal ske i samarbejde med en kommune. I øjeblikket er Kolding den kommune, som vi er længst i drøftelserne med,” siger Nick Elsass.
En forudsætning fra Elsass Fondens side er, at den skal eje en del af komplekset og dermed have medindflydelse på, hvem der skal bo i lejlighederne.
Behandlingstilbud skal være state-of-the-art
Ifølge Nick Elsass har fonden yderligere to fokusområder i de kommende år, som skal afspejle et stadig voksende ambitionsniveau på vegne af mennesker med CP. Det ene er Børneriget på Rigshospitalet, hvor ambitionen er, at barren lægefagligt bliver hævet til glæde for børn og unge med CP både i forhold til behandling, træning, operationer og forskning.
I første omgang har Elsass Fonden støttet Center for Cerebral Parese på Børneriget med 23,5 millioner kroner, og fonden vil ifølge formanden involvere sig kraftigt i hele projektet frem til den forventede åbning af hospitalet i 2025.
Sammen med Region Hovedstaden og interesseorganisationen CP Danmark er det vores mål at gøre Jonstrupvang til state of the art.
Nick Elsass – bestyrelsesformand, Elsass Fonden
Det andet fokusområde knytter sig til institutionen Jonstrupvang, der er et bo- og behandlingstilbud til voksne med CP i Værløse.
”Sammen med Region Hovedstaden og interesseorganisationen CP Danmark er det vores mål at gøre Jonstrupvang til state of the art både behandlingsmæssigt og som et bofællesskab, hvor man kan få den bedst mulige hjælp til træningen og den øvrige dagligdag. I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at vi som fond ikke skal være et hospital med hvide kitler – driften må staten, regionerne og kommunerne tage sig af. Men vi vil gerne skabe rammerne for at give mennesker med CP optimale forhold,” siger Nick Elsass.
Uddelingsevne ikke påvirket af coronakrisen
Og de økonomiske muskler til at kunne føre visionerne ud i livet i de kommende år har fonden. Pengekassen indeholder i runde tal to milliarder kroner – ”den kapital, vi fik af Helene, er jo ikke blevet mindre gennem årene,” som nevøen til stifteren udtrykker det.
Her ved udgangen af 2020 er status ovenpå et år i coronapandemiens tegn, at fondens årsregnskab endnu engang tegner til at blive særdeles fint.
”Mens corona virkelig har været noget rigtigt bras for vores klientel med manglen på fysisk kontakt og aflysninger af et hav af camps, seminarer og forældredage, har vores økonomi heldigvis ikke taget skade – tværtimod. Vores uddelingsevne bliver ikke påvirket af coronakrisen, og faktisk betyder vores vellykkede investeringer, at vi måske endda kan skrue op for vores uddelinger i 2021. Hvor vi præcis ender, kommer an på, hvor dygtige Peter Lindegaard (fondens administrerende direktør, red.) & Co. har været til at få vores formue til at yngle,” siger Nick Elsass.
Det handler simpelthen om at kunne tiltrække dygtige udenlandske forskere.
Nick Elsass – bestyrelsesformand, Elsass Fonden
Ud over at kunne blive året, hvor der skrues op for det nuværende uddelingsniveau på 30-50 millioner kroner, er 2021 samtidig året, hvor Helene Elsass ville være fyldt 100 år. Det markeres den 4. februar på stifterens fødselsdag med uddelingen af Helene Elsass Prisen på 150.000 kroner til en person eller en institution, som har gjort en særlig indsats for mennesker med CP.
Også fondens forskningspris på en million kroner skal uddeles i det nye år. Prisen blev indstiftet i 2019, hvor den tilfaldt en belgisk læge og professor i neurovidenskab, og uddeles hvert andet år for at udbygge fondens internationale forskningsperspektiv.
”Det handler simpelthen om at kunne tiltrække dygtige udenlandske forskere. I fonden har vi meget gode relationer til den danske forskningsverden, men endnu ikke i så høj grad til den udenlandske. Der er i citationstegn kun cirka 10.000 mennesker, der har CP som lidelse i Danmark, men i og med, at koden til, hvad det skyldes, stadig ikke er knækket, er det som udgangspunkt ikke et klientel, der forsvinder. Og kan vi med hjælp fra internationale forskere blive klogere på dette felt og hjælpe mennesker med CP til at få et bedre liv, giver det endog rigtig god mening for Elsass Fonden,” fastslår Nick Elsass.
Anbefaler næstformand som ny formand
Når Nick Elsass først kommer i gang med at tale om CP og om Elsass Fondens mange aktiviteter, er han svær at stoppe. Som han selv udtrykker det, kan han ”tale i dagevis” om det, han brænder for.
”Jeg sidder i bestyrelsen som nevøen og brænder måske en tak mere for det end de andre. Jeg har jo ikke kun kendt Helene, men også været lavværge for hende, fordi hun var meget hårdt ramt af cerebral parese. Så dét, at vi arbejder for de ting, der var så vigtige for Helene, er en ekstra motivation for mig, ingen tvivl om det,” siger Nick Elsass.
Så dét, at vi arbejder for de ting, der var så vigtige for Helene, er en ekstra motivation for mig, ingen tvivl om det.
Nick Elsass – bestyrelsesformand, Elsass Fonden
Efter 31 år i bestyrelsen og 18 år som formand nærmer den 71-årige formand sig dog det tidspunkt, hvor han skal slippe tøjlerne. Fonden har vedtaget en aldersgrænse på 75 år for de længst siddende medlemmer, og for de senest ankomne i bestyrelseslokalet er det farvel og tak, når de fylder 70 år.
Principielt kan Nick Elsass derfor fortsætte som formand indtil 2024, men om det sker, er han ikke ene om at bestemme.
”Jeg er så heldig have en næstformand i bestyrelsen, som jeg har arbejdet tæt sammen med siden 1983, Kirsten Smedegaard Andersen. Vi arbejdede begge i Sophus Berendsen, hvor hun var finansdirektør og jeg direktør for vores største område, serviceområdet – hun skaffede pengene, og jeg brugte dem! Siden 2011 har hun siddet i fondsbestyrelsen og fra 2016 som næstformand, og vi har aftalt, at hvis hun synes, jeg begynder at blive vakkelvorn, inden jeg fylder 75, skal hun komme og sige det til mig. Og jeg har tilsvarende lovet, at hvis den dag kommer, hvor hun siger, jeg er blevet vakkelvorn, så går jeg på pension,” siger Nick Elsass med et smil.
– Din søn, Alexander Elsass, sidder også i bestyrelsen, og dermed er der mulighed for, at en fra familien kan blive formand, når du stopper. Ligger det i kortene, at din søn skal være ny formand?
Blå bog: Nick Elsass
- 71 år (født 16. marts 1949).
- Uddannelse: HH fra Niels Brocks Handelsskole og Sloan Fellow fra London Business School.
- Gårdejer, grundlægger af York Stutteri i Hørsholm. Tidligere direktør for serviceområdet i Sophus Berendsen.
- Bestyrelsesformand i Elsass Fonden og Dansk Galop.
”Det er jo noget, bestyrelsen bestemmer, når jeg senest om fire år stopper. Men jeg har givet bestyrelsen det råd, at de skal vælge Kirsten Smedegaard Andersen først som ny formand, og derfor tror jeg, det i første omgang bliver hende, der efterfølger mig. Hun vil med sin erfaring som næstformand i bestyrelsen meget hurtigt kunne overtage formandshvervet,” siger Nick Elsass.
