På trods af, at den danske velfærdsstat har et fintmasket net, bliver vi nødt til at erkende, at der er en række områder, hvor staten har brug for økonomisk støtte fra anden side. Og fondene i Danmark får en stadig større og mere betydningsfuld rolle som supplement til velfærdsstaten.
Det mener formanden for Otto Mønsteds Fond, Bo Stærmose, der, siden han satte sig i direktørstolen i familievirksomheden Juliana Drivhuse på Fyn i 1983, har haft en lang række betydningsfulde poster i direktions- og bestyrelseslokaler i dansk erhvervsliv og danske fonde.
”Hver dag, når jeg åbner avisen, er der historier om de tilfælde, hvor samfundet ikke kan klare skærene uden støtte udefra. Det gør sig især gældende inden for tre store sektorer: Det sociale område, hvor der er stadig flere områder, som systemet ikke kan klare, og hvor almennyttige fondene har en meget vigtig rolle. Så er der forskning og udvikling, hvor der virkelig bliver rykket i kraft af fondene. Og det tredje område er bevaring af vores bygninger. Jeg er bange for, at mange historiske bygninger i Danmark ville være i en meget sørgelig forfatning, hvis vi ikke havde fondene,” siger Bo Stærmose i et interview med Fundats.
Derfor opfordrer Bo Stærmose politikerne til, som han udtrykker det, at være ”varsomme med at være efter fondssektoren.”
Især nogle af de store fonde har fået stor samfundsmæssig betydning og er en stabil faktor, fordi de ikke er underlagt svingende politiske holdninger til dette og hint.
Bo Stærmose – bestyrelsesformand, Otto Mønsteds Fond
”Politikerne skal forstå, at fondene er et vigtigt supplement til den velfærdsstat, som der er bred enighed om, er en god idé. Fondene spiller en meget vigtig og stadig større rolle, og især nogle af de store fonde har fået stor samfundsmæssig betydning og er en stabil faktor, fordi de ikke er underlagt svingende politiske holdninger til dette og hint,” siger Bo Stærmose.
Større varsomhed med, hvilke poster man siger ja til
Som erfarent bestyrelsesmedlem glæder Bo Stærmose sig generelt over den udvikling, der i disse år sker i fondsverdenen. Han mener, at fondene drives og agerer stadig mere professionelt, og han er ikke bleg for at tilskrive anbefalingerne til god fondsledelse en stor del af æren for øget professionalisme og øget transparens.
Den tidligere formand for både Fionia Bank og den nu lukkede Fionia Fond, som kontrollerede banken og fortsatte 10 år efter, at banken blev overtaget af Nordea, mener blandt andet, at professionaliseringen kommer til udtryk i valget af nye bestyrelsesmedlemmer i fondene.
Man skal sige ja tak med omhu og gøre op med sig selv, om man har de rette forudsætninger for at træde ind i en bestyrelse, og om man har noget at bidrage med.
Bo Stærmose – bestyrelsesformand, Otto Mønsteds Fond
”Der er nu en almindelig forståelse for, at man skal være mere opmærksom på, hvilke bestyrelser man siger ja til at træde ind i. Der har tidligere været en tilbøjelighed blandt nogle personer til, at de blev meget betagede, hvis de blev tilbudt en bestyrelsespost. Men de senere år har det – også i den finansielle sektor – vist sig, at man skal sige ja tak med omhu og gøre op med sig selv, om man har de rette forudsætninger for at træde ind i en bestyrelse, og om man har noget at bidrage med,” siger Bo Stærmose.
Selvom han mener, at nogle af anbefalingerne til god fondsledelse er ”selvfølgeligheder” – og selvom der, som Bo Stærmose udtrykker det, med anbefalingerne er en tendens til ”at putte alle fonde ned i samme størrelse sko” – er det ikke hans vurdering, at der er behov for at luge ud i eller opdatere anbefalingerne. Derimod kunne han godt tænke sig, at reglerne for at slå fonde sammen blev revideret.
”Der er en kæmpe underskov af små fonde, og jeg kunne godt ønske mig nogle enklere og mere liberale regler i forhold til slå mindre fonde sammen. Det er fint, at en familie for 200 år siden gerne har villet sætte sig et minde, men der kommer et tidspunkt, hvor det set med mine øjne er vigtigere, at pengene i de små fonde bliver til gavn for andre, frem for at fondene lever videre og bruger de fleste af deres midler på administration,” siger Bo Stærmose.
Grundlægger havde evne til at se 100 år frem
Bo Stærmose har været medlem af bestyrelsen i Otto Mønsteds Fond siden 1. januar 2011 og har netop taget hul på sit tredje år som formand for fonden, der har mere end 100 år gamle rødder. Helt tilbage i 1916 bestemte grundlæggeren af margarinefabrikken af samme navn, Otto Mønsted, og hans hustru Anna Sophie, at det barnløse pars formue skulle indgå i en fond. Efter hustruens død blev fonden aktiveret i 1934.
Otto Mønsteds Fond ejer alle aktier i Otto Mønsted A/S, som i 1981 frasolgte produktionen af margarine og dermed den landskendte opfordring: ”sig navnet: OMA Margarine.” Siden har Otto Mønsted A/S været en investeringsvirksomhed.
Fonden har de seneste år uddelt omkring 20 millioner kroner årligt, og i 2020 skrues uddelingsbeløbet op til 23-24 millioner kroner – nu som før inden for formålet om at ”bidrage til udviklingen af Danmarks handel og industri”.
”Man mærker tydeligt de dybe historiske rødder, som fonden har, og det er interessant at opleve, at selvom det er længe siden, folk brugte margarine i større mængder, kender rigtig mange danskere fonden på grund af dens navn og forbindelsen til margarinefabrikken. Jeg mener, at fonden er et super eksempel på, hvordan en karismatisk igangsætter og iværksætter har haft evnen til at se mere end 100 år frem. Fundatsen er udfærdiget på en måde, så der ingen tvivl er om, hvad vi skal støtte. Men den er samtidig lavet på en måde, som giver den siddende bestyrelse en vis fleksibilitet til at udvikle fonden i en retning, som den føler er i overensstemmelse med hovedformålet, nemlig at støtte dansk handel og industri. Og der er noget fascinerende ved at se, hvordan der for 100 år siden er lagt retningslinjer, som stadig holder,” siger Bo Stærmose.
Ledelse i fonden har fokus på formueforvaltning
Om fundatsen så også sikrer en langtidsholdbarhed for fonden yderligere 100 år frem i tiden, er primært et spørgsmål om økonomi og formueforvaltning, mener fondens formand.
”Det afgørende er, at kapitalen kan bevares og udvikles. Da Otto Mønsted døde, var han en af Danmarks mest velhavende personer. I dag er der 700-800 millioner kroner tilbage af formuen, og selvom det er mange penge, er spørgsmålet selvsagt, hvor langt de rækker. Men som det ser ud nu, har vi et pænt afkast og leverer gode resultater. Og vi har en ledelse i fonden, som har meget fokus på at forvalte formuen, mens der for år tilbage i højere grad var et ønske om at ville være en minikapitalfond, som drev og udviklede selskaber. Min holdning er, at det er der mange andre aktører, som er langt bedre til,” fastslår Bo Stærmose.
På spørgsmålet om, hvordan Bo Stærmose gerne ser fonden udvikle sig, understreger han blandt andet et ønske om fortsat at fokusere på at gøre unge danskere internationalt orienterede.
”Uanset hvordan samfundet udvikler sig, vil der altid være fokus på viden, kreativitet og iværksætteri, og i det rum vil der altid være behov for støtte, hvor en fond som Otto Mønsteds Fond med forholdsvis beskedne midler kan flytte meget. Og det er det, der er kunsten, når man ikke uddeler flere hundrede millioner kroner om året, men ligger omkring 20 millioner. Vi vil forhåbentlig blandt andet fortsætte med at gøre en stor forskel for de flere hundrede ph.d.er og studerende, som vi hjælper afsted på udlandsophold. Et halvt år på et udenlandsk universitet kan flytte meget og kan være med til at udvikle den internationale tankegang, der er så vigtig for et lille land som Danmark, hvor vi ikke kan leve af at klippe hinanden,” pointerer Bo Stærmose.
Bestyrelsesmedlemmer valgt for en periode på ni år
For tiden træffes beslutningerne i Otto Mønsteds Fond af en tre personer stor bestyrelse, som ud over formanden tæller professor Bjarne Kjær Ersbøll og direktør Nis Alstrup. Mens anbefalingerne for god fondsledelse opererer med, at fondsbestyrelsesmedlemmer bør udpeges for en periode på mellem to og fire år, opererer Otto Mønsteds Fond med en valgperiode på ikke færre end ni år og endda med mulighed for genvalg.
Ifølge fondens hjemmeside er baggrunden for den lange udpegningsperiode, at ”bestyrelsen er en arbejdende bestyrelse, hvor behandlingen af ansøgninger kræver mere specialiserede kompetencer inden for det teknisk-naturvidenskabelige og merkantile område.”
– Er en så usædvanligt lang udpegningsperiode ikke en bremseklods for udvikling og nytænkning – især i en bestyrelse, som kun tæller tre personer?
”Jeg kan godt forstå, du stiller spørgsmålet. Men spørgsmålet er jo, hvor langt respekten holder for ham, der har lavet reglerne og er kommet med skillingerne. I dette tilfælde følger vi, hvad der står i den oprindelige fundats. Men personligt mener jeg godt, man kunne overveje at lave en begrænsning, så medlemmer kun kan genudpeges en enkelt gang. Det vil måske være i bedre overensstemmelse med tidens ånd og kunne godt være et område, vi på et tidspunkt skal se på. For selvfølgelig skal der være dynamik i bestyrelsen – også, som du antyder, i en så forholdsvis overskuelig bestyrelse,” siger Bo Stærmose.
– Er det noget, I allerede diskuterer i bestyrelsen?
”Nej, det er ikke noget, der har været på dagsordenen indtil videre. Men jeg vil ikke udelukke, det kommer,” siger Bo Stærmose.
I gang med sidste år som formand
Mens udpegningsperioden er et af de få punkter, hvor Otto Mønsteds Fond ikke følger anbefalingerne til god fondsledelse, er fonden tro mod anbefalingen om at have aldersgrænser. Fondens bestyrelse har besluttet, at medlemmerne fratræder bestyrelsen den 1. januar efter det fyldte 72. år. Det betyder for Bo Stærmose, som til juni fylder 72, at indeværende år er hans sidste i formandsstolen.
Han ønsker ikke at gå ind i diskussionen om, hvorvidt fondens aldersgrænser er rimelige på et tidspunkt, hvor han selv står til at blive omfattet af reglerne – det er, som han siger, ”i den situation ikke mig, som skal åbne ballet.” Men overordnet har han svært ved at se fornuften i at bibeholde aldersbestemmelser i fondsverdenen i en tid, hvor danskerne generelt skal blive på arbejdsmarkedet til en stadig højere alder. Det hænger ikke sammen, mener han.
Blå Bog Bo Stærmose
- Født 3. juni 1948 (71 år).
- Cand.jur. fra Aarhus Universitet.
- 1983-2015 administrerende direktør i Juliana Drivhuse, som hans far, Mogens A. Stærmose, grundlagde i 1963. Siden 2015 bestyrelsesformand i Juliana Holding A/S, Juliana A/S og Juliana Ejendomme A/S.
- Medlem af bestyrelsen i Otto Mønsteds Fond siden 2011 og formand fra 2018. Næstformand i Otto Mønsted A/S. Tidligere blandt andet formand for bestyrelsen i Fionia Bank og den nu opløste Fionia Fond.
”Grundlæggende er vi tilbage ved dét med dynamikken: Det er jo indiskutabelt, at der er behov for, at en bestyrelse udvikler sig over tid, og jeg vil finde det bekymrende, hvis det ender med, at man afskaffer aldersgrænserne, og bestyrelseslokalerne så udelukkende bliver fyldt med 80-90-årige. Men det tror jeg heller ikke kommer til at ske. Man kan drage en parallel til kørekort, hvor man har fjernet aldersbegrænsningen. Det kan måske umiddelbart virke foruroligende, at oldinge kører rundt på de danske veje, men i praksis ser man, at folk selv stille og roligt finder ud af ikke at køre om aftenen, dernæst ikke i myldretiden, og til sidst holder de helt op. Og der er noget meget sympatisk ved, når tingene regulerer sig selv,” siger Bo Stærmose.
Selv om han ved årets udgang siger farvel og tak til Otto Mønsteds Fond, har han dog ingen planer om at lade sig totalt pensionere.
”Jeg har seks-otte bestyrelsesposter. Noget fader ud, men jeg går stadig ind i små firmaer og hjælper unge mennesker på vej. Det, synes jeg, er sjovt. Men det vil ikke gøre noget, hvis jeg de kommende år får lidt mere tid til golf!”