Siden april har Civilstyrelsen været i dialog med bankernes brancheorganisation, om at forbedre de længe kritiserede investeringsregler for de ikke-erhvervsdrivende fondes formuer.
Fondenes bundne kapital skal ifølge reglerne bestyres af en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, som er godkendt af justitsministeriet. Og det er netop en erfagruppe bestående af repræsentanter fra disse ti forvaltningsafdelinger, som har skrevet et udkast til regelsættet – bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler.
Finans Danmark præsenterede deres seneste udkast til den nye anbringelsesbekendtgørelse for Civilstyrelsen den 27. december, sammen med et baggrundsnotat, hvori der argumenteres for de foreslåede ændringer.
Formålet med reglerne er at holde fondsledelserne i kort snor og sikre, at de ikke tager unødigt store risici på fondens vegne. Men reglerne har gennem længere tid mødt kritik fra fondseksperter, som bl.a. har påpeget, at reglerne ikke er tilpasset de økonomiske realiteter i det nuværende lavrentemiljø.
En af kritikerne er professor i fondsledelse Steen Thomsen, som blandt andet har slået til lyd for, at man helt burde fjerne anbringelsesbekendtgørelsen, da det alligevel i sidste ende falder ind under bestyrelsesansvaret at investere fondens formue forsvarligt og bedst muligt. Men efter at have set det seneste udkast er han alligevel positiv over de foreslåede lempelser:
”Jeg er glad for at se, at der sker noget, for der er mange fonde, der sukker efter det, fordi anbringelsesbekendtgørelsen er en alvorlig ting for dem. Derfor er det allervigtigste, at der nu sker noget. Så kan det godt være, at man kunne ønske sig en mindre grad af regulering, men man skal passe på at det gode ikke bliver det bedstes værste fjende,” siger han.
Hvis det her er de forslag, der kommer igennem, så synes jeg, det er meget fint
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
En af de vigtigste lempelser i udkastet går ud på at gøre det muligt at placere en større andel af formuen i andre aktiver end obligationer og indlån i banken. Derudover foreslås mere fleksible muligheder for at investere i forskellige typer af investeringsforeninger, og det foreslås at fjerne formuleringen om at midler kan placeres i rentebærende obligationer. Endelig foreslås en række mindre praktiske og formelle rettelser.
”Det her ser ud for mig ud til at være en nettoforbedring. Og det er rigtig godt, fordi mange regulative ændringer i virkeligheden ender med at blive nettoforværringer. Så hvis det her er de forslag, der kommer igennem, så synes jeg, det er meget fint,” siger Steen Thomsen.
Flere aktier
Konkret foreslår Finans Danmark, at andelen af midler, der må placeres i aktier, erhvervsobligationer og spare- og andelskassebeviser hæves fra 50 pct. til 75 pct.
”Set fra et investeringsteoretisk perspektiv så er 75 pct. aktier en høj andel, så selvom jeg principielt mener at det bør være helt op til bestyrelserne at tage ansvar for fondens investeringer, så må man også sige, at langt de fleste alligevel i praksis vil ligge under 75 pct., så på den baggrund mener jeg, at dette vil være en regulering, som ikke er alt for snærende – det er meget fornuftigt,” siger Steen Thomsen.
Anbringelsesbekendtgørelsen indeholder også en spredningsbestemmelse, som forbyder fondene at placere mere end 15 pct. i samme aktieselskab eller erhvervsobligation. Denne grænse foreslår Finans Danmark at bibeholde.
Nye produkter fra hylden
Som konsekvens af den forhøjede maksimumsgrænse for aktier og erhvervsobligationer foreslår Finans Danmark også at konsekvensrette reglerne om placering i investeringsforeninger blot investeringen samlet set overholder 75 pct.-grænsen og 15 pct.-grænsen.
Derudover foreslår Finans Danmark, at fondene fremover skal have lov at vælge et nyt produkt fra pengeinstitutterne, nemlig blandede investeringsforeninger. Det vil sige såkaldte UCITS-afdelinger, som både indeholder aktier og obligationsafdelinger i en samlet fondskode.
”Disse produkter udgør i dag allerede ca. 10 pct. af det samlede udbud af investeringsafdelinger i Danmark.
Baggrunden for dette forslag er et ønske om at kunne tilbyde investorer et simpelt, omkostningseffektivt og nutidigt produkt, som tilgodeser stor risikospredning og løbende automatisk allokering af aktivklasserne tilpasset markedsudviklingen – blot pakket ind i en fondskode i stedet for mange forskellige fondskoder,” argumenterer Finans Danmark i sit baggrundsnotat.
Kapitalforvalterne lever af at få provision på deres rådgivning. Og det kan rådgivningen godt være præget af.
Steen Thomsen – professor i fondsledelse, CBS
Mange almene fondsbestyrelser vælger at lade sig rådgive af det pengeinstitut, som er knyttet til den valgte forvaltningsafdeling. Og som Fundats flere gange har omtalt, vælger pengeinstitutterne ofte at pege på netop de investeringsforeninger, som udbydes af selskaber inden for bankkoncernen – eksempelvis Danske Invest eller Nordea Invest.
Derfor understreger professor Steen Thomsen, at selvom det vil give bedre muligheder for at investere under hensyn til både risiko og forventet afkast, så er det alene fondsbestyrelsen, der træffer beslutning om formueplaceringen.
”Kapitalforvalterne lever af at få provision på deres rådgivning. Og det kan rådgivningen godt være præget af, så derfor skal fondsbestyrelserne have kompetencer til at vurdere kvaliteten af den rådgivning, de modtager. Det er fondsbestyrelsernes ansvar, at midlerne placeres fornuftigt og omkostningseffektivt.”
Negativ forrentning og likvider
Finans Danmark foreslår i sit udkast til ny anbringelsesbekendtgørelse også en række mindre justeringer og sproglige præciseringer.
Et af ændringsforslagene vedrørende obligationer går ud på at tillade fondene at investere i obligationer, som giver nul eller negativ rente. Hidtil har formuleringen lydt, at der kan placeres i rentebærende obligationer. Forslaget er en konsekvens af de lave renter og skal give mulighed for at placere midler i obligationer, der passer til fondens risikoprofil.
”Jeg er enig i, at der ikke er nogen grund til, at det absolut skal være rentebærende obligationer. Der kan jo være argumenter for at ligge i ikke-rentebærende obligationer, hvis der f.eks. er lavere administrationsomkostninger og alternativerne ikke er gode. Også her må vi have tillid til, at bestyrelserne gør deres investeringer ordentligt og sørger for at holde kapitalforvalterne i ørerne,” siger Steen Thomsen.
Endelig foreslår Finans Danmark at præcisere bestemmelsen om tidsfristen for, hvor længe fondene må ligge i kontante midler. Hidtil har kravet været at kontante midler bør investeres ”snarest mulig,” men bankforeningen foreslår at fristen tydeliggøres og fastsættes til tre måneder.
Også her mener professor Steen Thomsen, at der er tale om en fornuftig afvejning af hensyn.
”Problemet har selvfølgelig været, at formuerne har ligget likvidt for længe. Men der kan jo godt være gode argumenter for at ligge likvidt et stykke tid, fordi det kan være et spørgsmål om timing, eksempelvis hvis det på grund af en aktuel markedssituation er risikabelt at gå i aktier, og obligationer måske er endnu værre, så kan det godt give mening at ligge likvidt, hvis man har en god aftale med sin bank,” siger han.
Udover Finans Danmark har Civilstyrelsen også holdt møder med Finanstilsynet om ændringer i anbringelsesbekendtgørelsen. Ingen repræsentanter fra fondssektoren har endnu været taget med på råd, men inden justitsministeren sætter sin underskrift på den nye bekendtgørelse, skal den igennem en normal høringsproces, oplyser Civilstyrelsen.
