Der er behov for at tænke nyt, hvis Danmark skal bevare sin førerposition som landet med flest almennyttige fonde per indbygger. På sommerens konference i det europæiske netværk for forskning i filantropi (ERNOP) pegede professor Anker Brink Lund på to alvorlige problemer i den danske fondsverden.
“Der er 1.360 erhvervsfonde i Danmark, men siden 1998 er der kun blevet dannet fire nye af større virksomheder. Det skyldes en ændring i skattelovgivningen, som gjorde det meget mindre attraktivt i forbindelse med generationsskifte. Det blev lige så billigt at give arven til familien uden krav om almennytte,” sagde Anker Brink Lund, der sidste år udgav bogen ‘Dansk Fondshistorie’.
Samtidig kæmper mange af de små, danske fonde med at få penge til uddelinger. Renteindtægterne har de seneste år været meget lave, og samtidig er de ikke-erhvervsdrivende fonde stærkt begrænsede i deres mulighed for at finde alternative investeringsformer. Det betyder, at administrationsomkostningerne i de små fonde langsomt æder deres formue op, og at der er meget få penge til almennyttige uddelinger.
“Mange af de små fonde har et eller to møder om året, hvor bestyrelsen får sig en god middag og kigger på alle ansøgningerne, og siger – i år har vi desværre ikke særlig mange penge, vi sætter pengene i banken og venter til næste år. Og næste år er det endnu færre penge at uddele. Det er en dødsspiral. Og i det danske system er det meget svært at lukke fonde, og heller ikke let at lægge dem sammen,” fortalte Anker Brink Lund.
Ideen om et hospice til de danske fonde handler ikke kun om at give dem en værdig død, men også om at undersøge mulighederne for at samle nogle af de små fonde om en fælles indsats af almennyttig art.
“Så kunne vi samle pengene og gøre noget godt med det – for eksempel at bygge studieboliger, eller noget som også vil skabe indtægter i det lange løb og samtidig leve op til stifters vilje,” forklarede Anker Brink Lund.
I en af konferencens keynotes forfulgte professor Helmut K. Anheier nogle af de samme tanker. Ifølge Anheier, som er leder af Hertie School of Governance i Tyskland, får vi i Europa flere og flere små fonde, som ofte er ineffektive, bl.a. fordi en stor del af deres midler går til administration. Anheier opfordrede de deltagende forskere til at undersøge mulighederne og perspektiverne på to områder: tidsbegrænsede fundatser og sammenlægning af fonde.
Sommerens internationale ERNOP-konference blev afholdt af Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School i midten af juli med støtte fra blandt andet Carlsbergfondet, Villum Fonden og Velux Fonden. På konferencen diskuterede 130 forskere fra hele verden en lang række emner under det overordnede tema: hvordan filantropien skifter karakter i en tid præget af organisationshybrider og alternative organisationsformer.
Professor Sarah Smith fra University of Bristol talte om, hvordan peer-to-peer fundraising er blevet revolutioneret af online platforme og det stigende antal fundraising-events. Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet og Carlsberg A/S fortalte om den særlige danske erhvervsfondmodel og kom med bud på, hvordan modellen kunne bruges i fremtiden – også udenfor Danmarks grænser.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har i en serie af artikler sat fokus på, hvordan rammerne for de ikke-erhvervsdrivende fonde begrænser fondenes mulighed for at optimere deres indtjening og uddelinger. Se links til tidligere artikler i boksen “Gode ramme for gode donationer.”
