Nordea-fondens ikke-erhvervsdrivende lillesøster, Nordea Bank-fonden, har det meste af sin formue placeret i aktier i Nordea AB. Inden for de seneste år har op til 85 procent af kapitalen været placeret i dette ene selskab. Ifølge Civilstyrelsens forståelse af investeringsrisiko er det dog ikke en forsvarlig placering af fondens formue.
Alligevel er det for tiden en rigtig god investering, der giver høje udbytteindtægter og årsresultater, som forrenter egenkapitalen med 16-17 pct. Det betyder flere uddelingskroner til at fremme fondens formål.
”Vi uddeler 80 procent af vores indtjening og konsoliderer de 20 procent,” siger Henrik Lehmann Andersen, som ud over at være direktør i Nordea-fonden også står for administrationen i den mindre Nordea Bank-fonden.
Som følge af investeringen i Nordea-aktien øger Nordea Bank-fonden nu uddelingsniveauet og vil de næste tre år uddele cirka 25 mio. kr. om året til initiativer, der øger prestigen og attraktionsværdien af danske erhvervsuddannelser.
Men det kan kun lade sig gøre af historiske årsager, og andre ikke-erhvervsdrivende fonde kan ikke få lov at lave samme gavnlige investering. Det skyldes reglerne i den såkaldte kapitalanbringelsesbekendtgørelse, som forbyder fondene at placere mere end halvdelen af deres formue i aktier eller investeringsforeninger. Og ikke nok med det, reglerne forhindrer også en fond i at have mere end 15 procent af formuen placeret i samme aktie. En grænse som Nordea Bank-fonden i 2014 overskred med 70 procentpoint.
Staten bag fondes porteføljestyring
Rationalet bag fondsmyndighedens regler om kapitalanbringelse er, at da fondene ikke har nogen ejere, så er det en myndighedsopgave at sikre, at fondsbestyrelserne ikke kaster sig ud i risikable investeringer og i værste fald taber fondsformuen.
”Hovedformålet med anbringelsesbekendtgørelsen er at sikre, at fondsmidlerne anbringes forsvarligt og bedst muligt. Hensigten er, at formuen bliver bevaret og overlever på lang sigt samtidig med, at den giver et fornuftigt afkast,” siger kontorchef i Civilstyrelsens fondskontor, Niels Klitgaard, generelt om regelsættet.
Nordea Bank-fonden er stiftet i 1957 af aktieselskabet Privatbanken i anledning af bankens 100 års jubilæum. Fondens beholdning af Privatbank-aktier er siden indgået i de fusioner, som i dag er endt i den svenske bank Nordea AB.
De løbende værdistigninger på aktierne er baggrunden for, at fonden kan have en aktiepost, som i 2014 udgjorde 85 procent af fondsformuen og 70 procent ved udgangen af 2016.
Nordea Bank-fonden er altså født med aktieplaceringen og det er samtidig grunden til, at Nordea Bank-fondens formueplacering er i overensstemmelse med reglerne samtidig med, at investeringen strider mod fondsmyndighedens opfattelse af, hvad der er en forsvarlig investering.
”Det følger direkte af fondsloven, at en fonds midler skal være anbragt efter reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen, medmindre andet er bestemt i vedtægten. Herudover er der mulighed for at midler kan bevares i den form, som de er skænket eller udlagt på skifte,” siger kontorchef Niels Klitgaard uden dog at forholde sig til konkret til Nordea Bank-fondens formueplacering.
Derimod er det ifølge Civilstyrelsens gældende regler risikomæssigt forsvarligt, at en fond har hele sin formue placeret i realkreditobligationer. Også selvom det ifølge eksperter i øjeblikket er en ganske risikofyldt investering, fordi en sandsynlig renteforhøjelse vil føre til store kurstab på obligationer. Derudover giver obligationerne et lavt renteafkast på grund af det meget lave renteniveau.
Og som nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har skrevet, er netop den problemstilling helt aktuel i en anden ikke-erhvervsdrivende fond, Nykredit Fond. Efter i en årrække at have hele formuen placeret i realkreditobligationer er Nykredit Fonds indtægter faldet så meget, at fonden har besluttet at lukke for ansøgninger, fordi fondens indtægter er blevet for små.
Formål adskiller Nordea-fondene
Også storesøsteren Nordea-fonden har størstedelen af sine aktiver placeret i Nordea-aktien. Men i modsætning til Nordea Bank-fonden er den som erhvervsdrivende fond underlagt erhvervsfondsloven og Erhvervsstyrelsens tilsyn. De erhvervsdrivende fonde har ingen restriktioner på kapitalanbringelsen.
Selvom også bestyrelserne i de to fonde er ens, så har det ikke været forsøgt at fusionere dem. Det skyldes forskelle i fondenes fundatser:
”Vores bestyrelse har vurderet, at de to fondes formålsbestemmelser ligger for langt fra hinanden. Nordea-fondens formål er meget åbent og giver mulighed for mange slags uddelingsformål, bare de er almennyttige. Nordea Bank-fondens formål er derimod mere snævert og lægger vægt på samfundsgavnlige formål til fremme af dansk erhvervsliv,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Han forklarer desuden, at Nordea Bank-fonden ikke kan søges. Fonden initierer selv sine egne projekter på baggrund af dialog med relevante interessenter indenfor formålsområdet.
Læs mere om Nordea Bank-fondens uddelingspolitik for erhvervsuddannelser her. Og om Nordea Bank-fondens tidligere uddelinger her.
