De senere års tendens til, at der hvert år bliver opløst et trecifret antal ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark, fortsatte med uformindsket styrke i 2021.
Det viser en ny opgørelse, som Civilstyrelsen har foretaget for Fundats.
I alt traf Civilstyrelsen i 2021 435 afgørelser om opløsning af ikke-erhvervsdrivende fonde. Heraf fik 245 af fondene tilladelse til endelig opløsning, mens de resterende 190 var tilladelser til opløsning over en årrække – typisk tre år.
De 245 tilfælde, hvor der blev givet grønt lys til endelig opløsning af en fond, følger den tendens, som Civilstyrelsen har kunnet konstatere hen over de seneste år. I 2020 blev der optalt 281 afgørelser om endelig opløsning, i 2019 var antallet på 231, mens det i 2018 var cirka 220. Civilstyrelsen skiftede sagsbehandlingssystem i 2018, og 220 er derfor et anslået antal, oplyser kontorchef i styrelsen Birthe V. Jespersen.
Ifølge Birthe V. Jespersen er der to primære grunde til, at så mange fonde får tilladelse til at blive opløst:
Dels handler det om den ændrede kapitalgrænse, hvor grænsen for opløsninger i 2019 blev sat op til to millioner, og som Fundats kunne fortælle primo juni 2020, blev grænsen i kølvandet på den første coronanedlukning på ny sat op efter pres fra flere af Folketingets partier – denne gang til tre-fire millioner kroner.
Og dels er der de senere år blevet allokeret flere ressourcer til behandlingen af netop denne sagstype, oplyser Birthe V. Jespersen.
Tager konsekvens af dårlig økonomi
At antallet af fonde i Danmark i en længere periode har været stærkt nedadgående, blev understreget i en analyse, som Fondenes Videnscenter offentliggjorde i 2021. Analysen viste blandt andet, at der i perioden fra 1999 til 2019 var en negativ udvikling i antallet af fonde i 17 af de 20 år. Selv om der blev oprettet 2.452 nye fonde og foreninger i perioden, forsvandt der samtidig 3.998 fonde fra danmarkskortet.
I alt faldt antallet af fonde fra 11.343 i slutningen af 1999 til 9.797 i slutningen 2019 – et fald på 1.545 fonde. Ifølge analysen var det især de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde, der blev tyndet gevaldigt ud i over den 20-årige periode.
Professor og fondsekspert Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School (CBS) vurderer, at der især er to årsager til, at så mange bestyrelser i ikke-erhvervsdrivende fonde i disse år kaster håndklædet i ringen.
For en fond, der for eksempel er stiftet med det formål at støtte enker efter rejsende missionærer, vil erkendelsen typisk være, at formålet er blevet antikveret
Anker Brink Lund – Professor, Copenhagen Business School
”Vi ved med sikkerhed, at mange fonde lukker, fordi de har svært ved at forrente deres grundkapital, og det betyder, at de ikke har noget at dele ud. Så en stor del af de fonde, der får lov til at blive opløst, tager simpelthen konsekvensen af, at de ikke kan få økonomien til at hænge sammen – også fordi omkostningerne er store. Selv små fonde er for eksempel nødt til at have en tilknyttet revisor og et pengeinstitut med dertilhørende gebyrer,” pointerer Anker Brink Lund.
Den anden væsentlige årsag til at anmode om opløsning er ifølge CBS-professoren, at fondens formål ikke længere er aktuelt.
”For en fond, der for eksempel er stiftet med det formål at støtte enker efter rejsende missionærer, vil erkendelsen typisk være, at formålet er blevet antikveret,” siger Anker Brink Lund.
Misforhold mellem arbejdsindsats og afkast
Netop det faktum, at det bliver stadig sværere at få økonomien til at hænge sammen i en lille ikke-erhvervsdrivende fond, samtidig med at dokumentationsomkostningerne og -kravene vokser, er baggrunden for, at Karl Bernhard Wallentin Hansen og hustru Edith Hansens Mindefond i Ærøskøbing optræder på listen over meget snart forhenværende fonde.
Ifølge fondens formand gennem samtlige 26 år, tidligere sognepræst i Ærøskøbing Lars Ole Gjesing, er det især i de seneste år blevet mere og mere besværligt at drive en fond. Derfor ansøgte fonden i 2021 Civilstyrelsen om lov til at blive opløst og fik hurtigt styrelsens grønne lys til at uddele sine sidste midler.
”I vores tilfælde opstod der et stigende misforhold mellem arbejdsindsatsen og afkastet. Så enkelt er det. Konkret handler det blandt andet om de ret restriktive regler, der er for, hvad man kan investere i. Det kunne vi godt leve med for 20-25 år siden, da vi uddelte omkring 45.000 kroner om året, men siden rentefaldet i 2008 har det afkast, vi har at dele ud, været mere end halveret Samtidig er udgifterne ikke mindsket, og for eksempel medfører de skrappe regler om revision og årlig afrapportering i en ganske bestemt form nogle forholdsvis store udgifter til revision,” siger Lars Ole Gjesing til Fundats.
Det, der ifølge Lars Ole Gjesing har slået hovedet på sømmet, er hvidvaskreglerne.
”Jeg har brugt jeg véd ikke hvor lang tid på at udfylde papirer fra banken, som åbenbart skulle lære mig at kende, selvom de har kendt mig i 30 år! Det medførte et større arbejde, og hver gang, jeg på fondens vegne skulle handle papirer, var jeg nødt til i dyre domme at købe LEI-koder for at dokumentere, at jeg er den, jeg er, og at Wallentins Fond ikke er en terrororganisation,” siger Lars Ole Gjesing.
Renovering af mølle som varigt minde
I løbet af efteråret 2021 besluttede den tre personer store bestyrelse i Wallentin Hansens Mindefond, hvem der skulle have glæde af fondens formue på 1,1 millioner kroner, og i disse dage er bestyrelsen ved at færdiggøre fondens sidste regnskab.
”Det er helt sikkert vemodigt og sørgeligt. Det synes vi i bestyrelsen, og de institutioner og foreninger, der har modtaget midler, synes også, at det er trist, at denne mulighed for støtte nu forsvinder,” siger Lars Ole Gjesing.
Hovedparten af fondens sidste midler, én million kroner, er gået til en renovering af bymøllen i Ærøskøbing, mens de sidste 100.000 kroner landede hos dels den lokale flaskeskibssamling og dels Ærøskøbing Byhistoriske Forening.
Man burde lave en ordning, så de små fonde med en overskuelig økonomi kunne få meget friere hænder til finansiering, afrapportering og den slags
Lars Ole Gjesing – Formand, Karl Bernhard Wallentin Hansen og hustru Edith Hansens Mindefond
”I og med, det er en mindefond, glæder vi os i bestyrelsen over, at vi med den store donation til møllen, som er byens vartegn og har haft sine vinger nedtaget i 10 år, kan skabe et varigt minde for fonden i stedet for at uddele en masse små klatter, der ville blive tæret væk af administration. Og modtagelsen af pengene til møllen viser da også, at det er en meget tydelig og værdsat donation,” siger Lars Ole Gjesing.
I relation til den generelle udvikling med cirka 250 opløste ikke-erhvervsdrivende fonde hvert år synes Lars Ole Gjesing, at det bør give anledning til nytænkning på fondslovgivningsområdet.
”Man burde lave en ordning, så de små fonde med en overskuelig økonomi kunne få meget friere hænder til finansiering, afrapportering og den slags. Det ville ikke gøre noget ved rentesituationen, men det ville lette arbejdsbyrden og fondenes muligheder for indtægter,” siger Lars Ole Gjesing.
Fondssektor præget af elite på 100 erhvervsfonde
Professor Anker Brink Lund mener også, at det bør gøres nemmere og mere attraktivt at stifte nye ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark.
”Det er vigtigt at huske, at der også oprettes nye fonde, men ikke i nær samme omfang som antallet, der dør. Så for de gamle, der falder, opstår der ikke tilsvarende lige så mange nye. Derfor håber jeg, at fondsudvalget vil gøre det mere attraktivt at lave nye fonde, og her er der stor inspiration at hente i Tyskland, hvor de har en fondsform, som vi endnu ikke har herhjemme, nemlig ’Bürgerstiftungen’,” siger Anker Brink Lund.
Der er de seneste cirka 20 år oprettet tusindvis af Bürgerstiftungen i Tyskland, hvor man ifølge Anker Brink Lund forener det bedste fra fonde og foreninger i en slags community funds.
De mange lukninger af små fonde kan komme til at betyde en svækkelse af den brede, politiske opbakning til fondene, og det kan få store negative konsekvenser især i lokalområderne
Anker Brink Lund – Professor, Copenhagen Business School
”De bliver startet med en grundkapital, der på husmandsvis løbende kan indbetales til, og man har ikke ligesom i den danske fondskonstruktion krav om en massiv grundkapital ved stiftelsen, der ikke må røres. For mange i Danmark med tanker om at oprette en ny ikke-erhvervsdrivende fond er det besværligt eller ligefrem umuligt at rejse en grundkapital på en million kroner, som ikke må røres,” påpeger Anker Brink Lund.
Grundlæggende mener Anker Brink Lund, at opløsningen hvert år af i hundredvis af ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark sætter fondsstrukturen under pres.
”Måske er der ikke grund til at begræde tabet af de konkrete fonde, som er blevet bragt i en situation, hvor de ikke kan leve længere. Men tendensen er meget uheldig for fondsverdenen som sådan. For konsekvensen er, at fondssektoren i endnu højere grad bliver præget af en elite på cirka 100 erhvervsdrivende fonde med en underskov af skrantende småfonde, der har bidraget til at skabe legitimitet om fondsbegrebet. Hele fondsstrukturen med den tradition, som den har, og den værdiskabelse, der er blevet produceret, er under pres. Og de mange lukninger af små fonde kan komme til at betyde en svækkelse af den brede, politiske opbakning til fondene, og det kan få store negative konsekvenser især i lokalområderne,” siger Anker Brink Lund.
CBS-professoren mener, at der samtidig ligger en stor udfordring i den måde, fondene lukker på, hvor de over en kortvarig periode på typisk tre år skal dele hele deres grundkapital ud inden for det oprindelige formål.
”Det kan nogle gange give en skævvridning, når store summer skal uddeles på kort tid. Derfor er mit forslag at lade de små, skrantende fonde starte forfra som integreret del af en ny slags fond a la de tyske Bürgerstiftungen. Det kan føre til, at de kapitaler, der nu bliver spredt for alle vinde, fortsat kommer til at tjene større og mere langsigtede formål,” siger Anker Brink Lund.
