Reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen begrænser almennyttige fondes muligheder for at investere i aktier, investeringsforeninger og virksomhedsobligationer til samlet set 50 procent af formuen. Men regelsættet rummer samtidig mulighed for, at fondsbestyrelserne kan ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til, at midlerne kan placeres på en anden måde. Og ifølge revisions- og rådgivningsvirksomheden, PwC er det ikke kun en teoretisk mulighed.
”Det kan godt lade sig gøre at få tilladelse til at dispensere fra reglerne. Hvis fondene kan argumentere godt for, at de eksempelvis ønsker at benytte 10-15 procent af formuen og placere den på anden vis,” siger fondsrådgiver hos PwC, director, Anders Storm Hansen.
PwC har medvirket til, at flere ikke-erhvervsdrivende fonde har fået Civilstyrelsens tilladelser til at anbringe midlerne på en anden måde. Men i de tilfælde har der være tale om større fonde, der i forvejen har en betydelig formue og også har et pænt afkast heraf.
Det er ikke helt klart, i hvor stor udstrækning dispensationsmuligheden er forsøgt udnyttet af fondene i de seneste år, hvor renteniveauet har været historisk lavt. Civilstyrelsen oplyser til nyhedsbrevet Danmarks Fonde, at fondsmyndigheden ikke har mulighed for at trække antallet af ansøgninger om dispensation i styrelsens systemer, men at en gennemgang af sagerne viser, at der i de seneste to år i hvert fald er givet tilladelse i tre tilfælde.
Anders Storm Hansen peger desuden på, at situationen kan være endnu vanskeligere for mange små ikke erhvervsdrivende fonde. De snævre regler for kapitalanbringelse sætter mange fonde i en alvorlig økonomisk klemme og begrænser deres mulighed for at få rimelige afkast på fondsformuen, som risikerer at blive udhulet af administrationsomkostninger.
”Derfor er det meget relevant at tage hul på diskussionen om kapitalanbringelse, for de små fonde burde jo ikke være tvunget til at lide under, at vi har et meget lavt renteniveau. Flere af de små fonde kan jo have svært ved overhovedet at skaffe midler til at foretage uddelinger efter deres formål, og de kan i virkeligheden være truet på deres overlevelse,” siger Anders Storm Hansen.
Derfor mener han, at Folketinget burde sørge for, at reglerne om fondenes investeringsmuligheder får et servicetjek, sådan at der bliver skabt grundlag for, at de mindre ikke erhvervsdrivende fonde både kan overleve og gøre samfundsmæssig gavn via almensnyttige uddelinger.
”Jeg mener dybest set, at anbringelsesbekendtgørelsen trænger til en modernisering, der tager højde for de afkastmuligheder, der er i markedet. Man burde vurdere, om det ikke kunne være muligt at ændre reglerne, så der bliver en større fleksibilitet i fordelingen af fondenes midler mellem aktier og obligationer,” siger Anders Storm Hansen.
Mange fonde har også begrænsninger i vedtægterne, som giver problemer på grund af den lave rente, der nu har kendetegnet samfundsøkonomien i en årrække. Derfor mener Anders Storm Hansen, at Civilstyrelsen samtidig med en modernisering af anbringelsessbekendtsgørelsen skal have bedre muligheder for at tillade ændringer i vedtægten, hvis den ligefrem svækker fondenes økonomiske bæredygtighed.
”Når civilstyrelsen vurderer, om de kan give tilladelse til at placere midlerne på en anden måde, tager den samtidig udgangspunkt i vedtægternes bestemmelser om kapitalanbringelse, hvis der er nogen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelserne har mulighed for at få ændret vedtægterne, hvis de begrænser fondens muligheder for at få afkast på formuen,” siger Anders Storm Hansen.
