”Det giver jo ikke meget mening at have en organisation siddende med i øvrigt prominente mennesker i bestyrelsen, der i realiteten ikke kan foretage nogen uddelinger.”
Det siger bestyrelsesformand Søren Juul, om situationen i Illum Fondet efter en årrække med faldende indtægter og uddelinger.
For 10-15 år siden kunne Illum Fondet uddele op til halvanden mio. kr. om året til samfundsgavnlige formål inden for videnskab, kultur og kunst. Men siden er det gået støt ned ad bakke, og i 2017 uddelte fonden kun 100.000 kr.
”En fondsformue på otte millioner kr. lyder af meget i kontanter, men det giver jo ikke det store i afkast,” siger Søren Juul, der er advokat i Advokatfirmaet Jon Palle Buhl.
Som Nyhedsbrevet tidligere har omtalt, står mange mindre fonde i den situation, at de lave renter giver så lille afkast, at formuerne langsomt bliver ædt af administrationsomkostninger. Det skyldes blandt andet de restriktive regler for investeringer af fondenes formuer, som justitsministeriet har fastlagt i den såkaldte anbringelsesbekendtgørelse. Den forhindrer, at fondene kan minimere risikoen og øge afkastet ved at gennemføre en optimal investeringsstrategi.
Det gælder også i Illum Fondet, hvor hele formuen er placeret i realkreditobligationer med stigende kurstab og faldende renteindtægter til følge (se figuren nedenfor). Fonden har droppet at udbetale bestyrelseshonorar, og formandens advokatfirma tager heller ikke penge for at administrere fonden. Alligevel er der ikke meget tilbage, når revisorer og kapitalforvaltere har fået deres betaling.
Nej til at uddele formuen
For at fondenes penge kan komme til gavn, som stifterne ønskede, har flere bestyrelser ansøgt fondsmyndigheden om tilladelse til opløsning.
Det forsøgte man også i 2015 i Illum Fondets bestyrelse, som udover formanden tæller Højesteretspræsident, Thomas Rørdam; Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand, chefredaktør Lisbeth Knudsen; dr. med., Niels Ebbe Hansen samt advokat Pernille Backhausen.
”Den eneste udvej, vi har kunne se, er at søge om at ændre fundatsen, sådan at vi kan foretage nogle større udlodninger ved at bruge kapitalen over en 10-årig periode, og derefter lukke og slukke fonden. Men der har vi altså fået afslag fra Civilstyrelsen,” siger Søren Juul.
Ifølge Civilstyrelsen praksis kan der sædvanligvis kun gives tilladelse, hvis fondens formue er kommet under en million kr. Fonde med formuer under den grænse er nemlig ikke omfattet af fondsloven.
”Jeg mener, det er klart uhensigtsmæssigt. Og det burde fondsmyndigheden kunne indse. Vi har en fond liggende, hvis eneste formål er at uddele, og det kan den ikke. Det er en fond, der er oprettet som led i det daværende stormagasin Illum. Der er ikke nogen personer, der har haft nogen idéelle interesser i, at den skulle leve evigt,” siger Søren Juul.
Han mener, at Civilstyrelsens fortolkning af fondslovens opløsningsbestemmelser er for restriktiv.
”Efter min mening er der en vis mulighed for, at Civilstyrelsen kunne lempe sin praksis omkring opløsning, så man kan tillade opløsning af mindre fonde.”
Udtjent formål
Frustrationen over justitsministeriets fondsregler kommer også til udtryk i Nordborg, hvor grundlæggeren af Danfoss A/S, Mads Clausen, i sin tid stiftede flere almennyttige fonde. En af dem er Danfoss’ Understøttelsesfond, som i dag har en bunden kapital på 5,5 mio. kr.
”Vi står med en fond, som det kun er revisorerne og advokaterne, der har gavn af. Det årlige afkast er simpelthen så lille, at der er yderst begrænsede midler at dele ud af, når omkostningerne er betalt.” siger fondsadministrator i Danfoss’ Understøttelsesfond, Birte Purup Poulsen.
Men udover problemerne med for lille afkast på den lille kapital står understøttelsesfonden desuden i den situation, at fondens formål ikke længere giver mening i forhold til de intentioner, som Mads Clausen havde med fonden. Den skal i enkeltstående trangstilfælde støtte nuværende og tidligere måneds- og timelønnede medarbejdere i Danfoss. Og tidligere medarbejderes efterladte ægtefæller eller børn under 24 år, som har behov for ”tilskud til forbedring eller betryggelse af deres kår,” som der står i fundatsen fra 1958.
”I tiden efter stiftelsen af understøttelsesfonden har Danfoss stiftet en stor medarbejderfond, lige som der er etableret andre ordninger, der skal tage sig af nuværende og tidligere medarbejdere. Det betyder, at understøttelsesfonden er blevet overhalet inden om,” siger Lone Plesner, HR partner i Danfoss A/S og bestyrelsesformand for fonden.
Udover Danfoss’ egne initiativer for at sikre tidssvarende metoder til at tage sig af medarbejderne, så har samfundet også udviklet sig siden stiftelsen.
”Der er kommet arbejdsmarkedspensioner, sygeforsikringer og tiltag fra det offentlige, som man slet ikke havde forestillet sig dengang,” siger Birte Purup Poulsen.
Sidste år søgte bestyrelsen derfor om tilladelse til at opløse fonden og efterfølgende uddele de 5,5 mio. kr. til en eller flere socialøkonomiske virksomheder. Det ville ifølge bestyrelsen have været i overensstemmelse med understøttelsesfondens opløsningsparagraf.
Civilstyrelsen var dog ikke enig i, at fondens formål var udtjent. Ikke i fondslovens forstand i hvert fald. Fondsmyndigheden vurderer, at det fortsat er muligt at uddele midler, selvom bestyrelsen har gjort opmærksom på, at såfremt fonden af egen drift skal forsøge at finde potentielle modtagere, så vil det kræve, at fonden ansætter en deltidsmedarbejder til at administrere og behandle ansøgninger. Dermed ville udgifterne til løn, revision, formueforvaltning og bank sandsynligvis overstige formuens afkast. Af samme grund har fonden ikke uddelt de senere år.
Nej til fusion
I kredsen af Danfoss-fonde findes også en uddannelsesfond, som støtter videregående uddannelse til børn af ansatte i Danfoss. Den fond har understøttelsesfonden søgt Civilstyrelsen om tilladelse til at fusionere med. Bestyrelsen mente, at der var et vist overlap eftersom understøttelsesfonden også støtter efterladte børn af tidligere ansatte ved Danfoss.
”Studerende har stramme budgetter, så det ville give mening at lægge formuen over i uddannelsesfonden, hvor der er et stort behov. Men det kunne ikke lade sig gøre, for styrelsen vurderede, at de to fondes formål var for forskellige,” siger Birte Purup Poulsen
Bestyrelsen i Danfoss’ Understøttelsesfond har nu brugt flere år på at finde en løsning, som kan sikre, at pengene på den ene eller måde kan komme til gavn ud fra de idealer, som Mads Clausen havde og som videreføres af de næste generationer i Clausen-familien i flere af de andre Danfoss fonde.
”Vi synes det er meget uheldigt, at reglerne er sådan, at vi både har fået afslag på at lade fonden opløse og på at lade den fusionere med en anden fond. Konsekvensen er, at vi ikke længere kan uddele og det var jo det, der var meningen med fonden,” siger Lone Plesner.
På baggrund af fondens erfaringer med fondsloven og Civilstyrelsens praksis, mener bestyrelsen, at der er behov for at overveje en revision af loven, så der kan gives tilladelser til opløsning af små fonde, selvom deres bundne kapital er over en million kr.
”Vi mener, at loven bør ændres, så man i stedet for at kigge på en grænse for kapitalen også ser på afkastmulighederne og vurderer, om fonden har noget at dele ud af.”
Derudover er det væsentligt, at afgørelser om fondens formål og stiftervilje bliver truffet ud fra en bredere vurdering af den virkelighed, som fonden står i:
”Man bør overveje en revision af fondsloven, så det står klart, at fondsmyndighedens vurdering, af hvorvidt formålet er udtjent, skal tage udgangspunkt i den konkrete kontekst, som fonden indgår i. Der skal udvises tillid til de bestyrelser, der administrerer fondene, for det er dem, der har den fornødne indsigt,” siger Lone Plesner.
Justitsministerens ansvar
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har i artikelserien ’Gode Ramme for Gode Donationer’, sat fokus på de mange problemer, som fondsbestyrelserne oplever under de nuværende rammevilkår for de ikke-erhvervsdrivende fonde.
En af de gennemgående problemstillinger for fondene er netop spørgsmålet om opløsning og udlodning af formuen for mindre fonde.
Og ifølge professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, skyldes det blandt andet at fondslovens opløsningsregler er meget svære for Civilstyrelsen at bruge i praksis. Det skyldes formuleringen i fondslovens § 32, som betyder, at Civilstyrelsen kan give lov til opløsning og uddeling af kapitalen, hvis midlerne ’ikke står i rimeligt forhold til formålet’. Det forklarede han til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde i februar i år.
”Men det er en intetsigende formulering, som er svær at bruge i praksis. For hvis man eksempelvis kan uddele 25.000 kr. til kulturelle eller humanitære formål, står midlerne så i rimeligt forhold til en formue på 10 mio. kr.? Derfor er den bestemmelse næsten umulig at bruge i praksis,” sagde Rasmus Feldthusen, der mener, at fondslovens regler bør lempes ud fra et samfundsmæssigt hensyn, så man undgår at værdierne går tabt.
Også andre eksperter har opfordret til, at lovgivningskomplekset på fondsområdet saneres sådan, at loven blandt andet kan tage højde for eksempelvis den teknologiske udvikling og den almindelige velstandsudvikling, som kan gøre visse fundatser meningsløse over tid – lige som i tilfældet med Danfoss’ Understøttelsesfond. Det gælder eksempelvis professor i fondsøkonomi på Copenhagen Business School (CBS), Steen Thomsen, som tidligere har forklaret behovet for at ændre reglerne således:
”Hvis vi skal have en effektiv fondssektor, så kræver det, at man skaber nogle rammevilkår, der giver mulighed for det, som vi i erhvervslivet kalder kreativ destruktion, altså dette at samtidig med, at der kommer nye fonde til, så er der gamle fonde, der lukker ned eller bliver sammenlagt,” forklarede professor Steen Thomsen.
Også professor Anker Brink Lund fra CBS, som forsker i den danske fondssektor på Center for Civilsamfundsstudier, har opfordret til lovændringer. Han opfordrede sidste år til, at man opretter et hospice for små, døende fonde.
“Mange af de små fonde har et eller to møder om året, hvor bestyrelsen får sig en god middag og kigger på alle ansøgningerne, og siger – i år har vi desværre ikke særlig mange penge, vi sætter pengene i banken og venter til næste år. Og næste år er det endnu færre penge at uddele. Det er en dødsspiral. Og i det danske system er det meget svært at lukke fonde, og heller ikke let at lægge dem sammen,” forklarede Anker Brink Lund.
Ideen om et hospice til de danske fonde handler ikke kun om at give dem en værdig død, men også om at undersøge mulighederne for at samle nogle af de små fonde om en fælles indsats af almennyttig art.
“Så kunne vi samle pengene og gøre noget godt med det – for eksempel at bygge studieboliger, eller noget som også vil skabe indtægter i det lange løb og samtidig leve op til stifters vilje,” forklarede Anker Brink Lund.
I Civilstyrelsen sidder syv fuldmægtige og to chefer og fører tilsyn med de ca. 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde. Sidste år traf de afgørelse i 2.624 fondssager, hvoraf flere af dem involverer komplekse juridiske problemstillinger. Herunder i forbindelse med retssager mod fondsbestyrelser.
I sidste ende er det justitsminister Søren Pape Poulsens ansvar at sikre tidssvarende og effektive rammevilkår for de ikke-erhvervsdrivende fonde.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har derfor via justitsministeriets ministersekretariat bedt justitsministeren forholde sig til substansen i den brede kritik af fondsområdet, som er rettet af eksperter, rådgivere og fondsbestyrelser i artikelserien. Og vi har givet ministeren mulighed for at fortælle om regeringens ambitioner på fondsområdet, hvor alene de ikke-erhvervsdrivende fonde uddeler mere 3 mia. kr. til almennyttige formål. Justitsminister Søren Pape Poulsen har ikke haft mulighed for at give interview om fondsområdet, oplyser hans pressesekretær.
Færre indtægter og flere udgifter æder uddelingerne i Illum Fondet
