Siden januar har Folketingets drøftelser af lovforslag L71 om øget fondsbeskatning været udsat på ubestemt tid. Skatteudvalgets behandling er stadig på pause, men som Altinget Civilsamfund i sidste uge kunne fortælle, forhandler regeringen og partierne bag finansloven nu igen om fondsbeskatning. Nu bag lukkede døre. Regeringen fastholder i sit nye udspil stort set at fjerne fondenes konsolideringsfradrag for almennyttige uddelinger. Dog lægges der op til at bevare en symbolsk fradragsret på 4 pct. i stedet for de nuværende 25 pct. af uddelingerne. Det bekræfter Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær over for Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.
Og det er dårligt nyt for mange lokalsamfund i de tyndt befolkede egne af Danmark. En så kraftig reduktion af konsolideringsfradraget vil nemlig begrænse uddelingerne fra de hundredvis af mindre fonde, som støtter foreninger, sportsklubber samt kultur- og landbolivet i landets yderområder. Det siger partner i PWC Susanne Nørgaard, som står bag flere forskningsprojekter om fonde på CBS.
”Alle de små og mellemstore fonde bliver også berørt af, at man reducerer konsolideringsfradraget. For det er jo fonde med almennyttige uddelinger, der bliver ramt. De dækker en bred vifte af formål, herunder også et meget stort antal, som har til formål at støtte inden for et lokalt geografisk område,” siger hun.
Incitament til generationstyveri
Susanne Nørgaard forklarer, at fondene kan reagere på den øgede fondskat på to måder:
”Det ene mulighed er at uddele mere på kort sigt, for ellers skal man betale skat. De fleste fondsbestyrelser har jo ansvar for at sikre, at fondens midler bruges til formålet og ikke til at betale skat. Men det vil betyde, at fonden sparer mindre op og derfor med tiden får mindre at dele ud af. Det betyder groft sagt, at den øgede beskatning giver et incitament til at stjæle fra fremtidige generationer,” siger Susanne Nørgaard.
Den anden mulighed er at betale skat og derfor mindske uddelingerne for at gemme penge til at konsolidere formuen og sikre overlevelse på langt sigt.
”Uanset hvordan fondene vender og drejer det, vil der blive mindre til uddelinger. Det er bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det sker,” siger hun.
Samme melding kommer fra partner i revisionsselskabet BDO Stefan Bjerregaard. Som partner gennemgår og kvalitetssikrer han mange af de skatteregnskaber, som BDO´s revisorer udarbejder for fonde rundt om i landet:
”Hvis regeringen sænker konsolideringsfradraget med 21 procentpoint, vil det med den nuværende fondsskat på 22 pct. betyde en reel skattestigning på 4,62 kr. for hver 100 kr., der uddeles til almennyttige og almenvelgørende uddelinger, alt andet lige, ” siger han.
Skat på egnsudvikling
Durup Sparekasses Fond er en af de lokale fonde, som vil få mindre at dele ud af til landsbysamfundet omkring Durup nord for Skive.
”Det er dybt foruroligende for det griber ind i forudsætningerne for, at vi i sin tid valgte at omdanne sparekassen og etablere en fond. Det var jo med henblik på, at vi kunne bruge sparekassens kapital i lokalområdet, så derfor vil det være meget uheldigt, hvis en betydelig del af vores penge nu skal gå til skattevæsenet”, siger direktør i fonden, Jakob Jørgensen Hansen.
Han var igennem 30 år direktør i Sparekassen Durup, indtil den for 10 år siden måtte opgive at køre videre som selvstændig sparekasse.
Fonden gav sidste år hele sin uddeling på 2,5 mio. kr. til et byfornyelsesprogram for Durup, og donerede for et par år siden 9,5 mio. kr. til ombygning af byens idrætshal.
”Konsekvensen vil jo være, at der er mindre til de årlige uddelinger til byen og lokalområdet. Durup er jo en gammel møbelindustriby, men industrien er stort set uddød. Før havde vi 10-12 møbelfabrikker, hvor de tre største havde over 100 ansatte. I dag er der kun én tilbage, som har en snes medarbejdere tilbage”.
Derfor har fondens uddelinger stor betydning for de familier, som har valgt at blive i byen og arbejde for at opretholde et velfungerende lokalsamfund.
”Byen er undergået en kæmpemæssig forandring – fra at være en industriby til at være en soveby, hvor der ikke sker særlig meget. Derfor er det jo vigtigt, at vi uddeler de penge, som kan understøtte fritidsaktiviteterne i området. Vi har en velfungerende svømmehal, børnehave, skole og dagligvarebutik. Men ellers er vi jo lige som mange andre landsbyer et hensygnende samfund med under 1.000 indbyggere,” siger Jakob Jørgensen Hansen.
Forening: Regeringen glemmer landsbyerne igen
I foreningen Danmark På Vippen kæmper blandt andre 18 kommuner i landets yderområder for at få Christiansborg til at forstå, at affolkning og den negative økonomiske vækst i mange lokalsamfund er en konsekvens af politiske beslutninger. Og at det ikke skyldes en naturlov om urbanisering. Her er man ked af udsigten til øget skat på de almennyttige uddelinger.
”Jeg synes, det er et meget trist forslag. Det er endnu et eksempel på, at selvom regeringen har alle gode intentioner om at støtte det lokale Danmark, så kværner hele embedsværksmaskinen videre igen og igen. Det er sikkert ikke regeringens mening, at det skal gå ud over landsbysamfundene. Problemet er, at man aldrig forsøger at analysere og beregne hvilke konsekvenser et lovforslag har for udviklingen i det lokale Danmark,” siger næstformand i foreningen, Kim Ruberg.
Et af problemerne er, at vækst og udvikling i Danmark er centraliseret omkring Aarhus og København, derfor udgør fondene nogle af de få ekstra ressourcer, der er tilbage i landsbysamfundene, påpeger han:
”Når man rammer fondenes uddelinger, så er problemet, at hvor der tidligere var virksomheder med lokalt forankrede ejerkredse ude i det lokale, som kunne støtte op om udviklingen, så har hele centraliseringslogikken gjort, at de ikke længere er derude til at investere i den positive udvikling. Det betyder, at lokalsamfundene er afhængige af fondenes støtte til det lokale forenings- og kulturliv. Derfor er det rigtig uheldigt og forkert at gennemføre sådan et forslag, der forringer fondenes mulighed for at uddele penge lokalt”, siger Kim Ruberg, der til daglig er administrerende direktør i Jøp, Ove og Myrthu, Vest.
Han opfordrer regeringen til at beregne konsekvensenerne af beskatningsforslaget for de mange modtagere af fondenes uddelinger i det lokale Danmark:
”Jeg er da helt overbevist om, at regeringen ikke gør det her for at ramme yderområderne. Men som så mange andre ting, som skiftende regeringer gør, så kommer det til at ramme udviklingen i det lokale Danmark. Det er vi imod, og derfor vil vi kraftigt opfordre til, at regeringen begynder at lave konsekvensberegninger, når de gennemfører lovforslag, som har indflydelse på livet og udviklingen i det lokale Danmark,” siger næstformanden i foreningen Danmark På Vippen.
Færchfonden: det er drønærgerligt
Det er dog ikke kun mindre fonde, som er med til at støtte udvikling og sammenhængskraft i det lokale Danmark. Færchfonden i Holstebro er med en formue på 1,5 mia. kr. en af de større fonde, som også bliver ramt, hvis regeringen fjerner konsolideringsfradraget. Fonden har et bredt formuleret formål for sine almennyttige aktiviteter. Men fondens bestyrelse har også taget bestik af den negative udvikling i Vestjylland, og har derfor taget en aktiv strategisk beslutning om at understøtte den lokale udvikling.
Færchfonden arbejder på at medvirke til at forbedre områdets tiltrækningskraft på virksomheder, studerende og lønmodtagere. Sidste år ansatte fonden en ny direktør, som kommer direkte fra en stilling som vicedirektør i statens Vækstfonden. Han er nu i gang med at omsætte sine 15 års erfaring med investeringer i vækst og iværksætteri til at styrke den regionale udvikling i Nordvestjylland ved hjælp af fondens årlige donationer på op til 25 mio. kr.
”Jeg synes det er drønærgerligt, at man vil finde de 200 mio. kr. på finansloven ved at reducere konsolideringsfradraget. Det er helt oplagt, at hvis vi skal betale flere penge i skat, så kan de ikke gå til at fremme udviklingen i Nordvestjylland. Derfor så jeg hellere, at man bevarede konsolideringsfradraget på 25 pct. end at man reducerede det til 4 pct. Men vi må jo spille efter de vilkår, der gælder, og vi vil blive ved med at arbejde for at skabe vækst og arbejdspladser i vores del af landet,” siger direktør i Færchfonden, Martin Vang Hansen.
Ifølge fondseksperten Susanne Nørgaard fra PWC skal reduktionen af konsolideringsfradraget også ses i et større internationalt perspektiv, som kan rumme en uheldig udvikling for dansk erhvervsliv som helhed.
”Hvis man fjerner eller reducerer konsolideringsfradraget, så bringer man fondene i Danmark i en dårligere skattesituation end de andre landes almennyttige fonde,” siger hun.
Sammen med professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Kristian Feldthusen har hun netop offentliggjort en videnskabelig undersøgelse af fondsbeskatningsreglerne i ni andre europæiske lande. På baggrund af undersøgelsen peger hun på, at den foreslåede skattestigning risikerer at skade Danmarks muligheder for at beholde succesfulde virksomheder i landet.
”For de erhvervsdrivende fonde vil det på længere sigt betyde, at Danmark vil have sværere ved at fastholde danske selskaber i landet, fordi det ikke længere er så attraktivt at etablere en erhvervsdrivende fond. Dermed stiger risikoen for, at for eksempel familieejede selskaber vælger at sælge fra til udlandet. På den måde forringer fondsbeskatningsforslaget dansk erhvervslivs konkurrenceevne over for udlandet på længere sigt,” siger Susanne Nørgaard.
