Justitsminister Nick Hækkerup (S) overvejer for tiden en ‘gennemgribende revision’ af fondsloven. Og fra både højre og venstre bakker et flertal af ordførerne i Folketingets retsudvalg op om at nedsætte et udvalg af eksperter – en fondskommission – der kan være med til at udforme en ny fondslov.
Hvis den politiske opbakning bliver til virkelighed og et ekspertudvalg bliver til en realitet, så bør det sammensættes bredt. Både hvad angår udvalgets faglighed og dets kommissorium, siger professor i fondsret Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.
Udvalget bør derfor bestå af eksperter med en række forskellige vinkler på fondssektoren. Og det bør ikke på forhånd afskæres fra at behandle visse områder af lovarbejdet, siger Rasmus Feldthusen, som også erklærer sig enig i, at en revision af fondsloven bør være gennemgribende:
“Først og fremmest er det positivt, at der ser ud til at være politisk opbakning. Det er bestemt på tide med en revision, for der er tale om en gammel lov, som udviklingen på en række punkter er løbet fra. Og derfor bør der efter min opfattelse foretages en gennemgribende revision,” siger Rasmus Feldthusen.
Fondsprofessor: Relevante eksperter skal 360 grader rundt
Den nuværende fondslov er fra 1985 og er i en række artikler i Fundats blevet kritiseret af både fonde, politikere og eksperter, herunder Rasmus Feldthusen, for at være forældet.
Men hvis en ekspertgruppe skal bidrage på bedst mulig vis til en ny fondslov, så er det ifølge Rasmus Feldthusen vigtigt at sammensætte en gruppe, der fra en række forskellige vinkler kan belyse hele fondsområdets udfordringer og behov. Et internt ministerielt udvalg kan nemlig blive for smalt:
Det handler om at komme hele vejen rundt. Ikke mindst med tanke på, hvor mange tusinde fonde og hvor kæmpe store værdier, det her drejer sig om.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet.
"Hvis man skal have et udvalg til at kigge på loven, så bør det være et udvalg, som har de relevante eksperter – også udefra. Det vil være inden for områder som fondsret, investering, governance, regnskabsaflæggelse, forvaltning, transparens. Og selvfølgelig også tilsynsvinklen, som i sagens natur er vigtig. Og heraf kan du jo også høre på mig, at jeg plæderer for, at et sådant udvalg ikke blot bliver et internt ministerielt udvalg," siger Rasmus Feldthusen.
Derudover kan et ekspertudvalg med fordel også indeholde repræsentanter fra fondenes direktioner eller bestyrelser, vurderer Rasmus Feldthusen:
“Det handler om at komme hele vejen rundt. Ikke mindst med tanke på, hvor mange tusinde fonde og hvor kæmpe store værdier, det her drejer sig om. Så udvalget bør ikke kun lave ændringer, der forbedrer mulighederne for at drive og lede en fond. Ændringerne bør også gerne understøtte, at vi får flere fonde i Danmark ved at regelsættet opleves som attraktivt,” siger Rasmus Feldthusen.
Professor: Fondsbeskatning bør medtænkes
Selvom fondsloven er fra 1985, så har de almene fonde alligevel måttet tilpasse sig en række nye bestemmelser siden dengang – eksempelvis på skatteområdet. For eksempel er fondenes konsolideringsfradrag nedsat fra 25 pct. til 4 pct., ligesom fradragsmuligheden for ikke-almennyttige uddelinger er fjernet.
Og af den grund bør en fondskommission også indeholde eksperter med fondsskatteretlig indsigt, mener Rasmus Feldthusen:
“Fondsbeskatningsreglerne er oprindelig tænkt at køre nogenlunde tandem med både fonds- og erhvervsfondsloven. Men siden har man jo lavet store ændringer i fondsskatteloven uden i den forbindelse samlet at evaluere, om de ændringer bør føre til ændringer i fondsloven. Og det mener jeg, at de bør gøre på en række områder. For det er ikke hensigtsmæssigt, at Skatteministeriet kører i én retning, mens Justitsministeriet kører i en anden,” siger Rasmus Feldthusen.
Selvom han “frygter,” at et ekspertudvalg ikke får mulighed for at anbefale justeringer af fondsbeskatningen, så vil det efter hans mening være en “forspildt mulighed,” hvis udvalget afskæres fra at behandle området:
At man giver udvalget et tilpas åbent kommissorium er lige så vigtigt, som at man sammensætter en bred ekspertgruppe.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet.
“For spørgsmålet er jo, om den ene lov passer med den anden. Flugter kravene til de ikke-erhvervsdrivende fondes uddelinger med den nye situation for fondenes begrænsede fradragsmuligheder? Hvad med fonde med blandede formål, der rammes hårdt af, at den ene halvdel ikke er fradragsberettiget? Der bør derfor være fondsskatteretlig indsigt i udvalget, om ikke andet for at sørge for at de nye regler i fondslovgivningen matcher den nye virkelighed,” siger Feldthusen.
Professor: Kommissorium bør være bredt
Den nuværende fondslov er gennem flere år blevet kritiseret af en lang række fonde, eksperter og politikere. Kvælende investeringsregler, afslag på opløsning og udlodning af formuer, rigide fusionsbetingelser, manglende fondsregister, urimelig lang sagsbehandlingstid og voldsom underbemanding i Civilstyrelsen under Justitsministeriet, som er den overordnede fondsmyndighed, har været blandt kritikpunkterne.
Og ifølge Rasmus Feldthusen er listen af problemer med fondsloven efterhånden så lang, at en bred ramme for udvalgets arbejde er afgørende.
“På grund af den lange liste af problemer med fondsloven er det vigtigt, at kommissoriet er tilpas bredt til, at udvalget kan foretage en gennemgribende revision. Kommissoriet bør derfor ikke afskære udvalget fra at gøre nogle af de ting, der skal gøres. At man giver udvalget et tilpas åbent kommissorium er lige så vigtigt, som at man sammensætter en bred ekspertgruppe,” siger han og uddyber:
"Så kan det selvfølgelig være, at politikerne efterfølgende vurderer, at nogle af udvalgets anbefalingerne er for meget lige nu. Men udvalget bør have mulighed for at lave en 360 graders evaluering af fondsloven," siger Rasmus Feldthusen.
Inspiration fra Skandinavien – også i forhold til transparens
Endelig anbefaler Rasmus Feldthusen, at arbejdet med at revidere fondslov tager bestik af, hvordan lovgivningen i de øvrige nordiske lande er blevet udformet.
“I både Sverige og Finland har man lavet nyere lovgivning, og i Norge er man på vej. Derfor bør man også inddrage de skandinaviske erfaringer og vurdere, om de øvrige lande har lavet nogle løsninger, som vi med fordel kan lade os inspirere af,” siger Rasmus Feldthusen og peger som eksempel på fraværet af et fondsregister i Danmark:
“Eksempelvis har vi jo det her fondsregister, der spøger. Det er jo et spørgsmål om indsigt. Er der behov for mere transparens og åbenhed? Det er jo en dagsorden, som vi kender fra de erhvervsdrivende fonde. Men der er for eksempel også behov for at tænke over noget af dette i forhold til de ikke-erhvervsdrivende fonde,” slutter Rasmus Feldthusen.
