Tusindvis af ikke-erhvervsdrivende fonde befinder sig i disse år i en økonomisk klemme. På grund af rigide regler, der sætter snævre grænser for hvordan kapitalen må investeres, tjener fondene færre penge mens udgifterne gnaver i formuen. Det går ud over de almennyttige uddelinger og truer med at kvæle de mindste fonde i administrationsomkostninger.
Det bør der hurtigst muligt laves om på, mener professor i fondsøkonomi på Copenhagen Business School, Steen Thomsen.
”Jeg mener faktisk ikke, at det er myndighedernes opgave at kigge efter, hvordan fondene anbringer deres midler. Det bør Civilstyrelsen ikke blande sig i, og derfor bør man helt afskaffe anbringelsesbekendtgørelsen,” siger han.
Som følge af anbringelsesbekendtgørelsens regler har mange fonde store dele af deres formuer placeret i obligationer. Det har nu i en årrække givet problemer for fondenes afkast, fordi renter på obligationer har været historisk lave i Danmark. Eksempelvis har den ikke-erhvervsdrivende fond Nykredits Fond helt lukket for ansøgninger som følge af de lave renteindtægter. Anbringelsesbekendtgørelsen betyder, at kun halvdelen af fondenes midler må placeres i aktier. Og ifølge professor Steen Thomsen er det en utidssvarende begrænsning, som endda har den helt omvendte effekt end reglerne oprindeligt var tiltænkt.
”I øjeblikket er det sådan, at obligationer er risikofyldte, fordi vi alle sammen regner med, at der kan komme en rentestigning. Det betyder, at det risikomæssigt faktisk er værre at holde obligationer end at holde aktier. Og det er et godt eksempel på, at myndighederne ikke skal blande sig fordi noget, som historisk set har været fornuftigt, bliver ufornuftigt, når man kommer ind i en ny økonomisk situation,” siger han.
Meningen med anbringelsesbekendtgørelsen er at forhindre, at fondsbestyrelserne foretager risikable investeringer og derved risikerer at miste den fondskapital, som stifteren har indkapslet i fonden. Steen Thomsen mener, at det i stedet bør være den enkelte bestyrelse, der har ansvaret for at følge udviklingen og lave de tilpasninger, der skal til for at sikre fonden de bedst mulige betingelser for at overleve og for at foretage uddelinger, sådan som det er formålet.
”Hvis en fond foretager uansvarlige investeringer så ifalder bestyrelsen jo et ansvar, og så må man tage det som en sag om erstatningsansvar efter de regler, der i forvejen gælder,” siger han.
Lad fonde fusionere
Et af problemerne ved de lave renter er, at små fondes formuer over tid bliver udhulet af administrationsomkostninger til revisorer, advokater og myndigheder. Derfor mener Steen Thomsen, at der skal gives mulighed for, at fondenes formuer kan lægges sammen.
”Jeg synes, man skal lave en fusionsbekendtgørelse for de ikke-erhvervsdrivende fonde, som slår fast, at hvis to eller flere fonde ønsker at fusionere, så skal fondsmyndigheden give tilladelse til det. Jeg kan jo se på listen over de største fondsformuer, at når vi kommer ned til fond nr. 50-60, så spiser omkostningerne donationerne op,” siger han.
Ingen ved med sikkerhed, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der findes i Danmark, men man regner med, at tallet ligger et sted mellem 8.000 og 10.000, så det må derfor antages, at det er et meget stort antal fonde, der er i fare for at lide rentedøden.
”Vi skal have langt færre fonde. Det er i virkeligheden meget enkelt, man kan eksempelvis fusionere flere fonde under et nyt navn, for eksempel Forenede Fonde, hvori man så har en række underlegater, der bestyres af en enkelt administration med et fælles it-system osv. Så kan man spare udgifter til revisorer og bestyrelser, sådan at man i stedet kan uddele pengene til gode formål,” siger Steen Thomsen.
Han peger desuden på, at fondene i øjeblikket befinder sig i en økonomisk situation, hvor man ikke behøver at være bekymret for at gå imod stifters vilje eller hensigt med fondens formål.
”Ingen stifter af en fond ville jo ønske at se formuen blev spist op af revisionshonorarer og andre administrationsomkostninger. Det, der foregår nu, er under alle omstændigheder ikke i overensstemmelse med noget fondsformål, men afspejler blot en træghed hos myndighederne,” siger Steen Thomsen og peger på, at rigtig mange fondsbestyrelser i øjeblikket ønsker at fusionere, men ikke kan få lov til det.
Samtidig sker der en udvikling i samfundet, der gør, at nogle fondes formål bliver overflødiggjort eller simpelthen ikke længere kan indfries af den grund, at den teknologiske udvikling eller den almindelige velstandsfremgang har gjort fundatserne meningsløse. Men selv i den situation nægter Civilstyrelsen fonde at lukke, påpeger Steen Thomsen.
”Hvis vi skal have en effektiv fondssektor, så kræver det, at man skaber nogle rammevilkår, der giver mulighed for det, som vi i erhvervslivet kalder kreativ destruktion, altså dette at samtidig med, at der kommer nye fonde til, så er der gamle fonde, der lukker ned eller bliver sammenlagt,” siger han.
Derfor er det på høje tid, at Folketinget tager fat på de problemer, som de ikke-erhvervsdrivende fonde befinder sig i, og får lavet en plan, der kan redde livet for mange mindre fonde og skabe bedre betingelser for fondssektoren, mener han.
”Folketinget bør erkende, at her et problem, og derfor skal de lave en lov, der gør det muligt for fondsbestyrelser at få tilladelse til at fusionere eller lukke fondene. Hvem andre end fondsbestyrelsen skulle vide, hvad der bedst for fonden?,” siger Steen Thomsen.
