For første gang i 15 år iværksætter Civilstyrelsen nu en undersøgelse af honorarniveauet i landets ikke-erhvervsdrivende fonde – også kaldet de almene fonde.
Derfor har styrelsens fondsmyndighed sendt et spørgeskema ud til cirka 1.200 almene fonde og bedt fondsbestyrelserne svare på en række om spørgsmål om bl.a. bestyrelsesmedlemmernes tidsforbrug, fondsadministrationens arbejdsopgaver og størrelsen af bestyrelsesvederlagene.
Undersøgelsen skal blandt bruges til at fastsætte et nyt sammenligningsgrundlag, som Civilstyrelsen kan bruge i sin tilsynsvirksomhed og løbende kontrol med de almene fonde.
”Undersøgelsens resultat vil indgå i Civilstyrelsens fremtidige vurderinger af et sædvanligt bestyrelseshonorar. Resultatet vil også være relevant for det udvalg, Justitsministeren har nedsat til revision af fondsloven,” fremgår det af følgebrevet, Civilstyrelsen har sendt til fondene.
Tidsforbrug er relevant
Fondsloven om vederlag:
§ 18. Vederlag til bestyrelsesmedlemmer må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om vederlagets størrelse. Et vederlag, der ikke er fastsat i overensstemmelse med disse regler, skal godkendes af fondsmyndigheden.
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan nedsætte et vederlag, der findes for højt.
Ifølge fondsloven må en fondsbestyrelse ikke bevilge sig selv bestyrelseshonorarer, som overstiger ”hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.”
Det er fondsmyndighedens opgave at påse, at fondene ikke tager for høje honorarer, og eventuelt at påbyde en fondsbestyrelse at nedsætte honoraret. Men da der ikke i fondsloven er fastsat nogle konkrete regler for vederlagenes størrelse, er det relevant for Civilstyrelsen med jævne mellemrum at undersøge, hvilket niveau vederlagene befinder sig i.
”Der er stor forskel på de ikke-erhvervsdrivende fonde. Dette både i fondenes økonomiske størrelse samt omfanget af administration og aktiviteter. For at finde en rettesnor for vurderingen af bestyrelsesvederlag er der relevant at vide, hvor meget arbejde, der ligger bag vederlagene,” forklarer kontorchef i Civilstyrelsen, Birthe Jespersen.
Hun fortæller, at styrelsen ser på flere forskellige faktorer, når det skal afgøres om en bestyrelse tager et rimeligt honorar for sit arbejde i fonden.
”Civilstyrelsen lægger ved vurderingen af om et bestyrelseshonorar er sædvanligt navnlig vægt på bestyrelsesmedlemmernes tidsforbrug, fondens størrelse, fondens formål, fondens anbringelse og bestyrelse af midlerne,” siger Birthe Jespersen.
Hun understreger desuden, at for eksempel tidsforbruget kan variere fra det ene regnskabsår til det andet, og derfor træffer Civilstyrelsen altid afgørelse i vederlagssagerne på baggrund af en konkret vurdering.
Sidste gang Civilstyrelsen gennemførte en undersøgelse af honorarniveauet i den ikke-erhvervsdrivende del af fondssektoren var i 2006. Der blev også lavet en undersøgelse i 2003.
”Den aktuelle undersøgelse har været planlagt i flere år, men på grund af forskellige tekniske vanskeligheder, personaleudskiftning og corona-situationen, har der først nu været mulighed for at gennemføre den,” siger kontorchef Birthe Jespersen.
Fristen for at besvare den igangværende spørgeskemaundersøgelse er den 8. februar 2022.
Herefter vil Civilstyrelsen behandle og analysere besvarelserne, og når undersøgelsen er færdig, vil resultatet blive offentliggjort.
Disse faktorer indgår bl.a. i vurderingen af honorarene
- Tidsforbrug: Ved vurderingen af tidsforbruget lægges der blandt andet vægt på det oplyste om antallet af og arten af ansøgninger, som fonden modtager, størrelsen og antallet af fondens uddelinger.
- Fondens størrelse: Størrelsen af fondens kapital har den betydning, at der alt andet end lige kan være et større arbejde og ansvar forbundet med administrationen og bestyrelsesarbejdet, jo større fonden er.
- Fondens formål: Bestyrelsens primære opgave er at opfylde formålet, og der en afgørende forskel på det arbejde, der kræves for at opfylde forskellige formål. F.eks. er der stor forskel på det arbejde, der er forbundet med at uddele til en snæver kreds af familiemedlemmer og at uddele til værdigt trængende studerende i Danmark.
- Anbringelse af fondens formue: Omfanget af arbejdet med fondens formue afhænger af, hvilke aktiver fondens formue er anbragt i, herunder om fonden ejer fast ejendom eller har en stor ejerandel i en virksomhed.
- Bestyrelse af fondens formue: Bestyres en fonds formue af en godkendt forvaltningsafdeling vil det som udgangspunkt betyde en væsentlig lettelse af administrationens arbejde.
Kilde: Civilstyrelsen
