FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer syv er Socialistisk Folkeparti – repræsenteret af erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Socialistisk Folkeparti på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Det er vigtigt, at vi har nogle gode og veldrevne fonde i Danmark, for fondene er vigtige – både i forhold til at skabe arbejdspladser og støtte almennyttige formål. Men det må ikke blive sådan, at den offentlige sektor skæres så meget ned, så den bliver afhængig af fonde og godgørenhed for at kunne løfte opgaver inden for uddannelse, forskning, socialområdet m.v.”
Det må ikke blive sådan, at den offentlige sektor skæres så meget ned, så den bliver afhængig af fonde og godgørenhed for at kunne løfte opgaver inden for uddannelse, forskning, socialområdet m.v.
Lisbeth Bech Poulsen – erhvervsordfører, Socialistisk Folkeparti
”Vi kan se andre steder i verden, f.eks. i USA, hvor samfundet er afhængig af fonde, som jo helt legitimt kan have nogle meget specifikke interesser. Så det er en balancegang, og vores ambition er at understøtte den balance, hvor vi på den ene side siger; fondene er vigtige, og det vil vi også gerne understøtte politisk, men hvor vi på den anden side hele tiden holder øje med deres indflydelse og størrelse i forhold til den samfundsmæssige udvikling og retning.”
Balance i tingene
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Fondssektoren har stor betydning, og fondene er vigtige, men der skal være en balance i tingene, og vi skal passe på, at fondenes helt legitime interesser i bestemte områder ikke er med til at underprioritere andre områder.”
På mit gamle universitet – Aalborg Universitet – kan jeg se, at muligheden for at hente rigtig mange midler hjem til projekter og forskning på det naturvidenskabelige område er med til at underprioritere det samfundsvidenskabelige og det humanistiske fakultet.
Lisbeth Bech Poulsen – erhvervsordfører, Socialistisk Folkeparti
”På mit gamle universitet – Aalborg Universitet – kan jeg se, at muligheden for at hente rigtig mange midler hjem til projekter og forskning på det naturvidenskabelige område er med til at underprioritere det samfundsvidenskabelige og det humanistiske fakultet.”
”Så hvor det både er dejligt at få nogle flere penge til et bestemt område, så kommer de mange fondsmidler på det naturvidenskabelige område indirekte til at gå ud over de andre ben.”
– Mener du, at Socialistisk Folkeparti og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Jeg synes faktisk, vi har for lidt fokus på området, og der vil jeg ikke sige i enten positiv eller negativ grad.”
”Vi – og det er også en selvkritik – burde i højere grad have fokus på, hvad det er for en type fonde, vi gerne vil fremme, hvad er deres samfundsmæssige betydning, hvor vil vi gerne understøtte fonde igennem skattesystemet, og hvor skal vi passe på, at de ikke får en for dominerende betydning.”
Fonde skal ikke fylde huller
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Socialistisk Folkeparti på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Fonde skal ikke fylde huller ud, og det er netop vores bekymring, at fondene bliver tvunget ud i at sikre drift. Selve rugbrødet. Som selvfølgelig er en politisk opgave, og noget vi fra det offentlige – Folketinget, staten og kommunerne – skal levere.”
”Så det er ikke en kritik af fondene, hvis de bidrager til at fylde huller ud. Det er en bekymring over en farlig samfundsudvikling, hvor helt basale opgaver bliver afhængig af filantropi.”
Ingen ændringer
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Socialistisk Folkeparti hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Nej, vi synes, det ligger fint på de 4 procent. Ud fra et rimelighedsspørgsmål er det fint, at fondene får lidt mere igen, men ikke langt over de 100 procent, så vi vil ikke hæve konsolideringsfradraget.”
Nej, vi synes, det ligger fint på de 4 procent. Ud fra et rimelighedsspørgsmål er det fint, at fondene får lidt mere igen, men ikke langt over de 100 procent, så vi vil ikke hæve konsolideringsfradraget.
Lisbeth Bech Poulsen – erhvervsordfører, Socialistisk Folkeparti
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Socialistisk Folkeparti?
”Vi mener, det er fint med nogle konservative anbringelsesregler. Aktuelt har vi en negativ rente, men det er ikke et argument for at øge risikoen. Der kommer altid en krise igen, så det er vigtigt at have en vis konsolidering. Og aktier ér bare mere risikofyldte, så den nuværende grænse på 50 procent synes vi er passende.”
Vigtigt med overblik
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Socialistisk Folkeparti, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Det har jeg ikke noget svar på.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Vi mener helt sikkert, at man skulle genindføre et fondsregister. Der er så mange fonde, så store formuer, så mange penge, og fondene har så stor indflydelse på vores samfund, så det er vigtigt at have et overblik over fondene.”
”Registret blev afskaffet på grund af bureaukrati, men i dag burde der være kommet nogle metoder, hvor vi kan få informationerne på en nemmere måde.”
Ikke tilstrækkeligt tilsyn
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Socialistisk Folkeparti, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Det korte svar er nej. Jeg tror ikke, der er tilstrækkeligt tilsyn – hverken med de erhvervsdrivende fonde eller med alt muligt andet, der ligger i Erhvervsstyrelsen. For styrelsen har jo haft kæmpe problemer, det er desværre blevet tydeligt igen og igen det seneste års tid, og SF har også været med til at give seks millioner kroner ekstra til Erhvervsstyrelsen.”
Hvidvask har fyldt rigtig meget, så mit kvalificerede gæt vil være, at man i Erhvervsstyrelsen har en risikotilgang, og der kommer tilsynet med erhvervsdrivende fonde altså ikke ind i toppen. Men vi vil blive ved med at holde øje med, om Erhvervsstyrelsen har ressourcer nok.
Lisbeth Bech Poulsen – erhvervsordfører, Socialistisk Folkeparti
”Hvidvask har fyldt rigtig meget, så mit kvalificerede gæt vil være, at man i Erhvervsstyrelsen har en risikotilgang, og der kommer tilsynet med erhvervsdrivende fonde altså ikke ind i toppen. Men vi vil blive ved med at holde øje med, om Erhvervsstyrelsen har ressourcer nok.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Socialistisk Folkeparti, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Det ved jeg ikke, for jeg ved simpelthen ikke nok om Civilstyrelsen. Men 5 årsværk til omkring 10.000 fonde, det lyder ikke af ret meget, og det er noget, SF vil spørge ind til.”
Almene fonde skal væk fra Justitsministeriet
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Ja, det vil være en god ide, og det mest naturlige vil være at samle fondene under Erhvervsministeriet. De skal i hvert fald ikke ligge under Justitsministeriet, for her fylder almene fonde ingenting.”
Jeg har selv været retsordfører, og jeg har aldrig beskæftiget mig med almene fonde, og jeg har heller aldrig hørt fra nogen retsordfører fra noget parti, at almene fonde har fyldt i deres arbejde.
Lisbeth Bech Poulsen – erhvervsordfører, Socialistisk Folkeparti
”Jeg har selv været retsordfører, og jeg har aldrig beskæftiget mig med almene fonde, og jeg har heller aldrig hørt fra nogen retsordfører fra noget parti, at almene fonde har fyldt i deres arbejde.”
Et risikabelt lovforslag
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad mener Socialistisk Folkeparti om aftalen?
Blå bogLisbeth Bech Poulsen er uddannet cand.scient.soc. og har arbejdet som samfundsfagslærer på VUC Nordjylland og som projektkoordinator på iværksætterprogrammet SEA på Aalborg Universitet. Hun har siddet i Folketinget siden 2011.
Lisbeth Bech Poulsen er valgt i Nordjyllands Storkreds. Hun er blandt andet erhvervsordfører, finansordfører og skatteordfører.
”Hensigten med, at flere danske virksomheder skal overdrages til erhvervsdrivende fonde, er der rigtig meget ræson i, men vi er bekymrede for, at aftalen på grund af EU-regler ikke kun gælder fonde hjemmehørende i Danmark. For vi synes simpelthen, det er for risikabelt i forhold til, at vi ikke har hånd i hanke med fonde i andre EU-lande.”
”Så med mindre vi får nogle andre svar, eller at Skatteministeriet og Erhvervsministeriet har fundet nogle værnsregler for, hvordan vi kan kontrollere udenlandske erhvervsdrivende fonde, så stemmer vi ikke for loven.”
