Fonde der lider rentedøden er endnu ikke et udbredt fænomen. De mindste er i reelle problemer, men de fleste lidt større fonde tjener nok til at betale deres administrationsomkostninger og lægge en smule til side til almennyttige uddelinger. Men samfundet kunne få meget mere ud af landets omkring 8.000 fonde, hvis Civilstyrelsen reviderede de gældende investeringsregler. Det mener Danske Forvaltning, der er den største af de ti statsgodkendte, særlige bankafdelinger for fondsformuer.
”Lempeligere regler ville uden tvivl give bedre muligheder for, at fondene kunne øge afkastet og dermed uddelingerne,” siger Birgitte Grand, der er chef for fonde og investeringschef i Danske Forvaltning, der en del af Danske Bank-koncernen.
Med en markedsandel på over 50 procent har Danske Forvaltning et særdeles godt kendskab til de investeringsproblemer, som fondene står i på grund af den meget lave rente og de restriktive regler om kapitalanbringelse.
”De fleste fonde oplever, at de har færre indtægter end tidligere på grund af den lave rente, men flertallet formår dog fortsat at uddele. Vi oplever, at fondene gerne vil rådgives og kigger på den palette af muligheder, der trods alt er indenfor reglerne – og det opvejer til dels rentefaldet,” siger Birgitte Grand.
Hun peger på, at det med ændringen af investeringsreglerne i 2013 blandt andet er blevet muligt at investere mere i erhvervsobligationer, og at man derudover må placere en andel i aktier.
Investeringsreglerne er beskrevet i den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse. Ifølge den er det eksempelvis højst tilladt at investere sammenlagt op til 50 procent af formuen i fire aktivtyper, som fondsmyndigheden anser for risikable: aktier, investeringsforeninger, erhvervsobligationer samt spare- og andelskassebeviser. Dog må man højst placere 15 procent af fondsformuen i samme aktie, og man må ikke have aktier for mere end 15 procent af et selskabs aktiekapital.
Til gengæld må man gerne have alle pengene i for eksempel danske realkreditobligationer eller i statsobligationer fra andre EU-lande.
Reglerne bør revideres
Netop de meget detaljerede juridiske bestemmelser er et problem, når fondsbestyrelser skal sikre et godt afkast på formuen, påpeger Danske Forvaltnings juridiske chef, Jakob Paikin:
”De regler, vi har nu, er ikke optimale. Det giver udfordringer for fondene, at reglerne er så detaljerede som de er. Der er brug for en bredere ramme, der eksempelvis angiver nogle overordnede principper for den risiko man må påtage sig som fond,” siger han.
Han mener derfor, at fondene og deres modtagere rundt om i samfundet kunne have gavn af, at reglerne blev kigget ordentligt efter.
”Hvis man ønskede at gøre noget for at hjælpe fondene til at kunne uddele mere, så skal man sætte gang i et revideringsarbejde i forhold til reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen. Der er ikke noget ’quick fix’, der kan hjælpe fondene i den nuværende lavrentesituation,” siger Jakob Paikin.
Det er Civilstyrelsen, som er fondsmyndighed for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Og derfor er det også Civilstyrelsen, som har ansvaret for at sikre, at der er gode lovgivningsmæssige rammer for fondene. Fondsmyndigheden anerkender da også, at de økonomiske konjunkturer de seneste år ikke har givet fondene gode betingelser under de nuværende kapitalregler:
”Vi er opmærksomme på de problemer, som det lave renteniveau har givet, og har i konkrete tilfælde givet tilladelse til at fravige anbringelsesreglerne. Det er heller ikke sådan, at bekendtgørelsen er en statisk størrelse, og den er da også blevet ændret med jævne mellemrum, senest i 2013. Jeg kan ikke sige, hvornår den næste ændring kommer,” siger kontorchef i Civilstyrelsens afdeling for fonde, Niels Klitgaard.
Han fortæller, at problemet også er på dagsordenen hos de andre ni statsgodkendte forvaltningsafdelinger, der lige som Danske Forvaltning er bemyndiget til at administrere fondenes bundne kapital.
”Vi drøfter også løbende problemstillingen i Det Rådgivende Udvalg, der blandt andet har repræsentanter fra de godkendte forvaltningsafdelinger,” siger Niels Klitgaard.
Alligevel kan fondsmyndigheden ikke sige noget om, hvornår styrelsen vil gå til justitsministeren og foreslå reglerne ændret.
”Der er ingen aktuelle planer om at igangsætte en revidering af anbringelsesbekendtgørelsen,” siger kontorchef Niels Klitgaard.
Dispensation er svær i praksis
Som nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har beskrevet, er der i de gældende regler mulighed for, at fondsmyndigheden kan give en fondsbestyrelse tilladelse til at placere formuen på en anden måde end efter kapitalanbringelsesbekendtgørelsen. Ifølge en aktindsigt fra Civilstyrelsen er det kun sket tre gange i årene 2015 og 2016. Og dispensationsmuligheden er da heller ikke en regel, der hjælper fondene i det nuværende problem med den lave rente, mener den juridiske chef i Danske Forvaltning.
”Dispensationsmuligheden er ikke underlagt en lempelig praksis hos Civilstyrelsen. En dispensation er ikke noget man trækker i en automat, der skal være tale om en helt særlig situation, som adskiller den pågældende fonds særlige forhold fra andre fonde. Det er ikke nok, at fondene er ramt af dårlige afkast på grund af det lave renteniveau,” siger Jakob Paikin.
Derimod giver fondsmyndigheden jævnligt tilladelse til at fonde må lukke og uddele formuen til deres formål, hvis deres kapital er kommet ned under en million kroner, som er det beløb, der afgør om en fond er underlagt fondsloven.
”Der bliver opløst ganske mange fonde hvert år. Dem, der har under en million i kapital, bliver opløst næsten rutinemæssigt, når der ansøges om det. Jeg vurderer, at der i løbet af de sidste to til tre år er opløst et par hundrede fonde,” siger Jakob Paikin.
