Siden det officielle fondsregister blev nedlagt i 1991 har offentlighedens adgang til informationer om de ikke-erhvervsdrivende fonde været begrænset til de få grunddata om fondene i Det Centrale Virksomhedsregister (cvr). Nu viser det sig imidlertid, at cvr-systemets oplysninger om fondene er forbundet med betydelig usikkerhed. For hverken Civilstyrelsen som fondsmyndighed eller Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for cvr-systemet, fører tilsyn med om fondsoplysningerne bliver opdateret i systemet – eksempelvis når en fond bliver nedlagt eller sammenlagt.
”Det er usikkert hvor mange af de cirka 8.000 aktive fonde i cvr-registret, der i virkeligheden eksisterer. Vi har i Civilstyrelsen ikke noget grundlag for at sige, hvor mange ikke-erhvervsdrivende der findes,” siger souschef i Civilstyrelsens fondskontor, Jan van Deurs.
Han forklarer, at fondskontoret ikke giver besked til cvr-systemet, når den træffer afgørelse om, at en fond må nedlægges.
Ifølge fondslovgivningen er der ingen egentlig registreringspligt for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Derfor fremgår de kun af cvr-registret, hvis det kræves som følge af skattelovgivningen, eksempelvis hvis fondene udbetaler løn til ansatte. Alligevel er cvr-registret den eneste officielle kilde til at finde oplysninger om de mange ikke-erhvervsdrivende fonde.
Heller ikke Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for cvr-registret, fører tilsyn med om de data, systemet har stående om de enkelte fonde, er korrekte. Informationerne om fondene er ikke bedre end de data, der bliver lagt i systemet, forklarer Selskabsregistreringschef i Erhvervsstyrelsen, Søren Corfixen Whitt:
”Det er fondsbestyrelsens eget ansvar at sikre, at fonden bliver registreret eller afregistreret for skatteretlige pligter,” siger han.
Politiske hovsaløsninger
Problemet med data om fondene møder kritik fra en af de eksperter, der forsker i fondenes rolle i samfundet.
”Det er mildt sagt ikke betryggende, at vi ikke kan regne med fondsoplysningerne i CVR-registeret, siger professor Anker Brink Lund, der netop har skrevet bogen ”Dansk fondshistorie”.
Sagen er kommet frem efter, at nyhedsbrevet Danmarks Fonde har bedt Civilstyrelsens fondskontor om indsigt i årsregnskaberne for 35 medarbejderfonde, som ifølge cvr-registret er aktive, levende fonde. Fondskontoret har søgt i arkiverne og fundet frem til, at flere fondene ikke længere eksisterer.
En af fondene er Time Manager International Aps’ Medarbejderfond, som Civilstyrelsen har tilladt opløst ved en afgørelse af 31. maj 2012. I alt var syv af de 35 fonde ifølge Civilstyrelsen ophørt med at eksistere, selvom de stod registreret som aktive i cvr-systemet.
”Sagen her er desværre kun en blandt mange, der tyder på problematisk sagsbehandling og politiske hovsaløsninger på fondsområdet. Justitsministeren kunne passende benytte lejligheden til at indkalde sine kolleger fra Erhvervsministeriet og Skatteministeriet med henblik på at nedsætte et fagkyndigt udvalg, så regeringen kan præcisere, hvad man vil med den danske fondsverden og hvordan der skabes troværdige rammevilkår,” siger professor Anker Brink Lund fra CBS.
Ifølge Erhvervsstyrelsens selskabsregistreringschef er ukorrekte oplysninger om de enkelte juridiske enheder i cvr-systemet dog ikke et udbredt problem.
”Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at offentligheden generelt kan have tillid til de oplysninger, der står anført i cvr-registret. Når Erhvervsstyrelsen registrerer – eller bliver gjort opmærksom på – fejl i cvr-registeret, søger styrelsen aktivt at rette op på disse fejl,” siger Søren Corfixen Whitt.
Utidssvarende og utilfredsstillende fondsdata
Mens de offentligt tilgængelige oplysninger om landets ca. 1.350 erhvervsdrivende fonde bliver bedre og mere tilgængelige, så er de sparsomme og ufuldstændige cvr-registreringer af de flere tusinde ikke-erhvervsdrivende fonde utilfredsstillende. Det mener professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen:
”Det er ærgerligt, at vi alene er henvist til cvr-registeret hvor oplysningerne om fondene er utroligt sparsomme. Det er en stor mangel, at vi ikke har en fortegnelse over relevante oplysninger om de enkelte ikke-erhvervsdrivende fonde i et centralt register. Det ville være helt i tråd med tidens trend om transparens,” siger han.
Rasmus Feldthusen påpeger, at det er væsentligt, at offentligheden kan få korrekte oplysninger om fondene, og at der er adgang til eksempelvis fondenes regnskaber.
”For det første er fondene jo selvejende, det betyder, at der ikke er nogen ejere eller medlemmer, der kigger dem over skulderen. Vi ved, at offentlighed om fondenes regnskaber m.v. har en positiv indvirkning på, hvordan fondene ledes. Desuden er det væsentligt for bl.a. potentielle ansøgere, at de også kan orientere sig om fondene. Endelig er der tale om ret store beløb, hvis man lægger den samlede fondskapital sammen, og derfor har vi som samfund en interesse i, hvordan den kapital bliver administreret,” siger han.
Derudover er få og forkerte oplysninger også et problem for den måde folk opfatter fondenes rolle i samfundet, påpeger han.
”Det er desuden vigtigt, at der er adgang til viden om fondene for at undgå myter. Fondene har historisk været ramt hårdt af myter om, at de forsøger at undgå skattebetalinger eller at de ikke uddeler nok osv. Alle de myter kan få lov til at leve, hvis det hele foregår i en lukket boks,” siger Rasmus Feldthusen, der flere gange tidligere har opfordret til at genindføre fondsregistret.
”Man skal lave et ordentligt register for fondene. Indtil vi får fondsregistret så er det ikke tilfredsstillende. Det er i forvejen i meget få oplysninger, vi har om de ikke-erhvervsdrivende fonde. Det er fuldstændig utidssvarende og det ville være ganske nemt at indføre registeret, for oplysningerne bliver jo alligevel produceret af fondenes advokater og revisorer. Det er mig en gåde, at det endnu ikke er indført,” siger han.
