Næste år får offentligheden adgang til helt nye oplysninger om mere end 10.000 danske fonde via cvr-registret. Det sker, når implementeringen af lov om registrering af ’reelle ejere’ træder i kraft som en del af EUs hvidvaskningsdirektiv senest den 26. juni.
Loven definerer bestyrelser i fonde, som ’reelle ejere’ og det betyder, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal registreres i systemet. Bestyrelser i erhvervsdrivende fonde er allerede registeret på den måde, så loven får størst konsekvenser for de ikke-erhvervsdrivende fondes bestyrelsesmedlemmer, som hidtil er gået under radaren i det offentligt tilgængelige cvr-system.
Også de helt små ikke-erhvervsdrivende fonde, som ellers falder uden for fondsloven, fordi de har en formue på mindre end en million kroner, bliver omfattet – ligesom et stort ukendt antal fonde, der slet ikke har cvr-nummer.
”Der er i dag som udgangspunkt ikke registreringspligt for ikke-erhvervsdrivende fonde, så med mindre fondene er registreringspligtige i henhold til skattereglerne, for eksempel fordi fonden har ansatte, så har de ikke nødvendigvis et cvr-nummer. Det er i bemærkningerne til lovforslaget om reelle ejere anslået, at det drejer sig om ca. 3.500 enheder, som med den nye lov vil blive forpligtede til fremover at registrere deres grunddata og have et cvr-nummer,” siger chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Søren Nue Clausen.
Tung transparens
En af de statsligt godkendte forvaltningsafdelinger, som administrerer mange af de erhvervsdrivende fonde, er Forvaltningsinstituttet. Og her ser man med skepsis på den nye lov og efterlyser en præcisering af flere af de nye tiltag i loven, før advokaterne kan gå ud og informere fondskunderne om konsekvenserne.
”På nuværende tidspunkt kan jeg bare sige, at det er min opfattelse, at dette er endnu en administrativ byrde, som man pålægger vores almenvelgørende fonde. Det skulle helst have gået i den modsatte retning,” siger underdirektør i Forvaltningsinstituttet Ole Reinholdt.
Han mener derimod ikke, at den nye åbenhed i sig selv vil være et problem for deres fondskunder, som ellers hidtil har levet et lidt skjult liv.
”Jeg tror fondsbestyrelserne vil føle, at det her er tungt, men de fondsbestyrelser, som vi kender til, er generelt åbne, og derfor tror jeg ikke, at lovgivningens ønske om øget gennemsigtighed vil være et problem for dem,” siger Ole Reinholdt.
Forvaltningsinstituttet anerkender det helt overordnede formål med direktivet, som udover fondene vil omfatte næsten 300.000 juridiske enheder, hvoraf langt de fleste er anpartsselskaber og aktieselskaber.
”Vi er selvfølgelig helt opmærksomme på, at det er et led i EUs bestræbelser på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, men når man kigger på det lovforberedende arbejde og implementeringen af det, så er det svært at få tingene til at hænge helt sammen. Hvad er egentlig baggrunden for, at vi er kommet hertil? Det virker som en generel mistænkeliggørelse af danske fonde,” siger Ole Reinholdt.
Særligt begunstigede
Ole Reinholdt mener, at loven på flere områder er så åben for fortolkning, at der er brug for præcisering fra ministeriets side. Det gælder blandt andet fristen for at indberette ændringer i personkredsen omkring fonden, og det gælder størrelsen af den bøde, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen, hvis man undlader at registrere ændringerne. Og endelig gælder det definitionen af de personer uden for fonden, som har en særstatus i forhold til at modtage penge fra fonden. Ud over bestyrelsesmedlemmerne skal fondene ifølge loven også registrere såkaldt ’særligt begunstigede personer’.
”Men hvad vil det mere præcist sige, og hvem er omfattet af den regel? Hvilke kriterier definerer en særligt begunstiget person? Det er noget af det, vi går og venter på en nærmere præcisering af ,” siger Ole Reinholdt om en af de nye regler, som får konsekvenser for både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.
I Erhvervsstyrelsen er man åben over for at præcisere, hvilke særligt begunstigede personer, som fondene fremover skal registrere i de offentligt tilgængelige systemer.
”Vi har prøvet at præcisere i lovbemærkningerne, hvad der menes med særligt begunstigede personer. Det skal jo som udgangspunkt kun være navngivne personer, som i henhold til fondens vedtægt har retskrav på uddelinger, eller som år efter år modtager uddelinger fra fonden. I henhold til lovbemærkningerne er vi også forpligtede til at udarbejde en vejledning, hvori reglerne yderligere vil blive beskrevet, herunder med eksempler på reelle ejere,” siger chefkonsulent Søren Nue Clausen.
Derudover forventer Erhvervsstyrelsen at lancere en informationsindsats, når it-systemet er klar til at håndtere de mange nye registreringer.
”Vi vil sørge for at informere de selskaber, fonde m.v., som skal registrere deres reelle ejere om de nye pligter. Vi skal desuden have lavet en bekendtgørelse om de nærmere bestemmelser i loven og om systemet, som forklarer bl.a. hvilke frister, der gør sig gældende, og hvilken systemindgang man skal benytte. Men vi skal lidt tættere på, for meget vil også afhænge af, hvornår vi kan sætte it-systemet i kraft,” siger Søren Nue Clausen.
