FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer to er Socialdemokratiet – repræsenteret af finansordfører Benny Engelbrecht.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Socialdemokratiet på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”De erhvervsdrivende fonde er en rygrad i dansk erhvervsstruktur. Vi taler meget om den danske arbejdsmarkedsmodel, men vi burde også tale om den særlige danske fondsmodel, fordi den i høj grad er med til at sikre en stabil erhvervsudvikling. Den skaber en beskyttelse, en sikring mod, at især rene kapitalfonde overtager danske virksomheder med henblik på at udflytte eller splitte dem op. Så modellen giver os på den ene side nogle meget stærke virksomheder, som samtidig bidrager substantielt til samfundet – til vores fælles bedste.”
”Så vores ambition er at videreudvikle den særlige danske model, så flere danske virksomheder går den vej. Derfor har vi også skubbet på i forhold til at gå tilbage til fordums tid og igen få det gjort skattefrit at oprette en erhvervsdrivende fond.”
”I forhold til de almene fonde er vores ambition at lave et system, hvor vi løbende afstemmer reglerne, så de passer til investeringsklimaet. Men også et system, som er så agilt, så vi på den ene side sikrer, at fondenes oprindelige formål bliver efterlevet, men på den anden side også gør det muligt at gøre noget andet, hvis det på længere sigt viser sig, at formålet ikke længere er muligt at opfylde,” siger Benny Engelbrecht.
For lidt bevidsthed om fondenes betydning
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Først og fremmest er det enormt positivt og yderst nobelt, at fondene vil være med til at løfte vores samfund – også på områder som velfærd, forskning og kultur. A.P. Møller Fondens folkeskoledonation er et rigtig godt eksempel på, hvordan en fond kan bidrage til alles bedste. Men det er vigtigt at understrege, at fondsmidler jo ikke skal blive en erstatning for vores skattefinansierede samfundsmodel, og især på velfærdsområdet er det fuldstændig centralt at fastholde, at der skal være fri og lige adgang til velfærdsydelser, uanset hvor i landet du bor, og uanset hvilke konkrete projekter fonde ønsker at støtte.”
Mener du, at Socialdemokratiet og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Der er meget få, som egentlig er bevidste om fondenes betydning. Med mindre man er venstrefløjspolitiker ude på den yderste venstrefløj og er imod, så er der ikke synderlig megen bevågenhed på fondenes betydning. Hverken de erhvervsdrivende eller de almene. Jeg bliver altid en lille smule forstemt, når jeg oplever, hvor få der har fokus på fondenes betydning.”
Fondene skal ikke lappe huller efter besparelser.
Benny Engelbrecht – finansordfører, Socialdemokratiet
”Så jeg kunne godt tænke mig, at man i højere grad havde nogle muligheder for en bedre og bredere dialog på fondsområdet. Så man både blandt politikere og i den brede befolkning fik lidt mere viden og bevågenhed på fondenes betydning. En dialog, hvorigennem man kunne udveksle tanker og ideer og sørge for, at lovgiver og fonde ikke modarbejder hinanden.”
Fonde skal ikke fylde huller
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Socialdemokratiet på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Fondene skal ikke lappe huller efter besparelser. Fondsmidler skal ikke erstatte eller træde i stedet for det, der er og bør være den skattefinansierede del af vores velfærdssamfund. Det er helt utrolig vigtigt, at vi har en økonomisk politik i Danmark, som holder hånden under velfærden, og fondene så bidrager med det ekstra, der hvor man eksempelvis prøver nogle nye ting af, laver nogle tilgange, som man ikke har set før.”
”Jeg forstår dog godt udfordringen på især kulturområdet, og der tror jeg, vi som samfund skal være bedre til at forventningsafstemme med hinanden – herunder også med fondene.”
Konsolideringsfradrag og anbringelsesbekendtgørelse
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Socialdemokratiet hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Vi har afkrævet skatteministeren en afklaring på, hvad der er op og ned i den her sag, for vi har også hørt de indrapporteringer. Så p.t. afventer vi en redegørelse fra Skatteministeriet i forhold til, om de har taget fejl i deres skøn. Vi har ikke lagt os fast på, hvad vi gør i forhold til det her på den anden side af et valg, skulle der ske et regeringsskifte, men det er klart, at hvis det viser sig, at fondene i virkeligheden bidrager med mere, end det var antagelsen, så skal vi have kigget på det.”
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsrets-eksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Socialdemokratiet?
”Vi taler fonde, som er skabt for at leve i flere generationer, så vi skal sikre, at fondene ikke placerer penge på en uhensigtsmæssig og risikabel måde. Så det giver god mening, at man har en konservativ, restriktiv tilgang i investeringsreglerne. Men det er klart, at lavrentetilstanden giver nogle udfordringer, så det vil være en god idé løbende at kigge på reglerne, så de passer til investeringsklimaet. Og kan fondsbranchen påvise nogle konkrete måder, hvorpå man kan gøre det lidt mere attraktivt, så lytter vi selvfølgelig gerne.”
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
Mener Socialdemokratiet, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Vi er klar til at kigge på, om vi skal have ændret på grænsen, og måske gøre grænsen fleksibel – afhængig af, hvordan investeringsmiljøet ser ud. P.t. befinder vi os jo i et lavrentemiljø, men om 10 år kan det være, at situationen er anderledes, og så er der måske ikke brug for en højere opløsningsgrænse, end den nuværende.”
”For det er klart, at når vi har en langvarig lavrentetilstand og nogle relativt specifikke anbringelsesregler, så kan mindre fonde nemt komme i en situation, hvor de har svært ved at gøre meget andet end bare at overleve.”
Fondsregister for almene fonde
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Det kunne måske give meget god mening at genindføre et fondsregister, man kunne eventuelt lave det som et frivilligt register. Det kræver lige lidt fodarbejde at finde en præcis model for et fondsregister, men jeg er i hvert fald ikke afvisende over for at lave et frivilligt fondsregister.”
Tilsyn med fondene
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Socialdemokratiet, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Vi er meget opmærksomme på kontroldelen i det hele taget, men det er ikke mit indtryk, at erhvervsdrivende fonde er der, hvor den største risiko ligger, hvis man kigger ud over den danske erhvervsstruktur. Vi hører selvfølgelig budskabet og tager det med i vores overvejelser.”
Og kan fondsbranchen påvise nogle konkrete måder, hvorpå man kan gøre det lidt mere attraktivt, så lytter vi selvfølgelig gerne.
Benny Engelbrecht – finansordfører, Socialdemokratiet
”For vi går ind for en øget kontrol, primært på skatteområdet, og vi har også peget på, at der generelt skal ske en opnormering. Vi har peget på, at der skal etableres fire nye skattecentre i Danmark med primært fokus på hvidvask, grænseoverskridende erhvervsaktiviteter mv., og at der dermed skal ansættes 1.000 nye medarbejdere i Skat, ud over den styrkelse som allerede er bredt vedtaget i Folketinget. En styrkelse, hvor der sikkert også vil være noget afsmitning til andre kontrolområder, fordi der i høj grad er et samspil mellem det, Skat og andre myndigheder laver af kontrolaktiviteter.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Socialdemokratiet, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Her er vi lidt på samme spor som med de erhvervsdrivende fonde. Jeg tror ikke, der er den store risiko, men det er klart, at vi er også opmærksomme på, at her giver man udtryk for en bekymring, og den slags bekymringer lytter vi selvfølgelig altid til.”
Alle fonde under et ministerium
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Det er en klassisk diskussion. Jeg var selv med sidst, vi lavede ændringer på fondsområdet, og der var netop det med to ministerier et af de store diskussionsemner, som altså endte med, at der fortsat var en opdeling mellem to ministerier.”
”Det var dengang udtryk for et kompromis. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at jeg også dengang selv hældte til, at man samlede fondene under et – altså under Erhvervsministeriet. Det er stadig i mine overvejelser, om det er noget vi med fordel kan gøre. Så det er ikke noget, jeg vil udelukke kunne blive en mulighed. Det kræver selvfølgelig god overvejelse og en vis omhu, men det skal nok kigges på igen.”
En velafprøvet model siden Brygger Jacobsen
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad er succeskriteriet for Socialdemokratiet i forhold til den nye lov?
”Vores succeskriterie er, at vi skal ende med en lovgivning, som er så lidt administrativ besværlig som muligt, som dermed kan føre til, at der regulært bliver etableret en række nye erhvervsdrivende fonde i Danmark i de kommende år.”
Blå bogBenny Engelbrecht er ufaglært, har haft egen musikforretning, været marketingchef i en mellemstor dansk virksomhed og har siddet i Folketinget siden 2007.
Benny Engelbrecht er valgt i Sydjyllands Storkreds – i Sønderborgkredsen. Han er finansordfører, næstformand for Finansudvalget, medlem af Socialdemokratiets ledelse og var skatteminister fra september 2014 til juni 2015.
”De erhvervsdrivende fonde er en velafprøvet dansk model, som helt siden Brygger Jacobsens tid har vist sig at være meget succesrig. Så helt grundlæggende er det vores politik, at det at vælge en erhvervsdrivende fond til at konsolidere virksomheden og sikre sig, at den består i generationer fremover, skal være en reel mulighed for virksomheder – både større og mindre. Så vi skal gøre det så lidt administrativt besværligt, for ellers vil mange virksomheder fravælge en erhvervsdrivende fond alene af den årsag.”
