Hvad koster det helt præcist universiteterne i indirekte omkostninger, når de lader private fonde finansiere forskningsprojekter?
Det spørgsmål har i årevis stået både ubesvaret og centralt i debatten om fondenes stigende forskningsbevillinger til landets universiteter.
Men nu er en ny rapport forfattet af konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte om netop det spørgsmål ganske tæt på udgivelse.
Det fortæller Kim Brinckmann, der er vicedirektør for Forskning & Innovation på Københavns Universitet.
”Rapporten er lige på trapperne, og så tænker jeg, at både universiteterne og fondene skal have mulighed for at vende og drøfte resultaterne både indbyrdes og sammen,” siger Kim Brinckmann.
Der bliver kigget på, hvad det er for nogle følgeomkostninger, og hvordan de fordeler sig indenfor nogle fastsatte kategorier.
Kim Brinckmann – Vicedirektør for Forskning & Innovation, Københavns Universitet
Det er fem store, private, forskningsfinansierende fonde, som sammen med Danske Universiteter har bedt Deloitte om at granske 16 store fondsstøttede forskningsprojekter.
Her har de undersøgt, hvor mange indirekte meromkostninger fondsbevillingerne reelt har kostet universiteterne, samt hvilke udgiftsposter pengene helt præcist er gået til.
”Der bliver kigget på, hvad det er for nogle følgeomkostninger, og hvordan de fordeler sig indenfor nogle fastsatte kategorier. Det handler blandt andet om husleje, administrationstøtte og energi. Nogle projekter anvender store mængder energi, og det er kun blevet mere aktuelt at få det afspejlet i de totale omkostninger. Med rapporten får vi et mere dokumenteret og talstærkt grundlag at drøfte videre ud fra,”
fortæller Kim Brinckmann.
Udspringer af Forum for Forskningsfinansiering
I 2018 nedsatte den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) Forum for Forskningsfinansiering, der fik til hovedopgave at løse udfordringen med de indirekte omkostninger, som belaster universiteternes budgetter, når de siger ja tak til fondsfinansiering af forskningsprojekter.
Andelen af fondsstøtte på universiteterne var på det tidspunkt allerede så omfattende, at regeringen og ministeriets embedsmænd frygtede, at de indirekte omkostninger udhulede universiteternes såkaldt strategiske råderum.
Ifølge universiteterne er det ikke ualmindeligt, at det koster 60 kroner eller mere på universitetets eget budget, hver gang de siger ja tak til 100 kroner i fondsstøtte.
I forummet sad foruden ministeriets embedsmænd også alle landets universiteter og fem store private forskningsfonde.
De største fonde var fra starten skeptiske overfor initiativet og har hele tiden givet udtryk for, at de principielt gerne betaler, hvad forskningen koster, men at fondene hverken kan eller vil betale for noget, de ikke præcist ved, hvad dækker over. Og dét har netop været et af problemerne for universiteterne.
Som Fundats tidligere har beskrevet, har arbejdet i flere år været sat i bero blandt andet som følge af corona, og dialogen mellem fondene er i stedet rykket ud af ministeriets regi.
Ifølge Kim Brinckmann er det netop den dialog uden for det officielle forum, som har ført til den næsten færdige rapport.
”Forummet venter lidt på den undersøgelse, som nu er ved at blive lavet. Når den er færdig, er det muligt, at parterne igen bliver inviteret til møde i Uddannelses- og Forskningsministeriet,” siger vicedirektøren.
