Det handler om at ramme så præcist som overhovedet muligt, når der årligt uddeles mellem 320 og 340 millioner kroner til filantropiske projekter inden for kunst og kultur, forskning og socialområdet.
Det handler om at sætte spørgsmålstegn ved en lang række af fondens hidtidige regler, procedurer og tankegange.
Og så handler det i meget høj grad om at respektere et stadig voksende krav om transparens, hvilket nu blandt andet fører til offentliggørelsen af navnene på de 16 eksterne konsulenter, som rådgiver fonden.
Det er, kort fortalt, essensen af den strategiproces, som Augustinus Fondens bestyrelse og sekretariat de seneste tre år har brugt en stor del af sin tid på.
Nu er den nye filantropiske strategi klar til at blive offentliggjort, og selvom en række af fondens fokuspunkter fortsat er de samme som før, er den samtidig startskud til en på flere områder ny måde at arbejde, prioritere og kommunikere på.
I et interview med Fundats løfter bestyrelsesformanden i Augustinus Fonden Anne Birgitte Gammeljord for første gang sløret for arbejdet med at udarbejde strategien, dens indhold og nogle af de mange overvejelser, der ligger til grund for det 36 sider lange sammenkog af anstrengelserne.
”For mere end tre år siden indførte vi et årligt strategiseminar, hvor vi hver gang sidder sammen i flere dage og drøfter alle områder grundigt igennem og har eksterne folk til rådgivning og sparring. Efterhånden har vi været alle områder igennem for at finde ud af, om der var hvide eller sorte pletter på landkortet, og i år har vi lagt det sidste til og haft et samlet møde med alle vores rådgivere. Ud over den proces har vi løbende på vores bestyrelsesmøder haft emner op at vende med relation til strategien, og vi har aflagt en del besøg på kulturinstitutioner og sociale institutioner for at møde modtagerne dér, hvor de er. Det hele er nu kogt sammen til vores nye filantropiske strategi, og det er et grundigt, gennemarbejdet og solidt arbejde,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
En af Danmarks store kulturfonde
Inden for sygdomsforskning – det område, Augustinus Fonden kalder ’Viden og uddannelse’ – har fonden besluttet at fokusere sin indsats. Fra tidligere at støtte bredt, er der i kølvandet på etableringen i 2019 af en treårig pulje på 60 millioner kroner til nyreforskning truffet beslutning om foreløbigt at fokusere indsatsen til dette felt.
På det sociale og humanitære område vil fondens støtte ifølge Anne Birgitte Gammeljord fremover primært tilgodese små og gadenære projekter, men også landsdækkende indsatser for særligt udsatte grupper. Derudover vil fonden modsat tidligere være åben for at give flerårige bevillinger på socialområdet og etablere puljer på op til tre år, så bevillingsmodtagerne – med formandens ord – ”ikke skal bruge så mange kræfter på at søge hele tiden.”
Vi betragter os som en af de store kulturfonde i Danmark, og vi er godt tilfredse med, at vi er stærke på kunsten, kulturen og kulturarven.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
Kunst og kultur er og vil også fortsat fremover være Augustinus Fondens hjertebarn. I 2019 modtog kunst- og kulturområdet en kvart milliard kroner, helt præcis 251 millioner kroner, svarende til tre fjerdedele af de uddelte midler. Selvom fonden ikke ønsker at lægge sig fast på en fast fordelingsprocent, hersker der ingen tvivl om, at især dette område også fremover kommer til at blive begunstiget i særlig stor stil.
”Kunst og kultur er et kerneområde for os og har været det siden fondens stiftelse for 78 år siden. Vi betragter os som en af de store kulturfonde i Danmark, og vi er godt tilfredse med, at vi er stærke på kunsten, kulturen og kulturarven. Men om området fremover får tre fjerdedele, to tredjedele eller halvdelen af vores uddelinger, afhænger af de ansøgninger, vi modtager, og de konkrete projekter, der søges om penge til,” fastslår Anne Birgitte Gammeljord.
Øget brug af eksterne konsulenter
Som en del af den nye strategi skrues der på det kulturelle område op for brugen af ekstern rådgivning. Det sker med tilknytningen af fire eksperter fra området kunst og kulturarv, fire personer med særlige kompetencer inden for musik, scenekunst og musikdramatik og to med specialviden om instrumenter og orgler.
Konsulenterne skal simpelthen sikre fagligheden og kvaliteten i vores arbejde og vores uddelinger.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
”Konsulenterne skal simpelthen sikre fagligheden og kvaliteten i vores arbejde og vores uddelinger. Hvis vi for eksempel skal tage stilling til en ansøgning om restaurering af et kalkmaleri eller en mølle, ønsker vi, at beslutningen bliver truffet på et så kvalificeret grundlag som overhovedet muligt, og det skal konsulenterne sikre,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
– Men det er vel ikke en ny tankegang, at Augustinus Fonden – og andre fonde – gør brug af eksterne eksperter?
”Nej, vi har gjort det før – for eksempel, da vi i forbindelse med fondens jubilæum nedsatte et udvalg, som hjalp os med at finde støtteberettigede inden for kunst og kultur, specielt i musiklivet. Det åbnede vores øjne for, at det kan være hensigtsmæssigt fremover at have en sådan gruppe af folk fast knyttet til os. Det er dog væsentligt at understrege, at konsulenterne ikke skal komme med indstillinger. Konsulenternes opgave er at gennemgå og vurdere det faglige i et projekt, for eksempel om et kalkmaleri har kulturarvsbetydning, hvorefter bestyrelsen træffer en beslutning på det grundlag,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Ønsker øget transparens
De 10 nye, fast tilknyttede konsulenter inden for kunsten og kulturen udgør fremover sammen med seks eksperter inden for nyreforskningsområdet en gruppe på i alt 16 eksterne konsulenter. For at øge transparensen, har Augustinus Fonden fået grønt lys fra alle 16 konsulenter til, at deres navne nu offentliggøres.
Efterhånden, som samfundet stiller krav om større transparens, følger vi også med.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
”I og med, vi ikke tidligere med navns nævnelse har offentliggjort, hvilke forskere vi har benyttet os af, kan man nok med rette spørge, om der har været den fornødne transparens. Efterhånden, som samfundet stiller krav om større transparens, følger vi også med. Og vi har sådan set ikke noget imod at offentliggøre navnene på vores rådgivere. Vi har i den forbindelse haft en drøftelse med rådgiverne, da Danmark jo er et lille land, om det betød noget for dem at få deres navn offentliggjort. Alle var enige om, at det ikke er noget problem,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Tillid til ansøgere
Strategiprocessen har også indbefattet mange og lange diskussioner om to grundlæggende spørgsmål: Dels om fonden på linje med flere andre fonde skal indføre minimumsbevillinger. Og dels om fonden skal fortsætte med at være ansøgningsdrevet.
I begge tilfælde er konklusionen at fortsætte som hidtil.
”Vi har valgt at bevare fokus på både at give store og små bevillinger. Intet er og skal fremadrettet være hverken for stort eller småt til at komme i betragtning. Overvejelsen har været vigtig, fordi vi jo modtager omkring 5.000 ansøgninger om året, og det kræver et sekretariat af en vis størrelse at komme igennem så mange ansøgninger. Og selvom direktionen har bemyndigelse til inden for strategien at give bevillinger eller afslag, har vi i bestyrelsen kendskab til alle 5.000 ansøgninger. Det er et stort arbejde, men sådan vil det også fortsat være, og på det punkt adskiller vi os lidt fra andre fondsbestyrelser,” siger den 64-årige formand.
I forhold til at være ansøgningsdrevet, er konklusionen, at Augustinus Fonden heller ikke i de kommende år vil tage fat i potentielle ansøgere og opfordre dem til at søge.
Så selvom det ikke er nyt, at vi er ansøgningsdrevne, har det været en vigtig del af strategiprocessen at vurdere og bekræfte os selv i, at vi gør det rigtige – både med hensyn til ikke have øvre og nedre beløbsgrænser og til at være ansøgningsdrevne.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
”Man vil ikke høre os gå ud og sige: ‘Skal I ikke have en ny skulptur?’ og ‘Skal I ikke opføre en opera?’ Vi vil fortsat hellere have, at alle de dygtige og kvalificerede folk kommer til os med deres gennemarbejdede projekter. Vi har fuld tillid til ansøgerne og har en åben dialog med dem. Så selvom det ikke er nyt, at vi er ansøgningsdrevne, har det været en vigtig del af strategiprocessen at vurdere og bekræfte os selv i, at vi gør det rigtige – både med hensyn til ikke have øvre og nedre beløbsgrænser og til at være ansøgningsdrevne,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Der er ikke sat årstal på, hvornår den nye filantropiske strategi udløber.
”Den skulle gerne kunne holde et stykke tid – gerne flere år – men vi vil løbende vurdere, om vi rammer rigtigt. Nu kommer strategien foreløbig ud, så vores samarbejdspartnere og ansøgere forhåbentlig lidt mere tydeligt end før kan aflæse, hvad vi støtter, og hvad vi ikke støtter,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Sund økonomi i fond og datterselskab
Når samarbejdspartnere og ansøgere ud over at læse den nye strategi kigger på fondens økonomiske fundament, er det svært at finde argumenter for ikke at sende en ansøgning af sted. Økonomien både i fonden og dens datterselskab Chr. Augustinus Fabrikker, hvor Anne Birgitte Gammeljord er menigt bestyrelsesmedlem, er nemlig trods coronakrisen fortsat god, understreger hun.
”Vi har haft et godt år indtil nu koncernøkonomisk, og det har været et udmærket år for vores erhvervsinvesteringer, selvom nogle af dem selvfølgelig har været påvirket af store udsving i økonomien. Men vi ser ingen grund til at klage,” pointerer Anne Birgitte Gammeljord.
Fondens overskud de seneste tre regnskabsår har svinget mellem 2,7 og 3,5 milliarder kroner, og helt så stort bliver det ikke i år, vurderer Anne Birgitte Gammeljord.
”Det vil være utænkeligt. Men vi ser stadig ind i et pænt overskud,” siger hun.
På grund af coronasituationen ser vi ikke helt det samme antal ansøgninger inden for kunst, kultur og kulturarv som tidligere år.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
I forhold til fondens uddelinger er der heller ikke udsigt til store udsving. Siden 2017 har fonden årligt uddelt i størrelsesordenen 320-340 millioner kroner. Muligvis ender 2020 en smule derunder – men sker det, skyldes det ikke knaphed på ressourcer, men derimod det faktum, at der i årets første 10 måneder er kommet færre ansøgninger end forventet.
”På grund af coronasituationen ser vi ikke helt det samme antal ansøgninger inden for kunst, kultur og kulturarv som tidligere år. Der er lidt tilbageholdenhed med at søge i øjeblikket. Men hvor vi ender uddelingsmæssigt, afhænger jo også af kvaliteten af de ansøgninger, vi modtager,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Rammen for årets uddelinger er fastsat til 400 millioner kroner, og det niveau forventer Anne Birgitte Gammeljord ikke vil blive ændret for 2021.
Coronakrisen hård for kulturliv
Kunsten og kulturens svære vilkår under coronakrisen har generelt fyldt meget i Augustinus Fonden i år. Fondens sekretariat har brugt mange ressourcer på at være i dialog med de støttede kunstnere og institutioner, og i maj besluttede bestyrelsen at gå ind i fondssamarbejdet ’Sammen om Kunsten’ med Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond, initieret af Statens Kunstfond. Formålet var at give danskerne kulturoplevelser under coronakrisen.
For Augustinus Fonden udmøntede det sig i 12,2 millioner kroner til 102 kunst- og kulturprojekter – svarende til, at der blev givet grønt lys til næsten halvdelen af de 221 ansøgere.
”Der er slet ingen tvivl om, at coronakrisen har været rigtig hård for hele sektoren, og musikken og scenekunsten er jo fortsat meget hårdt ramt,” konstaterer Anne Birgitte Gammeljord.
Kulturen ikke afhængig af fondene
Trods sin bekymring for fondens hjertebarn, køber formanden dog ikke præmissen om, at dansk kunst- og kulturliv bliver stadig mere afhængig af fondsstøtten – et synspunkt, der blandt andre er blevet fremført af Lars Munch i et interview med Fundats i oktober.
Her sagde Louisiana Fonden og Museumsfondens bestyrelsesformand, at ”var det ikke for fondene, var store dele af dansk kunst- og kulturliv knækket over, og vi ville slet ikke have det kunstliv, vi har i dag.” Og Lars Munch pointerede, at coronakrisen efter hans mening har understreget kulturlivets afhængighed af fondsstøtte.
Kunsten og kulturen skulle nok kunne klare sig uden fondene – bare på et lidt lavere niveau.
Anne Birgitte Gammeljord – bestyrelsesformand, Augustinus Fonden
”Fondene trådte til, da samfundet var i knæ i foråret. Uden fondenes resolutte og meget large støtte var kunst- og kulturlivet i Danmark væltet under coronakrisen, og vi ville have set lukkede scener og lukkede museer. Jeg anerkender, at der også har været hjælp fra staten, men slet ikke nok,” sagde Lars Munch.
De synspunkter er Anne Birgitte Gammeljord slet ikke enig i.
”Jeg mener ikke, kunst og kulturlivet er afhængig af fondene, men derimod meget afhængige af offentlig støtte. Der går cirka 25 milliarder kroner fra stat og kommuner til kunst- og kulturlivet og omkring to milliarder fra fondene. Set i det perspektiv er det ikke meget, vi fra fondenes side bidrager med. Det, vi giver institutionerne med vores støtte, er en vis frihed ud over basisdriften. Når vi for eksempel støtter Louisiana, er det med midler til indkøb af kunst, og når vi giver penge til Det Kongelige Teater – både til operaen og balletten – blander vi os ikke i repertoiret, men giver en bevillingsramme,” siger hun.
– Så kunst og kultur har glæde af jeres og de øvrige fondes støtte, men det er ikke sådan, at de ikke kan klare sig uden, mener du?
Blå bog: Anne Birgitte Gammeljord
- 64 år.
- Cand.jur., advokat. Partner i advokatfirmaet Rovsing & Gammeljord.
- Bestyrelsesformand i Augustinus Fonden. Menigt medlem af bestyrelsen i Chr. Augustinus Fabrikker, CAF Invest, Rungsted Sundpark, Skodspark Sundpark og Advokatsamfundets Understøttelsesfond.
”Jeg tror bestemt, de kan klare sig uden. Vi giver dem noget ekstra, som giver dem en frihed. Vi har dog i nogle tilfælde måttet give penge til basisdrift. Det nytter jo ikke noget, at man har sat en flot udstilling op, hvis man ikke har penge til lys og varme. Så en gang imellem accepterer vi, at det, vi giver, bliver brugt til basisdrift. Det ændrer dog ikke ved mit grundlæggende synspunkt om, at de ikke er dybt afhængige af os, men at kunsten og kulturen nok skulle kunne klare sig uden fondene – bare på et lidt lavere niveau,” siger Anne Birgitte Gammeljord.
Augustinus Fondens 16 eksterne rådgivere
Musik, scenekunst og musikdramatik:
- Jens Elvekjær, professor, klaver, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
- Pia Boysen, chefdirigent ved Det Danske Pigekor
- Anne Middelboe Christensen, teateranmelder ved Dagbladet Information, dramaturg og ekstern lektor ved Københavns Universitet
- Nikolaj Koppel, CCO og founder af Podimo, tidl. underdirektør i Tivoli og kanalredaktør i DR.
- Michael Malmgreen, Kongelig Kapelmusicus
- Hans Fagius, professor emeritus, orgel (kunstspil), ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Kunst og kulturarv:
- Michael Andersen, forsknings- og samlingschef på Nationalmuseet
- Ulla Kjær, seniorforsker i kulturhistorie, billedkunst og arkitektur på Nationalmuseet
- Ulrikke Neergaard, direktør for KØS Museum for kunst i det offentlige rum
- Jens Toftgaard, kulturarvschef ved Odense Bys Museer.
Nyreforskning:
Bedømmelsesudvalget for perioden 2019-2021 består af:
- Bente Jespersen (udvalgsformand 2020), professor, overlæge, dr.med, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
- Bo Feldt-Rasmussen (udvalgsformand 2019), professor, overlæge, dr.med., Rigshospitalet og Københavns Universitet
- Anne-Lise Kamper, overlæge, dr.med., Rigshospitalet
- Henrik Birn, professor, overlæge, dr.med., Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
- Boye Jensen, professor, forskningsleder, dr.med., Syddansk Universitet
- Jeppe Hagstrup Christensen, professor, overlæge, dr.med., Aalborg Universitet og Aalborg Universitets Hospital.