Bredde er ikke noget fyord i Nordea-fonden. Tværtimod ligger det formanden for bestyrelsen i Nordea-fonden Peter Schütze meget på sinde at tale om bredde og om betydningen af også at støtte helt små projekter fordelt over hele danmarkskortet, når han skal beskrive de uddelingsmæssige aktiviteter i fonden.
Siden fonden blev stiftet i 1989 af Sparekassen SDS og frem til og med 2019, har den uddelt 5,7 milliarder kroner til almennyttige og velgørende formål landet rundt. Og står det til Peter Schütze, skal der i de kommende år ikke ændres radikalt på strategien om at komme så vidt og så bredt ud som muligt med støtte især til det, der kaldes ‘det gode liv’ inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur.
”Vi stammer jo fra Sparekassen SDS og kommer dermed fra det brede Danmark. Dét, der guider os, er populært sagt at pløje pengene tilbage til dér, hvor de faktisk kommer fra, nemlig det gode liv rundt omkring i Danmark inden for vores fire hovedområder. Går vi ind og støtter mennesker, som er blevet syge? Nej – det er der mange andre fonde, som gør. Vi vil derimod understøtte og inspirere til, at danskerne holder sig i god form i den brede forstand ved for eksempel at leve sundt, motionere, deltage i kulturelle begivenheder og være ude i naturen,” siger Peter Schütze i dette interview med Fundats.
Det handler, som han udtrykker det, bestemt ikke om, at fonden skal ”kloge sig på,” hvad der er gode og dårlige liv, men derimod kigge med interesse og åbent sind på, hvad der efterspørges.
Vi har ikke behov for de store revolutioner, men en evolution, så vi kan komme endnu mere bredt ud.
Peter Schütze – Bestyrelsesformand, Nordea-fonden
”Fondens definition af det gode liv er er ikke en facitliste, for der skal altid være interaktion mellem idé og efterspørgsel, og det er faktisk noget af det, vi prøver at gøre os ret meget umage med. Det kan så udmønte sig i et bredt felt af aktiviteter – spændende fra en sti gennem naturen til et sted, hvor man kan svømme, over en mountainbikerute eller arrangementer som Dansens Dag. Jeg vil gerne have, at vi i de kommende år fortsætter i den gode retning, vi er i gang med – gerne, så vi kommer endnu bredere rundt i Danmark og får endnu mere af den efterspørgselsdrevne bredde. Vi har ikke behov for de store revolutioner, men en evolution, så vi kan komme endnu mere bredt ud,” fastslår Peter Schütze.
Demokrati-projekter som del af uddelingsstrategi
– Kan du forestille dig, at I på et tidspunkt begynder at tolke ‘det gode liv’ ind i større samfundsmæssige dagsordener som for eksempel klima, miljø og flygtninge?
”Vi vil meget gerne tænke bredt og stort, og det synes jeg, der er mange muligheder for at gøre inden for de områder, vi beskæftiger os med. Jeg vil selvfølgelig ikke udelukke, hvad vi gør i fremtiden, men jeg er ret sikker på, det vil være efterspørgselsdrevet,” siger Peter Schütze.
– Så hvis der begynder at dukke mange ansøgninger op inden for eksempelvis en af de samfundsmæssige dagsordener, som jeg nævnte, vil du ikke udelukke, at det kan få jer til også at gå i andre retninger?
”Lad mig nævne én af dagsordener, som vi tænker over: På det seneste har vi oplevet forskellige vinkler omkring demokrati og dét at respektere hinanden. Det har derfor så småt bidt sig fast i vores aktuelle uddelingsstrategi. Under overskriften 'Lyst til at deltage' har vi valgt at hjælpe til, så særligt unge motiveres til deltagelse i demokratiske processer. Sat på spidsen synes vi, det kunne være rigtig fint, hvis to parter, der er uenige, kan blive gode til at udveksle synspunkter. Det rammer tidsånden, og det rammer også det, vi kalder ‘det gode liv’,” siger Peter Schütze.
Selvom formanden altså er åben over for at udvide fortolkningen af ‘det gode liv’, understreger han, at han grundlæggende ikke er det mindste i tvivl om, at fondens penge bruges på den rigtige måde. Og skulle Peter Schütze eller den øvrige bestyrelse alligevel begynde at spekulere over, om fonden skal ændre fokus, begraves tvivlen, når bestyrelsen én gang årligt tager rundt i landet og ser eksempler på, hvad uddelingerne har resulteret i, fortæller han.
Der er bare noget særligt givende for os – og især for modtagerne – ved at komme bredt ud til nogle af de små områder.
Peter Schütze – Bestyrelsesformand, Nordea-fonden
”Én ting er at sidde og læse hundredvis af ansøgninger om hjælp til fællessang eller hjælp til et arrangement i forsamlingshuset. Noget andet – og meget givende – er at komme rundt og se, hvad vores håndsrækninger har ført til og opleve det lokale engagement, den store motivation og den store glæde. Ikke for at tale ned til store og gennemarbejdede projekter, hvor ansøgningerne er udfærdiget af dygtige medarbejdere i organisationer, som har udarbejdet planer for eksempelvis idrætsaktiviteter. Men der er bare noget særligt givende for os – og især for modtagerne – ved at komme bredt ud til nogle af de små områder, hvor vi kan se, at vores bevilling gør en stor forskel,” siger Peter Schütze.
Ansøgninger fra 214 små danske byer
Bredt forventer Nordea-fonden også at komme ud med temapuljen kaldet ‘Her bor vi’, som blev skudt i gang i februar i år med en pulje på 60 millioner kroner dedikeret til projekter og aktiviteter i byer med mellem 200 og 5.000 indbyggere.
På grund af coronakrisen måtte fonden aflyse seks planlagte møder om puljen rundt omkring i landet i foråret og erstatte dem med fjernrådgivning, men det fik på ingen måde lysten til at søge om midler til at falde. I første ansøgningsrunde tikkede der således hele 231 ansøgninger ind fordelt på 214 små og mindre danske byer – til stor glæde for fonden og dens formand.
Ud over igangsætningen af ‘Her bor vi’-puljen i dette forår, har fonden skudt 300.000 kroner ind i et nyt projekt kaldet ‘SnakSammen’, der skal sikre menneskelig kontakt til isolerede og karantæneramte danskere, og ellers har fondens fokus under coronakrisen primært været på igangværende projekter.
”Det vigtigste for os har været, at de projekter, vi har støttet og er i gang med støtte, kan fortsætte og blive succesfulde. Derfor har der været ganske stor kontakt fra fondens projektkonsulenter til støttemodtagerne for at høre, om planer skulle udskydes, om der skulle flere penge til eller andet. I bestyrelsen har de moderne medier gjort det forholdsvis nemt for os at holde et par ekstra bestyrelsesmøder for at følge op på, hvordan det går projekterne, og hvordan administrationen klarer sig,” siger Peter Schütze.
15 bestyrelsesmøder om året
At holde elektroniske møder er ikke noget nyt for Nordea-fondens bestyrelse. Som tidligere omtalt i Fundats har Peter Schütze og bestyrelsen siden slutningen af 2019 suppleret de fem årlige traditionelle bestyrelsesmøder med 10 elektroniske. Det betyder en sammenholdt med andre fonde usædvanligt høj mødefrekvens i Nordea-fondens bestyrelse på hele 15 årlige møder.
”Opgraderingen af mødeaktiviteten skyldes primært de mange små bevillinger, vi giver, og de elektroniske møder fungerer fint og effektivt. Vi er meget glade for at være i arbejdstøjet, for dermed kan vi få de mange bevillinger eksekveret på den bedst mulige og en hurtig måde, men i øjeblikket ser vi på, om vi måske administrativt kan klare lidt flere af de små bevillinger. Det gælder om hele tiden at prøve at finde balancen i, hvordan vi kan få den bedste proces omkring de mange ansøgninger og mange bevillinger,” siger Peter Schütze.
Nordea-fonden er en af Danmarks mest søgte fonde. I 2019 modtog fonden 6.642 ansøgninger, hvor de to puljer til lokale projekter og studielegater var de klart mest søgte med tilsammen 5.700 ansøgninger.
Peter Schütze lægger ikke skjul på, at håndteringen af den store mængde af ansøgninger er et nødvendigt kontinuerligt fokusområde både i bestyrelsen og administrationen, og han er ”glad for og stolt over,” at det lykkes at få så mange ansøgninger gennem systemet. Han afviser dog, at de mange ansøgninger i sig selv er et succeskriterium.
”Jeg ser kvantiteten som en konsekvens af det, vi gerne vil, men ikke som et mål i sig selv. Pointen for os er at komme bredt ud, men jeg er ikke mere eller mindre glad, hvis antallet falder eller stiger med 100,” siger Peter Schütze.
Screening inden for 72 timer
For at fremme en hurtig og effektiv sagsbehandling af de mange ansøgninger er fonden som en forholdsvis ny service begyndt at tilbyde en forhåndsscreening af projektansøgninger. Den indebærer, at foreninger og organisationer senest 72 timer efter, at en online formular er blevet udfyldt, modtager en tilbagemelding på, om det vil være relevant at søge Nordea-fonden om midler til det konkrete projekt.
Ud over at være endnu et redskab til at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen, skal den nye screeningsservice også ses i lyset af, at mange af Nordea-fondens bejlere ikke er professionelle organisationer a la universiteter og store civilsamfundsorganisationer.
Heldigvis er vi så robuste, at vi stadig kan holde rigtig mange spændende projekter i gang.
Peter Schütze – Bestyrelsesformand, Nordea-fonden
”Mange af vores ansøgere og bevillingsmodtagere er snarere ganske almindelige mennesker, der går sammen og siger: ‘Kan vi få penge til denne her sportsaktivitet eller til det her arrangement i forsamlingshuset?’ De får nu mulighed for hurtigt at blive guidet til, om projektet er inden for skiven, og dén indikation gør, at de slipper for at skulle vente i uger og måneder på at få at vide, at det pågældende projekt måske ikke er relevant for Nordea-fonden,” forklarer Peter Schütze, der understreger, at svaret netop er en indikation og ikke en forhåndsgodkendelse eller garanti for, at projektet i sidste ende får støtte.
Til disposition for at fortsætte også efter 2022
Coronakrisen gør, at der blandt de mange ansøgninger i år vil være færre, som får en opadvendt tommelfinger fra Nordea-fonden. Som tidligere omtalt i Fundats får bankernes udbyttestop den konsekvens, at flere sparekassefonde må vinke farvel til millionbeløb, og netop Nordea-fonden, som har 76 procent af sine investeringer placeret i Nordea Bank Abp, er den hårdest ramte fond. Det betyder ifølge formanden en markant nedjustering af dette års uddelingsbudget.
”Jeg vurderer, at vi kommer til at ende på omkring 280 millioner kroner i år mod tidligere års 400-500 millioner kroner. Men heldigvis er vi så robuste, at vi stadig kan holde rigtig mange spændende projekter i gang,” siger Peter Schütze.
Det bliver med Peter Schütze for bordenden i bestyrelseslokalet, at Nordea-fonden skal styre igennem perioden med færre penge at dele ud af. Formanden er således tidligere i år blevet valgt som formand for en ny toårig periode frem til 2022.
Peter Schütze trådte ind i bestyrelsen i 2006 og har dermed i 2022 siddet 16 år i bestyrelsen. Det sker i en fond med en regel om, at man ikke kan genvælges til bestyrelsen efter 12 år – dog kan reglen fraviges ”såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen eller hensynet til kontinuitet gør det ønskeligt”.
– Hvad er grunden til, at bestyrelsen har valgt at fravige 12-års-reglen?
Blå bog: Peter Schütze
- Født: 30. oktober 1948 (71 år).
- Uddannelse: Cand.polit. (1973).
- Formandsposter: Formand for bestyrelsen i Nordea-fonden (medlem af bestyrelsen siden 2006 og formand siden februar 2018), Nordea Bank-fonden, DSB SOV, Falck A/S, Investeringskomiteen – Danish SDG Investment Fund, Simcorp A/S og Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond.
- Menige bestyrelsesposter: Industrial Board Axcel, Axcel Future, Gösta Enboms Fond og Lundbeckfonden.
- Erhvervsposter: Tidligere blandt andet administrerende direktør for Nordea i Danmark.
”Jeg går uden for døren, når det punkt diskuteres. Det er et meget vigtigt punkt, men et, som jeg ikke selv skal være med til. Og det har så ført til, at den øvrige bestyrelse har foreslået, at jeg fortsætter. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for,” siger Peter Schütze.
– Hvad er dit syn på 12-års-reglen?
”Jeg synes, det er en god regel, og når den fraviges, så skal man ikke selv være med i beslutningen. Den skal træffes af den øvrige bestyrelse.”
– Vurderer du her og nu, at den igangværende periode bliver din sidste som formand, eller tror du, at du har mod på at fortsætte efter 2022?
”Jeg stiller mig gerne til disposition. Men jeg er helt uden for døren i den sammenhæng, og sådan skal det være,” fastslår Peter Schütze.