Lad bankernes ti statsgodkendte forvaltningsafdelinger være match-makere for små fonde, der ønsker at blive fusioneret. Det fører til bedre forrentning af fondenes kapital, færre administrationsomkostninger og derfor flere penge til uddelinger.
Forslaget om at gøre bankerne til Kirsten Giftekniv for små fonde har tidligere været foreslået af både eksperter og fondsformænd.
Men nu afviser bankernes interesseorganisation Finans Danmark forslaget. Hverken organisationen selv eller bankerne bag de statsgodkendte forvaltningsafdelinger kan påtage sig rollen som Kirsten Giftekniv for de små fonde.
Det siger Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark:
Hverken Finans Danmark eller forvaltningsafdelingerne har et tilstrækkeligt grundlag til at kunne varetage rollen som match-maker mellem disse fonde.
Kjeld Gosvig-Jensen – juridisk direktør, Finans Danmark
"Idéen om at fusionere små fonde med lignende formål og fokus er sympatisk. Men hverken Finans Danmark eller forvaltningsafdelingerne har et tilstrækkeligt grundlag til at kunne varetage rollen som match-maker mellem disse fonde,” siger han i en e-mail til Fundats.
Forslagets fortalere har ellers netop peget på de statsgodkendte forvaltningsafdelinger som en aktør med et unikt grundlag for at kunne føre små fonde med samme formål og fokus sammen.
Fordi der ikke findes noget register over de danske almene fonde, er det nemlig kun bankernes forvaltningsinstitutter, der i øjeblikket har mulighed for at danne sig overblik over landets omtrent 8.000 almene fondes vedtægter og formuer.
Kan det koste legitimitet
Og på grund af forvaltningsafdelingers særlige position i fondslandskabet har de også en “legitimitetsmæssig interesse” i at agere match-maker for de fonde, som måtte være på udkig efter en fusion for at puste nyt liv i stifterviljen, fordi bankerne ellers kan beskyldes for at tjene penge på f.eks. gebyrer opkrævet fra små fonde uden reel udsigt til andet end en langsom død.
Det synspunkt har én af forslagets fortalere, fondsforsker Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School, tidligere fremført:
“De fleste af de her fondes formuer forvaltes af nogle få, privilegerede finansvirksomheder. De kan jo heller ikke blive ved med at se på, at fondene ædes op af gebyrer. Men hvis man gav dem mulighed for at hjælpe som match-makere, så tror jeg, at man kunne lave noget rigtig spændende,” sagde Anker Brink Lund.
Idéen fra Anker Brink Lund fik ved samme lejlighed opbakning fra fondsformand Henrik Hjortdal, som er formand for O.P. Christensen og Hustrus Fond.
“Formueforvalteren burde helt klart spille en rolle som match-maker her. Det kunne forvalteren sagtens gøre på en måde, som ikke udstiller nogen. Og hvor de fonde, som selv ønsker det, kan fusioneres med hinanden," sagde Henrik Hjortdal.
O.P. Christensen og Hustrus Fond har en egenkapital på omtrent 2,6 mio. kr. og har i de seneste ti år efter udgifter til bl.a. regnskab, revision og formueforvaltning uddelt gennemsnitligt 50.000 kr. om året. For lidt til at retfærdiggøre fondens fortsatte eksistens, sagde Henrik Hjortdal dengang.
Med Civilstyrelsens nye beslutning om at hæve opløsningsgrænsen for små fonde til 3-4 mio. kr. kan O.P. Christensen og Hustrus Fond til gengæld nu ansøge Civilstyrelsen om opløsning.
Modsatrettede interesser står i vejen
Selvom de ti forvaltningsafdelinger organiseret under Finans Danmark har mere viden om fondene, deres formuer og fundatser end nogen andre, så afviser juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, at denne viden er tilstrækkelig til at agere match-maker.
“En sådan rolle kræver detaljeret viden om og kendskab til de bagvedliggende overvejelser bag fondenes oprettelse og virke. Den viden er Finans Danmark eller forvaltningsafdelingerne ikke i besiddelse af,” siger han.
At en fusion mellem to fonde kræver en meget detaljeret viden om ligheder og forskelle mellem de to fonde er tidligere blevet kritiseret af fondsretsekspert hos Horten Advokatselskab, Jim Øksnebjerg.
Ifølge Jim Øksnebjerg bør fondsloven lempes i endnu højere grad end lovgiverne allerede har gjort i erhvervsfondsloven, så det ikke længere kræver nærmest identiske formål, før to fonde kan fusioneres.
Hvis bankerne ikke kan eller vil løfte opgaven, må man jo så håbe, at lovgiverne på Christiansborg får genoprettet det nedlagte register
Anker Brink Lund – fondsforsker, Copenhagen Business School
”I den henseende er der også behov for at se på mulighederne for at sammenlægge fonde. Og her gør den nuværende retstilstand, at det er ganske vanskeligt eller nærmest umuligt, hvis fondene ikke har samme eller lignende formål. Der vil det efter min opfattelse være hensigtsmæssigt at lempe adgangen til at sammenlægge fonde, sådan som man har gjort i erhvervsfondsloven, og der bør nok også være en endnu videre adgang for mindre almene fonde,” sagde Jim Øksnebjerg dengang.
Endelig mener Kjeld Gosvig-Jensen også, at der kan være habilitetsmæssige problemer i at give forvaltningsinstitutterne ansvaret for at skabe flere fondsfusioner.
“Der kan rejses spørgsmål om forvaltningsinstitutterne overhovedet på en og samme tid kan være den uafhængige forvalter af fondenes midler og varetage rollen som match-maker,” slutter Kjeld Gosvig-Jensen.
Efter afvisningen af forslaget fra Finans Danmark håber Anker Brink Lund på, at Folketinget ved lov genindfører fondsregisteret, så det bliver muligt for fusionsmodne fonde at finde hinanden.
”Det har aldrig været min tanke, at private finansieringsinstitutter skulle optræde som selvbestaltet fondsmyndighed. Men de sidder inde med en specialviden, som kunne være særdeles nyttig for fondsbestyrelser, der måtte ønske at fusionere. Hvis bankerne ikke kan eller vil løfte opgaven, må man jo så håbe, at lovgiverne på Christiansborg får genoprettet det nedlagte register, der bl.a. tjente til at sikre større transparens på fondsområdet,” konstaterer professor Anker Brink Lund.
Fakta om sammenlægning af fonde
Sammenlægning af fonde kræver Civilstyrelsens tilladelse, jf. fondslovens § 32, stk. 1.
Ansøgningen skal ledsages af en begrundelse for ønsket om sammenlægning og dokumentation for størrelsen af fondene, eventuelt i form af fondenes seneste årsregnskaber. Efter Civilstyrelsens praksis kan sammenlægning af fonde ske, hvis fondene har samme eller lignende formål, og hvis fondene har eksisteret i mere end 10 år.
Det er en betingelse, at der ikke sker ændring af de oprindelige formål, og at der heller ikke sker indskrænkninger i aktuelle rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra fondene.
Civilstyrelsen kan i forbindelse med en tilladelse betinge, at der i vedtægten for den fortsættende fond indsættes en fordelingsnøgle, hvoraf fremgår, hvorledes den fortsættende fonds overskud skal uddeles til formålene.
Det skal fremgå af vedtægten for den fortsættende fond, hvad fondene oprindeligt hed og størrelsen af fondenes kapital på sammenlægningstidspunktet.
En ikke-erhvervsdrivende fond kan sammenlægges med en erhvervsdrivende fond. Den fortsættende fond vil herefter være erhvervsdrivende.
Civilstyrelsen tillader ikke sammenlægning af en fond med en forening.
(Kilde: Civilstyrelsen)
