Retsordførere fra en række partier vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at sætte turbo på arbejdet med at gøre det lettere for små fonde at blive opløst. Opløsning af hundredvis af inaktive fonde med millionformuer vil nemlig bidrage til at øge forbruget i kriseramte lokalsamfund og give en håndsrækning til trængte foreninger, ngo’er, kunst- og kulturliv.
"Det giver god mening at tage hånd om det her nu. Og jeg vil spørge ministeren om, hvad der kan gøres. For hvis det ikke kræver en lovændring at ændre mulighederne for opløsning, så kan vi appellere til en praksisændring hos Civilstyrelsen. Jeg vil i hvert fald bede ministeren om at forholde sig til, om der kan gøres noget i en hurtigere takt," siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.
I øjeblikket er Civilstyrelsens udgangspunkt, at en fonds kapital skal være mindre end to mio. kr., før en opløsning kan komme på tale. Men i en tid hvor samfundet har brug for at skrue på alle de knapper, der kan sætte skub i økonomien, vil retsordførerne undersøge, om grænsen kan hæves i en fart.
Lad os få de penge ud at gå – særligt i den krisetid, vi står i. Organisationer, som arbejder med socialt udsatte børn, ville kunne få god brug af fondsmidler, og det kunne alle mulige andre formål også.
Rosa Lund – retsordfører, Enhedslisten
“Lad os få de penge ud at gå – særligt i den krisetid, vi står i. Organisationer, som arbejder med socialt udsatte børn, ville kunne få god brug af fondsmidler, og det kunne alle mulige andre formål også,” siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.
Saltvandsindsprøjtning på milliarder
Det kan sammenlagt føre til en saltvandsindsprøjtning på milliarder af kroner til den kriseramte danske økonomi, hvis Civilstyrelsen lemper opløsningsbestemmelserne for små fonde.
Alene Danske Banks forvaltningsafdeling bestyrer ca. 2.400 almene fondes formuer. Heraf har i alt 828 fonde formuer mellem 2 mio. kr. og 50 mio. kr. – en opløsningsgrænse, som af eksperter tidligere er blevet foreslået som mere hensigtsmæssig end den nuværende grænse på 2 mio. kr.
Der findes ti forvaltningsafdelinger, som er godkendt af justitsminsteren til at bestyre formuer for de almene fonde. Ifølge Fundats’ oplysninger sidder Danske Forvaltning på op imod halvdelen af de fonde, som ifølge fondsloven er forpligtet til at lade en forvaltningsafdeling passe på pengene.
Og hvis de øvrige ni statsgodkendte forvaltningsafdelinger i alt bestyrer fondsformuer for samme beløb, så kan formuerne hos landets opløsningsparate almene fonde hurtigt løbe op i 30-40 mia. kr.
Heraf ønsker mange små fonde tilladelse til at dele formuen ud til velgørende formål. Fondene kæmper nemlig med at få afkast nok til både at betale regninger og foretage almennyttige uddelinger. Lavrentemiljøet og administrationsomkostningerne tærer på formuen.
Derfor har små fonde ikke altid noget let liv. Fundats har foretaget en stikprøve med 23 små almene fonde med formuer mellem 2-50 mio. kr. Heraf foretog over halvdelen enten slet ingen uddelinger eller uddelinger for under 100.000 kr. i 2018. Samtidig lå fondenes omkostninger på næsten 2 mio. kr., mens de samlet kun uddelte 5,5 mio. kr., ligesom udgifterne i flere af fondene åd mere end halvdelen af indtægterne (se skema herunder).
Alligevel kan små fonde altså ikke få lov af Civilstyrelsen til at blive opløst, selv hvis de ønsker det, fordi styrelsen i praksis kun giver tilladelse til opløsning, hvis en fonds formue kommer under 2 mio. kr. En endestation som mange fonde først når efter flere års dødskamp.
Og det er uhensigtsmæssigt, mener professor i fondsret Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.
Der er efter min opfattelse behov for en opblødning af Civilstyrelsens administrative praksis, således at mindstegrænsen for kapitaler hæves.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Der er efter min opfattelse behov for en opblødning af Civilstyrelsens administrative praksis, således at mindstegrænsen for kapitaler hæves. En fond kan for en umiddelbar betragtning måske virke som en større fond, men realiteten er, at efter afkast, omkostninger, konsolidering med videre, så er der ikke meget tilbage at uddele.”
Hverken Skat, Civilstyrelsen eller andre har et samlet overblik over de almene fondes formuer. Derfor er det også uvist, hvor mange af landets anslået ca. 8.000 almene fonde, der står passive hen, fordi de er for store til at blive opløst og for små til at tjene penge til at dele ud.
Ingen penge til uddeling
Én af de fonde, der gerne vil slå hul på formuen, så den kan gøre gavn for pengene, er Fyn-Langelands Fond. Derfor søgte bestyrelsen i 2018 Civilstyrelsen om tilladelse til at opløse fonden og dele pengene ud i det lokalsamfund, som fonden er sat i verden for at støtte op om. Men den 23. december 2019 fik fonden svar fra Civilstyrelsen, som vendte tommelfingeren nedad. Fondens formue var for stor, lød Civilstyrelsens forklaring.
Siden har Fyn-Langelands Fond blot kunnet iagttage, hvordan fondens formue er blevet udhulet:
“Fondens formue er fra 31. december 2019 frem til nu skrumpet fra 14,4 mio. kr. til 12,6 mio. kr. Det skyldes udelukkende kursfald på obligationer og aktier på grund coronakrisen. Og hvis det varer ved i længere tid, så stiger renten på obligationer, og vores formue udhules endnu mere. Men så kan det jo være, at vi til sidst når ned på de to mio. kr.,” siger fondens formand Preben Hansen.
Han stiller sig uforstående overfor, at Civilstyrelsen insisterer på en grænse på to mio. kr. for opløsning af fonde. For selvom Fyn-Langelands Fond har en formue, som ligger pænt over grænsen, så bliver der ingen penge at dele ud i 2021.
“Sidste år solgte vi hele obligations- og aktiebeholdningen og investerede i nye papirer. Derved fik vi en god kursgevinst, og derfor kan vi udlodde omkring 300.000 kr. i 2020. Men i 2021, hvor vi skal uddele af vores indtægt fra 2020, bliver der ingen penge at dele ud af, medmindre der sker noget helt exceptionelt,” siger Preben Hansen.
Professor Rasmus Feldthusen mener, at små fonde i langt flere tilfælde skal modtage Civilstyrelsens tilladelse til at blive opløst, hvis det er fondens eget ønske.
Hertil kommer, at vi aktuelt står i en historisk krise, hvor pengene i disse fonde kunne komme ud i samfundet og gøre nytte nu.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Den eksisterende retsstilling er desværre ikke hensigtsmæssig. Der er efter min opfattelse behov for, at små og mindre fonde kan opløses, såfremt disses bestyrelser måtte ansøge om det. Det kan på mange måder også føre til en bedre opfyldelse af en mindre fonds formål at uddele sine penge i én eller flere omgange og derved gøre en egentlig forskel, fremfor måske ikke at kunne uddele noget særligt hvert år. Hertil kommer, at vi aktuelt står i en historisk krise, hvor pengene i disse fonde kunne komme ud i samfundet og gøre nytte nu,” siger han.
Kræver minister på banen
Hvis ikke reglerne ændres, kan banker, revisorer og advokater ende med at blive de eneste, der har fordel af de mindre fonde, lyder det fra flere eksperter. Og dét kan ikke være meningen, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun vil i stedet hurtigst muligt have pengene fra de små fonde ud i samfundet.
"Det giver god mening at få de midler ud at arbejde på anden vis. Jeg tror ikke, at nogen ønsker, at de bare bliver ædt op af gebyrer og alt muligt andet. Så jeg vil fremlægge det her for ministeren og se, om der skulle være en mulighed for at gøre noget nu og her,” siger hun.
Også Liberal Alliances retsordfører Alex Vanopslagh vil nu bede justitsministeren om at undersøge, om Civilstyrelsen bør ændre sin praksis, så flere mindre fonde kan få tilladelse til opløsning.
“Det bør selvfølgelig være sådan, at hvis en fonds midler ikke står i rimelig forhold til sit formål, så skal den kunne nedlægges. Sådan er loven også indrettet. Men når mange små fonde ikke oplever, at det også er tilfældet i virkeligheden, så bør det undersøges, om der er en uheldig praksis i Civilstyrelsen. Det vil jeg spørge justitsministeren om,” siger Alex Vanopslagh.
Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Skaarup, at den nuværende praksis fra Civilstyrelsen er alt for restriktiv.
Ukendte milliardbeløb står stille i forvaltningsinstitutterneHverken Justitsministeriet, Skat, Danmarks Statistik eller andre har overblik over de almene fondes formuer.
Kun ti statsgodkendte forvaltningsafdelinger kender hver især en del af den samlede historie om antallet af almene fonde og deres formuer.
Fundats har derfor spurgt de ti statsgodkendte forvaltningsafdelinger, om de ønsker at bidrage til øget transparens om de almene fonde ved at oplyse, hvor mange almene fonde, de forvalter, og andelen af fondene, som har formuer mellem 2-50 mio. kr.
Danske Banks Forvaltningsafdeling: Banken forvalter ca. 2.400 almene fonde, heraf 828 fonde med formue mellem 2-50 mio. kr.
Sydbanks Forvaltningsafdeling: Forvaltningsafdelingen estimerer, at den forvalter mellem 600-650 almene fonde, hvoraf ca. 120-160 fonde har en formue på mellem 2-50 mio. kr.
Lån og Spar Bank: “Lån & Spar forvalter 25 almene fonde, og heraf har 11 en formue på mellem 2 og 50 mio. kr.”
Handelsbanken: Banken oplyser: "Vi forvalter væsentlig færre almene fonde end nogle af de større forvaltningsafdelinger i Danmark. Vi ønsker ikke at oplyse det præcise antal, men jeg kan dog oplyse, at det kun er 7% af vores almene fonde, der ligger i gruppen med formuer på 2-50 mio. kr."
Nordea Forvaltning: Ønsker ikke at give oplysninger
Jyske Bank: Ønsker ikke at give oplysninger
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter: Ønsker ikke at give oplysninger.
Spar Nord Bank: Ønsker ikke at give oplysninger.
SEB: Har ikke besvaret forespørgslen.
Nykredit: Har ikke besvaret forespørgslen.
“DF stiller sig positivt over for at hæve grænsen betydeligt for at muliggøre opløsning af de små almene ofte passive fonde,” siger Peter Skaarup.
Civilstyrelsen kan ændre udgangspunkt
Civilstyrelsen har tidligere bekræftet, at grænsen på to mio. kr. kan hæves, hvis styrelsen finder det hensigtsmæssigt.
Og det overvejer styrelsen faktisk for tiden, fortalte daværende kontorchef i styrelsens fondskontor, Niels Klitgaard, i januar 2020 til Fundats:
"Efter fondsloven kan Civilstyrelsen tillade, at en fond opløses ved uddeling af kapitalen, hvis fondens midler ikke står i rimeligt forhold til fondens formål. Der skal foretages en konkret vurdering, men, styrelsen anser i almindelighed betingelsen for opfyldt, hvis fondens formue er mindre end to mio. Beløbet blev hævet fra en til to mio. kr. i 2018 på baggrund af de senere års lave renteniveau, og Civilstyrelsen overvejer for tiden, om udgangspunktet kan hæves yderligere,” sagde daværende kontorchef Niels Klitgaard.
Hos Fyn-Langelands Fond håber formand Preben Hansen, at fonden snart kan stedes til hvile og de sidste penge på kontoen deles ud til velgørende formål.
“Os, der sidder i bestyrelsen nu, stiftede fonden i 2001. Nu vil vi gerne opløse den. Fondens formue stammer fra et forsikringsselskab, som for længst er opløst, og ingen har en personlig interesse i, at fonden bliver ved med at eksistere. Gennemsnitsalderen i bestyrelsen er vel 70 år, og vi ved ikke, hvem der skulle erstatte os, for ingen har længere en relation til forsikringsselskabet, som blev opløst 2001. Fonden bør derfor opløses og dens formue bruges til fondens formål, nemlig kultur, forskning eller uddannelse – nogle af de områder, som på grund af coronakrisen bliver særlig hårdt ramt i kommuner og staten,” siger Preben Hansen.
Omkostningerne æder indtægterne i små fonde
| Almene fonde | Egenkapital (mio. kr.) | Indtægter (kr.) | Uddelinger (kr.) | Omkostninger (kr.) | Adm.-procent (omkostninger i pct af indtægter) |
|---|---|---|---|---|---|
| Gårdejer Peter Munk Nielsens Mindefond | 2 | 71.895 | 56.000 | 38.866 | 54,1% |
| Generalkonsul Ernst Carlsens Fond | 2 | 93.900 | 40.000 | 26.492 | 28,2% |
| Lilli Zingels Fond | 2 | 73.558 | 67.000 | 19.567 | 26,6% |
| Edith Allers Mindelegat | 2 | 165.365 | 90.000 | 32.042 | 19,4% |
| Margit og Jørgen Andersens Fond | 2 | 61.000 | 0 | 44.597 | 73,1% |
| Birthe og Svend Aage Nielsens Fond | 2 | 62.700 | 0 | 16.134 | 25,7% |
| Fonden Justitsråd Wittes og hustrus stiftelse i Næstved for enker og døtre efter postembedsmænd m.v. | 3 | 391.765 | 0 | 217.092 | 55,4% |
| Beatrice S Haskells Fond | 3 | 59.561 | 0 | 32.075 | 53,9% |
| Elna & Erik Mariagers Fond af 1980 | 3 | 287.500 | 232.000 | 105.234 | 36,6% |
| Karola Jørgensens Forskingsfond | 3 | 138.000 | 277.000 | 30.078 | 21,8% |
| Grosserer Valdemar Foersom og hustru Thyra Foersoms Fond | 4 | 945.000 | 53.000 | 24.520 | 2,6% |
| Flemming Christensens Fond | 4 | 313.000 | 389.000 | 33.351 | 10,7% |
| Guildal Fondet | 5 | 243.300 | 198.400 | 61.396 | 25,2% |
| Vagn Egeskovs Fond | 5 | 193.000 | 245.000 | 34.209 | 17,7% |
| Baixamar Fonden | 7 | 422.000 | 87.500 | 24.813 | 5,9% |
| C. W. Messerschmidts Fond | 7 | 373.573 | 0 | 314.716 | 84,2% |
| Illum Fondet | 8 | 237.000 | 100.000 | 92.153 | 38,9% |
| Inge og Skjold Burnes Fond | 8 | 334.000 | 400.000 | 56.183 | 16,8% |
| Carl og Ellen Hertzs Legat Til Dansk Læge og Naturvidenskab | 10 | 446.000 | 261.000 | 28.838 | 6,5% |
| Gudrun og Palle Mørchs Mindefond | 12 | 1.664.000 | 0 | 110.367 | 6,6% |
| Niels Brock Fonden | 13 | 1.015.000 | 590.000 | 89.462 | 8,8% |
| Det Danske Handelskammers Understøttelsesfond | 25 | 1.740.000 | 773.000 | 107.923 | 6,2% |
| Eva & Henry Frænkels Mindefond | 43 | 3.300.000 | 1.600.000 | 407.605 | 12,4% |
| I alt | 174 | 12.631.117 | 5.458.900 | 1.947.713 | 15,4% |
Kilde: Fondenes årsregnskaber.
