Der stod 8,5 milliarder kroner på prisskiltet, da Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær i 2015 efter mange års salgsbestræbelser fandt en ny ejer til sprøjtemiddelproducenten Cheminova.
”Det er jo ingen hemmelighed, at fonden blev mere formuende og fik realiseret nogle af de værdier, vi havde investeret i, qua salget af Cheminova,” siger bestyrelsesformanden for fonden Brian Bech Nielsen.
Sidste år overtog fonden det tidligere Aarhus Kommunehospital af Region Midtjylland for 807,5 millioner kroner. Og investeringen i de godt 100.000 kvadratmeter forhenværende hospitalsbygninger har skabt helt nye muligheder, som trækker en klar linje tilbage til det lukrative Cheminova-salg.
Salget af Cheminova til den amerikanske plantebeskyttelsesvirksomhed FMC Corporation indbragte forskningsfonden 3,2 milliarder ud af den samlede salgssum på 8,5 milliarder kroner. Samtidig slap fonden på imagekontoen af med sit ejerskab af en virksomhed, der mest af alt var og ér kendt for sin omfattende forurening med kviksølv og pesticider af den gamle fabriksgrund på Harboøre Tange i Vestjylland.
Brian Bech Nielsen, der siden 2013 har været rektor på Aarhus Universitet og formand for forskningsfonden, lægger ikke skjul på, at han er glad for, at fonden er kommet af med ejerskabet af den virksomhed, som fonden fik foræret af Cheminovas stifter Gunnar Andreasen i 1944. Og han glæder sig over fondens voksende økonomiske muskler via salget, som især kommer forskningsmiljøet på Aarhus Universitet til gode.
Vi er blevet løftet i niveau fra at være en relativt mindre fond til at være en middelstor fond.
Brian Bech Nielsen – bestyrelsesformand, Aarhus Universitets Forskningsfond
”Vi stod i fonden med opfattelsen af, at vi ikke kunne udvikle den fabrik til at blive en fremtidssikret enhed, og vi kunne ikke rigtig se, at et fremtidigt ejerskab ville gavne nogle af parterne. Derfor besluttede vi os for at gennemføre salget. Det har vi ikke haft nogen grund til at fortryde – det er vi faktisk rigtig glade for. Og salget har givet fonden et løft i mulighederne for, hvad den kan gøre for universitetet og dermed samfundet. Vi er blevet løftet i niveau fra at være en relativt mindre fond til at være en middelstor fond,” siger Brian Bech Nielsen.
Vil ikke investere i driftstunge virksomheder
Direkte adspurgt, om fonden kunne finde på igen at investere i en lignende type virksomhed, lyder svaret prompte ”nej” fra Brian Bech Nielsen – efterfulgt af et ”det tror jeg ikke ligger lige for.”
”I det hele taget kommer vi nok ikke til at investere i driftstunge virksomheder igen – det ligger ikke længere til højrebenet for fonden. Vi vil prioritere at investere i noget, der bakker op om universitetets virke og dermed også samfundets virke. Og det betyder, at der er ting, vi ikke kunne drømme om investere i,” siger Brian Bech Nielsen.
– Kan du give et eksempel på, hvad det er, I ikke kunne drømme om at investere i?
”Krudt og kugler kommer vi ikke til at investere i, for nu at tage et lidt fortærsket eksempel, og vi kommer heller ikke til at investere i olieindvinding eller noget i den stil. Som sagt har vi ingen aktuelle planer om at investere i større firmaer,” siger den 63-årige bestyrelsesformand.
Godt med opsang fra Connie Hedegaard
Står det til formanden, skal fonden, der kom ud af 2019 med et samlet resultat på godt en halv milliard kroner og en egenkapital på over fem milliarder kroner, være særdeles opmærksom på at placere sine midler klogt – ikke kun ud fra en rent økonomisk tilgang, men også ud fra en klimavenlig, grøn tankegang.
Derfor erklærer han sig da også som udgangspunkt enig med sin formandskollega fra klimafonden KR Foundation Connie Hedegaard, der tilmed er Brian Bech Nielsens bestyrelsesformand på Aarhus Universitet. Hun kom i et stort interview med Fundats i sidste uge med en klar klimaopsang til de danske fonde.
Connie Hedegaard mener, at mange fonde fortsat ikke har forstået, at nøglen til at leve op til de ambitiøse klimamål er at droppe siloopdelingen i eksempelvis sundhed, socialområdet og kultur og i stedet indtænke klima i alle uddelinger. Samtidig bør fondene være mere bevidste om deres ageren investeringsmæssigt og bevæge sig fra sorte til grønne investeringer.
”Der er en stor omdømmerisiko, hvis man siger, man gør en masse fine ting, og samtidig har sine penge placeret i fossile brændstoffer. Derfor tror jeg, mange af fondene vil stå sig godt ved at tænke over deres egen investeringspolitik,” pointerede den tidligere EU-klimakommissær i interviewet.
”Det er jeg enig i, og det er godt at have en formand, der kan komme med sådan en opsang,” siger Brian Bech Nielsen.
”Det er også diskussioner, som vi har i forskningsfonden: Hvordan sikrer vi os, at vi ikke investerer i sort energi? Med hensyn til vores uddelinger gives det meste jo til forskningen på universitet, og her ligger den grønne tankegang fuldstændig i forlængelse af universitetets strategi om at beskæftige sig mere og mere med klimamæssige tiltag,” siger Brian Bech Nielsen.
Skal sikre gode muligheder for vækstlag
– I interviewet understregede Connie Hedegaard specifikt, at de fonde, der giver penge til forskning, skal begynde at tænke mere over, hvordan forskningsmidlerne også kan anvendes til forskning i den grønne omstilling. Hvor meget fylder det perspektiv for Aarhus Universitets Forskningsfond i forbindelse med jeres uddelinger til forskning på universitetet?
”Vores hidtidige uddelte midler er stort set alle gået til enkeltpersoner, og det har dybest set været talentudvikling af enkeltpersoner. Et universitet har jo mange opgaver, og en af dem er at bakke fuldtonet op om den grønne omstilling. Noget andet er at sikre, der er kvalitet i forskningen, og at vækstlaget har gode muligheder, og det er nok dér, vi har brugt hovedparten af forskningsfondens penge på det seneste – også til nyskabende projekter. Fonden er bestemt meget positivt indstillet over for den grønne omstilling, men vi har ikke et specifikt krav om, at et projekt skal være grønt for at få støtte. Vi har et universitet, som er meget bredt i sin faglige profil, og det betyder en forpligtelse fra fonden til at støtte de forskellige fagligheder, og det er jo ikke alle fagligheder, der lige naturligt spiller ind i den grønne dagsorden. Overordnet er det vigtigt for os at bidrage til, at forskningskvaliteten og talentmassen på universitetet fortsat udnyttes maksimalt,” siger Brian Bech Nielsen.
– Så at indtænke det grønne perspektiv i alt, hvad I støtter fremover, er ikke umiddelbart realistisk, som du ser det?
”Det kan ikke lade sig gøre i alt. Vi har hele tiden den grønne omstilling i baghovedet, men der er flere formål, som vi støtter, blandt andet talentudvikling, og det gør vi bredt. Vi skal også fremover have rigtig stærke sundhedsfaglige medarbejdere og humanister, og vi lægger vægt på, at de får gode muligheder for at udvikle sig,” siger Brian Bech Nielsen.
Mere levende og intenst studiemiljø
En af de ting, der for tiden optager bestyrelsesformanden for Aarhus Universitets Forskningsfond mest, er fondens overtagelse via ejendomsselskabet Feas af det tidligere Aarhus Kommunehospital og sammensmeltningen af universitetets gamle og nytilkøbte lokaliteter til en, stor ’Universitetsby’.
”Dette er en utroligt spændende periode både for fonden og for universitetet. De nye, større rammer kommer til at betyde, at langt de fleste af vores aktiviteter i Aarhus-området kan blive samlet på én bynær campus. Der er forberedt tunneller under Nørrebrogade, som adskiller de to dele fra hinanden, så målet er, at de studerende frit skal kunne bevæge sig fra den ene del til den anden. Vi kommer til at huse mange flere studerende på vores lokale campus, og dermed får vi et mere levende og intenst studiemiljø. Vi fylder allerede temmelig meget i Aarhus, og med Universitetsbyen vil universitetets position blive endnu mere markant og et endnu større aktiv for byen,” mener Brian Bech Nielsen.
Han håber samtidig, at Universitetsbyen vil danne rammen om et driftigt iværksættermiljø.
Det spejler sig fint i, at Aarhus Universitet stille og roligt ændrer profil og lægger stadig mere tryk på samarbejdet med det omkringliggende samfund.
Brian Bech Nielsen – bestyrelsesformand, Aarhus Universitets Forskningsfond
”Første indflytter i Universitetsbyen, der rykkede ind allerede her i begyndelsen af 2020, er vores nye iværksætterhub, som vi kalder The Kitchen grundet placeringen i det tidligere centralkøkken på kommunehospitalet. Trods coronakrisen lige efter indflytningen er det lykkedes at holde gang i aktiviteterne, og vi har allerede nu udvidet iværksætterhubben med virksomheder som gerne vil leje sig ind i lokaler ved siden af. Det spejler sig fint i, at Aarhus Universitet stille og roligt ændrer profil og lægger stadig mere tryk på samarbejdet med det omkringliggende samfund,” siger Brian Bech Nielsen.
Ikke så hårdt ramt af coronakrise som frygtet
I forhold til fondens uddelinger er det Brian Bech Nielsens forventning, at niveauet både i indeværende og de kommende år vil lande på samme niveau som i 2019, hvor fonden uddelte 136 millioner kroner til forskningen på Aarhus Universitet. Forventningen skyldes blandt andet overskuddet på en halv milliard kroner i 2019.
Fonden arbejder, understreger formanden, med en ”langsigtet horisont med hensyn til uddelingsniveauet,” så selvom indtjeningen i indeværende år næppe kommer op på 2019-niveau, skal der meget til, før bestyrelsen begynder at skrue ned for den fastlagte uddelingsgenerøsitet.
Samtidig glæder Brian Bech Nielsen sig over, at det ikke tyder på, at coronakrisen rammer fonden så hårdt økonomisk, som formanden og resten af bestyrelsen frygtede i foråret.
”Det er et faktum, at næsten alle vores datterselskaber bliver ramt i større eller mindre grad – men i mindre grad, end vi frygtede i foråret, da det stod hårdest til. Den største risiko har vi i vores investeringsselskab, som udgør cirka 60 procent af vores egenkapital, men vi er ved at indhente det tabte. Vi er jo en langsigtet investor, og den portefølje, vi investerer i, er lagt an til en langsigtet tidshorisont. Det betyder, at selvfølgelig kommer der perioder med store kursfald, som vi så i foråret, men det har rettet sig temmelig meget, og så er der også perioder med pænt overskud som det, vi havde sidste år. Hvis det arter sig fornuftigt, kan vi nok komme ud med et resultat tæt på nul,” siger Brian Bech Nielsen.
– Hvad betyder det for fonden, at den er så økonomisk velpolstret, som tilfældet er?
”Dels har vi kunnet øge vores uddelinger. For ikke så mange år siden lå vi på omkring 70 millioner kroner om året, og det niveau er næsten blevet fordoblet til stor gavn for forskningen på universitetet. Og dels har de investeringer, der er foretaget i blandt andet vores ejendomsselskab, også været en kæmpe fordel for universitetet, for dermed har vi fået en spiller, som kan udvikle ejendomme, hvoraf universitetet lejer sig ind i nogle af dem. Det har medført en sikkerhed i hele udviklingen af vores ejendomsportefølje på universitetet. Så på plussiden tæller ikke kun det, der kommer ud af fondens overskud, men faktisk også det, som fonden har som forretninger ved siden af,” pointerer Brian Bech Nielsen.
Et andet eksempel på, hvad fondens øgede økonomiske styrke kan udnyttes til, kan ses på kollegieområdet. Fonden ejer allerede Parkkollegierne, der ligger midt på campus, med omkring 500 boliger, og de kommer som en del af Universitetsby-projektet til at få følgeskab af 170 nye kollegieboliger.
”De 170 nye boliger i Universitetsbyen vil medføre ægte campusliv, hvor de studerende bor på campus og er med til at give liv og farver. Det har stor værdi for os, at fonden har mulighed for at finansiere sådanne aktiviteter,” understreger Brian Bech Nielsen.
Fonde afgørende for dansk forskning
Efter foreløbig syv år med kasketten som både universitetsrektor og fondsformand er han ikke i tvivl om den betydning, som både Aarhus Universitets Forskningsfond og store dele af den øvrige danske fondssektor har for forskningen i Danmark.
I virkeligheden, når man ser på de nuværende offentlige input til forskning herhjemme, så er der rigtig mange af os universitetsrektorer, der gerne ville have, beløbene skulle være meget større.
Brian Bech Nielsen – bestyrelsesformand, Aarhus Universitets Forskningsfond
Det er således, understreger Brian Bech Nielsen, en kæmpemæssig fordel for dansk forskning, at den støttes i så stort omfang af de private fonde.
”I de senere år har fondene fået støt stigende betydning for forskningen i Danmark. Der er nogle af fondene, der er oppe på at give meget store uddelinger, fordi de underliggende selskaber har været meget succesfulde i en periode, og den udvikling forventer jeg fortsætter. Mens vi kan støtte alle grene af videnskaben på Aarhus Universitet, er andre fonde mere snævre i deres uddelingsformål, og det er klart, at der dermed er nogle områder, som har nemmere ved at tiltrække fondsmidler end andre. Men the bottom line er, at det er en kæmpe fordel for Danmark og en gave til det danske samfund, at vi har de private fonde, som støtter op om forskning. Det gør, at de samlede forskningsaktiviteter herhjemme er større end i sammenlignelige lande,” understreger Brian Bech Nielsen.
Blå bog Brian Bech Nielsen
- 63 år (født 3. september 1957)
- Formand for bestyrelsen i Aarhus Universitets Forskningsfond og rektor på Aarhus Universitet (begge siden 2013)
- Uddannet cand.scient. og lic.scient. fra Aarhus Universitet
- Ansat på Aarhus Universitet siden 1988 som lektor, professor, institutleder for Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Kemi samt som dekan ved Science and Technology.
Skulle fondene af den ene eller anden årsag begynde at skrue ned for uddelingerne til forskning, vil det få en markant negativ indflydelse på forskningen.
Ifølge Brian Bech Nielsen er det næppe realistisk at forestille sig, at statskassen vil kompensere og skyde tilsvarende beløb i retning af forskerne.
”I virkeligheden, når man ser på de nuværende offentlige input til forskning herhjemme, så er der rigtig mange af os universitetsrektorer, der gerne ville have, beløbene skulle være meget større. Men hvis man sammenligner internationalt, kan man faktisk ikke sige, vi ikke allerede bliver støttet på et fornuftigt niveau af det offentlige,” erkender Brian Bech Nielsen med et smil.