Selvom anbefalingerne til god fondsledelse har bidraget positivt til en professionalisering af ledelsen og har øget transparensen gevaldigt i mange danske fonde, er der stadig et stort behov for, at fondene kommer bedre og bredere ud med historierne om den positive forskel, de gør.
Sådan lyder det fra én af de mest erfarne stemmer i bestyrelseslokalerne i såvel den danske fondssektor som dansk erhvervsliv, 70-årige Lars Nørby Johansen.
I et interview med Fundats benytter formanden for blandt andre den erhvervsdrivende fond William Demant Fonden flere gange lejligheden til at opfordre danske fonde til at slutte sig sammen i en fælles organisation.
Lars Nørby Johansen mener, at der er brug for at nedbryde den almene opfattelse af fonde som ”broderskabsagtige og småhemmelige,” og opgaven for en fondsorganisation er klart og offensivt at tydeliggøre den positive forskel, fondene både gør på donationsområdet og i relation til at fremtidssikre danske arbejdspladser.
Jeg kunne godt tænke mig, at man mere offensivt går ud og fortæller så faktuelt, som man kan, om fondenes indsats ikke kun på donationsområdet, men også på hele ejerskabsområdet.
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
”Jeg kunne godt tænke mig, at man mere offensivt går ud og fortæller så faktuelt, som man kan, om fondenes indsats ikke kun på donationsområdet, men også på hele ejerskabsområdet. Forhåbentlig kan en øget oplysningsindsats modvirke den mistænksomhed, der er over for fondenes virksomhed – herunder opfattelsen af, at det, fondene gør, primært sker for at slippe for at betale skat, og at fondene er broderskabsagtige og småhemmelige. Den mystik, der stadig hersker om fondene og den måde, de fungerer på, kommer man kun til livs ved oplysning og øget transparens. Kom frem i lyset! Der er slet ikke noget at være flov over – tværtimod,” opfordrer Lars Nørby Johansen.
Brancheforening kan vokse ud af Fondenes Videnscenter
Især aspektet om fondenes betydning for det danske samfund mener han er overset i mange fora og i den brede befolkning.
”Man glemmer ind imellem den store samfundsmæssige betydning, som fondene har som ejere. Den særlige ejerstruktur i Danmark på fondsområdet har en lang række værdiskabende og beskæftigelsesmæssige fordele. Dén historie synes jeg bør fortælles oftere, og opgaven bør varetages af en sammenslutning, som fortæller om fondene generelt – ligesom dét, I gør på Fundats,” siger Lars Nørby Johansen.
Det er essentielt for Lars Nørby Johansen, at en brancheorganisation for fonde ikke bliver en traditionel lobby- eller interesseorganisation, der skal varetage fondenes interesser over for blandt andre politikere og organisationer.
”En egentlig lobbyorganisation er jeg skeptisk over for. Fondene i Danmark er så mangfoldige og har så mange forskellige interesserer, at jeg ikke tror, det giver mening med én interesseorganisation, der skal favne alle fonde som forhandlingspartner over for eksempelvis ministerier. Dén opgave varetages bedre af de store fonde. Men på oplysnings- og formidlingsområdet tror jeg bestemt godt, at en brancheorganisation vil kunne skærpe indsatsen,” siger Lars Nørby Johansen.
Det kan jo eventuelt vokse ud af Fondenes Videnscenter, og ellers må den kreds af fonde, som er med i videnscentret, vurdere, hvordan man kan accelerere formidlingsindsatsen.
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
– Hvem skal tage initiativet til en sådan brancheforening, mener du?
”Det kan jo eventuelt vokse ud af Fondenes Videnscenter, og ellers må den kreds af fonde, som er med i videnscentret, vurdere, hvordan man kan accelerere formidlingsindsatsen,” siger Lars Nørby Johansen.
Skal ikke give støtte ud fra markedsføringsbehov
William Demant Fondens bestyrelsesformand ytrede første gang sit ønske om en brancheforening på PwC´s fondskonference i oktober 2019.
På samme konference offentliggjordes resultaterne af en måling af befolkningens kendskab til de danske fonde. Den viser blandt andet, at når befolkningen tænker på de almennyttige og velgørende fonde, dukker der ord op på den indre lystavle som ‘gammeldags’, ‘bureaukratisk’, ‘skattetænkning’ og ‘pengetank’. Tilmed kan under halvdelen af de adspurgte danskere, 43 procent, ifølge målingen ikke nævne én eneste fond ved navn.
At fondene trods efterhånden flere års bestræbelser på at øge transparensen i fondsverdenen stadig har et så blakket ry og begrænset kendskab i befolkningen, bekymrer Lars Nørby Johansen. Han mener, at det langt hen ad vejen bunder i fondenes traditionelle ønske om at holde lav profil.
”Ét eller andet sted skal fondsverdenen jo være diskret. Når fonde går ind og støtter et projekt, skal de ikke have en sponsor- eller brandingtankegang og give støtte ud fra et markedsføringsbehov. Men det er vigtigt, at de enkelte fondes respektfulde mangel på behov for at markedsføre sig ikke står i vejen for, at fondene som sådan fortæller om den indsats, de laver i samfundet,” siger Lars Nørby Johansen.
- Er I i William Demant Fonden gode nok til at fortælle om den indsats, I yder, og hvem I er? Tror du for eksempel at mange danskere ved, at I nu i et år har heddet William Demant Fonden og ikke længere Oticon Fonden?
”Nej, det tror jeg, du har ret i. Vi er måske også lidt fanget af vores diskrektions- og forsigtighedspolitik. Jeg vil dog sige, at vi er blevet bedre. Hvis man kigger på vores hjemmeside og vores visuelle udtryk, er der sket meget de sidste fem år. Også vores årsberetninger har fået en helt anden karakter, hvor vi, så godt vi kan, forsøger at leve op til anbefalingerne til god fondsledelse i vores formidling,” siger Lars Nørby Johansen.
Anbefalinger har ført til professionalisering
At Lars Nørby Johansen tager anbefalingerne til god fondsledelse i sin mund, er ingen tilfældighed. Han betegnes som en af de primære faddere til de seneste to årtiers debat om god virksomhedsledelse, efter at han i 2001 var medforfatter og lagde navn til rapporten ‘Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark – Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark’. Rapporten blev lavet på bestilling af daværende erhvervsminister Ole Stavad.
11 år senere, i 2012, fik anbefalingerne til god selskabsledelse sin pendant i fondsverdenen. Og med den nye erhvervsfondslov fra 2015 blev det et lovkrav at fondene forholder sig til anbefalingerne.
”Jeg synes, anbefalingerne til god fondsledelse har haft en rigtig god effekt, og jeg har det godt med, at man har ladet sig inspirere af anbefalingerne til god selskabsledelse og overført dem til fondsregi med forståelse for fondenes særlige problemstillinger, blandt andet uafhængighedsbegrebet, der har en helt anden karakter i fondsverdenen end i selskabsverdenen. Min vurdering er, at anbefalingerne har bidraget til en professionalisering af fondenes arbejde og en enormt vigtig transparens i forhold til både offentligheden generelt og de myndigheder, som vi er underlagt,” siger Lars Nørby Johansen.
I marts i år offentliggjorde Komitéen for God Fondsledelse et udkast til en opdatering af anbefalingerne, hvor antallet af anbefalinger som omtalt i Fundats er skruet op fra 16 til 17, og hvor der er foretaget en række justeringer i vejledningerne vedrørende blandt andet fondenes eksterne kommunikation og strategidrøftelser.
Bør afskaffe aldersgrænse i anbefalinger
I forhold til den tidligere meget omdiskuterede anbefaling om en aldersgrænse for fondsbestyrelsesmedlemmer, indgår den fortsat i anbefalingerne – i den nye udgave blandt andet tilføjet, at ”en aldersgrænse understøtter fornyelse i bestyrelsen”. I William Demant Fonden følger bestyrelsen ikke anbefalingen om en aldersgrænse, og det er der ifølge formanden flere årsager til.
Der er simpelthen ikke behov for den anbefaling.
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
”Det er lidt interessant, at mens vi i reglerne for god selskabsledelse har fjernet aldersbegrænsningen, er den blevet bibeholdt i anbefalingerne til god fondsledelse. At vi i William Demant Fonden ikke følger den, har ikke noget at gøre med det forhold, at jeg tilfældigvis er 70 år. Det handler derimod om, at vi mener, det er vigtigt at flugte med, hvad der i øvrigt sker i et samfund, hvor folk bliver ældre og ældre, og hvor man beder folk om at arbejde længere. Derudover – og lige så vigtigt – har man allerede anbefalingen om at bestyrelsesmedlemmer skal være på valg hvert eller hvert andet år og anbefalingen om at foretage en årlig evaluering af hele bestyrelsen. Disse anbefalinger giver rige muligheder for at fremme det forhold, der ligger til grund for aldersgrænsen, nemlig at sikre, at ingen gror fast, og at man får fornyelse i bestyrelsen,” siger Lars Nørby Johansen.
– Synes du, aldersgrænsen bør fjernes fra anbefalingerne til god fondsledelse?
”Ja, der er simpelthen ikke behov for den anbefaling. Hensynet til at få fornyelse i bestyrelsen er allerede varetaget gennem andre anbefalinger. Så ud fra den betragtning synes jeg, at aldersgrænser er overflødige – og i værste fald diskriminerende,” fastslår Lars Nørby Johansen, som fylder 71 år til august.
På spørgsmålet om, hvor længe han forventer at fortsætte sit virke i William Demant Fonden og den øvrige lange række af bestyrelser, han sidder i, lyder svaret:
”Så længe, andre mener, jeg kan gøre en god indsats. Hvis man i evalueringen når frem til, at jeg falder af på den og ikke kan varetage mit job ordentligt, så har fondens bestyrelse jo muligheden for at sige: ‘Så, nu er det vist ved at være på tide, kammerat!’, eller jeg kan selv komme til den opfattelse. Som jeg har det for øjeblikket, både helbredsmæssigt og mentalt, vil jeg gerne fortsætte, for jeg synes, det er sjovt, og arbejdet giver mig stor værdi,” understreger han – og kan ikke lade være med at tilføje:
”Men man behøver ikke aldersgrænser for at tage den måske lidt svære diskussion.”
Markante bidrag fra fondsverden under coronakrisen
En anden diskussion, Lars Nørby Johansen gerne tager del i, handler om fondenes rolle under coronakrisen. Der er især to områder, hvor han mener, at danske fonde har taget et stort samfundsansvar under krisen.
”Mens der stadig var tvivl om teststrategien i Danmark og diskussion om, hvorvidt vi havde tilstrækkeligt med værnemidler, gjorde Novo Nordisk Fonden en kæmpestor og positiv forskel med sin beslutning om at bevilge op til 250 millioner kroner til Statens Serum Instituts etablering af Testcenter Danmark. Derudover gjorde det stort indtryk på mig, da en kreds af fonde på det kulturelle område indgik en særlig aftale for at hjælpe det kulturliv, som har været særligt trængt under coronakrisen. Begge er meget markante eksempler fra fondsverdenen, hvor der med donationer er løftet væsentlige opgaver skabt af krisen,” fastslår Lars Nørby Johansen.
Derudover gjorde det stort indtryk på mig, da en kreds af fonde på det kulturelle område indgik en særlig aftale for at hjælpe det kulturliv, som har været særligt trængt under coronakrisen.
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
– Mener du, at fonde har et særligt samfundsansvar i en krise som den nuværende?
”Kigger man på Novo Nordisk Fondens støtte til Testcenter Danmark, må man sige, det er en vigtig samfundsmæssig opgave, fonden dér har løftet. Overordnet har fondene under en krise mulighed for at løfte nogle konkrete områder, mens staten går ind og påtager sig de største og vigtigste opgaver. Fonde skal ikke overtage statslige opgaver, men skal netop tage fat på nogle af de områder, som ellers ikke vil blive støttet, og som vel at mærke er støtteværdige,” siger Lars Nørby Johansen.
Også William Demant Fonden har været aktiv under coronakrisen, om end i en lidt anden målestok. Det har især været på det kulturelle område, hvor fonden har støttet projekter, som er udsprunget af coronakrisen. Blandt andet er der givet penge til et projekt kaldet ‘Coronamonologerne’ på Teater République i København.
”Coronamonologerne er et godt eksempel på, at vi handlede hurtigt og bevilgede støtte til en ny måde at lave kultur på. Derudover har vi forsøgt at hjælpe arrangører bag aflyste projekter, og vi har blandt andet været rundhåndede med at lade støtten gå til kunstnere og musikere, som dermed fik løn, selvom de arrangementer, hvor de skulle have været på scenen, ikke blev afholdt,” siger han.
Forventer at uddele 150 millioner kroner i år
De seneste 10 år har William Demant Fonden bevilget i alt over 700 millioner kroner til projekter, der falder ind under fundatsens formål. Halvdelen af de uddelte midler går til forskning og udbredelse af viden inden for audiologi, mens den anden halvdel fordeler sig på de tre øvrige fundatsbestemt områder: Kunst og kultur, unges uddannelse og sociale formål med fokus på børns trivsel.
Vi gør det i bestyrelsen, at vi én gang om året genlæser vores fundats og stiller spørgsmålet, om vi dels er i overensstemmelse med fundatsbestemmelserne, dels om vi har den rette fordeling af midlerne.
Lars Nørby Johansen – Bestyrelsesformand, William Demant Fonden
I 2019 nåede William Demant Fonden helt op på at uddele 153 millioner kroner, hvoraf to tredjedele gik til projekter til afhjælpning af høretab i hele verden. Trods krisen, som har fået en række andre fonde til at skrue ned for årets forventede samlede uddelinger, kalkulerer Lars Nørby Johansen med, at fonden i 2020 kommer til at uddele nogenlunde samme beløb som i 2019.
Blå bog: Lars Nørby Johansen
- Født: 16. august 1949 (70 år).
- Uddannet: Cand.phil.
- Bestyrelsesposter: Formand for bestyrelsen i William Demant Fonden (siden 2017), William Demant Invest A/S, Codan A/S, Dansk Vækstkapital, Københavns Lufthavne, Montana Møbler og Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Næstformand i Arp-Hansen Hotel Group A/S.
- Erhvervsposter: Tidligere underdirektør i Assurandørsocietetet og Baltica, direktør/koncernchef for Falcks Redningskorps, Falck Holding, Group 4 Falck og Group Falck Securicor (G4S).
- Medforfatter til rapporten ‘Nørby-udvalgets rapport om Corporate Governance i Danmark – Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark’ (2001).
- Ridder af Dannebrog af 1. grad (2003).
”Jeg regner med, vi lander på omkring 150 millioner kroner plus/minus – afhængigt af ansøgningsmængden og om der kommer nogle store éngangsansøgninger, som vi finder støtteværdige. I forhold til coronakrisen, som naturligvis vil påvirke moderselskabet Demant A/S og investeringsselskabet William Demant Invest, har vi en lidt anden økonomi end mange andre fonde, idet vi ikke lever af udbytte, og derfor påvirker krisen os i mindre grad,” understreger formanden.
Når Lars Nørby Johansen kigger fremad, vurderer han ikke umiddelbart, at der vil ske en ændring i vægtningen af de områder, fonden støtter.
”Vi gør det i bestyrelsen, at vi én gang om året genlæser vores fundats og stiller spørgsmålet, om vi dels er i overensstemmelse med fundatsbestemmelserne, dels om vi har den rette fordeling af midlerne. Det fører til en seriøs diskussion baseret på de seneste tre-fem års fordelingshistorie. Som jeg ser det nu, tror jeg ikke, vi står foran væsentlige ændringer,” siger Lars Nørby Johansen.
