Fonde og selvejende institutioner (herefter i fællesskab benævnt selvejende institution) har været anvendt i Danmark helt tilbage til middelalderen, og har deres rødder i forestillinger, der dannes i senantikken, men som til dels kan spores tilbage til de ældste kulturer. I Danmark har der kun eksisteret få krav til de formål, en selvejende institution har kunnet virke for, og til karakteren af den under den selvejende institution henlagte formue. Udviklingen har medført, at der efterhånden er blevet etableret ganske forskelligartede typer af selvejende institutioner i Danmark.
I privatretlig sammenhæng har selvejende institutioner blandt andet været anvendt som ene eller majoritetsejer af større selskaber, som for eksempel A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Købmand Herman Sallings Fond og Poul Due Jensens Fond. Selvejende institutioner oprettet i privatretlig sammenhæng – og som opfyldte de grundlæggende fondsbetingelser (nu fondsdefinitionen i fondslovens § 1, stk. 2 og erhvervsfondslovens § 1, stk. 2) har siden 1985 været omfattet af enten fondsloven eller erhvervsfondsloven og været forpligtet, men ikke eneberettiget, til at benytte betegnelsen fond i navnet. At selvejende institutioner ikke er eneberettiget til at betegnelsen ”fond” har gennem tiden skabt visse uhensigtsmæssigheder og sammenblandinger – ikke mindst i forhold til kapitalfonde. Siden den 1. januar 2015 har erhvervsdrivende fonde dog haft eneret til at benytte betegnelserne ”erhvervsdrivende fonde, erhvervsfond eller ERF”, og det synes hensigtsmæssigt, at noget tilsvarende bliver indført i forhold til ”ikke-erhvervsdrivende fonde”, således at denne type af fonde også får eneret til at benytte nogle bestemte betegnelser.
I offentligretlig sammenhæng er selvejende institutioner ligeledes et velkendt begreb, og bliver navnlig anvendt som organisationsform inden for uddannelsesområdet, kulturområdet og det sociale område. De offentlige selvejende institutioner har historisk set været anvendt om en type retssubjekter, hvor det offentlige på den ene side placerer aktiviteterne i et selvstændigt retssubjekt (den selvejende institution), men hvor det offentlige på den anden side bevarer muligheden for at udøve indflydelse på den selvejende institution, se for eksempel universiteterne og de mange selvejende institutioner på det sociale område. Endvidere har hensynet været, at da en selvejende institution ingen ejere har, har det offentlige bedre kontrol og tilsyn med tilskuddene, end hvis tilskuddet eller lignende blev givet til f.eks. et kapitalselskab, hvor ejeren selv kan råde over midlerne, herunder foretage udbyttebetaling til sig selv. I 2012 udbetalte staten 56,8 mia. kr. i tilskud til 2.132 selvejende institutioner, fremgår det af en rapport fra Rigsrevisionen. I offentligretlig sammenhæng har disse selvejende institutioner ofte båret navnet "fond" eller været anset som værende en fond til trods for, at der ikke er tale om en fond i henhold til fondsloven eller erhvervsfondsloven, hvilket har bidraget til en uhensigtsmæssig retstilstand på selvejeområdet, samt skabt forvirring omkring de to begreber "selvejende institution" og "fond". Der findes således flere eksempler på, at en selvejende institution godt kan have en form for hjemfaldsklausul i vedtægten, hvilket ellers strider mod fondsdefinitionen i fondslovene samt de grundlæggende fondsbetingelser. Der findes således ikke nødvendigvis de samme betingelser for en selvejende institution, som der gør for en fond, hvilket også har ført til, at fondsområdet netop er en delmængde af selvejeområdet.
For nærmere om forskellene mellem begreberne "fond" og "selvejende institution" kan der henvises til artiklen Selvejende institutioner – med fokus på grundbetingelser og fonde af professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet og Erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen, hvor vi netop prøver at opstille en række grundbetingelser for selvejende institutioner i lyset af de allerede eksisterende grundbetingelser, der gælder for fonde.
Helt kort kan dog nævnes, at en selvejende institution kan defineres ud fra følgende tre grundlæggende betingelse:
- En selvejende institution skal ledes af en selvstændig og uafhængig ledelse (bestyrelse)
- En selvejende institution skal have en vedtægt, som beskriver formålet for institutionen og som sætter rammerne for institutionens virke
- En selvejende institution skal have en fra stifteren adskilt formue.
Hvorimod en fond defineres ud fra følgende fem grundlæggende betingelser:
- En fond skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue
- En fond skal have et eller flere bestemte formål
- Rådighedsbeføjelserne til fonden skal tilkomme en selvstændig ledelse
- Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, hvilket vil sige at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan
- Fonden skal have en levetid i en længere årrække (i praksis minimum 10 år).
Som det fremgår af ovennævnte er der i dag en del uklarheder på hele selvejeområdet, og en måde at få et langt bedre overblik over de forskellige typer af fonde og selvejende institutioner kan være ved at udvikle et register over fonde og selvejende institutioner – et fondsregister. I Danmark havde vi i perioden fra 1983 og frem til 1991 et egentlig fondsregister, som dog blev afskaffet i forbindelse med afbureaukratiseringen af blandt andet fondslovene. Begrundelsen for etableringen af fondsregisteret tilbage i 1983 var, at der ikke forelå sikre oplysninger om fondenes (og de selvejende institutioners) antal og størrelse, og at det derfor var nødvendigt med et fondsregister. Et register hvor alle fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner skulle lade sig registrere senest den 1. oktober 1983. De fonde, der havde en egenkapital under kr. 50.000 blev dog undtaget fra registreringspligten, hvilket tillige gjaldt for de fonde, der i medfør af lovgivningen var undergivet et offentligt tilsyn. Oplysninger i det tidligere fondsregister skulle blandt andet bruges i forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis fondsloven og erhvervsfondsloven.
I dag findes der ikke længere et samlet register over alle fonde, stiftelser, legater og andre selvejende institutioner i Danmark, men Erhvervsstyrelsens it-system indeholder enkelte få oplysninger om de fonde, der f.eks. har brug for et såkaldt skattemæssigt CVR-nr. Foruden disse oplysninger indeholder Erhvervsstyrelsens it-system en liste over alle erhvervsdrivende fonde, da denne type af fonde er pligtige til at lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-system, herunder at offentliggøre en lang række oplysninger om fondens ledelse, formål, grundkapital og ikke mindst de erhvervsdrivende fondes årsrapporter.
Ikke-erhvervsdrivende fonde er derimod ikke registreringspligtige i et offentligt register, herunder i Erhvervsstyrelsens it-system. De ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest tre måneder efter oprettelsen til fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) samt til told- og skatteforvaltningen indsende fondens vedtægt. Har en ikke-erhvervsdrivende fond ansatte eller udfører fonden visse aktiviteter, kan et CVR-nr. være nødvendigt, og en ikke-erhvervsdrivende fond kan derfor lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-system for at få et CVR-nr. (hvilket kan kaldes for et skattemæssigt CVR-nr.). I denne forbindelse skal der kun gives meget få oplysninger om fonden, herunder fondens hjemstedsadresse. De ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber er ikke tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, men skal – efter anmodning fra Civilstyrelsen – indsende kopi af årsregnskabet til Civilstyrelsen. Det vil sige, at hvis offentligheden ønsker indsigt i en ikke-erhvervsdrivende fonds regnskab, skal der søges om aktindsigt heri hos Civilstyrelsen.
Selvejende institutioner er ligeledes ikke registreringspligtige, men kan ligesom ikke-erhvervsdrivende fonde lade sig registrere i Erhvervsstyrelsens it-system for at få et skattemæssigt CVR-nr. I forhold til retligt at placere en selvejende institution er der flere forskellige muligheder, som ikke nødvendigvis kræver fondsmyndighedens (Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsens) indblanding. Er den selvejende institution f.eks. underlagt et andet offentligt tilsyn via lovgivning, vil den selvejende institution automatisk være undtaget fra fondslovene – se for eksempel lov om socialtilsynet og universitetsloven. Et andet pejlemærke i forhold til selvejende institutioner er, at hvis en selvejende institution fremgår af tilbudsportalen.dk, er der en klar formodning for, at fonden er omfattet af et af tilsynene i serviceloven, men det kan dog ikke udelukkes, at det pågældende tilsyn ikke fører et tilstrækkeligt reelt fondsretlig tilsyn med den selvejende institution. Mere problematisk kan det være at placere en selvejende institution, som løbende modtager tilskud fra for eksempel en kommune. Her skal det nærmere undersøges, om den pågældende kommune fører et reelt tilsyn med den selvejende institution, og ikke kun tilsyn med de pågældende midler, som den selvejende institution modtager fra den pågældende kommune. I visse situationer kan fondsmyndigheden (Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen) stille krav om, at den pågældende kommune skal erklære, at kommunen fører et reelt fondsretlig tilsyn med den selvejende institution. Hvis ikke en sådan erklæring udarbejdes, kan fondsmyndigheden træffe afgørelse om, at den selvejende institution er omfattet af en af de to fondslove. Bliver den selvejende institution omfattet af en af de to fondslove, bliver den selvejende institution formentlig også nødsaget til at foretage en række vedtægtsændringer, således at den selvejende institutions vedtægt overholder kravene i enten fondsloven eller erhvervsfondsloven. Er den selvejende institution stiftet af en kommune, kan den pågældende kommune ikke også føre tilsyn med den selvejende institution, og den pågældende selvejende institution vil således blive omfattet af enten fondsloven eller erhvervsfondsloven alt efter den selvejende institutions aktiviteter.
For at sikre et tilstrækkeligt indblik i hele selvejeområdet, herunder bedre at kunne finde rundt i den retlige jungle, bør der som det mindste etableres et egentligt fondsregister, hvor samtlige fonde og selvejende institutioner i Danmark skal lade sig registrere, herunder med angivelse af den selvejende institutions tilsynsmyndighed. Det kunne endvidere være hensigtsmæssigt at nogle grundlæggende regnskabsoplysninger blev offentliggjort, hvilket blandt andet skal have til formål at sikre, at den selvejende institution er placeret rigtigt i forhold til lovgivningen på selvejeområdet – altså om fonden for eksempel er placeret korrekt i forhold til at være en erhvervsdrivende eller en ikke-erhvervsdrivende fond. Oplysningerne i fondsregisteret kan endvidere bruges fremadrettet til at sikre gode og sikre rammevilkår for fonde og selvejende institutioner i Danmark.
