Fonde skal uddele penge. Og fonde skal placere deres formue ’forsvarligt og bedst muligt’. Men på grund af de gældende investeringsregler for ikke-erhvervsdrivende fonde kan bestyrelserne i øjeblikket ikke investere formuen bedst muligt. Det betyder lavere indtjening og forhøjet risiko for tab på obligationsformuer, når renten stiger. Konsekvensen er reducerede almennyttige og samfundsgavnlige uddelinger fra tusindvis af fonde. Som nyhedsbrevet Danmarks Fonde har belyst i en række artikler, møder fondsmyndighedens regelsæt derfor omfattende, faglig kritik fra en bred kreds af eksperter og praktikere i fondsverdenen.
Nu viser det sig imidlertid, at der tilsyneladende ikke er mulighed for at rette op på problemerne med de detaljerede kapitalregler inden for det kommende par år.
Det er Civilstyrelsen, hvor fondsmyndigheden hører under, der har ansvaret for at fastsætte investeringsreglerne i den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse. Selvom fondsmyndigheden er opmærksom på, at lavrenteøkonomien giver problemer for fondenes indtjening, så er styrelsen ikke nødvendigvis enig i kritikken af de gældende placeringsregler.
Derudover kan det for tiden slet ikke lade sig gøre at ændre reglerne, selv hvis fondsmyndigheden vurderede, at det var nødvendigt med bedre investeringsmuligheder. Det forklarer direktøren for Civilstyrelsen, Nina Koch:
”Vi har ikke nogen planer om at ændre anbringelsesbekendtgørelsen. Den er revideret for få år siden, og vi har i øjeblikket ingen mulighed for at revidere den igen, fordi vi simpelthen ikke har ressourcerne til det,” siger hun.
Det er vigtigt, at vi udnytter tiden, således at fondenes penge til gavn for bl.a. almennyttige og andre samfundsgavnlige formål ikke mister værdi. En mulighed kunne jo være at give den enkelte fond lov til midlertidigt at fraskrive sig bekendtgørelsens regler om anbringelse.
Civilstyrelsen er en af de statslige arbejdspladser, som er ved at flytte ud af hovedstaden. Flytteprocessen har stået på siden begyndelsen af 2016, og hele styrelsen skal være flyttet til Viborg den 1. juni i år. Det betyder, at selv hvis ledelsen i fondsmyndigheden havde ambitioner om at justere detaljerne i investeringsreglerne, så ville det ikke blive igangsat:
”Der er rigtig meget, der rækker ud efter vores ressourcer lige nu på grund af udflytningen. I den nuværende situation ville anbringelsesbekendtgørelsen være en voldsom opgave, fordi den udover at kræve menneskelige ressourcer, også kræver faglige ressourcer, som i øjeblikket er strakt til det yderste her i huset. Det ville ikke løse problemet for eksempel at tilføre os fire nye medarbejdere, for de ville jo ikke vide, hvordan de skulle gribe det an,” siger Nina Koch og uddyber:
”På længere sigt er udflytningen ikke et problem i sig selv, men lige nu befinder vi os en transitionsfase og der er virkeligheden, at vi i øjeblikket ikke formår at gøre alt, hvad nogen med større eller mindre grund kunne forvente af os, at vi gjorde. Vi har ikke kræfterne,” siger hun.
Hukommelse og kompetencer er tabt
Et af problemerne for Civilstyrelsen er, at mange medarbejdere har valgt ikke at flytte med til Viborg.
”Al hukommelse, kompetencer og viden, til at oplære de nye fuldmægtige, bor jo i et lag af chefer og souschefer og enkelte specialkonsulenter, og mange af dem tager ikke med til Viborg. Vi står i øjeblikket i en konstant prioriteringssituation. Lige nu er det udflytningen, vi bliver nødt til at prioritere, og derefter er det genopbygningen af de tabte kompetencer, der har første prioritet,” siger Nina Koch.
Anbringelsesbekendtgørelsen sætter begrænsninger på hvor stor en andel af fondenes formue, der må investeres i aktivtyper, som fondsmyndigheden vurderer som risikable. Derfor er det eksempelvis højst tilladt at investere sammenlagt op til 50 procent af formuen i aktier, investeringsforeninger, erhvervsobligationer samt spare- og andelskassebeviser.
Derimod må en fond gerne have hele formuen i for eksempel danske realkreditobligationer eller i statsobligationer fra andre EU-lande med varierende statsrisici. Også selvom risikoen for kurstab er høj, fordi økonomer forventer at renterne vil stige.
Derudover betyder det generelt meget lave renteniveau, at fondenes muligheder for at opretholde et fornuftig indtjeningsniveau er stærkt begrænsede netop som følge af bekendtgørelsens restriktive regler om aktieinvesteringer. En af de eksperter, der har kritiseret reglerne, er professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på CBS:
”Hvis man skal leve op til fondenes grundlæggende formål, så skal alt andet sådan set underordnes stifters vilje. Hvis anbringelsesreglerne i praksis fungerer imod hensigten, så er det jo i modstrid med lovens ånd, og det må man vel så se at få lavet om,” udtalte han til nyhedsbrevet Danmarks Fonde den 20. april.
Også professor i fondsøkonomi, Steen Thomsen har kritiseret reglerne og opfordrer til helt at afskaffe anbringelsesbekendtgørelsen. Han påpeger, at fondsbestyrelserne i forvejen er underlagt erstatningsansvar, hvis de foretager uforsvarlige investeringer med overdreven risiko.
Men direktøren for Civilstyrelsen er ikke enig i, at man på den baggrund kan undvære anbringelsesbekendtgørelsen.
”Det er nødvendigt at have en anbringelsesbekendtgørelse, fordi fondsbestyrelserne forvalter penge, der er stillet til rådighed af andre mennesker til et bestemt formål. Og vi ser eksempler på, at det nogle gange går galt,” siger Nina Koch.
Midlertidig løsning kan sikre fondes værdi
En anden af de eksperter, der er optaget af at få forbedret rammevilkårene for de ikke-erhvervsdrivende fonde, er professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen. Han mener, at anbringelsesbekendtgørelsen bør laves om i lyset af den historisk set helt usædvanlige økonomiske situation, som betyder negative renter for den meste sikre investeringsform.
”Det er jo forståeligt, at Civilstyrelsen ressourcemæssigt er lagt ned på grund af udflytningen. Det kan man ikke klandre fondsmyndigheden for. Men så bør man politisk overveje, om der er andre muligheder for at løse problemet. Det er vigtigt, at vi udnytter tiden, således at fondenes penge til gavn for bl.a. almennyttige og andre samfundsgavnlige formål ikke mister værdi,” siger han.
Han foreslår derfor, at der etableres en midlertidig løsning frem til, at Civilstyrelsen igen har ressourcer til at foretage en modernisering af anbringelsesbekendtgørelsen, der efter hans opfattelse bør rumme en større grad af fleksibilitet.
”En mulighed kunne jo være at give den enkelte fond lov til midlertidigt at fraskrive sig bekendtgørelsens regler om anbringelse, således at bestyrelsen kunne investere mere frit indtil vi har en revideret anbringelsesbekendtgørelsen. Man skal jo huske på, at stifter selv kunne have valgt at komme uden om reglerne, hvis det havde været skrevet ind i fundatsen, så det står ikke mejslet i sten, at alle ikke-erhvervsdrivende fonde skal være underlagt bekendtgørelsens regler. Derudover vil bestyrelsen stadig være underlagt grundsætningen om at investere ’forsvarligt og bedst muligt’, så det vil ikke være det vilde vesten,” siger Rasmus Feldthusen og peger på, at der er forskellige måder en sådan løsning kan opnås på.
Det er fondslovens §10, som bestemmer, at der skal være regler for de ikke-erhvervsdrivende fondes investeringer af formuen. Reglerne fastsættes administrativt af justitsministeren – i praksis Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Men en af de muligheder, som Professor Rasmus Feldthusen foreslår i den konkrete situation, er, at Folketinget træder til og lemper bestemmelsen direkte i fondsloven.
Som en anden mulighed foreslår han, at fondsmyndigheden indfører en mere lempelig praksis i forvaltningen af den dispensationsmulighed, som ligger i selve anbringelsesbekendtgørelsen. Som nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har skrevet giver fondsmyndigheden kun få dispensationer fra bekendtgørelsen regler. I årene 2015 og 2016 blev der givet tre dispensationer.
