FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under.
Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer fem er Radikale Venstre – repræsenteret af finansordfører Martin Lidegaard.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Radikale Venstre på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Vi opfatter fondene som en kæmpe gevinst, og helt kort er vores ambition, at det danske samfund skal kunne få endnu større glæde af den meget store variation og den meget store tyngde, som fondene har både nu og i fremtiden. Samtidig ønsker vi at berede vejen for, at befolkningen kan føle endnu større ejerskab til fondene, da befolkningen jo er med til at finansiere fondene direkte og indirekte.”
”Så via afbureaukratisering af regler og rammevilkår skal vi give fondene mulighed for at gøre endnu mere godt, vokse og så frø i det danske samfund, og vi skal sikre et endnu større ejerskab i befolkningen.”
Stor betydning og demokratiske udfordringer
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Fondene er en kæmpe økonomisk kraft, som vi kan takke for mange af de store bevægelser og den fremdrift, der har været i det danske samfund igennem årtier. Samtidig er de erhvervsdrivende fonde en unik konstruktion, fordi så mange af vores store virksomheder er fondsejede, hvor overskuddene i vidt omfang går til fondsvirksomhed. På samme måde er de almene fonde en hovedsponsor og en bærende kraft for vores civilsamfund.”
Samtidig ønsker vi at berede vejen for, at befolkningen kan føle endnu større ejerskab til fondene, da befolkningen jo er med til at finansiere fondene direkte og indirekte.
Martin Lidegaard – finansordfører, Radikale Venstre
”Men udviklingen hos fondene, hvor det er blevet mere legitimt at tage del i den politiske udvikling og sætte fingeraftryk, rejser både en masse muligheder og en masse udfordringer. For fondsbestyrelser er sjældent demokratisk valgte, og samtidig har fondene en økonomisk muskel større end det reelle politiske råderum på Christiansborg.”
”Det rejser selvfølgelig en demokratisk diskussion, for på mange områder har fonde større muligheder for at sætte deres politiske aftryk på prioriteringer i det danske samfund, end vi politikere har. På den anden side har vi nogle bevægelser i samfundet, hvor vi har brug for alle gode kræfter. Her tænker jeg ikke mindst på hele håbet om at nå FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som mange af fondene har kastet sig ud i at støtte, og her kan både de erhvervsdrivende og de almene fonde yde en formidabel og helt nødvendig indsats.”
Fælles pejlemærker
”Så der er både nogle udfordringer og nogle muligheder i den her politisering af fondene. Mit bedste råd vil være; lad os prøve at se om det ikke kan spille sammen på nye måder. For eksempel i forhold til landbruget, her er der stor enighed om, at der skal udtages betydelige mængder landbrugsjord, hvis man skal nå et mere bæredygtigt landbrug, men alle erkender også, at finansieringen udfordrer. Så her er et mål, alle er enige om. Kunne man forestille sig et samarbejde mellem det private erhvervsliv, staten og fondene – med henblik på at få fremmet den proces?”
”Eller i den helt anden ende af skalaen. Vi har en kæmpe udfordring med, at mange børn og unge i Danmark har ondt i sjælen. Kan der investeres i en mere koordineret indsats – i en samlet plan fra det officielle Danmark, hvor fondene også spiller ind?”
”Vi skal sikre os, at fondene, trods den demokratiske udfordring, bevarer deres legitimitet og deres uafhængighed. Vi skal ikke ned og blande os i fondenes virke i dagligdagen, men kunne vi finde et fælles fodslag? Hvor vi politikere forsøger at gøre det lettere og enklere at drive fond i Danmark – mod at vi til gengæld får nogle fælles pejlemærker på et helt overordnet niveau.”
Lad os prøve at se om det ikke kan spille sammen på nye måder. For eksempel i forhold til landbruget, her er der stor enighed om, at der skal udtages betydelige mængder landbrugsjord, hvis man skal nå et mere bæredygtigt landbrug, men alle erkender også, at finansieringen udfordrer. Så her er et mål, alle er enige om. Kunne man forestille sig et samarbejde mellem det private erhvervsliv, staten og fondene – med henblik på at få fremmet den proces?
Martin Lidegaard – finansordfører, Radikale Venstre
Mener du, at Radikale Venstre og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Det er forbløffende så lidt, vi diskuterer fonde trods deres store betydning. Det er ikke noget hverken vi eller andre på Christiansborg bruger specielt mange kræfter på. Så der er et arbejde, der skal gøres. Både af fondene, men bestemt også på Christiansborg.”
Fonde skal ikke fylde huller
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Radikale Venstre på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Det vil altid være en svær diskussion og en balanceakt, hvornår noget er brødfinansiering af velfærd eller kultur, hvor fonde går ind og erstatter noget, det offentlige burde finansiere, og hvornår det bliver noget ekstra, som fondene ønsker.”
”Det er dog klart vores overbevisning, at de systematiske nedprioriteringer og besparelser er gået alt for vidt og efterlader store huller inden for kultur, uddannelse og det sociale område. Jeg er taknemmelig for, at fonde med deres støtte har været med til at sikre stabilitet og balance i det danske samfund, men det er ikke fondenes opgave at støtte brødfinansiering og kerneopgaver, og det er uholdbart på længere sigt.”
Tid til at løsne op
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Radikale Venstre hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Det ligger ikke i vores nuværende 2030-plan, så jeg kan ikke love noget, for det har vi ikke sat penge af til. Fortsætter tendensen med, at der kommer et markant større beløb ind, end det var meningen, må vi diskutere det.”
Vi skal sikre os, at fondene, trods den demokratiske udfordring, bevarer deres legitimitet og deres uafhængighed. Vi skal ikke ned og blande os i fondenes virke i dagligdagen, men kunne vi finde et fælles fodslag?
Martin Lidegaard – finansordfører, Radikale Venstre
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Radikale Venstre?
”Det vil vi gerne være med til at kigge på. Nu har vi jo haft den her lavrentesituation og dermed også et meget lavt afkast på obligationer i mange år, så det er da værd at overveje, om det er tid til at løsne lidt op på det område.”
Højere minimumsgrænse for opløsning
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Radikale Venstre, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Jeg kender ikke begrundelsen for ikke at lade dem opløse. Men så længe fondens midler bliver anvendt til dens formål, kan jeg ikke se, hvorfor vi skal lægge sten i vejen for, at fonden opløser sig selv, hvis den mener, den er for lille til at gøre en forskel. Så som udgangspunkt vil vi være klar til at lave en betydelig højere minimumsgrænse på det her område.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Det er en hårfin grænse. For man skal ikke lave registreringer og bureaukrati for registreringens egen skyld, men hvis man fra politisk hold ønsker en mere strategisk tilgang til samarbejdet med fondene, kan det måske give god mening.”
”Hvor man siger: vi politikere kunne godt tænke os en mere strategisk diskussion af, hvordan vi kan fremme fondene og deres virke i overensstemmelse med vores helt overordnede politiske mål, men det kræver altså også, at vi får lidt mere styr over, hvor mange fonde, der er, inden for hvilke sektorer osv.”
Aktivt samspil øger kontrol
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Radikale Venstre, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Generelt er der for lidt politisk fokus på potentialet i fondene. Hvis man fra politisk side skal til at udvide samarbejdet med fondene som en del af en større strategisk tænkning, kræver det selvfølgelig flere mandetimer. Herunder også til kontrol.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Radikale Venstre, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Jeg har hverken belæg for eller nogen som helst formodning om, at fondene snyder. Så jeg vil hellere tænke positivt og sige, at hvis vi fik et mere aktivt samspil med fondene, så ville der også i det automatisk indgå større kontrol.”
Jeg er taknemmelig for, at fonde med deres støtte har været med til at sikre stabilitet og balance i det danske samfund, men det er ikke fondenes opgave at støtte brødfinansiering og kerneopgaver, og det er uholdbart på længere sigt.
Martin Lidegaard – finansordfører, Radikale Venstre
”Der er brug for en bevægelse, der både mindsker antallet af de helt små fonde, gør det enklere for fondene at overholde regler og skaber en offentlig sektor, der har musklerne til at indgå i et samarbejde med fondene og selvfølgelig også sikrer løbende kontrol af, at der ikke bliver snydt.”
Fonde under Finansministeriet
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Umiddelbart giver det god mening. Hvis vi laver en egentlig politisk strategi på fondsområdet, hvor vi bliver enige om, hvad vi gerne vil og ikke vil med fondene, så vil det give god mening at samle dem et sted.”
”Hvor det skulle være, har jeg ingen stærk holdning til, men hvis mit ønske om, at fonde skal være en del af en større højtflyvende vision om, hvordan vi i fællesskab kan løfte det danske samfund, og hvordan fondene kan indgå i et samspil med resten af finansieringen i det danske samfund, så vil Finansministeriet være et godt sted at samle fondene.”
”Finansministeriet har også det samlede, politiske ansvar for FN’s 17 bæredygtighedsmål, og hvis bæredygtighedsmålene blev gjort til et overordnet mål, ville fondene ligge naturligt der. Uanset overordnet mål eller vision skal der selvfølgelig også være plads til fondenes profil og ønsker, og der skal også være armslængde i forhold til deres konkrete uddelinger. Jeg er ikke ude på at monopolisere.”
Blå bogMartin Lidegaard er uddannet cand.comm., har arbejdet som blandt andet informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og var fra 2008-2011 medstifter og arbejdende formand for den grønne tænketank CONCITO. Han har siddet i Folketinget fra 2001 til 2007 og igen fra 2015.
Martin Lidegaard er valgt i Nordsjællands Storkreds. Han er blandt andet finansordfører, forsvarsordfører og udenrigsordfører. Fra oktober til 2011 til februar 2014 var han klima-, energi- og bygningsminister, og fra februar 2014 til juni 2015 var han udenrigsminister.
Forhåbentlig giver loven flere fonde
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad er succeskriteriet fra Radikale Venstre i forhold til den nye lov?
”Radikale Venstre har generelt fokus på forbedring af fondenes vilkår, og med loven håber vi, at det munder ud i større aktivitet – altså oprettelse af flere erhvervsdrivende fonde.”
