Seks milliarder kroner om året har de almene fonde i gennemsnit bevilget om året siden 2016 ifølge Danmarks Statistik.
Men bevillingerne kunne hvert eneste år formentlig have ligget et trecifret millionbeløb højere, hvis fondene havde haft lov til at investere deres formuer, som de selv ønskede det.
Det står klart, efter landets mest uddelende almene fond, Villum Fonden, har regnet på konsekvenserne af den udskældte anbringelsesbekendtgørelse, der regulerer de almene fondes investeringsmuligheder.
Villum Fonden bevilgede sidste år 1,1 mia. kr. Men med en opblødning af reglerne kan fonden fremover sende mellem 50 mio. kr. og 75 mio. kr. ekstra ud til almennyttige formål som forskning, børn og unges uddannelse, kultur og samfund, vurderer fondens direktør Lars Hansen.
Han erklærer sig derfor også tilfreds med, at justitsminister Nick Hækkerup (S) har meddelt, at han inden længe sender en ny anbringelsesbekendtgørelse i høring. Den skal bl.a. give de almene fonde mulighed for at investere en større del af formuen i aktier frem for obligationer ved at hæve andelen af midler, der må placeres i aktier, erhvervsobligationer og spare- og andelskassebeviser fra 50 pct. til 75 pct.
”Ændringen af bekendtgørelsen er en rigtig god beslutning. Når de danske almene fonde kan få større frihed til at skabe et bedre afkast på deres investeringer, kommer det os alle sammen til gavn. Mere forskning, mere miljø, mere kunst – mere almennytte,” siger Lars Hansen.
Kan øge afkast med 60 pct.
Den vurdering bliver bakket op af investeringsekspert Ken Gamskjær, der er administrerende direktør i den uafhængige rådgivningsvirksomhed Hemonto A/S, som løbende rapporterer og overvåger investeringsformuer for 200 mia. kr.
På baggrund af tal fra Rådet for Afkastforventninger har han lavet en række foreløbige beregninger på, hvad regel-ændringerne kan betyde for fondenes afkast og dermed de årlige uddelinger.
Vores beregninger viser naturligt, at fondene kan øge deres forventede afkast, men endnu mere interessant, at der også kan opnås et bedre risikojusteret afkast.
Ken Gamskjær – Investeringsekspert, Hemonto A/S
Beregningerne viser, at en almen fond, der udnytter de nye rammer fuldt ud, vil kunne øge sit forventede afkast med op til 60 pct. svarende til 1,50 procentpoint om året. For en fond med en formue på 500 mio. kr. betyder det, at fonden får 7,5 mio. mere til uddelinger om året.
”Vores beregninger viser naturligt, at fondene kan øge deres forventede afkast, men endnu mere interessant, at der også kan opnås et bedre risikojusteret afkast. Det betyder helt konkret, at fondene kan få mere ud af deres formue med den samme risikoprofil,” fortæller Ken Gamskjær, der også underviser i portefølje- og risikostyring ved Aarhus Universitet.
‘Sikre’ investeringer
Anbringelsesbekendtgørelsen med sine detaljerede investeringsregler har i årevis været stærkt kritiseret af et kor af stemmer fra både professorer, politikere, fondseksperter, rådgivende revisorer og statsgodkendte forvaltningsafdelinger for at kvæle selve den almennytte, som fondene er sat i verden for at skabe.
Meningen med anbringelsesbekendtgørelsen er at forhindre, at fondsbestyrelserne foretager risikable investeringer og i værste fald mister den fondskapital, som stifteren har indkapslet i fonden.
De almene fonde skal ifølge de nuværende regler lægge mindst halvdelen af formuen i såkaldt sikre aktiver såsom stats- eller realkreditobligationer.
Men den økonomiske virkelighed har ændret sig, siden reglerne i sin tid blev formuleret. De ‘sikre’ aktiver giver stort set ikke noget afkast længere, og derfor kan mange af fondene i dag uddele markant mindre end tidligere.
Flere fonde har således vurderet, at anbringelsesbekendtgørelsens regler omtrent har halveret deres almennyttige uddelinger.
Blandt kritikerne har også været professor og fondsforsker Anker Brink Lund og Novo Nordisk Fonds Professor Steen Thomsen, begge fra CBS.
”Når jeg har ytret bekymring om tolkningen af anbringelsesreglerne, så er det fordi de forekommer forældede, og for fonde er meget svære at slippe ud af. Under de nuværende forhold er reglerne en risiko for fondene snarere end en beskyttelse af stifters vilje,” konkluderede professor Anker Brink Lund i 2017.
Steen Thomsen er heller ikke tilhænger af investeringsreglerne og har argumenteret for helt at droppe alle restriktioner for i stedet at lade investeringspolitikken være op til fondsbestyrelserne.
”Jeg mener faktisk ikke, at det er myndighedernes opgave at kigge efter, hvordan fondene anbringer deres midler. Det bør Civilstyrelsen ikke blande sig i, og derfor bør man helt afskaffe anbringelsesbekendtgørelsen,” sagde Steen Thomsen i 2017.
Justitsministeriet: Høring på trapperne
Selvom en ændring af anbringelsesbekendtgørelsen har været efterlyst i årevis og efter både fondes og eksperters vurdering har kostet samfundet millioner af kroner, så varsler Justitsministeriet nu, at en ændring er på trapperne.
De nye regler er blevet formuleret med hjælp fra Finans Danmark, som er interesseorganisation for bl.a. de ti banker, som myndighederne har godkendt til at forvalte fondenes formuer.
“Udfordringerne er, at som reglerne ser ud nu, får fondene for lidt afkast af deres investeringer. Det betyder, at fondene ikke kan støtte de gode formål, de er sat i verden for. Justitsministeren er enig i, at der skal ses på reglerne, bl.a. i lyset af det lave renteniveau. Det arbejde er i gang i samarbejde med Civilstyrelsen, som er fondsmyndighed,” oplyser Justitsministeriet i en skriftlig kommentar.
Inden for kort tid forventer Justitsministeriet således at sende en ny bekendtgørelse i høring, hvor friere muligheder for at investere formuen bliver et omdrejningspunkt.
“Det gøres mere fleksibelt for fondene at investere deres formue. Det skal bl.a. ske ved at ændre kravet til hvor stor en del af fondenes midler, der skal investeres i obligationer, fra 50 pct. til 25 pct.,” skriver Justitsministeriet.
Mere afkast for samme risiko
Investeringsekspert Ken Gamskjær understreger, at det er vigtigt at huske på, at afkast og risiko går hånd i hånd. Hans beregninger viser, at en større allokering til aktier og erhvervsobligationer som forventet leder til en højere risiko.
”Hvis fondene vælger at placere en større andel af midlerne i aktier og erhvervsobligationer, kommer det med en pris i form af en højere risiko. Derfor stiller de øgede investeringsmuligheder, som ændringsforslaget fører med sig, også større krav til fondsbestyrelsernes indsigt i investeringsuniverset,” siger Ken Gamskjær og slår fast, at det alt andet lige også vil betyde, at der kommer større udsving i fondenes afkast år for år.
De reviderede rammer er nødvendige, men stiller også krav om, at man i fondsbestyrelserne fremadrettet forholder sig langt mere aktivt til, hvordan midlerne placeres, og hvordan tabet potentielt kan se ud i en krisesituation.
Ken Gamskjær – Investeringsekspert, Hemonto A/S
”Den nuværende bekendtgørelse er så stram, at den fungerer som en forsikring for, at kapitalforvaltningen placeres konservativt. De reviderede rammer er nødvendige, men stiller også krav om, at man i fondsbestyrelserne fremadrettet forholder sig langt mere aktivt til, hvordan midlerne placeres, og hvordan tabet potentielt kan se ud i en krisesituation – og om man kan leve med det," siger Ken Gamskjær.
Omvendt viser beregningerne, at det er muligt at få markant højere afkast uden større risiko. På en middel-risiko portefølje vil afkastet kunne øges med knap 15 pct. uden at optage yderligere risiko, forklarer Ken Gamskjær. Grunden til dette er, at yderligere spredning mellem aktivklasser vil kunne gavne afkast-risiko forholdet.
Forsker: Derfor har ændringen taget tid
Hvis samtlige interessenter og eksperter har anbefalet en friere anbringelsesbekendtgørelse i årevis, hvorfor har nye regler så ladet vente på sig?
Ifølge ph.d.-stipendiat Mark Ørberg, som arbejder på en juridisk afhandling om fondes formål og betydningen af stifters vilje ved CBS Law, kan der være flere forklaringer.
Han ønsker ikke at forholde sig til, om anbringelsesbekendtgørelsen burde have været ændret tidligere. Men han peger på, at finanskrisen omkring 2008 formentlig har gjort myndighederne forsigtige i forhold til at tillade fondene at tage flere investeringsrisici.
“Nogle af de mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde måtte simpelthen opløses eller sammenlægges, fordi deres formue blev halveret som følge af tab på aktier, virksomhedsobligationer eller fast ejendom. Især fonde med store investeringer i pantebreve i fast ejendom gav anledning til problemer, og enkelte fonde stod reelt uden kapital. Det er selvfølgelig et problem, når fondslovens principielle udgangspunkt er evigtvarende fonde,” siger Mark Ørberg.
Men ikke helt sjældent ses bestyrelsesmedlemmer, som ved mere om fondens uddelingsområder end om investeringssiden af bestyrelsesarbejdet.
Mark Ørberg – ph.d.-stipendiat, CBS Law
Samtidig mener Mark Ørberg også, at den store forskel på f.eks. en ulønnet bestyrelse i en lille almen fond og en stor professionel fond med skarpe investeringskompetencer i bestyrelsen kan have betydet noget.
“Min oplevelse er, at langt de fleste bestyrelser kompetent har forvaltet fondens formue. Men ikke helt sjældent ses bestyrelsesmedlemmer, som ved mere om fondens uddelingsområder end om investeringssiden af bestyrelsesarbejdet. Af naturlige årsager er bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde meget mere professionaliserede end i de ikke-erhvervsdrivende fonde,” siger Mark Ørberg og fortsætter:
“Forskellene i de ikke-erhvervsdrivende fondes størrelse og forskelle i kompetencer hos fondsbestyrelserne har måske gjort det lidt mere vanskeligt at gennemføre en generel revision af investeringsreglerne i anbringelsesbekendtgørelsen. Selv om det forekommer oplagt, at de store ikke-erhvervsdrivende fonde i dag får en noget større frihed, kan man muligvis risikere at give de små og mellemstore fonde lidt for stor frihed,” siger Mark Ørberg.
Han peger også på, at Civilstyrelsen i hvert fald principielt har været villig til at se bort fra reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen, hvis en fond har haft gode grunde til investere på anden vis. Også af den grund kan myndighederne have vurderet, at behovet for nye regler var begrænset.
“Med de nugældende regler er det mit indtryk, at Civilstyrelsen undtagelsesvist har givet fonde tilladelse til at investere mere end halvdelen i aktier og virksomhedsobligationer. Dispensation har især været oplagt i tilfælde med professionelle bestyrelser i større fonde med professionelle investeringsrådgivere tilknyttet,” siger Mark Ørberg.
Måske var det ikke ufornuftigt af Civilstyrelsen at afvente erfaringerne fra finanskrisen så længe, som man har gjort.
Mark Ørberg – ph.d.-stipendiat, CBS Law
Endelig minder Mark Ørberg om, at fonde er stiftet med evigheden for øje – en status som myndighederne har pligt til at værne om.
“Fondslovens udgangspunkt er evigheden, altså i princippet evigtvarende fonde. Og balancen mellem risiko og afkast er anderledes end i de erhvervsdrivende fonde, hvor lovgrundlaget lægger op til en langt større frihed. Måske var det ikke ufornuftigt af Civilstyrelsen at afvente erfaringerne fra finanskrisen så længe, som man har gjort,” siger Mark Ørberg.
