FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet; og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikel-serien Gode rammer for Gode donationer.
Første parti er Venstre – repræsenteret af erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025 vil det svare til at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden. Hvilke ambitioner har Venstre på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”For de erhvervsdrivende fonde har vi en ambition om, at vi med vores brede politiske aftale om netop erhvervsdrivende fonde får gjort det mere gennemsigtigt og trygt at stifte erhvervsdrivende fonde. Så vi på den måde får givet virksomhedsejerne en større sikkerhed for, hvordan de kan overgive deres virksomhed til en erhvervsdrivende fond.”
”For de almene fonde vil vi kigge på, om vi kan gøre noget for at gøre deres tilværelse lettere og bedre deres vilkår. Det er dog kompliceret stof, og noget der hviler på årtiers lovgivning og praksis. Så det er ikke noget, vi kan revolutionere fra den ene dag til den anden. Der skal ligge et grundigt arbejde bag, men det kunne være interessant at lave et serviceeftersyn på, om fondslovgivningen passer til år 2019.”
Til gavn for samfundet
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Flere af de store fonde som Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden og Egmont Fonden bevæger sig i stigende grad ind på velfærdsområder i samarbejde med kommuner, regioner og staten – blandt eksemplerne er det stigende fokus på ungdomsuddannelser og folkeskolen.
– Hvad mener I som parti om, at private fonde medfinansierer udviklingen inden for traditionelle velfærdsområder?
”Det er rigtig positivt, at de forskellige fonde – hvad enten det er erhvervsdrivende eller almene fonde – bruger deres udlodningspolitik til at understøtte noget, der kommer samfundet til gavn. Så det ser vi som en både fornuftig og positiv udvikling.”
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften. Men det gælder i stigende grad også på andre områder inden for velfærdsområdet. Eksempelvis har mere end en tredjedel af alle landets kommuner en fundraising-strategi, som omhandler finansiering fra private fonde.
– Hvordan ser Venstre helt overordnet på de private fondes rolle? Hvor og hvordan mener Venstre, fondene skal bidrage med deres uddelinger?
”At fondene ikke ser sig selv som et sted, hvor man henter driftsmidler, det betragter jeg som et vilkår, der gør sig gældende. Et vilkår, som jeg også vil forvente vil gælde fremadrettet, men det er fondenes egen beslutning.”
”For det er op til fondene selv at vurdere, hvad der er relevant at støtte. Vi vil ikke blande os i, hvad fondene støtter. Det er op til fondenes egen subjektive vurdering, og hvis de holder sig inden for deres formålsbestemmelser, må de selv bestemme, hvad de bruger pengene til.”
For de erhvervsdrivende fonde har vi en ambition om, at vi med vores brede politiske aftale om netop erhvervsdrivende fonde får gjort det mere gennemsigtigt og trygt at stifte erhvervsdrivende fonde.
Torsten Schack Pedersen – erhvervsordfører, Venstre
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger igen og igen på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Venstre?
”Det lyder som om, det vil være fornuftigt at lave et serviceeftersyn af de regler. For det er selvfølgelig klart, et lavrenteregime har en ret stor betydning for nogle problemstillinger, som ikke eksisterede, da man fik et normalt forventeligt afkast af sine obligationer, som man så ikke gør i øjeblikket. En virkelighed, der også har stor betydning for fonde, så et serviceeftersyn af reglerne vil være oplagt. Det er dog årtiers praksis, der er tale om, så vi skal tænke os godt om, inden vi ændrer reglerne.”
Mange fonde f.eks. Danfoss Understøttelsesfond (5,5 mio. kr. i formue), Illumfondet (8. mio. kr. i formue) og Fyn-Langelands Fond (14 mio. kr. i formue) har fået afslag på at lade fonden opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Men Civilstyrelsens praksis er i dag, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kroner. Det betyder, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Venstre, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Ja, og det understreger behovet for, at man laver et serviceeftersyn af fondslovgivningen. Det er jo igen en konsekvens af et lavrenteregime, og hvad der gav mening på et tidspunkt med at have en beløbsgrænse på en million, passer måske ikke ind i virkeligheden i dag. Så lad os da få et tjek af de regler.”
I min optik er det bedre, at de her relativt små fonde får lov til at uddele og bliver afviklet over for eksempel en 10-årig periode.
Torsten Schack Pedersen – erhvervsordfører, Venstre
”I min optik er det bedre, at de her relativt små fonde får lov til at uddele og bliver afviklet over for eksempel en 10-årig periode. I stedet for at pengene stille og roligt bliver ædt op af administrationsomkostninger, og de så kan vente 40 år, til de når ned under den eksisterende beløbsgrænse. Det kommer der jo ikke penge til gode formål ud af.”
Fondsregister
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Det er jo hele tiden balancen mellem at gøre tingene så lidt bureaukratiske som muligt og så selvfølgelig også have et overblik. En balance mellem hvor store byrder skal vi lægge på fondene, og hvad er det samfundsmæssige afkast af det. Men det kunne være noget, man skulle overveje i forbindelse med et serviceeftersyn af reglerne for de almene fonde.
Tilstrækkeligt tilsyn
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Venstre, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Umiddelbart ja. Og hele den tilsynsopgave, der ligger på regnskaber i Erhvervsstyrelsen, er løftet med 30 mio. kroner som en del af finanslovsaftalen for 2019. Jeg kan ikke lige pinde dem ud på de enkelte arbejdsopgaver, men generelt løfter vi Erhvervsstyrelsens kontrol ret voldsomt med virkning fra i år. Så vi tænker, at tilsynet er tilstrækkeligt.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Venstre, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Umiddelbart ja. Men jeg har det grundlæggende sådan, at opstår der situationer, hvor nogle bliver presset på ressourcer, så er det jo vores opgave som politikere at tage stilling til, om der er de nødvendige ressourcer. Og mig bekendt så ligger tilsynet på et niveau, hvor det generelt er vurderet til at være passende.”
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”De to typer fonde har forskellige konstruktioner og forskellige formål, og derfor mener jeg, at den nuværende opdeling er ganske fornuftig.”
”Er man så af den opfattelse, at politikernes fokus for eksempel på almene fonde er for dårligt, må man selv forsøge at gøre noget ved det. Vi politikere har fokus mange forskellige steder, og fokus skifter løbende i forhold til interesser, problemer og hvor noget påkalder sig opmærksomhed. Så dem med interessen i et område har også en opgave i forhold til at gøre opmærksom på problemstillinger og få den politiske bevågenhed, man ønsker.”
Succeskriterium for ny fondsmodel?
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad er succeskriteriet for Venstre i forhold til den nye lov?
Blå bogTorsten Schack Pedersen er cand.polit., har haft selvstændig kommunikationsvirksomhed og har siddet i Folketinget siden 2005.
Torsten Schack Pedersen er valgt i Nordjyllands Storkreds, og han er erhvervsordfører, IT-ordfører og telekommunikationsordfører for Venstre.
”For os er det vigtigt, at vi med den nye lov får skabt klarhed over, hvordan man rent faktisk kan overdrage en virksomhed skattefrit til en erhvervsdrivende fond. At virksomheder igen begynder at se erhvervsdrivende fonde som en mulighed for at drive virksomheden videre, og at flere rent faktisk benytter sig af muligheden.”
”Som liberale har vi ikke noget ønske om at bestemme, hvordan folk vil have deres ejerforhold, men vi ser erhvervsdrivende fonde som en god måde at fastholde virksomheder i Danmark på. Med loven fjerner vi nu det regelsæt, som siden 1980’erne har ført til et totalt stop for oprettelse af erhvervsdrivende fonde.”
