FV19 fondspolitik: Det vil Radikale Venstre

Radikale Venstre er villig til at kigge på anbring­el­ses­be­kendt­gørel­sen og hæve op­løs­nings­græn­sen for de almene fonde betydeligt. Partiets finans­ord­fører Martin Lide­gaard ser fondene som en kæmpe gevinst og vil gerne have lavet en egent­lig politisk strategi for fondene – med nogle fælles pejle­mærker. Han foreslår en samlet place­ring af fonde under Finans­mini­steriet.

FV19: fondspolitik

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de stil­ler i en ræk­ke ar­tik­ler skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik. Læs ar­tik­ler­ne her:

Frem til årets fol­ke­tings­valg stil­ler Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de skar­pt på de en­kel­te par­ti­ers am­bi­tio­ner og hold­nin­ger på fonds­om­rå­det. Hvert af Fol­ke­tin­gets nu­væ­ren­de par­ti­er stil­ler med én po­li­ti­ker, der ud­ta­ler sig sam­let om par­tiets fond­spo­li­tik og sva­rer på en ræk­ke spørgs­mål om fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge rol­le i sam­fun­det og om de ram­me­vil­kår, som fon­de­ne ope­re­rer under.

Spørgs­må­le­ne føl­ger blandt an­det op på nog­le af de pro­ble­mer, som fonds­le­del­ser, eks­per­ter og rå­d­gi­ve­re har på­pe­get i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de ram­mer for Go­de donationer.

Par­ti num­mer fem er Ra­di­ka­le Ven­stre – re­præ­sen­te­ret af fi­nansord­fø­rer Mar­tin Lidegaard.

I 2017 ud­del­te den dan­ske fonds­sek­tor i alt 17,1 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål. Det var en stig­ning på 400 mio. kr. i for­hold til året før. Hvis fon­de­ne hol­der det­te ni­veau frem til 2025, vil det sva­re til, at fon­de­nes ud­de­lin­ger er 3,5 gan­ge stør­re end re­ge­rin­gens øko­no­mi­ske rå­de­rum i perioden. 

– Hvil­ke am­bi­tio­ner har Ra­di­ka­le Ven­stre på fonds­om­rå­det – for hen­holds­vis er­hvervs­dri­ven­de fon­de og al­me­ne fon­de – i den kom­men­de valgperiode?

”Vi op­fat­ter fon­de­ne som en kæm­pe ge­vinst, og helt kort er vo­res am­bi­tion, at det dan­ske sam­fund skal kun­ne få end­nu stør­re glæ­de af den me­get sto­re va­ri­a­tion og den me­get sto­re tyng­de, som fon­de­ne har bå­de nu og i frem­ti­den. Sam­ti­dig øn­sker vi at be­re­de vej­en for, at be­folk­nin­gen kan fø­le end­nu stør­re ejer­skab til fon­de­ne, da be­folk­nin­gen jo er med til at fi­nan­si­e­re fon­de­ne di­rek­te og indirekte.”

”Så via af­bu­reau­kra­ti­se­ring af reg­ler og ram­me­vil­kår skal vi gi­ve fon­de­ne mu­lig­hed for at gø­re end­nu me­re godt, vok­se og så frø i det dan­ske sam­fund, og vi skal sik­re et end­nu stør­re ejer­skab i befolkningen.”

Stor betydning og demokratiske udfordringer

Fle­re fon­de er be­gyndt at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk – de vil la­ve sam­funds­for­an­drin­ger ud fra de­res fonds­stra­te­gi­er. Fon­de­ne bi­dra­ger på vel­færds­om­rå­der som forsk­ning, ud­dan­nel­se, kunst og kul­tur og til for­e­nings­li­vet i Dan­mark. Sam­ti­dig bi­dra­ger man­ge af de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­des sel­ska­ber med vækst, be­skæf­ti­gel­se og skat­te­be­ta­lin­ger i Danmark.

– Hvad me­ner I som par­ti om den be­tyd­ning, fonds­sek­to­ren har for sam­fun­det i dag? 

”Fon­de­ne er en kæm­pe øko­no­misk kraft, som vi kan tak­ke for man­ge af de sto­re be­væ­gel­ser og den frem­drift, der har væ­ret i det dan­ske sam­fund igen­nem år­ti­er. Sam­ti­dig er de er­hvervs­dri­ven­de fon­de en unik kon­struk­tion, for­di så man­ge af vo­res sto­re virk­som­he­der er fond­se­je­de, hvor over­skud­de­ne i vidt om­fang går til fonds­virk­som­hed. På sam­me må­de er de al­me­ne fon­de en ho­ved­sponsor og en bæ­ren­de kraft for vo­res civilsamfund.”

Sam­ti­dig øn­sker vi at be­re­de vej­en for, at be­folk­nin­gen kan fø­le end­nu stør­re ejer­skab til fon­de­ne, da be­folk­nin­gen jo er med til at fi­nan­si­e­re fon­de­ne di­rek­te og indirekte.

Mar­tin Li­de­gaard – fi­nansord­fø­rer, Ra­di­ka­le Venstre

”Men ud­vik­lin­gen hos fon­de­ne, hvor det er ble­vet me­re le­gi­timt at ta­ge del i den po­li­ti­ske ud­vik­ling og sæt­te fin­ger­af­tryk, rej­ser bå­de en mas­se mu­lig­he­der og en mas­se ud­for­drin­ger. For fonds­be­sty­rel­ser er sjæl­dent de­mo­kra­tisk valg­te, og sam­ti­dig har fon­de­ne en øko­no­misk mu­skel stør­re end det re­el­le po­li­ti­ske rå­de­rum på Christiansborg.”

”Det rej­ser selv­føl­ge­lig en de­mo­kra­tisk dis­kus­sion, for på man­ge om­rå­der har fon­de stør­re mu­lig­he­der for at sæt­te de­res po­li­ti­ske af­tryk på pri­o­ri­te­rin­ger i det dan­ske sam­fund, end vi po­li­ti­ke­re har. På den an­den si­de har vi nog­le be­væ­gel­ser i sam­fun­det, hvor vi har brug for al­le go­de kræf­ter. Her tæn­ker jeg ik­ke mindst på he­le hå­bet om at nå FN’s 17 ver­dens­mål for bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling, som man­ge af fon­de­ne har ka­stet sig ud i at støt­te, og her kan bå­de de er­hvervs­dri­ven­de og de al­me­ne fon­de yde en for­mi­da­bel og helt nød­ven­dig indsats.”

Fælles pejlemærker

”Så der er bå­de nog­le ud­for­drin­ger og nog­le mu­lig­he­der i den her po­li­ti­se­ring af fon­de­ne. Mit bed­ste råd vil væ­re; lad os prø­ve at se om det ik­ke kan spil­le sam­men på nye må­der. For ek­sem­pel i for­hold til land­bru­get, her er der stor enig­hed om, at der skal ud­ta­ges be­ty­de­li­ge mæng­der land­brugs­jord, hvis man skal nå et me­re bæ­re­dyg­tigt land­brug, men al­le er­ken­der og­så, at fi­nan­si­e­rin­gen ud­for­drer. Så her er et mål, al­le er eni­ge om. Kun­ne man fo­re­stil­le sig et sam­ar­bej­de mel­lem det pri­va­te er­hvervs­liv, sta­ten og fon­de­ne – med hen­blik på at få frem­met den proces?”

”El­ler i den helt an­den en­de af ska­la­en. Vi har en kæm­pe ud­for­dring med, at man­ge børn og un­ge i Dan­mark har ondt i sjæ­len. Kan der in­ve­ste­res i en me­re ko­or­di­ne­ret ind­sats – i en sam­let plan fra det of­fi­ci­el­le Dan­mark, hvor fon­de­ne og­så spil­ler ind?”

”Vi skal sik­re os, at fon­de­ne, trods den de­mo­kra­ti­ske ud­for­dring, be­va­rer de­res le­gi­ti­mi­tet og de­res uaf­hæn­gig­hed. Vi skal ik­ke ned og blan­de os i fon­de­nes vir­ke i dag­lig­da­gen, men kun­ne vi fin­de et fæl­les fod­slag? Hvor vi po­li­ti­ke­re for­sø­ger at gø­re det let­te­re og enk­le­re at dri­ve fond i Dan­mark – mod at vi til gen­gæld får nog­le fæl­les pej­le­mær­ker på et helt over­ord­net niveau.”

Lad os prø­ve at se om det ik­ke kan spil­le sam­men på nye må­der. For ek­sem­pel i for­hold til land­bru­get, her er der stor enig­hed om, at der skal ud­ta­ges be­ty­de­li­ge mæng­der land­brugs­jord, hvis man skal nå et me­re bæ­re­dyg­tigt land­brug, men al­le er­ken­der og­så, at fi­nan­si­e­rin­gen ud­for­drer. Så her er et mål, al­le er eni­ge om. Kun­ne man fo­re­stil­le sig et sam­ar­bej­de mel­lem det pri­va­te er­hvervs­liv, sta­ten og fon­de­ne – med hen­blik på at få frem­met den proces?

Mar­tin Li­de­gaard – fi­nansord­fø­rer, Ra­di­ka­le Venstre

Me­ner du, at Ra­di­ka­le Ven­stre og Fol­ke­tin­get ge­ne­relt har til­stræk­ke­ligt fo­kus på at un­der­støt­te en fort­sat po­si­tiv ud­vik­ling for fondssektoren? 

”Det er for­bløf­fen­de så lidt, vi dis­ku­te­rer fon­de trods de­res sto­re be­tyd­ning. Det er ik­ke no­get hver­ken vi el­ler an­dre på Chri­sti­ans­borg bru­ger spe­ci­elt man­ge kræf­ter på. Så der er et ar­bej­de, der skal gø­res. Bå­de af fon­de­ne, men be­stemt og­så på Christiansborg.”

Fonde skal ikke fylde huller

Man­ge fon­de op­le­ver, at de i de se­ne­ste år er be­gyndt at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser. Men det stri­der imod fon­de­nes selv­for­stå­el­se, som går ud på, at de skal bi­dra­ge med no­get ek­stra – de skal gø­re ka­gen stør­re. Sær­ligt på kul­tu­r­om­rå­det for­sø­ger mu­se­er og te­a­tre at træk­ke fonds­mid­ler ind til at kla­re driften. 

– Hvor­dan ser Ra­di­ka­le Ven­stre på de pri­va­te fon­des rol­le? Er det okay, at fon­de­ne bli­ver pres­set til at fyl­de hul­ler ud ef­ter de of­fent­li­ge be­spa­rel­ser? El­ler skal fonds­mid­ler væ­re no­get, der kom­mer oven på vel­færds­sta­ten – alt­så cre­men på kagen?

”Det vil al­tid væ­re en svær dis­kus­sion og en ba­lan­ce­akt, hvor­når no­get er brød­fi­nan­si­e­ring af vel­færd el­ler kul­tur, hvor fon­de går ind og er­stat­ter no­get, det of­fent­li­ge bur­de fi­nan­si­e­re, og hvor­når det bli­ver no­get ek­stra, som fon­de­ne ønsker.”

”Det er dog klart vo­res over­be­vis­ning, at de sy­ste­ma­ti­ske ned­pri­o­ri­te­rin­ger og be­spa­rel­ser er gå­et alt for vidt og ef­ter­la­der sto­re hul­ler in­den for kul­tur, ud­dan­nel­se og det so­ci­a­le om­rå­de. Jeg er tak­nem­me­lig for, at fon­de med de­res støt­te har væ­ret med til at sik­re sta­bi­li­tet og ba­lan­ce i det dan­ske sam­fund, men det er ik­ke fon­de­nes op­ga­ve at støt­te brød­fi­nan­si­e­ring og ker­ne­op­ga­ver, og det er uhold­bart på læn­ge­re sigt.”

Tid til at løsne op

Fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag er ble­vet re­du­ce­ret fra 25 pro­cent til 4 pro­cent. Det går ud over ud­de­lin­ger­ne sær­ligt fra min­dre og mel­lem­sto­re fon­de. Sam­ti­dig pe­ger un­der­sø­gel­ser på, at statskas­sen får fle­re pen­ge i kas­sen, end det var me­nin­gen, da Fol­ke­tin­get vedt­og reduktionen.

– Vil Ra­di­ka­le Ven­stre hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get igen ef­ter valget?

”Det lig­ger ik­ke i vo­res nu­væ­ren­de 2030-plan, så jeg kan ik­ke love no­get, for det har vi ik­ke sat pen­ge af til. Fort­sæt­ter ten­den­sen med, at der kom­mer et mar­kant stør­re be­løb ind, end det var me­nin­gen, må vi dis­ku­te­re det.”

Vi skal sik­re os, at fon­de­ne, trods den de­mo­kra­ti­ske ud­for­dring, be­va­rer de­res le­gi­ti­mi­tet og de­res uaf­hæn­gig­hed. Vi skal ik­ke ned og blan­de os i fon­de­nes vir­ke i dag­lig­da­gen, men kun­ne vi fin­de et fæl­les fodslag?

Mar­tin Li­de­gaard – fi­nansord­fø­rer, Ra­di­ka­le Venstre

Man­ge min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de ser de­res for­mu­er bli­ve ud­hu­let af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger blandt an­det på grund af den sær­li­ge an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se, der be­græn­ser hvad for­mu­en må in­ve­ste­res i. Fle­re fonds­ret­s­eks­per­ter og eks­per­ter i fond­s­ø­ko­no­mi pe­ger på, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er for re­strik­tiv og utids­sva­ren­de. Nog­le af dem me­ner, at in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en bør lig­ge un­der fonds­le­del­sens al­min­de­li­ge er­stat­nings­ansvar og ik­ke un­der ri­gi­de in­ve­ste­rings­reg­ler la­vet i Justitsministeriet. 

– Hvad me­ner Ra­di­ka­le Venstre?

”Det vil vi ger­ne væ­re med til at kig­ge på. Nu har vi jo haft den her lav­ren­te­si­tu­a­tion og der­med og­så et me­get lavt af­kast på ob­liga­tio­ner i man­ge år, så det er da værd at over­ve­je, om det er tid til at løs­ne lidt op på det område.”

Højere minimumsgrænse for opløsning

Man­ge min­dre fon­de har få­et af­slag på at la­de fon­de op­lø­se, så for­mu­en kan ud­de­les til fon­dens go­de for­mål over en 10-årig pe­ri­o­de. Ci­vilsty­rel­sens prak­sis har væ­ret, at fon­de kun kan op­lø­ses, hvis for­mu­en er un­der 1 mio. kr. Den græn­se har de net­op hæ­vet til 2 mio. kr., men det æn­drer ik­ke ved pro­ble­met, at ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger i stort om­fang spi­ser ind­tæg­ter­ne op, og at der of­te er in­gen el­ler me­get få pen­ge til uddelinger.

– Me­ner Ra­di­ka­le Ven­stre, at man bur­de ind­fø­re lem­pe­li­ge­re op­løs­nings­reg­ler, så små­fonds­for­mu­er kan ud­de­les til formålet?

”Jeg ken­der ik­ke be­grun­del­sen for ik­ke at la­de dem op­lø­se. Men så læn­ge fon­dens mid­ler bli­ver an­vendt til dens for­mål, kan jeg ik­ke se, hvor­for vi skal læg­ge sten i vej­en for, at fon­den op­lø­ser sig selv, hvis den me­ner, den er for lil­le til at gø­re en for­skel. Så som ud­gangs­punkt vil vi væ­re klar til at la­ve en be­ty­de­lig hø­je­re mini­mums­græn­se på det her område.”

I 1991 af­skaf­fe­de man fonds­re­gi­stret – så in­gen i dag har det sam­le­de over­blik over, hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de der re­elt er i Dan­mark. Ej hel­ler, hvor sto­re for­mu­er de har. Man me­ner, der er om­kring 10.000, hvoraf om­kring 4.000 ud­de­ler penge. 

– Skul­le man over­ve­je at ge­nind­fø­re et fondsregister?

”Det er en hår­fin græn­se. For man skal ik­ke la­ve re­gi­stre­rin­ger og bu­reau­kra­ti for re­gi­stre­rin­gens egen skyld, men hvis man fra po­li­tisk hold øn­sker en me­re stra­te­gisk til­gang til sam­ar­bej­det med fon­de­ne, kan det må­ske gi­ve god mening.”

”Hvor man si­ger: vi po­li­ti­ke­re kun­ne godt tæn­ke os en me­re stra­te­gisk dis­kus­sion af, hvor­dan vi kan frem­me fon­de­ne og de­res vir­ke i over­ens­stem­mel­se med vo­res helt over­ord­ne­de po­li­ti­ske mål, men det kræ­ver alt­så og­så, at vi får lidt me­re styr over, hvor man­ge fon­de, der er, in­den for hvil­ke sek­to­rer osv.”

Aktivt samspil øger kontrol

Kon­trol­len af de om­kring 1.350 er­hvervs­dri­ven­de fon­de lig­ger un­der Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 8 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. F.eks. er til­syns­che­fen og­så chef for hvid­va­sk­om­rå­det, bo­li­gre­gu­le­ring og ejen­doms­mæg­ling. Eks­per­ter på­pe­ger, at fondsmyn­dig­he­den er vold­somt underbemandet. 

– Me­ner Ra­di­ka­le Ven­stre, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de er­hvervs­dri­ven­de fonde? 

”Ge­ne­relt er der for lidt po­li­tisk fo­kus på po­ten­ti­a­let i fon­de­ne. Hvis man fra po­li­tisk si­de skal til at ud­vi­de sam­ar­bej­det med fon­de­ne som en del af en stør­re stra­te­gisk tænk­ning, kræ­ver det selv­føl­ge­lig fle­re man­de­ti­mer. Her­un­der og­så til kontrol.”

Kon­trol­len af de om­kring 10.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de lig­ger un­der Ci­vilsty­rel­sen, hvor der i dag sid­der 10 me­d­ar­bej­de­re, der og­så skal ta­ge sig af an­dre ting. Iføl­ge kon­tor­che­fen i fond­s­kon­to­ret bru­ger de halv­de­len af de­res res­sour­cer på fonds­om­rå­det – alt­så om­kring 5 årsværk.

– Me­ner Ra­di­ka­le Ven­stre, at der er til­stræk­ke­ligt til­syn med de al­me­ne, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde? 

”Jeg har hver­ken be­læg for el­ler no­gen som helst for­mod­ning om, at fon­de­ne sny­der. Så jeg vil hel­le­re tæn­ke po­si­tivt og si­ge, at hvis vi fik et me­re ak­tivt sam­spil med fon­de­ne, så vil­le der og­så i det au­to­ma­tisk ind­gå stør­re kontrol.”

Jeg er tak­nem­me­lig for, at fon­de med de­res støt­te har væ­ret med til at sik­re sta­bi­li­tet og ba­lan­ce i det dan­ske sam­fund, men det er ik­ke fon­de­nes op­ga­ve at støt­te brød­fi­nan­si­e­ring og ker­ne­op­ga­ver, og det er uhold­bart på læn­ge­re sigt.

Mar­tin Li­de­gaard – fi­nansord­fø­rer, Ra­di­ka­le Venstre

”Der er brug for en be­væ­gel­se, der bå­de mind­sker an­tal­let af de helt små fon­de, gør det enk­le­re for fon­de­ne at over­hol­de reg­ler og ska­ber en of­fent­lig sek­tor, der har mus­k­ler­ne til at ind­gå i et sam­ar­bej­de med fon­de­ne og selv­føl­ge­lig og­så sik­rer lø­ben­de kon­trol af, at der ik­ke bli­ver snydt.”

Fonde under Finansministeriet

I dag hø­rer fon­de­ne ind un­der to for­skel­li­ge lov­giv­nin­ger – og der­med to for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er. Er­hvervs­dri­ven­de fon­de hø­rer un­der Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­et, og al­me­ne fon­de hø­rer un­der Justitsministeriet. 

– Vil­le det væ­re en ide at æn­dre på det – nu fon­de­ne med sta­digt stør­re ud­de­lin­ger får en sti­gen­de be­tyd­ning i det dan­ske samfund?

”Umid­del­bart gi­ver det god me­ning. Hvis vi la­ver en egent­lig po­li­tisk stra­te­gi på fonds­om­rå­det, hvor vi bli­ver eni­ge om, hvad vi ger­ne vil og ik­ke vil med fon­de­ne, så vil det gi­ve god me­ning at sam­le dem et sted.”

”Hvor det skul­le væ­re, har jeg in­gen stærk hold­ning til, men hvis mit øn­ske om, at fon­de skal væ­re en del af en stør­re højt­fly­ven­de vi­sion om, hvor­dan vi i fæl­les­skab kan løf­te det dan­ske sam­fund, og hvor­dan fon­de­ne kan ind­gå i et sam­spil med re­sten af fi­nan­si­e­rin­gen i det dan­ske sam­fund, så vil Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et væ­re et godt sted at sam­le fondene.”

”Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et har og­så det sam­le­de, po­li­ti­ske an­svar for FN’s 17 bæ­re­dyg­tig­heds­mål, og hvis bæ­re­dyg­tig­heds­må­le­ne blev gjort til et over­ord­net mål, vil­le fon­de­ne lig­ge na­tur­ligt der. Uan­set over­ord­net mål el­ler vi­sion skal der selv­føl­ge­lig og­så væ­re plads til fon­de­nes pro­fil og øn­sker, og der skal og­så væ­re armslæng­de i for­hold til de­res kon­kre­te ud­de­lin­ger. Jeg er ik­ke ude på at monopolisere.”

Blå bog

Mar­tin Li­de­gaard er ud­dan­net cand.comm., har ar­bej­det som blandt an­det in­for­ma­tions­chef og vi­ce­ge­ne­ral­se­kre­tær i Mel­lem­fol­ke­ligt Samvir­ke og var fra 2008-2011 medstif­ter og ar­bej­den­de for­mand for den grøn­ne tæn­ket­ank CONCITO. Han har sid­det i Fol­ke­tin­get fra 2001 til 2007 og igen fra 2015.

Mar­tin Li­de­gaard er valgt i Nord­s­jæl­lands Stor­kreds. Han er blandt an­det fi­nansord­fø­rer, for­svarsord­fø­rer og uden­rigs­ord­fø­rer. Fra ok­to­ber til 2011 til fe­bru­ar 2014 var han kli­ma-, ener­gi- og byg­nings­mi­ni­ster, og fra fe­bru­ar 2014 til ju­ni 2015 var han udenrigsminister.

Forhåbentlig giver loven flere fonde

Skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen har la­vet en af­ta­le med So­ci­al­de­mo­kra­ti­et og Ra­di­ka­le Ven­stre om at gø­re det skat­te­frit at over­dra­ge virk­som­he­der til er­hvervs­dri­ven­de fon­de. En af­ta­le, der i lø­bet af i år skal ud­mønte sig i et lov­for­slag og si­den ved­ta­gel­se af de nye regler. 

– Hvad er suc­ceskri­te­ri­et fra Ra­di­ka­le Ven­stre i for­hold til den nye lov?

”Ra­di­ka­le Ven­stre har ge­ne­relt fo­kus på for­bed­ring af fon­de­nes vil­kår, og med loven hå­ber vi, at det mun­der ud i stør­re ak­ti­vi­tet – alt­så op­ret­tel­se af fle­re er­hvervs­dri­ven­de fonde.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer