FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer fire er Liberal Alliance – repræsenteret af finansordfører Joachim B. Olsen.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Liberal Alliance på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Fonde – uanset type spiller en vigtig rolle i vores samfund, så alt hvad der kan forbedre fondenes vilkår og fremme fonde generelt er vi positive overfor.”
Civilsamfundet når det er bedst
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Fondene har en stor betydning, og det er civilsamfundet, når det er bedst. I Liberal Alliance vil vi gerne have et samfund, hvor civilsamfundet fylder mere, og fondene er jo en stor del af civilsamfundet. Fondene tjener nogle penge og går derefter ud i civilsamfundet og understøtter kultur og alt muligt andet. Det er den bedste måde at organisere sig på i et samfund, fordi fondene er meget tættere på dem, de arbejder sammen med, end det politiske system kan være.”
– Mener du, at Liberal Alliance og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Nej, det mener jeg ikke, at Folketinget har generelt. Fonde, som både er med til at investere i Danmark, skabe arbejdspladser, økonomisk fremgang og som understøtter civilsamfundet og uddeler penge til kultur, forskning og alt muligt andet. De skal have virkelig gode vilkår.”
Kun positive gevinster ved flere fondsmidler
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Liberal Alliance på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Jeg køber ikke helt præmissen. Der er jo ikke nogen, der presser fondene til noget. De har deres bestyrelser og bestemmer selv, hvad de vil bruge deres penge til. Samtidig skal vi politikere prioritere mellem mange forskellige ting, og ønskerne til at afholde udgifter stort set alle steder i økonomien er jo uendelige. Så det handler om at sikre, at ressourcerne bliver brugt rationelt og fornuftigt, der hvor der skabes størst værdi, og det tror jeg helt grundlæggende, at fondene er bedre til, end vi politikere er.”
”Politikere har alle mulige hensyn; særinteresser, stemmeoptimering og alt muligt andet, der spiller ind, end om ressourcerne bliver brugt klogest. Det tror jeg, fondene er bedre til, når de sidder og tager beslutninger om, hvad de vil bruge penge på.”
”Tag Det Kongelige Teater som eksempel. Her har der været offentlige besparelser, og der er til gengæld kommet flere fondsmidler ind over, men det har gjort institutionen bedre, og teatret har stor succes. Så jeg kan ikke se, at der er andet end positive gevinster ved, at fonde spiller en større rolle.”
Konsolideringsfradrag og anbringelsesbekendtgørelse
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Liberal Alliance hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Ja, hvis det er rigtigt, at provenuet er større end tiltænkt, så er det jo et udtryk for, at man har sat det for højt. Så det vil vi meget gerne kigge på. Absolut.”
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Liberal Alliance?
”Det vil vi meget gerne være med til at kigge på. Det kan sagtens tænkes, at de har ret i, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv.”
Der bør være en anden opløsningsgrænse
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Liberal Alliance, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Det vil vi meget gerne kigge på, for det giver bare ikke nogen mening, at pengene skal gå til administrationsomkostninger, advokater og andet, hvis pengene kunne blive delt ud til samfundsnyttige formål. Så der bør nok være en anden grænse.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Det ved jeg simpelthen ikke nok om, men gevinsterne af en genindførelse skal kunne stå mål med, hvor meget bureaukrati et fondsregister vil skabe. Så det må vi se nærmere på.”
Brug for flere ressourcer til tilsyn
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Liberal Alliance, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Det lyder til, at der er brug for nogle flere ressourcer til det her område. I kølvandet på erhvervsskandalerne med blandt andet Danske Bank har regeringen tilført ekstra ressourcer til et effektivt tilsyn, og det er nok fornuftigt, hvis nogle af dem går til det her område.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Liberal Alliance, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Det lyder til, at der er brug for flere ressourcer. I forhold til at vi i Danmark har 700.000-800.000 ansatte i den offentlige sektor, så tyder noget på, at man nok godt kunne fjerne nogle medarbejdere fra et område og få nogle herover. Det virker umiddelbart som om, det ville være en rationel allokering af ressourcerne.”
Klogt at samle i et ministerium
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Umiddelbart ja. Ud fra min erfaring tror jeg, det vil være klogt at samle det i for eksempel Erhvervsministeriet. For i Erhvervsministeriet har man stor fokus på rammevilkår, smidighed mv., og samtidig bliver den politiske proces bare langsommere af, at et område er delt op under flere ressortområder. Det gør tingene meget besværlige.”
Blå bogJoachim B. Olsen har været professionel atletikudøver og har vundet en lang række medaljer for Danmark i kuglestødning. Han har haft selvstændig virksomhed med foredrag og træning. Han har siddet i Folketinget siden 2011.
Joachim B. Olsen er valgt i Københavns Omegns Storkreds. Han er finansordfører og skatteordfører, er formand for Finansudvalget og næstformand for Skatteudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Flere erhvervsdrivende fonde
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad er succeskriteriet for Liberal Alliance i forhold til den nye lov?
”Aftalen er et forsøg på at skabe et incitament til, at flere virksomheder kommer over i erhvervsdrivende fonde, så den skulle gerne udmønte sig i flere erhvervsdrivende fonde.”
