I Erhvervsstyrelsen er der ingen tvivl. En fonds vedtægter er et helt centralt dokument.
Det skyldes, at det er i fundatsen, at fondens stifter har udtrykt sin vilje og hensigt med fonden. Samt at det er i fundatsen, at fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger er beskrevet.
Alligevel har 44 af landets 100 største fonde ikke offentliggjort deres fundats på deres hjemmesider (se tabeller nedenfor). Det viser en gennemgang, som Fundats har foretaget, på baggrund af en opgørelse fra Fondenes Videnscenter af de mest uddelende fonde i Danmark.
At der ikke er flere fonde, der lægger deres vedtægter frem, kommer bag på Adam Moe Fejerskov. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker blandt andet i statslige og ikke-statslige aktørers roller i samfundsudviklingen.
”Jeg er overrasket over, at det er næsten halvdelen af top100. Det er markant. Vi lever i en tid, hvor vi må forstå, at de private fonde har en markant indflydelse på vores samfund. De har projekter, som rækker ind over alle mulige grene af samfundet – fra uddannelse til sundhed. Der må man have en forventning om, at der også følger en grad af gennemsigtighed eller offentlighed med,” siger seniorforskeren.
Fundats har været i kontakt med 10 af de største fonde, som ikke har lagt deres vedtægter frem og spurgt dem, om de vil udlevere dem. Det har kun to fonde gjort, nemlig C.L. Davids Fond og Samling og KR Foundation.
Blandt dem, der ikke ønsker at udlevere deres vedtægter på Fundats’ opfordring, er Det Obelske Familiefond, Ole Kirks Fond og de to A.P. Møller Fonde.
I A. P. Møller Fonden skyldes mørklægningen af vedtægterne, at fonden selv mener, at de væsentligste oplysninger er beskrevet andre steder på hjemmesiden.
Store fonde vil ikke
udlevere vedtægterFundats har spurgt de 10 største fonde med skjulte vedtægter, om de ville udlevere deres fundatser til os. Det ville kun to.
- C.L. Davids Fond og Samling og KR Foundation har udleveret deres fundatser.
- A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond, Den A.P. Møllerske Støttefond, Købmand Herman Sallings Fond, Det Obelske Familiefond og Elsass Fonden har af forskellige årsager ikke ønsket at udlevere deres fundatser.
- KFI Erhvervsdrivende Fond, Rockwool Fonden og Ole Kirks Fond er ikke vendt tilbage på Fundats henvendelser.
Opdatering: Efter udgivelsen af denne artikel har C.L. Davids Fond og Samling gjort sin
fundats tilgængelig på sin hjemmeside.
“Vi forklarer indholdet af vores fundats og uddelingspolitik m.v. på let forståeligt sprog flere steder – dvs. ikke mindst de ting, som følger af stifters vilje, og som dermed er fondens fokusområder og derfor relevant udadtil. Det sker bl.a. på hjemmesiden, men også andre steder,” oplyser fonden i en mail til Fundats.
Personligt kan jeg ikke se nogen grund til, hvorfor man ikke skulle lægge sine vedtægter frem
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
Komiteen for God Fondsledelse har de seneste seks år arbejdet for at fremme transparens omkring de erhvervsdrivende fonde. Ifølge komiteens formand Marianne Philip er det afgørende, at fondssektoren generelt er præget af åbenhed og transparens.
”Personligt kan jeg ikke se nogen grund til, hvorfor man ikke skulle lægge sine vedtægter frem. De er jo i forvejen offentlige og ligger hos Erhvervsstyrelsen, hvor alle kan få adgang til dem via CVR.dk” siger Marianne Philip.
Hun henviser dermed til muligheden for at købe en fonds vedtægter via det Centrale Virksomhedsregister. Her koster en fonds vedtægt 150 kroner og kan bestilles, såfremt Erhvervsstyrelsen har vedtægterne liggende i sagsbehandlingssystemet.
Men det kan være en omstændelig proces at skaffe vedtægter via cvr-registret: I forbindelse med researchen til denne artikel har Fundats den 2. februar bestilt tre fondes vedtægter. Ingen er vedtægterne er ved offentliggørelsen af artiklen nået frem til redaktionen.
Af ordrebekræftelsen fremgår, at bestillingen sagsbehandles indenfor 10 arbejdsdage, og såfremt dette kræver manuel behandling, vil vedtægterne blive fremsendt med postvæsenet.
Princippet om at skulle betale for at få udleveret en vedtægt får ikke rosende ord med på vejen af to af landets førende fondsretseksperter:
I det lys forekommer det utidssvarende, at det hos Erhvervsstyrelsen er gebyrbelagt at få adgang til at læse en erhvervsdrivende fonds vedtægt
Rasmus Feldthusen og Christian Andersen-Mølgaard – Forfattere, Vedtægtsændringer i Fonde
Professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen og fungerende kontorchef i Justitsministeriets departement Christian Andersen-Mølgaard har netop udgivet bogen ‘Vedtægtsændringer i Fonde’.
Her henviser forfatterne til, at det netop var en væsentlig del af formålet med den nye erhvervsfondslov fra 2014, at den skulle styrke reglerne om gennemsigtighed.
“I det lys forekommer det utidssvarende, at det hos Erhvervsstyrelsen er gebyrbelagt at få adgang til at læse en erhvervsdrivende fonds vedtægt,” skriver forfatterne.
De opfordrer samtidig til at ændre reglerne på området så vedtægterne gøres gratis tilgængelige ud fra “hensynet til offentlighed og transparens.”
Begrænset adgang skævvrider systemet
Af de fonde, Fundats har været i kontakt med påpeger flere, at de betragter deres fundats som et internt dokument. Men den opfattelse afviser Marianne Philip, der også er advokat og partner i Kromann Reumert.
”Det er forkert. Vedtægterne for fonden er ikke et internt dokument. Vedtægterne er et offentligt dokument, og derfor kan de hentes i CVR,” lyder det fra formanden for Komitén for God Fondsledelse.
I åbenhedens og demokratiets navn synes jeg, at det er vigtigt, at den slags informationer er så tilgængelige som overhovedet muligt
Adam Moe Fejerskov – Seniorforsker, DIIS
For Adam Moe Fejerskov er det dog ikke nok, at offentligheden kan få adgang til dokumenterne via bestillinger og ansøgninger hos myndighederne.
”Vedtægterne er vigtige for, at alle i offentligheden kan få adgang til at se og forstå, hvad en given fond har som formål, og hvad dens uddelinger skal efterleve. I åbenhedens og demokratiets navn synes jeg, at det er vigtigt, at den slags informationer er så tilgængelige som overhovedet muligt,” siger Adam Moe Fejerskov.
Han tilføjer, at det skævvrider systemet, når man skal igennem en bureaukratisk og administrativ proces for at få indsigt i en fonds vedtægter og grundlag for uddelinger.
”Fondene skal tjene så bred en del af befolkningen som muligt. Hvis informationer tilbageholdes, eller deres tilgængelighed skrues sammen på en måde, så nogle mennesker har bedre indsigt i en fond end andre, så skaber man også skæve muligheder for at opnå midler fra fonden. Så bliver det et demokratisk problem,” siger Adam Moe Fejerskov.
Ingen grund til at hemmeligholde vedtægter
Lige som Marianne Philip kan Adam Moe Fejerskov kan heller ikke se nogen grunde til, hvorfor en fond ikke skulle lægge sin fundats frem.
”Fundatsen fortæller jo netop, hvorfor fonden er sat i verden. Medmindre man har noget at skjule, så burde man have en interesse i at lægge den frem,” forklarer seniorforskeren.
Hvad kunne være grunde til ikke at have interesse i at lægge sine vedtægter frem?
”Hvis man skal ud i et tankeeksperiment, så kan det handle om, at det er i fundatsen, at formålet og rammerne for fonden og dens uddelinger står beskrevet. Hvis man har et ønske om at prøve at gå til grænsen for, hvad det kan være, så har man måske en interesse i, at offentligheden ikke har adgang til ens vedtægter. Men jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være fonde i Danmark – slet ikke blandt de store – der har det incitament,” siger Adam Moe Fejerskov.
Familiefonde kan have interesse i skjulte fundatser
Professor Anker Brink Lund fra CBS er ikke enig i at, det er problematisk, at 44 ud af landets 100 største fonde ikke lægger deres vedtægter offentligt frem. Han mener udelukkende, at fonde er forpligtede til at overholde landets love.
”Du får mig ikke til at sige, at fondene skal lægge deres fundatser frem. Fonde er forpligtede til at overholde landets lov og ret. De er ikke forpligtede til at lægge vedtægter ud på hjemmesider. Men man kan spørge, om det er klogt, ikke at lægge dem frem, fordi fondene dermed påkalder sig mistænksomhed. Man kan også spørge, om det er klogt, at man ikke beder fondene som helhed om at lægge det åbent frem,” siger Anker Brink Lund.
Derfor vil han gerne opfordre det fondsudvalg, som justitsminister Nick Hækkerup nedsatte sidste sommer, til at genindføre et offentligt fondsregister, hvor alle let og gratis kan søge fondenes relevante oplysninger frem.
Anker Brink Lund lægger tryk på ordene relevante oplysninger, for der er ifølge ham fonde, hvor dele af deres fundatser ingen offentlig interesse har.
”Fondsregistret skal indrettes på en måde, så familiefondene og fonde med blandede formål kan blive undtaget fra at lægge det familiemæssige frem. Der er ikke længere nogen skattemæssige fordele i at have en familiefond, og derfor er familieanliggenderne heller ikke offentligt relevante,” siger Anker Brink Lund.
Komite kommer ikke med anbefalinger om vedtægter
Selvom Marianne Philip ikke kan se nogen grunde til, at en fond ikke skulle lægge sin fundats åbent frem, så bliver lettilgængelige fundatser ikke en del af anbefalingerne for god fondsledelse i fremtiden.
”Vores anbefaling nummer et er, at bestyrelsen vedtager principper for ekstern kommunikation, som imødekommer behovet for åbenhed. Men vi laver ikke detailregulering. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle lægge sine vedtægter frem. Omvendt synes jeg heller ikke, at det er et problem ikke at lægge dem frem, fordi vedtægterne kan hentes hos myndighederne,” lyder det fra Marianne Philip.
At Komiteen for God Fondsledelse ikke kommer til at anbefale fondene at lægge fundatserne frem, ærgrer seniorforsker Adam Moe Fejerskov.
”For mig er det ikke tilstrækkeligt, at de her informationer ligger hos myndighederne. Der er et tydeligt behov for åbenhed på det her område. At vedtægterne ligger hos en myndighed, er ikke en garanti for, at de bliver efterlevet eller eftertjekket, eller at offentligheden kan få adgang til dem,” forklarer han.
